/rumfart

Ændringer i Jordens bane dødsdømte Sahara

Forskerne har fundet ud af, at det enorme Sahara-område i Afrika ændrede sig fra frodigt græsland og til gold ørken på grund af ændringer i Jordens bane.

Klik for at se billedet i stort

Sahara dækker næsten en tredjedel af det afrikanske kontinent, fra Atlanten i vest og 4.800 kilometer til Nilen i øst, samt fra Atlasbjergene i nord og 1.600 kilometer ned til Sahel-savannen. (Foto: Nasas Modis-instrument).


Læs også

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 22. dec 2010 kl. 06:48

Verdens største ørken, Sahara, var engang et frodigt græsområde. Det har været kendt længe af forskerne, men de kæmper stadig med at finde ud af, hvornår denne forandring fandt sted, og hvordan det skete.

Nu mener forskere, under ledelse af professor Pierre Francus fra National Institute of Scientific Research i Quebec, at Sahara tørrede langsomt ud, fordi Jordens bane har ændret sig, og dermed har Solens instråling også ændret sig.

De nye resultater viser, at den østlige del af Sahara, specielt omkring Yao-søen i Chad, tørrede langsomt og gradvist ud siden midten af Holocæn-perioden, der strækker sig fra i dag og 10.000 år tilbage i tiden.

Pierre Francus forklarer til space.com:

»Resultaterne viser, via sammensætningen og de geokemiske egenskaber af aflejringerne, at Sahara begyndte at tørre ud for seks tusinde år siden. Ørkenen nåede stadet med dens nuværende betingelser for omkring 1.100 år siden«.

Sahara menes at være tørret ud på grund af ændringer i Jordens kredsløb. Jordens ændrede bane har påvirket indstrålingen, der er afhængig af lokale geografiske forhold, tidspunkt på dagen, årstiden, landskabet og det lokale vejr.

Ændringerne i Jordens hældning og dens slingrende bevægelser opstod på grund af tiltrækninger fra de andre planeter i Solsystemet.
Der er i dag mange beviser på, at Sahara engang havde et stort frodigt økosystem. Den store diskussion går på, hvordan denne forandring indtrådte. Dette skyldes, at man ikke har fossile spor fra denne periode. Dette får forskerne til at ty til klimamodeller.

Ændringer i Jordens hældning påvirkede vejret
Klimaforskeren Gavin Schmidt fra Nasas Goddard-rumcenter, understreger at for 8.000 år siden var Jordens bane lidt anderledes, end den er i dag. Jordens hældning ændrede sig fra 24,1 grad og til de 23,5 grader som den har i dag. På det tidspunkt var Jorden tættest på Solen med den nordlige halvkugle i august. I dag sker det i januar.
Sommeren på den nordlige halvkugle har den gang derfor været varmere end den er i dag.

Ændringer i indstrålingen på grund af ændringer i Jordens hældning, har haft konsekvenser for vejrmønstrene, så som monsunstormene. Efter at hældningen ændrede sig, aftog monsunstormene, og vegetationen begyndte at forsvinde. Da der ikke længere var planter til at holde på vandet og frigive det tilbage til atmosfæren, holdt det gradvist op med at regne. Denne cyklus mellem planter og vejret fik området til at tørre ud til den nuværende ørken.

Lokale pludselig forandringer
Tidligere har andre forskere via klimamodeller ment, at forandringerne i Sahara fandt sted meget pludseligt, måske inden for 300 år. Pierre Francus vil ikke afvise, at der i nogle lokale områder kan være sket pludselige ændringer, men i de store områder i det østlige Sahara er det sket gradvist.

Viden om, hvordan klimaet ændrede sig tilbage i tiden, kan hjælpe forskerne med at forstå, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden og menneskets rolle, når vi påvirker det.



22. dec 2010 kl 08:11

Carsten Scherrebeck Møller

Pyramider, bystater, krige

at Sahara begyndte at tørre ud for seks tusinde år siden

Løse antagelser, men en meget stærk mistanke: Seks tusinde år siden, det stemmer overens med den gigantiske overtro ved Nilen dengang, udvikling af en kalender, udbredelse af tamdyr og dyrkning af afgrøder, sultne bystater alle vegne lands Middelhavets kyster, minedrift, krige, og udryddelser af omtrent alle spiselige vilde dyr, som ødelagde fødekæder og deres sammenhæng med planter. For eksempel, blot et lille eksempel, pyramiderne består af sten, men stenene blev ikke flyttet uden et enormt forbrug af træstammer og træ til madlavning, og imens har et stort antal af tamdyr rendt omkring og har ædt af vegetation i nærområder. Får ødelægger meget, geder ødelægger alt. Køer, i store flokke, i forening med de mennesker der lever af dem, destruerer de sidste rester af vegetation, danner ørken. Hvis der er tilfældige bevarede skove hist og her, da bliver disse fældes på én gang, når en bystat er i krig imod en anden, for at kunne bygge kastemaskiner og skibe og skaffe brændsel til soldaters madlavning i felten. Opfindelsen af cement var endnu en økologisk katastrofe, fordi cement kræver forbrændring af store mængder af træ (før tidsalderen for kul og olie m.m.) Måske skete der visse meget store ødelæggelser i løbet af kun få år, hvis fx en kejser i Rom forlangte et byggeri af uforstandig størrelse, ressourcer dertil blev stjålet fra Nordafrika. Sahara er hårdt belastet af Solen, altså er sårbart område, men ødelæggelserne er menneskeskabte, og det er umoderne menneskers adfærd der forhindrer at naturen kan vende tilbage. Hvis et lille træ vokser tilfældigt, bliver det ædt eller brændt.


22. dec 2010 kl 08:28

Jens Lindhard

Jordens bane

Det trode jeg da "folk" viste.

Det er en formel til at beregne efter år 1900(!).

E = 23°27'8,26'' - 46,845·T - 0,0059·T² + 0,00181·T­//i trede//, T er århundre tilbage eller frem i tiden.

mvh

Jens Lindhard


22. dec 2010 kl 08:44

Thøger Dahl Lorentzen


22. dec 2010 kl 08:54

Tommy Johansson

Ændre jordens hældning sis stadig?

Da jordens bane tilsyneladende stadig ændre sig, har den ændring så indflydelse på vores nuværende ændrede temperatur?
Hvis vores hældning ændre sig hvd så med vores kredsløb, ed det så cirkulært, eller er det en ellipse? eller en super ellipse(PH)
Hvis hen ændring af hældningen på 0.6 grad kan ændre Sahara hvad kan en ændring i det cirkulær på 10.000 km så forårsage ?
Hvor nøjagtig er vores viden om jordens bane?


22. dec 2010 kl 09:46

Filip Larsen

Ændring i jordens bane? Virkelig?

Nu har jeg ikke læst de artikler der refereres til, men hvis det virkelig "kun" er en ændring der involverer ændringer af jordens rotationsakse i forhold til jordens overflade, så synes jeg altså det er noget overdrevet at kalde det en ændring i jordens bane hvilket, sammen med tidsangivelsen, signalerer ændringer af en helt anden og meget mere voldsom karakter, fx sammenstød eller tæt passage af en småplanet.

Hvis man er nervøs for at artiklen ikke kommer til at fremstå dramatisk nok kunne man måske i stedet for at overdramatisere med useriøst ordvalg have slået på følsomheden af jordens klima ved at fortælle, at ny forskning viser Sahara blev til ørken på grund af en ændring i solens bane henover himlen på kun 0,6 grader.


22. dec 2010 kl 09:49

Jens Lindhard

Ændre jordens hældning sig stadig!

Tommy Johansson

Jorden er et ellipset. Men det har formentligt ikke noget at gøre med den cosinus formet fra 24,1 grad over de 23,5 grader og den som den har i nu om dage og de 21,1 grader den har i fremtiden, da den er minimum.

Det varer cirka 9500 år (ni tusind og fem hundred år) før den begynder, at bevæge sig den modsatte vej. Der er cirka 19000 år på en halv omgang. Der er en forskel på 7% af baneradien. Og det er formentligt det der har indflydelse på klimadet i Sahara (og alle andre steder).

Super ellipse er vist noget "kunstigt" opfundet.

mvh

Jens Lindhard


22. dec 2010 kl 10:15

Bo Gleerup

Det er i øvrigt flot

at det faktum at planeten er lidt "vakkelvoren", kan indregnes i en model der ikke bare viser fremtidens forventede klima, som følge af disse ændringer.
- Nææææh-nej, man kan lige frem lære om "menneskets rolle, når vi påvirker det"... Dét er satme en sej model!


22. dec 2010 kl 10:45

Michael Eriksen

Re: Pyramider, bystater, krige

For eksempel, blot et lille eksempel, pyramiderne består af sten, men stenene blev ikke flyttet uden et enormt forbrug af træstammer og træ til madlavning, og imens har et stort antal af tamdyr rendt omkring og har ædt af vegetation i nærområder.

Egentlig blev jeg først stærkt provokeret at dette udsagn - det er da lige at tillægge mennesket lidt vel stor magt over naturen?

Men så kom jeg i tanke om at de største danske ørkener, heden, er skabt pga. massiv træfældning til byggeri til af krigsskibe. Jeg mener det var Frederik d. 4. (nej, ikke Chr. 4-tal) men jeg er ikke så stiv i kongerækken, desværre.

Så hvis man kan ødelægge Jylland i flere hundrede år, hvorfor så ikke også Sahara?


22. dec 2010 kl 11:43

johan ploug

Milankovitsj!

Jeg fulgte kurser i 2003 der beskrev Milankovitch cyklus (der er 3, hvoraf den beskrevne er den ene af dem). De forklarer alt fra naturlige klimaaendringer til aarstidernes variation.

http://earthobservatory.nasa.g...tch/
http://www.emporia.edu/earthsc....htm


22. dec 2010 kl 11:48

Tommy Johansson

Re: Ændre jordens hældning sig stadig!

Tak for det uddybende svar.
Hvor er vi henne i denne 38.000 års cyklus? Falder afstanden (større opvarmning) eller stiger den.
Har denne cyklus indvirkning på fremtidige istider?


22. dec 2010 kl 14:22

Allan Astrup Jensen

Naturen er stærkest

Man kan konstatere at Universets, solens, solsystemets og jordens fundamentale variationer skaber hovedvariationerne i vort klima og har gjort liv på Jorden mulig. Menneskets ubetænksomhed og kortsynethed øger problemerne, hvor miljøer stresses af de naturlige klimaændringer og voksende befolkningspres. Verdens ledere og store dele af befolkningerne er hjernevasket til at mene at det alene er fossile brændsler og CO2-emissioner, der bestemmer klimaændringerne, og bare vi løser det problem er alt godt. Men menneskehedens vigtigste supplerende bidrag til de naturlige klimaændringer er i virkeligheden befolkningstilvæksten i de fattige lande og overforbruget i de rige lande, som er sværere at håndtere politisk/økonomisk end simple CO2-kvoter. En overgang til et ikke-fossilt samfund løser heller ikke befolkningstilvæksten eller overforbruget, men sikrer i stedet for at disse ikke-bæredygtige udviklinger kan fortsætte.
Vi mennesker glemmer at vi ikke ejer Jorden, den er kun til låns! I vor egoisme og storhedsvanvid glemmer vi, at vi bestyrer den på vegne af alle de organismer, der bebor Jorden nu og i fremtiden, og vi skal sikre bevaring af biodiversiteten i alle økosystemer og optimale levevilkår for alle arter.


22. dec 2010 kl 16:04

Jens Lindhard

Ændrer jordens hældning sig stadig!

Der er tre slags omløb

26000 år
38000 år
100000 år

Nordstjernen er to gange i Nord i løbet af 26000 år. Det er omløbet.

To gange 24,5 grader i 38000 år. Det er den cos-kurve, som det tager at fuldføre den en gang.

100000 år det er det der kræves for, at den løber i dentisk igen (men det er et andet sted i omløbet. Lidt mindre end de 26000 år).

"Falder afstanden"
Ja.

"Har denne cyklus indvirkning på fremtidige istider?"
Det tror jeg nok.

mvh

Jens Lindhard


22. dec 2010 kl 17:04

avatar

Lars Kristensen

Flere bud -?

Der er tre slags omløb

26000 år
38000 år
100000 år

Nordstjernen er to gange i Nord i løbet af 26000 år. Det er omløbet.

To gange 24,5 grader i 38000 år. Det er den cos-kurve, som det tager at fuldføre den en gang.

100000 år det er det der kræves for, at den løber i dentisk igen (men det er et andet sted i omløbet. Lidt mindre end de 26000 år).

"Falder afstanden"
Ja.

"Har denne cyklus indvirkning på fremtidige istider?"
Det tror jeg nok.

mvh

Jens Lindhard

Under overskriften står: »Forskerne har fundet ud af, at det enorme Sahara-område i Afrika ændrede sig fra frodigt græsland og til gold ørken på grund af ændringer i Jordens bane.«

Jordens bane!? Det er altså Jordens bane om Solen der menes eller hvad?

At Jorden roterer som en snoretop, således at Jordaksen ændre sin hældningsretning i forholdet til Solen, ud fra samme plads i banen rundt om Solen, er efterhånden rimelig kendt. Denne akserotation tager ca. 26.000 år.

De to andre cykler har jeg nu aldrig hørt om før.

Nu er Jordaksen sådan vendt, at den vender Nordpolen næsten stik mod Solen, når Jorden er fjernest Solen, hvorfor vi på den nordlige halvkugle har milde vintre, mens at vinteren på den sydlige halvkugle er koldere, fordi Jordens sydlige halvkugle vil være længst væk fra Solen.

For 7.000 år siden pegede Jordens Nordpol vinkelret væk fra Solen, da Jorden var fjernest fra Solen, det gjorde at vinteren blev mildere på den nordlige halvkugle.

For 13.000 år siden vendte Nordpolen stik væk fra Solen, når Jorden var fjernest fra Solen og det fik den nordlige halvkugle til at få kolde vintre, hvad jo fint passer med, at det var istid over store dele af det nordlige Amerika, Europa og Asien, som var dækket med is.

Jeg kan fint se, at klimaet har ændret sig på grund af Jordaksens hældning og at det ændres over 26.000 års forløb.

Om 10.000 - 12.000 år, vil der nok opstå en ny istid her på den nordlige halvkugle, selv om vi har skabt en øgning af den globale temperatur.

Vi behøver ikke alle mulige ukendte cyklusser, for at forstå Saharas frodige tidsalder og dens ørkenskabelse. Når Jordaksens nordpol vender sig i forholdet til Solen indvirker det på klimaet og derfor også på forholdene i Sahara og alle andre stedet på Jorden.

Med venlig julehilsen
Lars Kristensen


22. dec 2010 kl 17:42

Tommy Johansson

Re: Flere bud -?

Ja Jordens bane ændre sig ser det ud til.
Som jeg forstår det veksler banen mellem cirkel og ellipse med en tids udstrækning på 19.000 år, og den er nu i tiltagende mod cirkulær, hvilket vil sige at den globale indstråling bliver højere over hele året.


22. dec 2010 kl 22:25

Stig Larsen

Re: Flere bud -?

Ja Jordens bane ændre sig ser det ud til.
Som jeg forstår det veksler banen mellem cirkel og ellipse med en tids udstrækning på 19.000 år, og den er nu i tiltagende mod cirkulær, hvilket vil sige at den globale indstråling bliver højere over hele året.

Milancowitch-cykler: 100.000 år 42.000 år 22.000 år.
Akselhælding-tilt 41.000 år.
Rotationsændring: 21.000 år

Regn selv kombinationsmulighederne ud, og læg solvariationerne til.


23. dec 2010 kl 01:56

Lars Persson

Re: Flere bud -?

Tak for tilliden, men det kan jeg sørme ikke lige klare, jeg stod af allerede efter 2. klasse i skolen.
Men jeg er sikker på alle andre sagtens kan -


23. dec 2010 kl 15:05

avatar

Peter Ole Kvint

Sand eller Falsk

Nedbøren genbruges hen over Afrika. Regnen falder men det hele fordamper igen. Regnen kommer fra sydvest og drejer imod øst når det kommer hen over land. Landskabet er altid udtørret inden regntiden begynder. Grænsen imellem ørken og halvørken er at halvørken har en kort regntid hvor ørken har flere år imellem regnen. Man kan derfor godt tænke sig en ørken hvor det igennemsnit regner nok, men hvor tørke perioderne er for lange til planterne.


25. dec 2010 kl 18:54

Rolf Hansen

Re: Pyramider, bystater, krige

Løse antagelser, men en meget stærk mistanke

Taget i betragtning at der har været adskillinge masse udryddelser i jordens historie og der derpå altid er skabt nye økosystemer, så må man sige at det er meget løse antagelser uden nogen historisk opbakning.

For at forholdene skal ændre sig permanent som med sahara, er du nød til at kigge ud i astronomiske sammenhæng, at tro at mennesket ville kunne ændre betingelserne for liv på jorden permanent så der ikke ville kunne opstå nye økosystemer, er naivt og at tillægge mennesket alt for meget betydning og magt.


02. jan 2011 kl 19:20

Casper Lyhne

Re: Jordens bane

Det ligner en taylor approximation af nogle nonlineære ligninger. (eller måske oven i købet af noget data). Kunne være fedt nok at vide hvad den kommer fra.


02. jan 2011 kl 22:40

Jan Damgaard

Re: Sand eller Falsk

Ja, og her spiller temperaturen en stor rolle. Fordampningen fra sahara, eller rettere den solopvarmede tørre luft trækker fugten med sig til de køligere kystområder. I istiden var den globale temperatur lavere og dermed også i afrika, hvor fordampningen var mindre dengang. Den sidste istid vendte for ca 13.000 år siden men tiltog brat for 12.000 år siden pga. meteornefald, og varede i ca. 1.000 år.
Herefter fik vi først den rigtige klimaforandring.
Jordens bane forklarer nok en stor del af middelværdier for jordens klima, mens meteorer, vulkaner samt oscilationer står for meget af variansen.
Men det er blot en formodning.


02. jan 2011 kl 23:37

avatar

Lars Kristensen

Sand og stengrund

En ørken defineres tit og ofte som værende et område med sand eller stengrund.

Det kan nok også give en god del af forklaringen på, hvorfor planter har det svært med at sætte rod.

På sten- eller klippegrund vil det være svært for planter at sætte rod, dersom regntiderne er for spredte.

På sandet jord, vil regnen hurtigt sive ned til grundfjeldet og som til tider kan ligge flere hundrede meter under sandet. Tænk blot på de sandede jorde i Vestjylland, der hurtigt efter længere tid uden regn hungrer efter vand.

Der er, så vidt jeg kan huske, observeret vandfyldte underjordiske floder i Sahara, hvad oaser jo faktisk også giver gode eksempler på.

Pludselig er der ude midt i den mest hede og solbeskinnet ørken en oase med de dejligste og lifligste frugter og et vandhul med det livgivende vand.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.