Det er ikke rart at bo i udkanten af Danmark. Man har ikke de samme muligheder som i indercirklen af Danmark - København, måske Århus og eventuelt trekantsområdet og Aalborg. Man er udenfor.

Det har politikerne i Folketinget opdaget, så de vil hjælpe de stakkels mennesker. Og fiske nogle stemmer til genvalget. Så nu sender de nogle penge, og de får statens forlængede arm, Vækstfonden, til at fordele dem.

Vækstfonden har til formålet åbnet et kontor i Vojens hvorfra man vil tilbyde alle Vækstfondens produkter.

Vojens.

Større afstand til egnede investeringscases, og dermed aftagerne af pengene, er det svært at finde. Se her hvor Vojens ligger, hvis du er geografisk udfordret.

Hvorfor? Og hvorfor kommer det aldrig til at fungere?

Det sidste først. For at pengene skal gøre gavn i form af finansiering til vækst og nye virksomheder skal der være noget at investere i. Det er der bare ikke i Vojens og udvidet omegn i samme omfang og samme kaliber som i andre områder med større kritisk masse. Det betyder uvægerligt, at kravene til de nye ideer og virksomheder bliver mere lempelige for at få pengene i arbejde.

Men er det et problem? Ja, for når overliggeren rykkes ned spyttes der finansiering i cases, der ikke har den fornødne kvalitet.

I en periode på to år var jeg direktør i DONG Energys ventureselskab. Vi investerede i nye energiteknologiske ideer med henblik på at udvikle dem til nye industriviksomheder. I en politisk studehandel blev selskabet geografisk placeret i Herning, hvor DONG Energy var viklet ind i det lokale forsyningsselskab. Derfor blev der lagt et geografisk kriterium ind i selskabets investeringskriterier. Men det førte til, at selskabets bestyrelse ønskede at investere lokalt frem for fornuftigt.
En undersøgelse udført af EVCA (European Venture Capital Association) fandt, at en sådan betjening af særinteresser på bekostning af den kommercielle bæredygtighed i den enkelte case kraftigt reducerer sandsynligheden for succes. Eller med andre ord: Hvis der benyttes andre kriterier end at selektere de bedste cases og tilføre kapital til dem reduceres successandsynligheden markant. Specifikt for tidligere ventureinvesteringer gav fonde med et skarpt fokus på kommercielle krav et afkast på 25% p.a., mens fonde med andre kriterier tilknyttet gav et negativt afkast.

Omsat til Vækstfondens kontor i Vojens er det svært at bevare en tro på, at initiativet kan blive en succes. Det skyldes at det er taget ud fra nogle politiske målsætninger på bekostning af kommercielle krav. Der findes meget få eksempler på succes for tiltag af denne form.

Dybest set er problemet, at vi har centraliseret universiteterne for at skabe store og slagkraftige enheder befolket af studerende, som ønsker at bo i metropoler, samtidig med at vi har flyttet produktionen længst muligt væk fra de samme metropoler. Det har givet en geografisk afstand, der afkobler viden og produktion.

I Vojens og omegn er der således et pænt stykke til anerkendte vidensmiljøer og dermed egnede kandidater, ny viden og projektsamarbejder. Det var nøjagtig den oplevelse vi havde i Herning: En masse lokalt initiativ og ambitioner, men ikke tilstrækkeligt vidensmæssigt bundtræk til at skabe noget særligt.

På den positive side tæller, at Vækstfonden har hyret en kompetent regionsdirektør med en industriel baggrund fra Danfoss Ventures.
Men det store spørgsmå er om et stærkt bemandet salgskontor styret fra København er tilstrækkeligt et instrument til at udvikle vækstvirksomheder i det vestlige Danmark.
Eller det rette.