/elektronik

Autohjælp advarer mod GPS i snevejr

Blind tiltro til bilens GPS-enhed kan ende med en tur i en snedrive, lyder advarslen fra Dansk Autohjælp.

Af Jakob Møllerhøj , torsdag 16. dec 2010 kl. 09:04

Når snevejret i løbet af torsdagen lægger sig over de danske veje, så kan det være risikabelt at stole blindt på navigationsforslagene fra bilens GPS. Det mener i hvert fald Jes Varming, der er stationsejer for Dansk Autohjælp i Tappernøje. Til DR Næstved siger han:

»GPS’en har det med at lede ind ad de små biveje, og så ender folk med at hænge fast.«

Det hænger sammen med, at de mindre veje sjældent får besøg af sneplovene, mens de store veje er mere farbare, og det skænker bilisterne ikke en tanke. De lader i stedet GPS'en vise vejen, oplever Jes Varming.

Når det ikke er snevejr, er han dog også bekendt med problemet, hvor GPS'en fører bilisterne på uheldige afveje.

»Folk følger bare efter GPS’en, og pludselig er de havnet et ukendt sted, f.eks. på en vej, der er blevet lavet om til en cykelsti. Så må vi rykke ud og hjælpe dem fri,« siger han til DR Næstved.

Udfordringen med GPS og snedriver kan dog formentlig også afhjælpes, hvis man er i besiddelse af en GPS-enhed, der kan sættes op til kun at finde ruter ad eksempelvis hovedveje.



16. dec 2010 kl 09:48

Tomas Ussing

Lidt søgt problematik den der

GPS'en er som default (fra fabrikkens hånd) indstillet til at tage motorveje, så man skal aktivt ind og fortælle den at den skal vælge de små snørklede biveje. Derudover er det da åbentlyst for enhver at det er en fordel at en fastkørt bilist kan informere Falck/Dansk Autohjælp m.fl. om præcist hvor vedkommende sidder fast.


16. dec 2010 kl 11:08

Henrik Vikelgaard

GPS burde forbydes

At teknikken kræver at folk stadig tænker selv, viser jo tydeligt hvor ufuldstændig den er.
Forbyd dog den slags, det vil klart være en rimelig beskyttelse af borgerne, mod dem selv for deres egen skyld ;+)

H1rik


16. dec 2010 kl 11:15

Anders Majland

Re: GPS burde forbydes


Forbyd dog den slags, det vil klart være en rimelig beskyttelse af borgerne, mod dem selv for deres egen skyld ;+)


Og trafiksikkerheden bliver den store vinder når vi igen sidder og forsøger at bladre i en kortbog eller ende værre - et foldeud landekort ?

Jeg har oftest GPS'en kørende. Måske ikke den optimale rute for at nå destinationen, men et bud der er mindst lige så godt som hvad jeg selv kunne finde frem til via papirkort. Og så endda til addressen....


16. dec 2010 kl 11:22

Jan Søndergaard

Re: GPS burde forbydes

Tja, biler kræver jo også, at man tænker selv - skal de så også forbydes?

GPS er efter min mening en af de mest geniale opfindelser, der nogen sinde er set, men naturligvis kan man ikke koble hjernen fra og blindt køre efter "stemmen". Det skriver samtlige GPS-fabrikanter da også med store bogstaver på manualens side 1.

Venlig hilsen
Jan


16. dec 2010 kl 12:20

Simon Studinski

Re: GPS burde forbydes

Det skriver samtlige GPS-fabrikanter da også med store bogstaver på manualens side 1.

RTFM. Manuallæsning er en uddøende sportsgren.


16. dec 2010 kl 13:08

avatar

Kurt Birk

Re: GPS burde forbydes


Og trafiksikkerheden bliver den store vinder når vi igen sidder og forsøger at bladre i en kortbog eller ende værre - et foldeud landekort ?



Jeg har oftest GPS'en kørende. Måske ikke den optimale rute for at nå destinationen, men et bud der er mindst lige så godt som hvad jeg selv kunne finde frem til via papirkort. Og så endda til addressen....

Hehehe . . . GPS'en kan også finde sjove ruter man aldrig selv havde drømt om. Det kan være ret sjovt . . . nogengange.
Iøvrigt har jeg ikke noget til overs for folk som lader sig føre på vildveje af en GPS. Hvis man ikke har evnen til at tage egne beslutninger bør man ikke have ansvaret for at føre et motorkøretøj.


16. dec 2010 kl 13:41

Jimmy S. Nielsen

Re: GPS burde forbydes

GPS er OK. Det burde derimod forbydes at folk ikke tænker sig om når de stoler på elektronikken. Dette gælder i trafikken såvel som i alle andre sammenhænge.


16. dec 2010 kl 14:28

avatar

Kurt Birk

GPS fejlbetjening!

Bruger tit min GPS når jeg er ude at gå. Det betyder at GPS'en stilles til 'fodgænger'.
Når jeg så kommer tilbage til bilen glemmer jeg af og til at stille den tilbage til 'bil' igen, men det skal man selvfølgelig ikke lade sig narre af. Det viser sig hurtigt at den vil en vej der er vanskelig at forsvare i bil, men det er sgu' ingen undskyldning for at køre den forkerte vej på motorvejen eller opad en gågade for den sags skyld.
P.S. GPS'en er ret god til at finde min bil igen og det har der været brug for nogle gange. ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.