Svensker finder raketbrændstof der muliggør tre gange så stor last
Det nyopdagede nitrogenoxid-molekyle Trinitramid kan blive en vigtig ingrediens i fremtidens raketter. Stoffet kan bruges i faststofmotorer, er 20-30 procent mere effektivt og langt mere miljøvenligt end dem, der benyttes i dag.
Molekylet Trinitramid kan blive en ingrediens i fremtidens fast raketbrændstof, da det er 20 til 30 procent mere effektivt end nutidens faste brændstoffer. Grafik: Royal Institute of Technology.
Dokumentation
Forskere har opdaget et nyt molekyle, som kan benyttes i fremtidens raketbrændstof. Stoffet kaldes Trinitramid og kan være med til at gøre fast raketbrændstof 20 til 30 procent mere effektivt, end det er i dag.
Opdagelsen er gjort af kemiprofessor Tore Brinck fra den Kongelige Tekniske Højskole i Sverige. Han siger i en pressemeddelelse:
»Der findes en tommelfingerregel, at for hver 10 procents forøgelse i raketbrændstoffet, kan man fordoble den last, som raketten kan medbringe,« siger han og fortsætter:
»Dette nye molekyle består kun af kvælstof og ilt, hvilket gør det til et meget miljøvenligt raketbrændstof. Det kan man ikke sige om nutidens faste raketbrændstoffer, hvor der f.eks. ved en rumfærgeopsendelse udsendes, hvad der svarer til 550 ton koncentreret saltsyre.«
Fundet ved et uheld
Opdagelsen er gjort af Tore Brinck og hans kolleger på Kongelige Tekniske Højskole. Her fandt de et nyt molekyle i nitrogenoxid-gruppen, hvilket er noget som ikke sker hver dag. Opdagelsen blev gjort under studierne af nedbrydningen af et andet stof. Via kvantekemiske beregninger opdagede forskerne, at det kunne blive stabilt.
Tore Brinck forklarer, at der findes kun otte tidligere molekyler med denne sammensætning af kvælstof og ilt, hvoraf de fleste af dem er opdaget tilbage i det 18. århundrede.
Heraf er Trinitramid det største af alle molekylerne i nitrogenoxid-gruppen. Dets formel er N(NO2)3, og det har form som en propel.
Forskerne har nu vist, hvordan molekylet kan fremstilles og analyseres. Samtidig er det lykkedes dem at fremstille nok af molekylet til, at det kan detekteres. De mangler dog stadig at afgøre, hvor stabilt det er i fast form.
Resultaterne er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Angewandte Chemie International Edition.






