Visionen om at halvere transporttiden ved at sejle til Asien via Nordøstpassagen nord om Rusland eller Nordvestpassagen rundt om Canada kan godt lægges på is igen.

Det siger to norske forskere, Arild Moe og Øysteing Jensen fra Fridtjof Nansens Institutt i en ny rapport "Opening of New Arctic Shipping Routes", der er bestilt af EU-Parlamentet.

Sejlruten gennem det arktiske hav nord for Rusland er betinget af den globale opvarmning, som smelter isen i stadig længere perioder af året. Og ifølge russerne kan ruten mod nord allerede besejles hele året. Rusland har verdens største flåde af atomdrevne isbrydere.

Ruten blev faktisk brugt en hel del under den sidste del af Sovjetunionens eksistens. I 1987 blev der transporteret syv millioner ton gods gennem Nordøstpassagen. Men efter Sovjetunionens økonomiske kollaps kunne der ikke længere findes penge til at opretholde den nødvendige infrastruktur som havne, navigationsanlæg, redningstjenester og isbrydere.

Nordøstpassagen blev officielt genåbnet for skibstrafik i 1991, men bruges nu hovedsageligt som transport af russisk malm fra Norilsk, fordi det stort set er den eneste transportmulighed. Russerne sejler 1,5 millioner ton gods ad den nordlige rute.

Rusland vil meget gerne have international skibsfart i Nordøstpassagen igen, og tanken er også umiddelbart fristende, da afstanden fra eksempelvis Hamborg til Yokohama i Japan kun er 6.920 kilometer, set i forhold til ruten gennem Suez på 11.073 kilometer, skriver de to forskere i rapporten. (se link til venstre)

Ruten kræver store investeringer
Men forskerne skriver også, at det ikke kan betale sig, i hvert fald ikke i de næste ti år. Det er ganske enkelt for dyrt, og der er for mange usikkerhedsfaktorer.

For eksempel er isforekomsterne meget svingende, og det betyder, at skibsfarten blive sendt ud på store omveje i de polare havområder. Desuden skal fragtskibe bygges meget solidt for at sejle i disse farvande.

Der er også fysiske grænser for, hvor store fragtskibe, der kan gå igennem de smalleste stræder og den laveste dybgang. Skibene må højst stikke 12,5 meter og have en bredde på 30 meter, og disse begrænsninger påvirker fragtøkonomien.

Dertil kommer, at 25 af de 50 russiske havne, der i 80'erne var i drift, nu er lukkede, at en stor del af den store flåde af russiske isbrydere er slidt, samt at russerne forlanger en høj pris for hvert skib, der skal passere.

Arild Moe og Øystein Jensen konkluderer, at der skal investeres betragteligt i ruten nord om Rusland, før den bliver interessant for international transittrafik året rundt. Men den kan måske bruges i sommermånederne til særlige transporter.

Is et større problem nord om Canada
En anden rute, der også er nævnt i rapporten, er turen gennem Nordvestpassagen nord om Canada. Men denne rute er langt mindre udviklet end den russiske rute, og der er flere problemer med is.

Desuden er Canada ikke særligt interesseret i international trafik gennem passagen, da der er uafklarede territorialspørgsmål. Så den rute er endnu mindre relevant, mener forskerne.