Penge sparet er penge tjent - og en projektkonkurrence vundet. Og tunnelholdet på Femernforbindelsen sparede hele 5,8 milliarder kroner ved at gentænke og rationalisere produktionen af tunnelelementer.

Denne besparelse er ifølge Femerntunnelens projektdirektør, Steen Lykke, den altafgørende årsag til, at en tunnel er billigere end en skråstagsbro.

Andet er blevet dyrere, men sammenlagt kunne Femerntunnelgruppen for to måneder siden tage et voldsomt, 3,7 milliarder kroner stort hop nedad – og endte på en pris, der lå 600 millioner kroner under prisen for en skråstagsbro.

Dermed var mere end den halve sejr vundet. For broen og tunnelen over Femernbælt skulle ikke alene konkurrere på pris, men også på miljø og teknik.

Det var denne overraskende udvikling, der fik tunneleksperten, civilingeniør Jørgen Holst, til for to uger siden at rette skytset mod tunnelgruppens vinderprojekt. Han kritiserede bygherren, Femern A/S, for en usædvanlig udbudsform, hvor ”tunnelrådgiveren har fået til opdrag at presse prisen ned under broens pris, koste hvad det vil”.

»Men det er præcis det, vi har bedt tunneldesigneren om at lade være med at gøre,« siger Steen Lykke.

»Da vores tunneldesigner begyndte, fik han selvfølgelig at vide, at årsagen til, at tunnelen bare var det foretrukne alternativ, var, at vi var voldsomt bagude i forhold til prisen. Han fik også at vide, at han skulle drive prisen ned, men ikke på bekostning af sikkerhed. No way,« slår Steen Lykke fast.

Konkurrencen skabte kreativitet
Steen Lykke afviser også, at udbudsformen er usædvanlig:

»Det usædvanlige er, at vi har gennemført begge undersøgelser så konsekvent, som vi har gjort. Vi har valgt at undersøge begge alternativer så grundigt, simpelthen fordi vi ikke ville sendes hjem af myndighederne for at gøre hele arbejdet om,« forklarer han.

Men der er ingen tvivl om, at konkurrencen mellem de to rådgivergrupper har ansporet dem, vurderer Steen Lykke:

»Det har lagt et meget voldsomt pres på de to grupper. Men jeg synes også, det har været konstruktivt, at vi har vidst, at vi skulle yde vores ypperste.«

»Vi havde ikke vundet konkurrencen, hvis vi ikke havde tænkt i nye baner, som det langsgående ventilationssystem og en rationaliseret produktion af tunnelelementerne, herunder de meget raffinerede specialelementer.«

Designede fra grunden
Tunnelprojektgruppen Rambøll-Arup-Tec JV begyndte simpelthen forfra og designede en sænketunnelløsning fra bunden, men med inspiration fra feasibilitystudiets skitseprojekt.

Denne gennemgang medført også andre besparelser, blandt andet mindre afgravet og deponeret materiale som et resultat af tunnelens ændrede udformning, kortere længde og et ændret ventilationssystem.

Til gengæld kom der også nogle fordyrelser, bl.a. 1 milliard til installationer og 350 millioner til sprinkleranlæg.

»Men næsten hele besparelsen kommer af en smartere måde at producere tunnelelementerne, og at vi har kunnet ændre ventilationssystem,« fastslår Steen Lykke.

Prisen for selve ventilationssystemet er i øvrigt den samme, men eftersom det ændrede projekt-forslag ikke har de særlige ventilationskanaler, bliver tværsnittet mindre.

Fabriksproducerede elementer
»I forhold til feasibilitystudiet, der forudsatte traditionel in situ-produktion af tunnelelementerne, dvs. først støbes bunden, så væggene og til sidst låget, bliver Femerntunnelens elementer fabriksproduceret. Vi har tilstræbt, at elementerne er så ens som muligt, og at også specialelementerne kan fremstilles industrielt. Serieproduktion sænker prisen voldsomt pr. m3 tunnel,« forklarer Steen Lykke.

Desuden er antallet af standard-elementer reduceret fra 120 til 79, hvilket ikke bare mindsker udgifter til produktion, men også til at sænke elementerne ned.

Ventilationsøen forsvandt
Desuden er tunnelen nu blevet mere enkel i forhold til det oprindelige feasibilitystudies komplicerede løsninger med eksempelvis ventilationsøen.

For omkring et år siden fandt tunnelingeniørerne ud af, at de kunne undgå en ventilationsø, som de fra starten ønskede at komme af med – både fordi den ville genere sejladsen, og fordi der ligger et Natura 2000-område, præcis hvor den skulle placeres.

»Det ville ikke alene gøre vores fodaftryk i Natura 2000-området stort, men værre endnu: permanent. Så det var første step. Næste step var finde ud af, at vi kunne gå hele vejen og ændre på ventilationssystemet,« siger Steen Lykke.

Men det var ikke ved at fjerne ventilationsøen, at tunnelgruppen sparede sig hen til en førerposition, understreger han:

»Langt den væsentligste besparelse opnåede vi med et mindre tværsnit, kortere tunnel og industrialiseret produktionsmetode af tunnelelementerne.«