Danske ingeniørjob truet - kan du matche dine udenlandske rivaler?
Danske ingeniørjob er truet af konkurrencen fra billigere arbejdskraft i udlandet. Men vi kan redde ingeniørjob ved at sikre, at de fortsat skaber en værditilvækst, der matcher lønnen, mener IDA.
Klik på kortet herover for eksempler på udenlandske ingeniørlønninger og den gennemsnitlige danske.
Læs også
-
NKT-direktør: »Der skal meget til at opveje sprog, skat og dårligt vejr«
-
Højtuddannede udlændinge elsker den uformelle tone på danske arbejdspladser
-
Spansk vindmølleproducent lukker dansk afdeling og opruster i Storbritannien
Læs mere om
For tre år siden hyrede Sigma Designs danske afdeling tre ingeniører i Ukraine til at udvikle de Windows-applikationer og tools, som virksomhedens danske ingeniører hidtil havde stået for.
I dag er den ukrainske afdeling oppe på fem medarbejdere og er dermed et godt eksempel på en voksende tendens, hvor stadig flere danske virksomheder sender ingeniøropgaver ud af landet for at få dem løst til en langt lavere pris, end det kan gøres for herhjemme.
Tendensen giver kunder i butikken hos den danske outsourcingvirksomhed Ciklum, som åbnede i 2002 og i dag beskæftiger 800 ingeniører og it-specialister i Ukraine, Hviderusland og Pakistan.
Alene i Ukraine opretter Ciklum 60 nye stillinger hver måned. De ansatte arbejder primært for danske virksomheder, således er 80 procent af kunderne danske.
Sigma Designs fem medarbejdere er formelt set ansat hos Ciklum, som står for alt, der har med ansættelse og arbejdsvilkår samt kontorlokaler og arbejdsredskaber.
Men samtidig er det Sigma Designs, der godkender hver enkelt medarbejder i sin ukrainske afdeling, og de arbejder i realiteten, som om de var ansat i det danske firma.
Ifølge Jørgen Franck, softwaremanager i Sigma Designs, valgte den amerikanskejede virksomhed i første omgang at bruge udenlandsk arbejdskraft for at kunne fokusere de danske ingeniørkræfter på virksomhedens kerneydelse.
En anden fordel var, at man ved at ansætte medarbejdere til en væsentlig lavere løn kunne satse mere helhjertet med tre nye folk fra dag ét i stedet for en enkelt medarbejder i Danmark:
»Vi splittede det op, fordi vi gerne vil være førende i verden. Ved at trække de pågældende opgaver ud af organisationen i Danmark og til et lavtlønsområde har vi kunnet fokusere fuldstændig på vores hovedområde: udviklingen af protokollen til vores trådløse netværksløsninger,« siger Jørgen Franck.
For tre år siden havde virksomheden svært ved at få ingeniører til de opgaver, der blev sendt til Ukraine, men selv om det måske kunne lade sig gøre i dag, så kommer opgaverne sandsynligvis ikke tilbage:
»Der skal være et rimeligt forhold mellem den værdi, du skaber, og den løn, du får. Det betyder, at hvis nogen er billigere andre steder, så skal danskerne levere langt mere eller noget, der er mere unikt, og som skaber mere værdi for virksomheden. At ansætte ingeniører til simple opgaver til en høj løn kommer man ikke langt med i dag,« siger han.
Selv om de ukrainske ingeniører ifølge Jørgen Franck er dygtige og i øjeblikket koster cirka det halve af en dansk ingeniør, er han ikke i tvivl om, at softwareudvikling har en fremtid herhjemme:
»Selvfølgelig. Vi skal bare finde på noget nyt. Men det med kilometerkodning skal vi nok ikke satse på. Det kan vi ikke leve af i Danmark. Vi skal helt klart være i den innovative afdeling,« siger han.
Hvis man sammenligner lønniveauet for en ukrainsk, en hviderussisk, en pakistansk og en svensk softwareingeniør med anciennitet på mellem to og fem år med en gennemsnitlig dansk ingeniør, viser det sig, at danskeren har langt det højeste beløb på sin lønseddel (se ovenfor).
Flere danske virksomheder nærer frygt for den danske konkurrenceevne, bl.a. koncernchef i Rambøll Flemming Bligaard Pedersen, som i magasinet Året Rundt, der følger med denne uges udgave af Ingeniøren, peger på, at danske ingeniører er svære at bruge på den globale spilleplads, »fordi de er de dyreste«.
Men lønniveauet snyder - i særdeleshed, når det gælder vores svenske naboer, påpeger Ingeniørforeningen, IDA. For når den svenske ingeniørløn ligger knap 10.000 kroner under den danske, så betyder det ikke, at de danske ingeniører har meget mere til sig selv, eller at lønudgiften er lavere for den svenske arbejdsgiver.
I Sverige betaler arbejdsgiveren en række sociale bidrag og sundhedsbidrag, før medarbejderen får udbetalt sin løn, mens danske lønmodtagere klarer det over skatten. Det betyder, at hver gang en dansk arbejdsgiver bruger 100 kroner på at have en medarbejder ansat, går de 87 kroner til udbetalt løn og pension, mens det samme tal i Sverige er 67 kroner.
Derimod er det ifølge Morten Thiessen, formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg, et stort problem, at skattetrykket er så højt:
»Det vanskelige i Danmark er det eksorbitante skattetryk. Her har vi verdensrekord, og det pynter ikke. Det fører til høje lønninger, som får mange til at løbe skrigende væk, og dér kunne vi tænke os at se lidt nærmere på, hvad det egentlig gør ved de lønkrav, der kommer fra folk. Alle vil gerne have et godt nettoresultat, så jeg kunne godt ønske, at vores udmærkede folkevalgte havde mod til at lave en balanceret og målrettet reform, så vi var sikre på, at skattelettelserne gik til konkurrenceforbedring, dvs. lettelser på personskatten,« siger Morten Thiessen.
Til sammenligning skal en ukrainsk softwarevirksomhed betale 70 dollars (395 kroner) i skat om måneden pr. medarbejder, mens medarbejderen selv skal betale 18 procent i skat af sin løn. Normalt betaler arbejdsgivere 37 procent i skat pr. medarbejder, men ifølge Marina Vyshegorodskikh, HR-direktør på Ciklums hovedkvarter i Ukraine, er ordningenmed den faste skat på 70 dollars indført for at undgå sorte penge i branchen.
For at kunne trumfe det lønkort, som de udenlandske ingeniører sidder med, må danske ingeniører sørge for at kunne andet og mere end det, deres pakistanske kolleger tilbyder, mener Morten Thiessen:
»Det kræver, at man har et værditilbud, der matcher den løn, man vil have,« siger han.
Ud over at være formand for IDAs Arbejdsmarkedsudvalg er han også direktør i Scandinavian Boiler Service, og i den egenskab har han et godt råd til ingeniørerne:
»Sørg for at være pengene værd, det er jo en helt normal ingeniørkalkule. Den gammeldags opfattelse af, at der er modstridende interesser mellem arbejdsgiver og lønmodtager hænger ikke sammen. Vi er jo afhængige af hinanden,« siger han og tager igen chefkasketten af.
Han mener grundlæggende, at danske ingeniører godt kan opretholde deres nuværende lønniveau på et globalt arbejdsmarked:
»Løndannelse er 'trial and error'. Man skal forlange det, man regner med, at man er værd, men man kan så også få at vide, at man har spændt buen for hårdt, og at ens arbejdsopgaver er sendt til udlandet.«
Morten Thiessen peger på, at den globale løndannelse allerede er en realitet inden for f.eks. olieindustrien og på store internationale projekter:
»Du kan sagtens finde andre end danske ingeniører, der får meget høje lønninger. Har man særlige tekniske færdigheder, stort overblik og personlig integritet, så får man uanset nationalitet en hyre på den gode side af den danske.«
Derfor har danske ingeniører stadig gode kort på hånden, mener han:
»Der er ikke grund til ængstelse, men til at være opmærksom på, hvad vi leverer for vores løn, og så dyrke, hvor vi er 'outstanding', f.eks. vores direkte og relativt effektive skandinaviske kommunikationsform.«
Marina Vyshegorodskikh mener heller ikke, at danske ingeniører har noget at frygte fra f.eks. deres ukrainske fagfæller.
»Danske ingeniører har en stor fordel i forhold til vores ingeniører, fordi de sidder i samme rum som ledelsen. Vi skal arbejde tre gange bedre for at få opgaverne fra f.eks. Danmark, men det er vi også villige til. Vi er ikke et tredjeverdensland, der er faldet i søvn. Vi vil også vokse og vågne hver morgen og forsøge at blive bedre,« siger den ukrainske HR-direktør.
