Folkeskolen taber matematik-talenter
Signifikant færre danske elever er supergode til matematik i dag end for syv år siden. Folkeskolerne er skyld i, at vi spilder talent, og skal tage sig sammen, mener DTU-rektor.
Procentdelen af eleverne, der leverede en toppræstation i 2003 og 2009. Kilde: Pisa (klik for stort billede)
Matematik: Sådan!
Vi har bl.a. udskrevet en konkurrence, hvor Danmarks bedste matematikformidler vil blive kåret. Vinderen - som kan være dig - får en bærbar pc, en tegneplade, et headset og software til en samlet værdi af ca. 10.000 kr.
Se mere her: ing.dk/tema/matematik
Tema
Læs også
-
Bøgerne er smidt ud: Nu hjælper videoer ingeniørstuderende med matematik
-
Leder: Nu er det nok! Ingeniøren vil hjælpe elever med matematik
Læs mere om
Dokumentation
Andelen af elever, der leverer toppræstationer i matematik i Danmark, er faldet fra 2003 til 2009, viser den nye Pisa-undersøgelse.
Fra at eliten udgjorde 15,9 procent af de danske elever, er vi nu nede på 11,6 procent. Blandt OECD-landene er der gennemsnitligt 13,4 procent af eleverne, der leverer en toppræstation.
»Der er en signifikant nedgang i antallet af de allerbedst præsterende elever i matematik i Danmark. Det er dybt bekymrende, for det er jo den gruppe, der potentielt er fremtidens ingeniører, der skrumper,« siger Lena Lindenskov.
Hun er professor i matematikkens og naturfagenes didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og har stået for matematik i den danske Pisa-rapport.
Hvorfor der er sket en nedgang, har hun ikke nogen klar forklaring på.
»Faldet skyldes ikke, at børnene er blevet ringere udrustet mentalt. Det må være, fordi der er en del, der skal udfordres til at blive dygtigere. Der er ikke sket noget, som vi direkte kan pege på, men det er et opråb om, at vi må finde ud af, hvad der skyld i det. Og så bliver vi nødt til at få vendt udviklingen, for det går den gale vej.«
Hun mener, at der er behov for et højere niveau blandt alle. De svagest præsterende skal løftes, samtidig med et behov for, at flere bliver rigtig dygtige.
For der er mange uddannelser – især de tekniske, der har glæde af, at eleverne har disse forudsætninger. Hun påpeger også, at dette skal ses i forhold til, at Danmark vil klare sig i den globale konkurrence ved at være stærk på højteknologi og viden.
De toppræsterende elever er bl.a. i stand til avanceret matematisk tankegang og ræsonnement, så de kan udvikle nye metoder og strategier til at angribe nye situationer, ifølge Pisa.
Menneskelig tragedie
Lars Pallesen, der er rektor på DTU, er rigtig ked af resultaterne og havde håbet, at det gik bedre, for matematik er hjørnestenen for at komme i gang med uddannelser i det naturvidenskabelige og tekniske felt.
»Det er helt afgørende, at man lærer den abstrakte måde at tænke på, som matematik lægger bunden for, hvis man skal klare sig på vores område. Så hvis ikke eleverne er blevet inspireret - eller har opgivet matematik - lukker man for nogle muligheder, som de ellers havde haft. Det er rigtig skidt for eleverne, og formentlig også for Danmark, at den andel, som vi kan rekruttere fra, vil være mindre,« siger han og understreger:
»Eleverne er ikke blevet dummere, men indlæringen er for ringe. Det betyder, at der er talent, der går til spilde. Det er synd, at der er unge mennesker, der kunne være blevet tændt og have stearinlys i øjnene med tanke på matematik og ingeniørfaget, men ikke opdager det, fordi de ikke bliver stimuleret. Det er en menneskelig tragedie, for de opdager ikke, hvad de ville have haft talent for.«
Hvad skal der gøres?
»Ligesom vi bruger vores kræfter på at sikre, at universiteterne leverer en fremragende indsats og står på mål for det, må dem, der arbejder med folkeskolen, bruge alle deres kræfter på at sikre det samme hos dem og stå på mål for det. Alt skal ikke klares i Folketinget. Når rammerne er på plads, må det være os, der har ansvaret for, at det går godt. De professionelle skolefolk, der sidder midt i det hele, må tage ansvar og lægge sig i selen. Man fristes til at spørge dem: Hvordan synes I selv, det går?«
Færre ingeniører
Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i DI, er meget bekymret og frygter, at færre bliver mindet til de uddannelser - som ingeniørfagene, som Danmark har behov for.
»Regeringens forslag om et korps af matematikvejledere kan være god, men alting sker i 11. time. Det er ikke godt nok, og der skal handles nu, inden vi taber endnu flere, der gerne skulle synes, at matematik er sjov. Langt det meste skal gøres på skolerne og kommunalt, så der f.eks. ikke skæres i antallet af matematiktimer.«
Hun mener, at Pisa-testen indeholder det, som man må forvente, at man kan, når man er 15 år.
»Man har sat massivt ind på læsning, og det er selvfølgelig fornuftigt, men matematikfærdigheder kan ses på linje med læsning. Vi har unge, der ikke kan udføre banale regnestykker, og så kan man ikke handle ind uden at blive snydt.«
Hun mener, at den udfordrende problemstilling kræver forskning.
Formanden for IDAs uddannelsesudvalg, Flemming Krogh, der er chefkonsulent ved Ingeniørhøjskolen i København, mener, at Pisa-undersøgelsen er for smal til, at der kan konkluderes så pessimistisk ud fra den.
Men han mener, at der skal fokus på at gøre naturvidenskab og matematik interessant for eleverne. Og dette kræver blandt andet, at lærekorpset styrkes.
»Det er et problem, at for få folkeskolelærere vælger matematik og naturvidenskab som linjefag, og dem, der vælger det fra, bliver alligevel tvunget til at undervise i det. Man skal forsøge at gøre lærerne mere interesserede i området, efteruddanne dem og på længere sigt tiltrække nogle, der har interesse for fagene.«
Del eleverne op efter evner
Professor Lena Lindenskov understreger, at det er virkelig komplekst, hvordan man får flere elever i Danmark til at præstere i top i matematik.
»Det optimale for alle er helt klart undervisningsdifferentiering, hvor man holder klassen samlet, men tilrettelægger undervisningen efter forskellige gruppers behov. Men det er svært at gennemføre i praksis.«
Hun påpeger, at holddeling, hvor de bedst præsterende elever og de svageste aldrig har fælles matematikundervisning også er en mulighed, men at det ikke er lige så godt. Forskere i Tyskland mener eksempelvis, at den tyske fremgang i Pisa 2009 kan være resultatet af, at man mange steder er gået over til at dele de 11-årige op i to grupper mod tre tidligere.
Fordelene ved at holde børnene samlet er, at børn på forskellige niveauer kan inspirere hinanden, når de er sammen. De svageste præsterende kan se, at det muligt for børn at kunne mere matematik, end de selv kan lige nu, og lærernes forventninger til børnene bliver større.
Lena Lindenskov påpeger, at der nu er eksempler på master classes i matematik i Danmark, og at man bør forske i hvilke fordel og ulemper det giver, så der kan findes en god model at bruge i den danske undervisning.
Hun er skeptisk overfor at tro, at man kan nøjes med at indføre interaktive tavler og andre it-redskaber.
»Det er materialer, som eleverne skal lære at arbejde med, men det kan blive til hovsa-løsninger, hvis der eksempelvis kun er interaktive tavler og alle de gammeldags tavler skrottes, for så kan der forekomme spildtid, når det tager lang tid at starte op, det ikke virker osv.«
Herudover påpeger hun, at sådanne redskaber ikke kan gøre det alene - det er vigtigt at få pædagogikken med også. Og i den henseende oplever hun, at der bliver sparet for meget på efteruddannelse af lærerne.
16 procent er dårlige
Andelen af de dårligt præsterende elever i Danmark har ikke ændret sig signifikant, men ligger støt på omkring 16 procent. Det er den 13. største gruppe blandt de 39 lande i testen.
Eleverne i bunden kan kun svare på spørgsmål med et familiært indhold og kan kun udføre rutineprocedurer efter direkte instruktioner. De allersvageste kan ikke lave de mest basale matematikopgaver.
Lena Lindenskov har et forslag til, hvordan man får hjulpet de svage.
»Der har været rigtig meget succes med tidlig intensiv læsehjælp til de elever, hvor der er indikationer på, at de vil komme i vanskeligheder. Internationale erfaringer siger også, at det er meget givende at sætte ind tidligt i matematik. I Frederiksberg Kommune har vi derfor lavet et projekt med matematik i anden klasse, hvor nogle elever får individuel ekstra undervisning flere gange om ugen af lærere, der har fået et særligt kursus i det.«
De første spæde resultater ser positive ud og kommunen har nu bedt dem udvide projektet til alle skoleår.
Hun understreger dog, at der skal en bred oprustning til, hvis matematikniveauet skal løftes.
»Det skal indarbejdes systematisk i skolen, at man undervejs undersøger, hvad eleverne kan og ikke kan og indretter undervisningen efter det. For det er vigtigt, at ingen elever giver op, og at ingen elever overses og opgives af skolen. For 40-50 år siden var det ikke så vigtigt, om alle kunne matematik, men det er det i dag.«
