Vinterdæk

Virker vinterdæk så ikke på is?

ikke specielt godt nej.

men sikkert lidt bedre end sommerdæk på is gætter jeg på.

Hvad med en stor neglebørste på dækket til at rense rillerne for sne!.
Og hvis det her er starten på en ny istid, så vil jeg montere nogle små beholdere der kan drysse grus ud på dækket. aktiveret af en snor inde fra kabinen.
Fut Fut!

Re: Vinterdæk

Virker vinterdæk så ikke på is?

Re: Vinterdæk

Artiklen roder rund i vinterdæk og pigdæk

Hvad med en stor neglebørste på dækket til at rense rillerne for sne!.

Pigdæk igen

Jeg kørte med Gislaved pigdæk i 1970'erne. Det var vel nærmest standard i de dage blandt medlemmerne af PF Auto - hvis man da ikke kørte med Nokia pigdæk.
Siden blev vintrene miuldere og myndighederne bedre til at salte i tide så FDM's anbefalinger med helårsdæk gav mening da vejene ofte kun var glatte den dag sneen faldt.
Iår ser vi så dels en gentagelse af sidste års strenge vinter forenet med nedsmeltningen af kommunernes økonomi på grund af minimalstatsregeringens spændetrøje. Og lut mig om kommunerne ikke spekulerer i næste år, at bortset fra nogle få dræbte, så gik verden jo ikke i stå fordi der ikke blev ryffet sne.
Hvis vi nu skal have flere år med "rigtige" vintre og ingen snerydning, så vil jeg have pigdæk igen. Men kan man overhovedet få dem mere?

Udrensning?

Sig mig, har der ikke været en større 'julerengøring i kommentarsporet'? Jeg mente ellers, debatredaktionen plejede at oplyse, når der er slettet kommentarer??

Re: Pigdæk igen

Selvfølgelig kan man få pigdæk købte et par til mountainbiken sidste år og de blev monteret igen i år den første dag med sne og frost.
Men pigdæk sviner vel ligeså meget som salten gør de er bare billigere for staten. Hvis en stor del bilister går over til pigdæk ender det jo nok bare med ekstra afgifter på pigdæk som i Norge.

Re: Pigdæk igen

Men pigdæk sviner vel ligeså meget som salten gør de er bare billigere for staten.

Dækvalg som kompromis

De største forskelle til nutidens vinterdæk skal ses i lyset af, at man i ”gamle dage” anvendte dækkonstruktioner af diagonaltypen.
I modsætning til vor tids radialtype har de gamle dæktyper en karkasse, hvor trådene står diagonalt i dæksiden (gitterkonstruktion). Ved en sammentrykning af dæksiden - under bilens vægt - vil karkassens gitterkonstruktion strækkes. Derved deformeres trædefladen mod kørebanen. Deformationen ”lukker” dækmønstret sammen medmindre man har et dækmønster med brede grøfter - som vist på spørgers foto. Støjen fra gammeldags vinterdæk opstod pga. gummiets relativt store sideværts bevægelse mod kørebanen under deformationen, der dermed også fremskabte en hurtigere nedslidning af denne dæktype.
Selv om radialdæk poser ud under belastning, opstår der ikke en lignende deformation af karkassen - som i diagonaldæk. Et radialdæk ”lukker” derfor ikke dækmønstret mod kørebanen og støjer langt mindre. Det er derfor ikke længere nødvendigt med overdrevne grove dækmønstre, og dermed er det blevet svært umiddelbart at skelne mellem modeller af vinterdæk, standarddæk eller helårsdæk. De kan alle være mærket med M+S (Mud+Snow) og er kendetegnet ved et rigeligt antal grøfter i slidbanen. Grundet de såkaldte populære dæktest i div. magasiner er effekten fra vinterdæk yderligere forstærket ved at man findeler hele slidbanen i lameller - med andre negative følger i kølvandet. Fælles for alle dækmodellerne er, at vådegenskaberne igennem årene er forbedret ved anvendelse af en silica-compound (kisel) som slidbane.
Et M+S dæks egenskaber kan kun udnyttes, når der kan afsættes et markant trykspor i underlaget. Effekten opnås ved at komprimere underlaget (sneen). Der kan ved igangsætning eller bremsning derved opbygges en større horisontalt kraft mod hjulets rotation. Et godt dækaftryk består derfor af flere ”tværstillede snevolde”, hvis højde er afhængig af mønsterdybden. Snekrystallernes sammentrykning (sneboldeffekt) sikre derved den øgede ”friktion” end der kan opnås på glat sne/is, med samme dæk. Så snart hjulet begynder at spinne mod underlaget, forsvinder eventuelle snevolde naturligvis - og dermed friktionen næsten 100 %. Effekten kendes f.eks. af mange skiløbere, når man går fra stående til glidende friktion.
Med et M+S lameldæk opnås yderligere en, om end begrænset, ”viskerblads” effekt ved, at lamellerne kantes af belastningen ved igangsætning. Jo flere lameller - desto større deformation af lamellerne - og dermed længere bremselængde og dårligere styrereaktion.
De uundgåelige følger af overdreven brug af lameller, - giver anledning til at advare om reduktion i effekten fra andre af bilens primære sikkerhedsteknologier. Jeg vil slutte med et salig Mogens H. Damkjær citat – ”Det er som at ride på en slet dresseret vandmand”.

Re: Vinterdæk

Virker vinterdæk så ikke på is?

Vinterdæk - nu med profitol

Der er vist ikke dokumenteret nogen nævneværdig forskel i effekten ved vinterdæk eller sommer dæk, måske undtagen i løs sne, og det er ikke så tit at jeg kører ude på markerne. Men der er vældig mange penge at tjene hvis man kan få billister til at investere i et ekstra sæt dæk.

Med effekt mener jeg flere / færre ulykker, ikke en video optaget af en interessent i dækbranchen.

Re: Vinterdæk - nu med profitol

Kære Arne
Det handler langtfra kun om løs sne, det handler om temperaturer mv. Det er således ret ulogisk at der ikke krav om vinterdæk enten lovgivningsmæssigt eller forsikringsmæssigt, når man nu med sikkerhed ved, at sikkerheden er væsentlig forøget ved brug af vinterdæk.

Det er heller ikke rimeligt at folk med sommerdæk holder og blokerer vejene som oplevet sidste vinter og nu i en måneds tid.

Vedrørende investering, ja så koster det stort set ikke noget. Det man bruger på vinterdæk sparer man på sommerdækkene, så der er højst noget montage. Men dette holdt op mod sikkerhedsaspektet samt øget risiko med forsikringsforhøjelse, ja så tror jeg faktisk økonomien er bedst med vinterdæk.

Re: Vinterdæk - nu med profitol

Der er vist ikke dokumenteret nogen nævneværdig forskel i effekten ved vinterdæk eller sommer dæk, måske undtagen i løs sne, og det er ikke så tit at jeg kører ude på markerne. Men der er vældig mange penge at tjene hvis man kan få billister til at investere i et ekstra sæt dæk.

Med effekt mener jeg flere / færre ulykker, ikke en video optaget af en interessent i dækbranchen.

Profito vs fakta

Mange tak Bjarne Balling for en lærerig introduktion, hvilket også afliver den diskussion her var sidste år omkring hjulspin som fremdrift.

Til Arne Sørensen kan jeg beklageligvis fortælle at netop den holdning var med til at koste mig en helt ny Bimmer i en lygtepæl med ca.5km/t fordi et sommerdæk på is i frostvejr er fuldstændig uden friktion.
Sælgeren mente som du, også at nye sommerdæk sagtens kunne bruges om vinteren - min bare!
Sammen vogn med vinterdæk er ren morskab at køre rundt med.
Eneste problem er at gummiblandingen bliver hårde efter nogle år, men kører man mange km er det uden betydning, de er slidt op efter to tre sæsoner, det er heller ingen problem at skulle skifte hjul to gange om året.

Narresut

Igennem mange år er det lykkedes dækbranchens profito-lobby at stoppe en narresut i munden på alt for mange trafikanter. Tesen er, at der indtræffer en uheldig naturlov for visse dæk ved 7 gr. C.
Det kan betegnes som en skrøne og blev i 2006 dokumenteret i et fyldestgørende notat fra Færdselsstyrelsen. Se notatet om vinterdæk.
Der findes mig bekendt ingen statistik, der dokumenterer noget som helst om vinterdæks indflydelse på uheld og trafikforsinkelser ved vintertide.
Når man først har investeret en mindre formue i nogle hjul, er der tilsyneladende ingen grænser for hovedløse argumenter om dækøkonomi og -sikkerhed. Disse argumenter suppleres på TV og radio i primetime af politiske ignoranters fantasier, der med et trylleslag kan redde samfundet for vinterkaos.
Man kan lige såvel påstå, at vinterdæk er det farligste udstyr, der kan monteres på bilen!
Begrebet vinterdæk får alt for mange på den tanke, at de så kan ”gennemløbe en styrtløbsløjpe…”
http://www.bilviden.dk/graphic....pdf

Skal vinterdæk varmes op?

Et lille spørgsmål til de kyndige. Jeg har sommetider en fornemmelse at jeg først opnår maksimalt vejgreb efter et par km her i kulden. Er det noget jeg bilder mig ind eller skal vinterdæk "varmes op" under de forhold vi har haft de seneste uger?
Kunne det f.eks. tænkes at lamellerne fryser sammen når bilen står stille?


@Balling

Det kan betegnes som en skrøne og blev i 2006 dokumenteret i et fyldestgørende notat fra Færdselsstyrelsen. Se notatet om vinterdæk.


http://www.bilviden.dk/graphic....pdf

Re: Skal vinterdæk varmes op?

@Balling

Det kan betegnes som en skrøne og blev i 2006 dokumenteret i et fyldestgørende notat fra Færdselsstyrelsen. Se notatet om vinterdæk.

Beklager at jeg ikke fik skrevet LÆS notatet...

Vinterdæk, bedst i test...

Note. Som nordmand har jeg lagt mærke til at det er ganske forskellige vinterdæk serier som vinder vintertester i Danmark, i forhold til Norge/sverige.. nok fordi man i Danmark mest har fokuseret på våd vejbane med lidt sne og is indimellem, mens man i Norge har fokuseret på "rigtig" vintervejr, med mindre salt på vejene.
D.v.s. hvis man kikker på mønstrene på de bedste dækkene i norge, i forhold til dem i som er kåret bedst i danmark, så ligner de norske mere på de -70 mønstre end danskerne.. sog selvsagt lammel, og nu også piggfrie..
Men som anden perosn her skrev.. de er tunet til anden temeratur, og selve fremkommeligheden er sat en højere prioritet end det man har gjort i Danske test. Derfor vil en norsk bil klare sig meget bedre i "ekstreme "vintervejr når det er sådan noget i Danmark, da det jo er det samme som normal vejr i Norge...:-)

Det er dog som anden "opfinder" talte om, strøkasser for sand på bilen, så er dette standard udstyr på de felste tunge køretøjer med specielle vinterbehov i norge. Dertil løfteboggie, for at få mere vægt på trækhjulene.
Sandstrøing på landeveje er helt supert, og kunne ærstatte salt når temperaturen går under minus 5 grader. De fleste situationer på landevejen er på de samme få hundre meter med svag stigning hvert eneste år.. Hvis man blot havde aftalt med den lokale traktorejer at strø en bøtet sand lige der, så ville fremkommeligheden være sikret.. Istedet er det kaos på de samme steder hvert eneste år.. hård vinter, eller ikke..
Lastebiler og busser i norge bruger også "kaste kæder", som svinger under hjulene ved aktivering, dette som ærstatning for de bøvlede hjulkæder.
Det giver også fremkommelighed for tyngre køretøj som busser og lastebiler.
Dette er ganske så billige udstyr at montere, og kan afhjælpe så man kommer frem. Når blot et par lastebiler med sandstrøapparat har vært aktivert på en stigning, vejkryds etc, så har alle som kommer efterpå også glæden af at hjulsporene har fået en svag sanding...

Man kunne derfor udstyre nogle busser eller lastebiler som færdes i området med dette udstyr, så ville vejene være farbare for de fleste, og for det medste af tiden hvor sne ikke blåser til over vejen.

Som nordmand er det helt utrolige keitet og ja,, idiotisk at overvære hvordan danskerne år efter år står med de samme problemer..haha
(Som kan løses så simpelt..)
Snø fygning kan også kontrollers hvor problemerne er værst ved at sætte ud falske forhindringer nogle meter ved siden af vejen.. Det benyttes på alle norges fjell overgange, hvor vejene endda ikke er hævet op så det blåser af naturlige. Dem kan ses som trekantede planke konstruktioner , 30 meter ved siden af vejene, og dem gør at snø bygger sig op på andet sted, end lige hvor vejen er.. Dermed mindskes problemet betragtelige.
Sådan.. så skulle det være nok tips her til at løse 90% af danmarks vinterproblemer..;-)

Re: Skal vinterdæk varmes op?

Læs det selv.
Det fremgår da tydeligt at vinterdæk langt overlegne på sne og isglatte veje.
Bremslængde på is med vinterdæk fra 50 km/t: 39 m
med sommerdæk 70 m.
Ok, så er sommedækkene lidt bedre på våd og tør asfalt. 10-15%, men det er jo ikke der vi rutsjer rundt.

En hidkaldt ekspert (vist fra FDM) sagde for et par år siden på TV at man godt kunne køre på sommerdæk hvis man kunne lade bilen stå "de par dage" hvor der forkom sne og is.
Det er vist stadig et udmærket råd, bortset fra at vinteren nu har varet mere end et par dage.
Så behold du bare sommerskoene på bare du bliver hjemme.

Re: Narresut

Kære Bjarne

Jeg forstår simpelthen ikke din holdning, man skal da være meget uvidende som bilist og trafikant for ikke at kende forskel på kørsel med og uden vinterdæk.

Dit link er jo til en rapport, hvor det hele mixes på kryds og tværs. Jeg er bekendt med at en af de danske undersøgelser lavede sammenligninger på glatførebanen i Roskilde, det blev lavet i efteråret uden vintertemperaturer. Her bekendtgjorde som du, at det var meget ringe forskel. Men netop som temperaturerne er de fleste sommerdæk hårde som sted, svarende til for kraftig ældning.

Nej på med vinterdækkene, alt andet er uforsvarligt.

Vinderdæk burde være lovkrav....

At køre med sommerdæk om vinteren er ganske enkelt en tåbelighed af karakter og burde straffes med 3 klip i kørekortet.
Dem der som mig har prøvet begge dele, ved hvad jeg taler om - alle andre er blot internet troll.

Vs. sommersko

Hej Claus,
Så kom sjovt nok også skoene ind i debatten.
Når vi fryser om tæerne så gør bilen det sikkert også. Ligesom når vi lægger dækken på heste og hunde skal vi da også være gode når vi vælge det rette fodtøj til det 3. kæledyr - bilen. Kan du høre profito-magerne klappe i deres store hænder?
Jeg prøver imidlertid ikke at fraråde vinterdæk (bruger selv M+S-dæk året rundt) men vil blot advare dig og andre mod de vildt overdrevne egenskaber man tilsyneladende tror der rådes over når der ko9mbineres en vejbane med en friktion på <0,2 my, egenvægt >1000 kg og en hastighed >40 kmh.
Jeg blive gerne hjemme og nyder tilværelsen.

Hmm

Efter hvad jeg kan samle sammen, så er essensen af vinterdæk er marginalt dårligere på våd og tør vej, mens at sommerdæk er katastrofale på sne og is. Så i de våde varme vintre er der ikke det store problem i kun at have sommerdæk, mens at det er livsfarligt (både for dem selv og andre) at køre med dem i kolde (is/sne) vintre.

Så egentligt bør forsikringsselskaberne jo bare træde i karakter og sige at andelen af skyld ved uheld stiger hos de implicerede, hvis de ikke haft fornuftige dæk på i forhold til vejret den givne dag. Så skal folk jo nok lære det....

Vh Troels

asfaldt belægning på dækkens slidebane

Det er også meget velkendt at både sommer og vinterdæk bygger op en belægning/film i den yderste gummi i bildækket.
Dette er hovedgrunden for at "helårsdæk" ikke er en god ide...
Dermed også en grund til ikke at benytte vinterdæk om sommeren...:-)
Denne belægning, som ellers føles klistret når du berører dækket, fungerer alt andet end klistret når det kommer at køre på is og sne.
Derfor.. selv om du har vinterdæk, hvis du har kørt måned(er) med disse dæk på tør/blød asfaldt, så bør du rense dem med dækrens (eller motorvask), og så vil du se at dækket griber næsten dobbelt så godt efterfølgende.
Dette er en metoder man jevnlige benytter i norge. Derfor sælges man dækrens på de fleste benzin stationer. Når man er på tur, og bliver overrasket af snevejr, hvori det er hård sne og is under, så kan selv vinterdækkene have store problemer med fremkommeligheden.
Da kan det tit klares ved at man kører ind til en benzinstation, sprayer dækkene med dækrens/motorvask, og så venter nogle minutter til det virker. Det er nok at køre i noget frisk sne, så vil man se hvor meget dækket afsætter. Du trænger derfor ikke at rigge til med vandslange, skyllevand for at opnå merkbar forbedring..
Blot spray dækkene godt, vente 3 til 5 minutter, og kør så rolige fremad. Helst i noget ny sne, som stadige ikke er kørt fladt.
Så har du lige fordoblet dine muligheder for at komme op ad bakkerne...:-)

Neste gang du sætter dig ind i bilen, læg fingrene på et af bilens dækoverflader. HVis det føles klsitret... så er det asfaldt som danner film, og det har IKKE den effekt som f.eks. dæk klister giver :-) (Da nogle vil tro den klistrede overflad måske giver bedre grep..)

Det er aldrig så simpelt, desværre

Alt hvad jeg har set viser at det er ganske nemt at lave et dæk der er optimalt på ét givent underlag, men at der er forhold der gør at man ikke kan lave et dæk der er optimalt på alle underlag.

Teknikens Varld der har lavet en del tests af vinterdæk de senere år opdeler ca dæk i følg ende kategorier.

Vinterdæk med pigge
Nordiske vinterdæk uden pigge
Europæiske vinterdæk.

De europæiske er dem der ofte sælges mest i Danmark og typisk dem der vinder FDM's tests)

Vinterdæk med pigge er det eneste der står fast på hvad de kalder en "våd poleret hockeybane".

Når der er tale om ru is som man kender det fra nordsvenske veje og vel også usaltede danske veje de seneste dage, så kommer pigdæk først, nordiske vinterdæk bagefter og de europæiske typisk sidst.

På sne er der ofte en større spredning og blanding mellem de forskellige klasser, og bare fordi et dæk er godt på is er det ikke nødvendigvis godt på sne.

Dog bemærker de at på vejene er det en fordel for alle at nogen kører på pigdæk da det holder vejene ru. De fleste har vel oplevet de glatte spor ved vores lyskryds, så der er nok nogen om snakken.

Pigdæk har dog en ret kort holdbarhed, på ned til én sæson da piggene slides ned og i visse tilfælde rykkes ud.

Når det kommer til sjap vinder de europæiske dæk ofte og der kan være ret stor spredning på feltet.

Desværre tester de aldrig et sommerdæk op mod vinterdækkene i samme discipliner for at se forskellen. Men loven i Sverige siger man skal have vinterdæk på i vinterføre.

Så inden du køber dæk til næste vinter skal du tage følgende i ed:
Dig selv: Hvor vil du køre? bare i midtbyen eller skal i på ferie i norge/sverige ?
Vejret: Bliver det isvinter eller en gang våd sjask omkring frysepunktet
Din kommune/vejmyndighed: Salter de eller ej?

Efter min mening er det et spørgsmål om at vælge et dæk uden væsentlige svagheder/overraskelser på det føre man vil komme til at møde mest og der hvor man kører stærkest.

Mht. sommerdæk og sne/sjap er min erfaring at de er direkte håbløse da de langsgående riller de typisk har pakker fulde af sne/sjap og dermed kører man reelt på våd is mod våd is. Det afslører sig måske ikke hvis man kører ind i et testområde med 80 km/t hvor dækkene smider sneen af, men triller man rundt inde i byen i køkørsel så kan det komme som en grim overraskelse.

Jeg kører selv på vinterdæk og har måttet sande at FDM's testvinder ikke er kongen af alt vintervejr. Men derfor bliver sommerdækkene nu alligevel i kælderen.

http://www.teknikensvarld.se/f....pdf
http://www.teknikensvarld.se/f....pdf
http://www.teknikensvarld.se/f....pdf
http://www.fdm.dk/filer/Daekte....pdf

Re: Narresut

Men netop som temperaturerne er de fleste sommerdæk hårde som sted, svarende til for kraftig ældning.

Vinterdæk

Hmmm kan se at færdselsstyrelsen, og en del andre, stadig ikke har fattet en brik...

Istedet for en 11år gammel ADAC undersøgelse skulle færdselsstyrelsen måske se på hvad der sker med nyere vinterdæk, der foregår faktisk en rimelig dramatisk udvikling inden for dækteknologi, og hvad angår kold våd vej: http://www.youtube.com/watch?v...xlHM

Som andre har påpeget skal man bare have prøvet begge dele når der så ligger sjap eller sne, så er der ingen tvivl.

Men der er, som med sommerdæk, stor forskel på vinterdæk. Personligt benytter jeg typisk ADAC's tests til at vurdere hvad der bedst til danske forhold (og i min dækstørrelse), hvor jeg vægter våd og tør vej højt. Det gjorde at jeg sidste år valgte Michelin Alpin: http://www.adac.de/infotestrat...aspx
(tysk kundskab en fordel)

Re: Vinterdæk

@Richard
Her ved indgangen til 2011 og indpakket i sne af Kong-Vinter er jeg noget rystet over din information om ”at Færdselsstyrelsen stadig ikke har fattet en brik”, uha da da...

Du skriver også om de nyere vinterdæk, at der foregår en rimelig dramatisk udvikling inden for dækteknologi. Ligger du inde med uddybende informationer, er vi mange der vil blive glade?

Jeg kan supplere noget af din dokumentation med, at da FDM med Axel Japp i spidsen startede glatførekurser i midt tresserne på Jyllands-Ringen blev der eksperimenteret med forskellige belægninger inden epoxybelægningen blev valgt til glatførebanen. Epoxyen gav den bedste reference til tidligere afholdte is arrangementer ved vintertide på Peblinge søen og i Kbhs. Lufthavn. Bortset fra at epoxyen er meget holdbar og opleves glat i overrislet tilstand, som vist på YouTube sekvensen, har den dog ingen sammenlignelige egenskaber med is, sne eller normale kørebaner. Hverken dengang eller i dag!

Men, man kan fortsat under betryggende forhold afprøve hvordan det er at miste herredømmet over bilen - året rundt på en af de mange glatbaner der er skudt op rundt omkring i landet.

Diskussionen lukket?

Se lige dette klip, lukker efter min mening diskusionen for og imod vinterdæk, til fordel forvinterdækkene altså.
http://www.youtube.com/watch?v...JCko

mvh
Jesper

Ultimativ løsning

Guys - nu er det vist tid til et humoristisk indslag. Som det vil være nogen bekendt går jeg og roder lidt med nogle biler der er lidt ældre. De blev jo lavet i nogle millioner exemplarer i 10'erne og tyverne forrige århundrede, så derfor var det til dem der kom et "Snowmobile" ombygningskit.
Der findes et chapter i den amerikanske Ford T klub dedikeret til disse ombyggede Ford T'er og her er en af flere videoer på Youtube fra deres "møder".
Enjoy: http://www.youtube.com/watch?v...0HP0

Kunne sikkert endda være til gavn på Bornholm i disse tider!

Re: Vinterdæk

@Bjarne
Angående færdselsstyrelsen: http://ekstrabladet.dk/biler/b....ece

Angående dækudvikling: hvis du ikke har egne erfaringer så spørg en racerkører eller se noget formel-1 i tv.

og angående glatføre kurser er det en udemærket ide, man kan også bare prøve at kører kart på slicks i regnvejr :-) men vedrørerende youtube sekvensen fra ADAC så er det ikke en glatførebane der skal simulere is, blot en våd vej når det er koldt.

Re: Ultimativ løsning

@Michael og Richard
Eller hvad med en Citroën Kegresse http://www.youtube.com/watch?v...mDFo

Bælteløsningen blev oprindelig fremstillet til den russiske zar af Kegresse så hele zarfamilien kunne komme gennem sneen til teatret.

Prøv at se sådan på det, at et vinterdæk er et slick der har fået destrueret slidbanen, - så alle dækkets egenskaber når det gælder bremsning, styring og hastighed faktisk er borte. Disse destruerede slidbaner bliver til Jens Lyn dæk med fantom-egenskaber når der ikke mere er nogen friktion til rådighed – hallo er der nogen hjemme?

I Holland og resten af EU er det såmænd samme profito-lobby der er på spil. Ved du hvor stor en markedsandel vintertyres har i England = 0. I samme åndedrag kan det nævnes at vi hygger os i det såkaldte vestenvindbælte på vore breddegrader og derfor normalt modtager de delvis opbrugte lavtryk med tilhørende regnmængder fra briterne og kun i sjælden grad modtager vejret fra russerne – som nu.

Artister bør nydes i et cirkus…

Re: Ultimativ løsning

@Bjarne

Desværre er det vist spildte guds ord på Balle Lars.

Når det kommer til religion så tæller argumenter ikke mere. Forbavsende mange folk der gerne vil regnes som oplyste, når ikke længere end til at kunne genfortælle nogle brochurer.

Selv kan jeg da glæde mig over at have kørt skadefrit i 45 år, sommer og vinter, uden nogensinde at have ejet et vinterdæk.

Re: Ultimativ løsning

@Arne

>Selv kan jeg da glæde mig over at have kørt skadefrit i 45 år, sommer og
>vinter, uden nogensinde at have ejet et vinterdæk.

Du har med andre ord intet grundlag for at udtale dig?

Re: Ultimativ løsning

@Richard
Hvordan er det, at det lyder fra de Nattergale…

"A tror lige, a skal ud og puste grise op."

Er det på det niveau du ønsker dækdebatten skal bevæge sig? =;0)

Hvis nej, så kom dog hellere med noget konkret om emnet og bemærk, at vi taler ikke for eller imod dæk på bilerne, men om hvilke egenskaber der kan tillægges de forskellige typer.

Jeg kan sige med sikkerhed, at op til den sidste store sejrsfest for dækbranchen for ca 20 år siden, lykkedes det lobbyen at få ændret krav til mønsterdybden fra min 1,0 mm til min 1,6 mm, mod et løfte om at det ville rede tusinder af trafikofre. Til gengæld er der ikke udgivet et eneste materiale der dokumenterer deres påstand. Det eneste jeg kan se der er kommet ud af det med sikkerhed er et øget dæksalg.

Nu kan de samme mennesker atter lugte blod. Derfor tordner dækproducenternes organisationer atter med et par nye krav bl.a. om 3,0 mm mønsterdybde – på samme løse grundlag som tidligere – og til stor glæde for profito-lobbyen der er blevet sin vægt værd i guld.

Mht. lovgivning. Hvordan er det gået med at ikke køre frem for de røde lamper i vejkryds, ikke at tale i håndholdt telefon medens man kører bil og ikke overskride hastighedsgrænser!

Jeg spørger bare, hvad er det der denne gang skal opnås ved at indføre lovkrav, nu om M+S-dæk?

Re: Ultimativ løsning

Nej tonen skal da være i orden, men der var jo tale om en ren tilståelsessag.

Jeg kender kun de Nattergale af navn, det er vist et jydsk fænomen ;-)

Men har i øvrigt hidtil slet ikke udtalt mig om eventuelle lovkrav og økonomiske interesser. Men er dog ikke i tvivl om at branchen forsøger at påvirke politikere, så de kan tjene flere penge. Det har man jo hørt om før i andre brancher.

Hvis ikke der skete noget inden for udvikling af dæk hvorfor spilder firmaerne så penge på at have tusindevis af udviklingsingeniører ansat? så kunne de jo udemærket spare penge den vej rundt.

Og ja den store revolution inden for dækbranchen ER ca. 20 år gammel. I 1992 fandt Michelin på at blande silica i gummiblandingen der i dag kan indeholde op til 200 ingredienser.

Det er ikke religion, det er fysik og kemi.

Korrektion

@Richard

Det var faktisk Metzeler der tilbage i 1973 prøvede lykken med ny teknologi (kemi). Det var de "blå vedhæftnings-dæk" der skulle kunne afløse pigdæk ved tilsætning af kisel til plast-slidbanen... Det kostede den automotive del livet, medens MC folket stadig nyder godt af deres kunster.

Nya och begangne vinterdæks isfriktion

Først denne tankevægende, aktuel på Borrnholm?

Fordson Snow Machine - 1929 Concept

Både til bil og traktor.

http://www.youtube.com/watch?v...ated

Hvis i kikker i links omkring har Russerne en Sil af samme ide.

Sag for en rask smed. Jeg ville nu genre ha skærme på traktorudgaven, grimt at falde ned i "kværnen" der kører den farlige vej rundt.

Og så, til det med dybden af mønstret og vinterdæks ældning har Svenskere og Nordmænd værei i gang i 2004.

Nya och begangne vinterdæks isfriktion

http://www.vti.se/EPiBrowser/P....pdf

Og her i en kort kopi af sammenfatningen der på tidspunktet blev omtalt her i landet. ( jeg kan af en eller anden årsag ikke få linket til at virke.
Bemærk at man i undersøgelsen også er inde på betydningen af mønsterdybden!

Der er vel IKKE sket nævneværdigt siden, eller er der? De havde også lameldæk i 2004 :-)

Sådan principielt er alle vel bare bleve bedre og så har vi så stadig en 1-= 0 til de rødhårede situation. Hvilket delvist også var årsagen til at man ikke ville forbyde vinterdæk over 10 år.
Gummiblandingerne er vel ikke blevet dårligere så de hærder tidligere? Man skal selvfølgelig IKKE overveje dæk hvis slidbane er slidt ned til under xx mm :-)

Og selvfølgelig er det beklageligt man i reklamefilmene ikke ikke oplyser alle de dæk der indgår i sammenligningerne. hvorfor de i princippet er værdiløse. Man kan som det også er sagt, få dem til at vise næsten hvad det skal være:

Klippet fra den danske omtale er her.

Ældning af dæk:
Vejgrebet aftager med dækkenes alder, fordi gummiet bliver hårdere.
Hvis der anskaffes vinterdæk til bilen, og vinterdækkene konsekvent anvendes i vinter-sæsonen, opnår både sommerdækkene og vinterdækkene at blive ca. dobbelt så gamle.
Väg- och TransportforskInstitutet i Sverige har gennemført studier af ældningens betyd-ning. Resultaterne er refereret i Väg- och transportinstituttets meddelelse nr 966 fra 2004.
Resumé:
Nye og brugte vinterdæks isfriktion. Undersøgelse af alder, mønsterdybde og slidbanehårdhed.
Det påstås, at vinterdæks friktion på is og sne forringes med alderen i en sådan grad, at anvendelse af vinterdæk over en vis alder, for eksempel 10 år skulle for-bydes. Meget få forskningsresultater findes imidlertid. Denne undersøgelse er udført af VTI for at få baggrund for en eventuel lovgivning. Resultaterne kan også være til gavn som vejledning for forbrugerne. Den omfatter tre delstudier på forskellige underlag, våd jævn is, jævn is og ru is.
Hvert delstudie har omfattet 33 – 43 vinterdæk og 4 sommerdæk af fabrikat Gislaved, Goodyear og Michelin i størrelserne 185/65-15, 195/65-15, 185/70-14 og 165-15. Alle dæk var radialdæk fremstillet i perioden 1981 – 2003. Et midre antal nye vinterdæk blev også prøvet. Som reference blev også nogle nye som-merdæk prøvet.
Resultaterne gav ensartede resultater på de forskellige isunderlag. For vinterdæk forringedes friktionen med tiltagende alder til mellem 5 og 8 år, for derefter at være næsten uforandret. Friktionen aftager med stigende slidbanehårdhed. Møn-sterdybden har ingen indvirkning mellem 4 og 10 mm. Froskellene i friktion er størst på våd is og mindst på ru is.
Prøveresultaterne fra denne undersøgelse giver ikke svar på, om egenskaberne for ubenyttede, lagrede dæk ændres med tiden. Resultaterne fra en tidligere VTI undersøgelse udført på jævn is påviser dog ingen forringelse ved lagring op til 3 år.



Med venlig hilsen

Re: Klippet fra den danske omtale er her.

Interessant undersøgelse, ærgeligt de kun undersøger egenskaber på is.

Det fremgår jo tydeligt at det eneste der rigtigt virker på is er pigdæk.

Nogle vinterdæk har over 50% mere greb end sommerdæk når de er nye, når de bliver rigtigt gamle er nogle af dem lige så ringe som spritnye sommerdæk.
(grafer side 26-28)

konklusionerne 6.1.1, 6.1.5 samt 6.2 bør nok nærlæses
Spredningen mellem nye vinterdæk (læs kvaliteten) var for stor til at man kunne konkludere generelt at gamle vinterdæk kunne forbydes.

Så noget laver alle de ingeniører måske alligevel...

Re: Ultimativ løsning

@Arne



>Selv kan jeg da glæde mig over at have kørt skadefrit i 45 år, sommer og

>vinter, uden nogensinde at have ejet et vinterdæk.



Du har med andre ord intet grundlag for at udtale dig?

Re: Ultimativ løsning

Skadefrit er da fint og flot! jeg kan dog ikke lade være at tænke på hvor mange ulykker du har foresaget blandt andre trafikkanter, mens du skøjter rundt på sommerdæk.

Men hvis du forbliver på den jydske side af broen, i den rette retning på motorvejen, eller endnu bedre inden døre!

Iøvrigt: Ray Ban er lidt lavpris for mig, men du burde virkelig selv kigge på at anskaffe polariserede (sol)briller hvis du skal ud at køre blandt os andre, de er specielt gode om vinteren når solen står lavt og genskinnet i vejen er slemt.

For mit vedkommende ER geden barberet, slaget ER tabt, skudt ned af egen dokumentation, eller hvad det hedder blandt det jydske t-hansen, re-threaded, kinesisk købende lavpris-dæk folk.

Eller har du ikke læst den svenske rapport?

Re: Ultimativ løsning

Deltager normalt ikke i disse flamewars, men nu da et par stykker af jer jo konsekvent har prøvet at starte éen, så ville lige demonstrere at jeg da kan give igen af samme skuffe.

Tror Ingeniøren kunne få mere interessante debatter, hvis man kun modtog debat indslag fra folk der rent faktisk havde et abonnements nummer...

Fascinerende som diagram 19 kunne være en IQ graf!

Men jeg undskylder hvis jeg har forulempet et par jydske ingeniører med det sidste indslag.

-out!

Ingen uheld

Arne Sørensen har ingen uheld haft - Der sker sjældent noget når man kører 30 i timen, og der er ingen opbremsende forankørende at køre ind i, de er nemlig kørt væk med 30 mere i timen.

Tilsvarende er ingen kørt ind i ham, men muligvis i grøften som følge af overhaling i desperation over den overdrevent lave hastighed i forhold til føret og deres vinterdæk, eller op bag i den bageste af de minimum 5 biler han har holdt bag sig.

Hvad med at indføre abonentkrav

De utallige indlæg med ordlyd som: "nu har jeg kørt skadefri i 20 år uden vinterdæk" får mig til at tænke på om den slags mennesker ikke ville være bedre opsamlet på EB.dk´s nationen.
Ærlig talt, så er det en smule uværdigt at diskutere mekanikken i vinterdæk kontra sommerdæk på et så subjektivt niveau..

kort sagt, hvis folk har lyst til at plædrere for deres livsfarlige opførsel på alfarvej så burdre de blive væk fra ing.dk på jeres latterlige sommerdæk..

R

OT. Lad dog vær med at svare!

Der var engang en debattør i et andet forum der beklagede sig over at der kun var få svar på en opfordring til at køre pænt - men kom langt over 100 i en "hadetråd" med beklagelser over _andres_ fejl i trafikken.

Det fik en kendt troll på banen med nedenstående meget skarpsindige råd.

Han havde på det tidspunkt forpestet debatten i måske 10 år og kostet millioner i moderering.

Det ser uskyldigt ud men er det absolut ikke. Kan gentages og varieres i det uendelige. Emnet skal helst være genkendelig for den brede masse, noget flertallet som her uden de store anstrengelser kan ha en mening om.

Pas på med de fy ord, bruges kun for at kolde gryden i kog, og nedsætter eget renomme!

Medlemskab for at deltage kan være nødvendigt så styr jer!

:...

Hej Hans!
Nu skal jeg give dig opskriften på et godt indlæg!

1) Emnet skal være sagligt og indeholde en konkret ting, så får du alle de seriøse fornuftige debattører med!

2)Teksten "problemet" må godt være sat en lille smule på spidsen, så er det let forståeligt, og du får de lidt tunge med.

3)Teksten skal indeholde DIN mening beskrevet KONTANT og uden omsvøb! Så får du alle dem med som er bedrevidende og som vil lege skolepedeller og som elsker at rette på ANDRE end sig selv!

4)Så skal du bruge et enkelt fyord! så får du alle de hellige og indremissionske med! og dem som har behov eller trang til at skælde ud på andre. (DEM hjælper du lidt , de får lidt luft for deres egne frustrationer).

5) Alle idioterne som ikke ønsker at debattere EMNET kommer helt af sig selv.

Citat slut.

En nytårs historie

@alle med hang til eventyr om køretøjsdynamik og trafiksikkerhed

Der var engang et bette land, der var kendt for sine røde køer og hvide badestrande, så man kaldte folket de rød-hvide! Arkitekter, designere, ingeniører, de skjønne kunster og ikke mindst eventyrfortællere gjorde også de rød-hvide kendte verden over. Men helt gode på ski var de rød-hvide ikke, nok fordi landet også var kendt for de ”grønne vintre”. Folk fra det store pølseland syd for grænsen og fjeldfolket i nord strømmede derfor til det lille land for at opleve en anderledes natur og klima, end det de var vant til hjemmefra.

Ved en institution hos naboen – også kaldet ærkefjenden – havde en klog mand for flere år siden udgivet en rapport om nogle skurke, der lovede en masse, men som ofte løb fra forsikringerne, når man allermest havde brug for dem. Det gav nogle steder de rød-hvide anledning til at debattere skurkenes løfter. Skurke forsøger som bekendt at leve så uoplyst som muligt, hvilket gav anledning til forvirrede statements fra debatdeltagerne.

Et album i rapporten viste et vellignede foto af skurkenes ”dækansigter”. Ved at se godt på ansigterne blev det tydeligt, at de næsten alle var af samme race og stort set havde samme kradsbørstige udtryk. Nogle var måske blevet lidt gamle at se på, og andre var med tydelige vortevækster. De unge sagde om de gamle, at de var blevet for stive med alderen. Rapporten understregede at de gamle dog ikke altid var dem, der optrådte mest svigagtigt.

Igennem adskillige år havde skurkene ved simpel hjernevask belastet de rød-hvides økonomi samt stjålet af deres sunde dømmekraft. De havde forført mange til at tro på en anden frelser. De kunne også få én til at gå på smeltevandet, som det var sket ved Genesaret sø – hvis det altså var drømmen. Et venskab med disse skurke skulle sikre, at lynet ville ramme alle andre. På papiret var der stort set ingen grænser for, hvad man kunne opnå gennem dette venskab.

De, der derimod var kritiske over for skurkenes venskab, blev udråbt til vantro.De havde tydeligvis ikke forstået noget om drømmebillederne – ligesom i H.C. Andersens eventyr om Kejserens nye klæder.

De ”fine klæder” blev præsenteret som videnskab, udført under streng kontrol af en meget fin ekspert. Man talte om noget de fleste ikke tidligere havde set og naturligvis derfor ikke forstod. Flere af ”klæderne” var da også 100% bedre end andre – men, var det ikke netop 100% af nærmest ingenting, ifølge rapporten?

Det virkede naturligvis skræmmende at høre om en tinsoldat på kælk, der en dag pludselig skulle bremse på is og endte helt ude på marken. Pyh ha… sikken en overraskelse. Nogle af de rød-hvide gned hagen og tænkte; ”Hvad sagde vi”.

Historien ender med, at de videnskabelige rapporter med tiden døde ud. Man sagde, at der kom nye skurke til – og at bagmændene havde fået opfyldt deres hedeste ønske om nye krav på tinge.

Imedens var der andre der syntes, at det havde været nok med én stænklap-sag for så bette et rød-hvidt land!

Snip snap snude - så er historien ude...
Kør roligt og kom godt ind i nytåret 2011

Er problemet måske mere sommer dækkene!

Det er jo et emne der er diskuteret før og får virkelig føleserne frem i folk!!!!!

Selvfølgelig køber man ikke en lækker bil og kører på skoddæk.

Vinter dæk er det bedste....men det er bare ikke så nemt.

Meget af dukomentationen for vinter dæk er sponsoreret.

Det bliver udført på præfab. underlag og ikke "brunsæbe".

Alle test falder selvfølgelig ud til vinter dækkenes fordel.(og alt andet lige)

Men så bliver jeg mere nervøs for de sommerdæk nogle må køre med. med under 10 grader og lidt fugt/organisk materiale og lign. ser mange dæk ud til at være katastrofal dårlige. Særlig dæk i klassen 270 km/t godkendte.

Har iøvrigt også selv oplevet hvor dårligt de har fat på campingpladser i græs.

Måske er det sådan at man en kølig sommer aften på småveje gennem skov osv. skal have servicebil med.

Hvor mange´s reference er til sådan nogle dæk?

http://www.youtube.com/watch?v...3flQ

Udviklingen af helårsdæk har jo heller ikke stået stille.

De kan være fremstillet mere som sommer eller vinterdæk, nogle har krystalmærket.

I 5 år kørte vi i en Lada samara med sommer dæk "ingen problemer" så købte vi en Audi 80 så blev der købt vinterdæk det var nærmest livsfarligt at køre i den.

Nu er det så sådan vi kører 7000 km om året jeg kører højest de 1000. så vinterdæk er lidt "overkill" Jeg cykler nok mere end 7000 km årligt og har ikke haft problemer endnu! Det er faktisk bare en hel del sjovere. Men mange bilister siger det ikke kan lade sig gøre.

FDM afviser heller ikke at der kan være fornuft i at køre på Helårsdæk.

http://www.bilpriser.dk/guide....laar


Pas godt på jer selv og de andre i trafikken (også idioterne, de kan ikke altid selv gøre for det)

Og et godt nytår.

Brun sæbe

Knud Høj nævner, at dæktests udføres på præfabrikeret underlag og ikke på "brunsæbe". Som et underholdende indslag kan jeg fortælle, at da FDM i foråret 1967 skulle skabe en simuleret glat vej, viste det sig umuligt at finde et middel, der gjorde den våde bane glat. En af panikløsningerne var brun sæbe påført vejbanen i rigelige mængder, men det var en chokerende oplevelse, at bilen kvitterede med en katastrofeopbremsning i stedet for at skøjte ud ad tangenten.
Der forløb en periode, hvor ingen vidste, hvordan problemet kunne løses. Lige til asfaltfirmaet bag banen fik klager vedrørende en parkeringsplads, man havde anlagt, vistnok i Gøteborg. Her bankede bilerne sammen, når det regnede - og heldigvis kunne firmaet gentage fejlen på Jyllands-Ringen, der 10. juli samme år blev åbnet som Europas første, kunstigt overrislede glatførebane.

Re: Brun sæbe

og heldigvis kunne firmaet gentage fejlen på Jyllands-Ringen, der 10. juli samme år blev åbnet som Europas første, kunstigt overrislede glatførebane.

Glatførekørsel året rundt

På glatførebanerne kan bilisterne øve sig hele året rundt og dækfabrikanternes testarbejde behøver ikke gå i stå fordi Kong Vinter tager sig en velfortjent sommerferie

Re: Glatførekørsel året rundt

dækfabrikanternes testarbejde behøver ikke gå i stå fordi Kong Vinter tager sig en velfortjent sommerferie

Glatførekørsel

Nemlii', Bjarne. Det jeg mente var, at dæk (og bil)-fabrikanterne flytter hjem med forårets komme og fortsætter testarbejdet på de kæmpestore, overrislede glatbaner, som blev skabt efter FDMs mønster. Så nogen betydning må dækfabrikanterne jo tillægge erfaringerne fra de kunstige baner.
For almindelige bilister betød fremkomsten af glatbaner i køreundervisningen netop, som du siger, at skrækken, når bilen overtager styringen, kan afløses af glæden ved at være i stand til igen at få kontrol over bilen, ligesom man lærer faren ved at køre hurtigere end forholdene tillader - og ikke mindst opdager, hvor galt det kan gå, hvis den glatte vej pludselig har et lille sving.
At glatbanerne ikke er helt naturtro så vi i forbindelse med de første billige ABS-bremser midt i 1980'erne. Selv Fords anden generations, elektroniske ALB-bremser (Anti Locking Brakes) hvis langsomme reaktioner medførte, at bilen i halvdelen af opbremsningerne låste hjulene på grund af den lave friktion,og skøjtede afsted til banen sluttede med 120 m mærket. ALB-bremserne kom i en fase, der fik bremserne til at tro, at bilen holdt stille, og så skulle de jo blokere.
Den fejl, som også kan optræde ved aquaplaning, har jeg ikke hørt om siden med de hurtigt reagerende systemer.

Re: Glatførekørsel

fortsætter testarbejdet på de kæmpestore, overrislede glatbaner, som blev skabt efter FDMs mønster. Så nogen betydning må dækfabrikanterne jo tillægge erfaringerne fra de kunstige baner.

Hvad sker der??

Man skal ikke være raketingeniør for at vurdere forskellen på vinter og sommedæk. Alle der har prøvet at få monteret nye kvalitetsvinterdæk kan helt sikkert bakke mig op her. Sommerdæk duer overhovedet ikke til noget. Hvor vi bor er der kuperet terræn og det er samme ballade hvert eneste gang vi har is/sne. Har selv hårdnakkede benægtere af vinterdækkenes beretigelse i vores familie. Hvorfor kører de ikke bare op af bakken som vi andre og hvorfor kører de ikke bare ned og bremser for enden. Spørger jeg! Nej lyder det fra dem, vores helårsdæk er næsten som et vinterdæk NOT! jo, måske i sydspanien. Desværre ser jeg en tendens til at enkelte folk mere nægter at investere i vinterdæk af principielle årsager, langt mere end at lade paraderne gå og bruge fornuften. Vi kan lære meget af vores nordiske venner, især finnerne. I mange lande såsom finland, rusland, frankrig m.v. bruges granitskærver på vejene. Den type/størrelse som man bruger i akvarier eller som dekoration i urtepotter. det er meget mere effektivt end grus. det sviner/støver ikke og de kan fejes op og renses og bruges igen. Det giver så desværre lidt flere stenslag, men hellere skifte en rude i ny og næ.
mvh Jan

Re: Hvad sker der??

Nej Du har nok ret. Sommer dæk duer overhovedet ikke til noget. Ihverttilfælde nogle af dem.

Ved 7 grader holder deres superevner op!

Og det er jo ikke godt med de temperaturer vi har i DK (og ikke Finland)

http://www.dmi.dk/dmi/index/da....htm

Er det sådan nogle dæk du mener? de kan knap køre på en fugtig overflade ;0)

http://www.youtube.com/watch?v...3flQ

For det vil da være for tåbelig i sne. Men måske også i det heletaget?

Nej giv os nogle odentlige helårsdæk, for der har udviklingen heller ikke stået stille.

I sne vejr er vinter dæk bedst. På motorvej en varm dag er de nye sommerdæk bedst.

Men temperatuerne i Dk er sådan at ved 7 grader hvor de to dæktyper er værst der kører vi mest.

Man kan sansynligvis køre på vinterdæk hele året hvis man har natarbejde.

På den anden side hvis jeg havde en bil, hvor jeg vægtede dens fantastiske køreegenskaber, ville den da få nogle fede sommerdæk med de begrænsninger der ligger i det!

Re: Hvad sker der??

Hvorfor har vinterdæk forandret sig så meget?