blogs kategori-billede

Terraformingens etik

Af Steen Eiler Jørgensen,  onsdag 19. jan 2011 kl. 22:50

Man skal ikke undervurdere den indvirkning, science fiction-litteratur og -film har og har haft på videnskaben, såvel i forbindelse med uddannelse og forskning - fra Jules Verne til Stanley Kubrick. Et koncept, der er brugt i mange scifi-sammenhænge, er terraformingen: Ændring af hele verdeners klima for at gøre dem mere egnede til understøttelse af i første omgang biologisk liv, i sidste: mennesker.


Mars med et hav på den nordlige halvkugle, som én forestiller sig det. Ville det være ok, hvis vi bragte klimaet på Mars tilbage til hvad det var for et par milliarder år siden?

Kan det overhovedet lade sig gøre? Det mente Carl Sagan, og det mener blandt andre Chris McKay. Men en ting er, om det er muligt, det næste spørgsmål der melder sig er: Er det etisk? Kan vi tillade os at ændre klimaet på andre planeter, eller skal vi "lade naturen gå sin gang" uden menneskelig indblanding?

Debatten om terraforming berører således den klassiske diskurs om natur vs. kultur: Er vi mennesker en del af naturen, og er al menneskelig aktivitet således naturlig? Eller er vi hævet over naturen, står udenfor den, således at alt, hvad vi måtte foretage os er "unaturligt"?

Her på jorden kan vi som regel blive enige om, at det at rydde 1 km² regnskov for at gøre plads til et mega-indkøbscenter er en dårlig ide, bl.a. fordi man risikerer at reducere den biologiske diversitet. Hver gang en art uddør, forsvinder der noget diversitet. Det er skidt.

Modstandere mod terraforming fremhæver typisk, at det er "unaturligt" at gribe ind i kloders klima. Hertil kan man indvende, at langt de fleste andre legemer i solsystemet er (synes at være) døde kloder, hvor der ikke eksisterer noget økosystem overhovedet. Terraforming kaldes da også for økosyntese.

Selv er jeg ikke i tvivl. Biologisk liv er altid at foretrække frem for fravær af biologisk liv. Robert Zubrin mener endda, at det er vores forbandede pligt at sikre livets udbredelse og overlevelse. Jeg er fuldstændig enig. Jorden holder ikke evigt, og bøgetræerne, pingvinerne og guldsmedene redder ikke selv sig i sikkerhed i andre solsystemer. De har kun os til at hjælpe sig.

Selvfølgelig skal man ikke terraforme verdener med eget liv. Det ville jo også bryde med princippet om bevaring af diversitet. Problemet opstår selvfølgelig, når man har med kloder at gøre, hvor man ikke kan udelukke muligheden for fortidigt eller nutidigt liv - man har bare ikke fundet (spor af) det endnu. Som f.eks. Mars. Terraforming af Mars er en rigtig dårlig ide lige nu. Venus, derimod, er der ikke så meget at betænke sig på.

Det er i grunden en kende særpræget at diskutere etikken i en teknologi vi så langtfra besidder i dag, men ikke desto mindre er der en længere artikel på wikipedia om det: Ethics of terraforming.

Jeg synes der bør være to bærende principper:

  1. Liv er bedre end ingen liv.
  2. Sikr diversitet.

Dét kan ingen vel være uenige i?



20. jan 2011 kl 19:37

avatar

Peter Madsen

Ueing !

Mars bærer pt. højst spor af liv - så det er ikke etikken der er problemet der. I samme øjeblik vi måtte lande en astronaut deroppe er terraformningen igang - vi kan jo ikke "sterilisere" astronauter på samme måde som rumskibe - og bakterier fra hendes dragt og rumskib ville omgående blive overført til Mars. Dermed midster vi for altid muligheden for at afgøre om Mars har sit eget liv, den dag vi snder mennesker. Det er sket mht. månen - finder man en bakteri deroppe - vil man altid kunne argumentere at den er kommet med Apollo.

Jorden er bare det bedste vi har - hvis men virkelig skulle kunne fikse Mars eller venus så de gik fra at være gold kold ørken og noget ala helvede - til tålelige forhold ville det være fint - pyt med det liv der måtte være. Det er kun tabet af viden om hvorvidt livet er opstået uafhængigt ude i rummet der er betænkeligt.

Synes jeg...

Peter Madsen


20. jan 2011 kl 22:28

Jens Madsen

Sterilisering af sateliter

Har man ikke forlængst opgivet at sterilisere satelitter for bakterier?


21. jan 2011 kl 08:38

Jan Nyboe

Re: Ueing !

Hej Peter!
Her synes jeg du er for unuanceret.
Hvis der er en form for cellebaseret liv på en planet, mener jeg man skal respektere den.
Ellers ender vi ultimativt med at opføre os som europæerne, da de "opdagede" Amerika. Det vil kunne bruges til at legitimere en udryddelse af enhver bestående form for liv. Uanset dens udviklingsstadie.
Derimod mener jeg at enhver gold planet må være et forsøg værd.
Mvh.
Jan


21. jan 2011 kl 11:53

avatar

Jesper Ørsted

Mars er en død planet

Der er ikke liv på Mars' overflade. Det sørger den kraftige ultraviolette stråling fra Solen for. Det betyder, at der er ikke nogen fare for at komme til at kontaminere planeten med jordiske bakterier: De kan ikke overleve på planetens overflade.
Der kan muligvis være bakterier der har overlevet dybt nede i sporeform.
Jeg har lige læst Zubrins "The Case For Mars" og han argumenter for terraforming er overbevisende.
Så ja, gør Mars til en grøn planet.


21. jan 2011 kl 13:35

avatar

Rasmus Skovmand

Etik

Etik er noget der handler om menneskelige følelser, og dermed er det fra en objektiv vinkel - menneskets interesser der varetages udelukkende. Begrebet findes formentlig kun, fordi vi er sociale flokdyr. Respekt og næstekærlighed i sig selv findes ikke, mener jeg. Når mennesker udviser omsorg for andet liv eller ting, er det jo kun fordi det på en eller anden måde kan relateres til noget, der har værdi for mennesker. F.eks. Jordens miljø i alle afskygninger, fordi det handler om menneskers sikkerhed og overlevelse i sidste ende. Vi bliver simpelthen bange på egne vegne, og derfor kærer vi os.

Når et større dyr uddør kan det sammenlignes med, at jeg taber en kop på gulvet, jeg har haft fra jeg var barn. Det giver mig trykhed at vide den er der, fordi den altid har været der. Når jeg ser et dyr lide, bliver jeg skidt tilpas fordi det kunne have været mig. At en panda rangerer højere end fisk og krokodiller og tissemyrer, beviser det.

Så hvis det skulle være uetisk, at forandre Mars f.eks., ville det være fordi vi kan relatere den som vigtig for vores sikkerhed eller nostalgi. F.eks. det med koppen ovenfor - Mars har altid været rød, osv. Eller der er nogle skabninger vi kan relatere til os selv. Men de skal komme ret tæt på, og sådan nogle finder vi næppe nogle steder.

Derfor tillader vi ikke, at der bygges højt i indre Kbh f.eks., fordi vi bliver utrygge ved den pludselige forandring fra noget vi kender godt... Det er uetisk synes vi. Personligt er vi ikke meget for at skille os af med ting, selvom vi ikke skal bruge det mere osv... den 'lidelse' er der mange der har.

Sikke en gang pladder jeg kom ud i... Men men: etik er kun udtryk for vores egne svagheder, derfor omdefinerer vi det også hver gang vi føler os stærkere. I den forstand er det kærlige, uselviske, alene for kærlighedens skyld ikke eksisterende. Der må være en evolutionær bagtanke med alt, med det ene formål at beskytte sig selv:-)

Bottomline: Vi kan vist roligt gå om bord i universet med al vores kreativitet. Vi kan jo lige så vel lege skabere derude, som vulkaner og tilfældige geologiske hændelser, synes i ikke??


21. jan 2011 kl 15:51

Peter Jørgensen

Re: Etik

Interresant "følelses" indlæg der Rasmus.

Etik er baseret på ens Kultur. Svenskernes etik siger (måske) at vi ikke kan tillade os at ændre på Mars fordi man fandt en bakterie deroppe - mens vores egen etik siger at det kan man godt . . og hvad så? Står svenskerne så bare tilbage og kigger på? .. naaa!

Jeg tror vi alle kan være helt sikre på at med mindre man finder noget liv deroppe som er intelligent og selvbevist - og med en god portion teknologi så vi kan "se os selv" i dem. Så er Mars som vi kender det, history så snart vi har muligheden for det.


22. jan 2011 kl 19:33

avatar

Peter Madsen

Etik ?

Rasmus indlæg er yderst interessant.

Hvis Rasmus har ret i at etik kun angår mennsker - så er det da dybt tragisk. Er den eneste grund til at vi ikke skal udrydde tigeren - at den kan "gavne" os på en eller anden måde ?

Hvis det er tilfældet beklager jeg at være menneske - så er vi virkeligt ligegyldige.

Vi skal passe på jorden og dens ufatteligt smukke biosfære ikke for vor egen røvs skyld - men for biosfærens skyld.

Hvis vi kan udbrede den biosfære til andre planeter der pt. er så godt som golde, så pyt med en svampespore nogle meter nede i Marsstøvet.

Peter madsen


24. jan 2011 kl 12:09

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Etik ?

Bekender vi os ikke til naturvidenskaben, de fleste af os her? Set fra den, er mennesket og alt andet vel bare en del af fysikkens love.

Vi skal passe på jorden og dens ufatteligt smukke biosfære ikke for vor egen røvs skyld - men for biosfærens skyld.

Alt er vel subjektivt (og måske relativt). At vi mennesker synes, at Jorden er smuk, skyldes vel udelukkende, at vores fysik er Jordens fysik. Vi er skabt af - og er en del af den fysik der gælder på Jorden. Hvis vores kemiske ophav var noget helt andet, så vi f.eks. var tilpasset helvedet på Venus, var vores syn på Jorden måske vendt på hovedet?

Jeg opfatter etik som endnu et nyt "avanceret" våben i arternes overlevelseskamp. En art kan blive fortrængt på flere måder. Enten af andre arter eller ved en ændring af livsgrundlaget, som følge af udefrakommende begivenheder eller ved, at arten opbruger eller elininerer de resurser, den er afhængig af, for at overleve.

Hvis nu vi en dag kan skabe jordlignende forhold mange steder rundt omkring, og disse steder vil være mere attraktive end Jorden, måske fordi vi har udpint Jorden for mineraler. Og hvis vi i øvrigt er i stand til at flytte os til de nye steder fhv. nemt. Vil det så ændre vores forhold til Jorden mon? Det er jeg selv ret overbevist om.

'Formiddag på P1' i dag mandag med seniorforsker ved DMU, Rasmus Ejrnæs, handlede om mennesket og vores etik mht. naturen.


24. jan 2011 kl 12:44

avatar

Rasmus Skovmand

Re: Etik ?

Må hellere lige skynde mig at sige, at jeg selv indeholder masser af etik. At jeg ønsker at passe på dyr, medmennesker, menneskehed, naturen og Jorden og sikre bæredygtighed i ordets bredeste betydning. Det falder sjovt nok sammen med ting, der betyder noget for mig;-) Venus er jeg ikke ret optaget af... medmindre den vil gøre noget farligt ved Jorden! Hvis der lever 900 grader varme svovlbaserede skabninger, er jeg ikke helt sikker på, at jeg vil skifte mening:-)


24. jan 2011 kl 13:01

Bror Christensen

Re: Etik ?

Det er da rigtigt, Rasmus, at vi kan dekonstruere alt, hvis vi ønsker det. Tanker er spændingsforskelle mellem neuroner, følelser er bestemt af hormoner og signalstoffer, og den fire vilje eksistere ikke - man kan nemlig påvise, at vi har påbegyndt en handling, inden vi er blevet bevist om, at vi har et valg, endsige truffet et valg.
Forelskelse og kærlighed er et resultat af et højere end normalt niveau af dopamin, noradrenalin og oxytocinen - og sikkert et hav af andre stoffer - i hjernen. Stigningen i koncentrationen af omtalte stoffer er sikkert udløst af et evolutionært behov for formering. Dette behov kan udfyldes ligegodt af langt de fleste kvinder (for mænds vedkommende), så forestillingen om ”den eneste ene” er naturligvis også bare en konstruktion.

Religion, etik, parforhold, arbejde osv. er de ting, vi fylder ind i hverdagen for at give den mening, da vi jo dybest set godt ved, eller i hvert fald kan rationalisere os frem til, at livet er meningsløst. ”Et dødt legeme indeholder samme mængde atomer, som et levende. Fysisk set er der ingen forskel,” som Doktor Manhattan konkludere i tegneserien (og filmen af samme navn) The Watchmen (frit citeret efter hukommelsen).

Som du konkludere, så er alt ”vel subjektivt (og måske relativt)”. Helt givet. Det er bare ikke en konklusion, vi kan bruge til ret meget. Vi er nødt til at forholde os til de ting, der giver vores liv indhold, som fx religion, etik, parforhold, arbejde osv., da disse ting er nødvendige for at sikre vores overlevelse. Nu vel, det er menneskelige konstruktioner, men vi er ikke istand til at fungere uden. Fjerner vi dem, er vi nødt til at finde noget andet, der kan give en hvis mening med tilværelsen, og vi har ikke umiddelbart nogle gode alternativer til rådighed.
Etik er med til at definere os, så selvom det er en menneskeskabt konstruktion, så er vi nødt til at forholde os til den. Vi er nødt til at tage etik alvorligt.

Hele diskussionen omkring ”Terraformingens etik” er voldsom interessant i det hele taget. Det lægger jo både op til en diskussion af, hvad liv er, vores respekt for andre livsformer, menneskets plads i universet, osv. osv. osv.

Man kan jo diskutere, om det at bryde ind i et lukket system (som en fremmed planet vel må anses for at være), er en etisk forkastelig tanke. Det mener jeg egentlig ikke. Sender vi fx bakteriere til Mars, der er istand til at producere ilt, med henblik på, at Mars med tiden skal få en atmosfære, så er indgrebet vel ikke meget andeles, end hvis der tilfældigvis landede en meteor på Mars medbringende lignede bakteriere.

Perspektiverne er mange og virkelig spændende.


24. jan 2011 kl 13:27

Rasmus Møller

Re: Etik ?

Alt er vel subjektivt (og måske relativt).

Er det nu også rigtigt?

Er det absolut, objektivt rigtigt, at alt er subjektivt og måske relativt?

Det lyder som en absolut og relativ selvmodsigelse :)

Men jeg er jo også moralsk absolutist.


24. jan 2011 kl 15:27

Bror Christensen

Re: Etik ?

Alt er vel subjektivt (og måske relativt).

Er det nu også rigtigt?

Er det absolut, objektivt rigtigt, at alt er subjektivt og måske relativt?

Det lyder som en absolut og relativ selvmodsigelse :)

Men jeg er jo også moralsk absolutist.

Om det er absolut, objektivt rigtigt, at alt er subjektivt og måske relativt er en sproglig finurlighed a la ”ingen regel uden en undtagelse”. Man kan bryde sit hoved med det, men det fører ikke ret meget med sig.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.