/rumfart

Svensker finder raketbrændstof der muliggør tre gange så stor last

Det nyopdagede nitrogenoxid-molekyle Trinitramid kan blive en vigtig ingrediens i fremtidens raketter. Stoffet kan bruges i faststofmotorer, er 20-30 procent mere effektivt og langt mere miljøvenligt end dem, der benyttes i dag.

Klik for at se billedet i stort

Molekylet Trinitramid kan blive en ingrediens i fremtidens fast raketbrændstof, da det er 20 til 30 procent mere effektivt end nutidens faste brændstoffer. Grafik: Royal Institute of Technology.


Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 27. dec 2010 kl. 15:50

Forskere har opdaget et nyt molekyle, som kan benyttes i fremtidens raketbrændstof. Stoffet kaldes Trinitramid og kan være med til at gøre fast raketbrændstof 20 til 30 procent mere effektivt, end det er i dag.

Opdagelsen er gjort af kemiprofessor Tore Brinck fra den Kongelige Tekniske Højskole i Sverige. Han siger i en pressemeddelelse:

»Der findes en tommelfingerregel, at for hver 10 procents forøgelse i raketbrændstoffet, kan man fordoble den last, som raketten kan medbringe,« siger han og fortsætter:

»Dette nye molekyle består kun af kvælstof og ilt, hvilket gør det til et meget miljøvenligt raketbrændstof. Det kan man ikke sige om nutidens faste raketbrændstoffer, hvor der f.eks. ved en rumfærgeopsendelse udsendes, hvad der svarer til 550 ton koncentreret saltsyre.«

Fundet ved et uheld
Opdagelsen er gjort af Tore Brinck og hans kolleger på Kongelige Tekniske Højskole. Her fandt de et nyt molekyle i nitrogenoxid-gruppen, hvilket er noget som ikke sker hver dag. Opdagelsen blev gjort under studierne af nedbrydningen af et andet stof. Via kvantekemiske beregninger opdagede forskerne, at det kunne blive stabilt.

Tore Brinck forklarer, at der findes kun otte tidligere molekyler med denne sammensætning af kvælstof og ilt, hvoraf de fleste af dem er opdaget tilbage i det 18. århundrede.

Heraf er Trinitramid det største af alle molekylerne i nitrogenoxid-gruppen. Dets formel er N(NO2)3, og det har form som en propel.

Forskerne har nu vist, hvordan molekylet kan fremstilles og analyseres. Samtidig er det lykkedes dem at fremstille nok af molekylet til, at det kan detekteres. De mangler dog stadig at afgøre, hvor stabilt det er i fast form.

Resultaterne er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Angewandte Chemie International Edition.



27. dec 2010 kl 19:34

Svend Ferdinandsen

Og?

Dekomponerer det i sig selv, eller skal der et andet stof til for at få en forbrænding? Og hvad bliver det til når det fiser ud af dysen.
Nogle af kvælstofoxiderne er ikke så skægge at omgåes.
H2O er formodentlig også et rigtig godt stof, men det kniber med at få det ud af motoren i tilstrækkelig fart, i hvertfald hvis mand starter med H2O.


27. dec 2010 kl 21:38

Søren Rune Nissen

Re: Og?

Hvis du kan skaffe en kopi af Ignition! af en John D Clark vil du kunne læse om hvorledes ingenting er godt raketbrændstof, der er kun varierende grader af dårligt.

Odds er rigtig gode for at det
a) er piv giftigt og
b) hurtigt exotermisk med alt hvad det rører, inklusive asbest og ingeniører.


28. dec 2010 kl 00:43

Asbjørn Stensgaard

Hvor kommer brinten fra?

Der bliver nævnt, at molekylet består af kvælstof og brint:
"der findes kun otte tidligere molekyler med denne sammensætning af kvælstof og brint".

Det hænger ikke umiddelbart sammen med N(NO2)3 og resten af artiklen.


28. dec 2010 kl 09:49

avatar

Thomas A. E. Andersen

Re: Hvor kommer brinten fra?

Det var en fejl, er rettet. Mvh Thomas


28. dec 2010 kl 10:58

avatar

Jesper Ørsted

Monopropellant?

Hvad er N(NO2)3 for et brændstof? Er det en monopropellant, en oxidizer eller eller en brændstof der kræver en oxidizer for at virke?


28. dec 2010 kl 12:51

Søren Koch

Re: Monopropellant?

Det er helt klart en oxydizer, eventuelt vil den også kune bruges som monopropellant, men jeg forudser at hvis den laves in andet en mg mængde vil den være lige så 'sjov' at have med at gøre som ClF3 eller FOOF (jævnfør ovennævnte 'Ignition!' af Clark (ganske morsom læsning forøvrigt, den mand havde humor!)


28. dec 2010 kl 13:19

Thomas (bbb) Hansen

Re: Monopropellant?

Jeg ville også hoppe med på det er en oxydizer. Jeg synes bare det er lidt uklart hvad de mener med "fast form".

At det har "form som en propel", kunne evt give et hint om hvilken "kogepunkt" det har.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.