Den 10. juli 2009 forudsagde Didier Sornette, at Shanghai Composite indekset ville kollapse mellem den 17. og 27. juli. Mange rystede på hovedet af denne præcise forudsigelse. Didier Sornette fik dog heller ikke fuldstændigt ret. Kollapset kom den 4. august. http://arxiv.org/ftp/arxiv/papers/0907/0907.1827.pdf
Matematisk analyse forudsiger finansielt crash
Forsker fra det tekniske universitet i Zürich har udviklet en model, der giver præcise forudsigelser af, hvornår økonomiske bobler brister. Foreløbig har modellen givet gode resultater, men den testes stadig.
Læs også
-
Økonomfysikere: Undgå fremtidige finanskriser med lavere gearing
Læs mere om
Dokumentation
På det tekniske universitet i Zürich udfører forskere et interessant finansielt eksperiment: De vil komme med nøjagtige forudsigelser af, hvornår bobler i økonomien brister.
Mange hævder, de kan påvise bobler i økonomien, men de færreste vover at forudsige præcist, hvornår en bestemt økonomisk boble vil briste – og store prisfald vil sætte ind.
Didier Sornette fra ETH, det tekniske universitet i Zürich, og hans kollegaer gør det, som andre ikke tør.
De er i færd med at teste to hypoteser: Økonomiske bobler kan påvises, før de brister, og det er muligt med en sandsynlighed, der er bedre end gætteri, at give en forudsigelse af, hvornår bobler brister.
De foreløbige resultater peger på, at forskerne i Zürich kan have fat i noget rigtigt.
Dronningen fik intet godt svar
For to år siden spurgte den britiske dronning Elisabeth II en række økonomer ved London School of Economics, hvorfor dog ingen forudså finanskrisen.
Hun fik ikke noget godt svar, udover standardsvaret, at nok kan økonomer identificere bobler, men de kan ikke forudse, hvornår de vil briste.
Didier Sornette er leder af Financial Crisis Observatory på ETH, hvor man konstant overvåger tusindvis af finansielle data. Den 2. november 2009 lagde han en artikel på arxiv.org, hvor forskere er kendt for at offentliggøre artikler, der endnu er ikke optaget i tidsskrift.
Sornette meddelte i sin artikel, at han fundet tre bobler i økonomien og han havde arkiveret en krypteret fil med et digitalt fingeraftryk, der beskrev, hvornår boblerne ville briste inden for de følgende seks måneder. Han tilføjede en fjerde boble i en artikel den 23. december 2009.
Guldprisens op- og nedture
Den 3. maj i år blev den arkiverede fil fremlagt.
Det viste sig, at Didier Sornette i november havde forudsagt, at guldprisen med en sandsynlighed på 95 pct. ville falde mellem 13/10-09 og 7/9-10 og faldet med en sandsynlighed på 60 pct. ville ligge mellem 5/11-09 og 25/2-10.
Den reelle udvikling i perioden var et fald i guldprisen på 13 pct. over 68 dage i december 2009 og januar 2010, hvoraf prisen endog faldt med 11 pct. de første 20 dage.
Boblen bristede altså som forudsagt. At guldprisen siden hen er steget voldsomt igen, tager Didier Sornette sikkert som tegn på, at en ny boble er under opbygning.
Ny forudsigelse om 27 bobler
Den 12. november 2010 lagde Didier Sornette en ny artikel på arxiv.org.
Her bekendtgjorde han, at han har identificeret 27 bobler på forskellige globale markeder - for 25 af disse bobler har han beregnet, hvornår boblen med størst sandsynlighed vil slutte.
Denne information er lagt i dokument med et elektronisk fingeraftryk i form af en Hash-algoritme.
Dokumentet vil blive offentliggjort den 2. maj 2011 – til den tid vil det vise sig, om Sornettes forudsigelser er korrekte.
Logaritmisk periodisk power-law model
Didier Sornette forudsigelser baserer sig på en såkaldt log-periodic power law (LPPL), der angiver, hvordan prisen P for et aktiv udvikler sig som funktion af tiden t i forhold til tidspunktet for boblens kollaps tc,
lnP = A + B|t-tc|^x + C|t-tc|^x cos[f ln|t-tc|+p]
Der er syv parametre i denne ikke-lineære ligning, som skal estimeres - heriblandt tc.
Didier Sornette overvåger hver uge tusindvis af finansielle tidsserier og prøver herud fra at finde data, som passer med ligningen og derved at komme med et estimat på tidspunktet tc, hvor boblen vil briste.
Metoden er nærmere beskrevet i hans artikler.
Jordskælv er meget sværere
Didier Sornette har tidligere arbejdet med fysiske problemstillinger.
I begyndelsen af 1990’erne var han bl.a. involveret i analyser af brud i tryktankene på Ariane-raketternes.
Han opdagede, at tryktanken ikke gik i stykker uden forvarsel, idet han kunne identificere akustiske signaler, der opstod, før bruddet.
Han forklarer, at han allerede den gang opfattede et finansielt crash som et tilsvarende brud i markedet, der kunne forudsiges.
Men i stedet for at kaste sig ud finansielle bobler med dets amme, blev han professor i geofysik ved University of California, Los Angeles, hvor han studere jordskælv og kom frem til konklusionen, at jordskælv er meget vanskeligere at forudsige end noget som helst andet.
Det er hans mening, at kun omkring to tredjedele af boblerne ender i et egentligt crash.
Det kan være en tilfældig hændelse, der i sidste ende udløser crashet, men det er Didier Sornettes opfattelse, at det er forkert at fokusere på, det der sker umiddelbart før crashet - den egentlige oprindelse til crashet er den langvarende opbygning af ustabilitet.
