Det er da rigtigt, Rasmus, at vi kan dekonstruere alt, hvis vi ønsker det. Tanker er spændingsforskelle mellem neuroner, følelser er bestemt af hormoner og signalstoffer, og den fire vilje eksistere ikke - man kan nemlig påvise, at vi har påbegyndt en handling, inden vi er blevet bevist om, at vi har et valg, endsige truffet et valg.
Forelskelse og kærlighed er et resultat af et højere end normalt niveau af dopamin, noradrenalin og oxytocinen - og sikkert et hav af andre stoffer - i hjernen. Stigningen i koncentrationen af omtalte stoffer er sikkert udløst af et evolutionært behov for formering. Dette behov kan udfyldes ligegodt af langt de fleste kvinder (for mænds vedkommende), så forestillingen om ”den eneste ene” er naturligvis også bare en konstruktion.
Religion, etik, parforhold, arbejde osv. er de ting, vi fylder ind i hverdagen for at give den mening, da vi jo dybest set godt ved, eller i hvert fald kan rationalisere os frem til, at livet er meningsløst. ”Et dødt legeme indeholder samme mængde atomer, som et levende. Fysisk set er der ingen forskel,” som Doktor Manhattan konkludere i tegneserien (og filmen af samme navn) The Watchmen (frit citeret efter hukommelsen).
Som du konkludere, så er alt ”vel subjektivt (og måske relativt)”. Helt givet. Det er bare ikke en konklusion, vi kan bruge til ret meget. Vi er nødt til at forholde os til de ting, der giver vores liv indhold, som fx religion, etik, parforhold, arbejde osv., da disse ting er nødvendige for at sikre vores overlevelse. Nu vel, det er menneskelige konstruktioner, men vi er ikke istand til at fungere uden. Fjerner vi dem, er vi nødt til at finde noget andet, der kan give en hvis mening med tilværelsen, og vi har ikke umiddelbart nogle gode alternativer til rådighed.
Etik er med til at definere os, så selvom det er en menneskeskabt konstruktion, så er vi nødt til at forholde os til den. Vi er nødt til at tage etik alvorligt.
Hele diskussionen omkring ”Terraformingens etik” er voldsom interessant i det hele taget. Det lægger jo både op til en diskussion af, hvad liv er, vores respekt for andre livsformer, menneskets plads i universet, osv. osv. osv.
Man kan jo diskutere, om det at bryde ind i et lukket system (som en fremmed planet vel må anses for at være), er en etisk forkastelig tanke. Det mener jeg egentlig ikke. Sender vi fx bakteriere til Mars, der er istand til at producere ilt, med henblik på, at Mars med tiden skal få en atmosfære, så er indgrebet vel ikke meget andeles, end hvis der tilfældigvis landede en meteor på Mars medbringende lignede bakteriere.
Perspektiverne er mange og virkelig spændende.
5
