blogs kategori-billede

Myndigheder privatiseres - hvad med politiet?

Af Christian Munch-Petersen,  fredag 17. dec 2010 kl. 21:42

Arbejdet med at give byggetilladelser skal nu samles i regionale centre - og derefter formentlig udliciteres. Det vil sige, at selve byggesagsbehandlingen bliver fjernet fra kommunerne.

Herved ønskes angiveligt en bedre byggesagsbehandling - hvilket i entreprenørkredse læses som en hurtigere, mere lempelig og billigere sagsbehandling.

Herved fjernes også kommunale hensyn, fx til landbrugsbyggeri i Udkantsdanmark. Fremover skal måske en Niras-medarbejder i Allerød behandle et staldbyggeri i Tinglev. Hvem har fordel af det?

Men kan samfundet overhovedet med fornuft udlicitere myndighedsarbejder - fx med tilladelser?

Alkoholtilladelser kunne fremover gives af Danske Ølentusiaster, kørekort udstedes af FDM, og våbentilladelser af en motorcykelklub.

Er det ren teori og julepjat? Nej for hvis et myndighedsarbejde skal udliciteres, skal det ud i EU-udbud og her kan alle byde, og den bedste og/eller billigste skal have arbejdet tildelt - og så kan de ovenstående parter vinde.

Det kan også blive et tysk eller måske græsk firma, der fremover skal lave byggesagsbehandlingen.

Tænk jer nu om kære Konservative - går I ikke ind for en stærk stat med Gud, Konge og Fædreland?

Gud kan imidlertid udliciteres til Muslimsk Trossamfund, Konge-embedet kan Christian Kjær og Janni byde på - og så er det vel ligemeget med fædrelandet?



18. dec 2010 kl 02:22

Martin Leong

M

Hvad I alverden har våbentilladelser og motorcykelklubber nu med hinanden at gøre?


18. dec 2010 kl 03:13

Michel Berggren

Har du ikke misforstået noget ?


Men kan samfundet overhovedet med fornuft udlicitere myndighedsarbejder - fx med tilladelser?


Meget centrale myndighedsarbejder har i århundreder været udliciteret, så spørgsmålet er måske nærmere hvorfor så mange er blevet centraliseret.

Faktisk er det en ret genial ide idet den kontrollerende myndighed bliver adskilt fra den udøvende.

M


18. dec 2010 kl 14:54

Morten Jensen

Re: M

Hvad I alverden har våbentilladelser og motorcykelklubber nu med hinanden at gøre?

Nu må du ikke tage det ilde op, men troller du? Jeg kan da komme i tanke om et par store "motorcykelklubber" her i landet, der har et afslappet forhold til våbenlovgivningen. Det er formentligt dem, og kun dem, der henvises til.

God weekend


18. dec 2010 kl 15:10

Bjarke Mønnike

Hør Christian

Nu er det snart 40 år siden vi blev medlemmer af den Europæiske Union, hvor dem som kan lave tingene billigst får ordren.

Det kunne så være Niras polske afdeling der beregnede Taget i Tinglev. Ligesom Hillerød motorvejsbroen ved Skovbrynet blev fremstillet i Estland.

Er den detalje ikke trængt ind, eller plæderer du for en udmeldelse af EU.....I så fald skal jeg gerne være dig behjælpelig med at stemme for :o)


18. dec 2010 kl 17:02

Martin Leong

Re: M


Nu må du ikke tage det ilde op, men troller du? Jeg kan da komme i tanke om et par store "motorcykelklubber" her i landet, der har et afslappet forhold til våbenlovgivningen. Det er formentligt dem, og kun dem, der henvises til.

Nej, jeg troller faktisk ikke :)

Jeg er udemærket klar over hvem bloggeren hentyder til med "motorcykelklubber", men IMHO er det en noget søgt sammenligning, både for motorcyklisterne og alle dem der har lovligt ejer våben. Kriminelle er til trods sjældent dumme nok til at ville registrere våben de senere vil bruge til noget kriminelt ;)


18. dec 2010 kl 20:09

Jens Arne Hansen

Min gamle chef


lagde ikke fingrene imellem når han skulle fortælle.

Jeg husker historien om hvordan han henvendte sig til kommunens tekniske forvaltning for at få en tegning af det hus han havde købt.
Han havnede et sted med minimal aktivitet, ingen kunder i butikken, kun et par damer som efter nogen tid lagde strikketøjet fra sig og lidt irriteret over afbrydelsen spurgte hvad han ville.
Opgaven krævede så at de fik fat i en gammel vismand, ingeniør eller arkitekt el. lign. med langt hvidt hår og skæg, uldsweater og fodformede sko som efter nogen til forstod opgaven og efter meget lang tid også fik fundet tegningen og lavet et tryk af den.
Imens damerne uforstyrret fortsatte med strikketøjet.
Og historien måtte selvfølgelig afsluttes med nogle gæt på hvor lang tid man mon ville være om at behandle en hel byggesag det pågældende sted!



18. dec 2010 kl 23:44

Peter Madsen

Centralisering og udlicitering

Mig bekendt er langt de fleste byggesager små og ikke helt professionelt udført. Jeg mener, der ryger en meget stor service, hvis sagerne behandles centralt og formelt. Mangen et afslag, fornyet ansøgning og behandling er undgået ved at den lokalkendte sagsbehandler griber knoglen og får en manglende oplysning eller en rettelse. Den lokale kender de fleste af kommunens bygmestre og har kendskab til lokale vilkår (både vedr. lokalplaner og naturgivne forhold).
Samtidig kunne man vise større tillid til de erfarne sagsbehanleres dømmekraft og lade dem gå lidt hurtigt gennem små sager, hvor en fejl ikke ville true verdensfreden - og så gå i dybden med større og komplicerede sager.
Mht. udlicitering deler jeg helt Christians bekymringer.
Vi ser det ved Parkeringskontrol - målet er helt tydeligt så mange bøder som muligt. Politiet prioriterede P-kontrol udfra fare og ulempe - og så fjernede de i øvrigt biler, der holdt farligt. - med stærekasser kunne næste emne for udlicitering være fartkontrol.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.