Dansk F-16 pilot slukkede selv for hostende motor
Det var piloten selv, der slukkede for motoren i en F-16 under en øvelse over Vesterhavet. Pludselig opstod der et såkaldt motorstall og temperaturen steg, fortæller major i Flyvevåbnet.
"ER DER NOGEN AF JER, DER HAR NOGET ILD...?" F-16 piloten, som sad i flyet, hvor motoren pludselig gik ud, var i gang med at forsvare et fiktivt land ude ved vindmøllerne i Nordsøen. (Foto: Wikipedia/Przemysław "Blueshade" Idzkiewicz)
Læs også
Læs mere om
Det var en stor overraskelse for F-16 piloten i går, da hans enlige jetmotor pludselig hostede og gik ud - i 15 km's højde, langt ude over Vesterhavet.
Flyet var med i en gruppe på fire F-16 fly, som skulle øve sig i at forsvare et landområde mod en aggressiv gruppe på fem fjendtlige fly. Landområdet, som kun eksisterer i form af en tegnet klat på kortet over Vesterhavet, ligger cirka 100 km fra Jyllands vestkyst, omtrent ud for Fanø og Ringkøbing.
Under flyvningen oplever piloten pludselig, at der opstår et motorstall. Det vil sige, at luften ikke længere bevæger sig jævnt hen over de mange rotorvinger i motoren.
»Jetstrømmen kan vende, så den kortvarigt peger fremad, og det skete et par gange, at strålen vendte. Så der var meget urolig luft i motoren,« siger major Klaus Bengtsson fra Flysik, der tager sig at Flyvevåbnets flyvesikkerhed.
Piloten trak gashåndtaget lidt tilbage, som proceduren foreskriver i den situation, men da han så, at temperaturen steg hurtigt i motoren, valgte han at slukke den helt.
I den situation gælder det om at få næsen nedad for at holde farten. Nødstrømforsyningen gik straks i gang. Det er en lille generator, der drives af brændstoffet hydrazin, som medbringes i en lille tank. Strømmen holder hydrauliksystemet og flyvecomputeren kørende, så flyet kan styres.
Derpå gik piloten i gang med genstartproceduren. Motoren skal "løbes" i gang.
»I den højde skal han have en hastighed på mindst 250-300 knob for at få tryk nok ind i motoren, så den kan dreje rundt,« siger Klaus Bengtsson, som selv har været aktiv F-16 pilot indtil for et par år siden.
En F-16 kan glideflyve, så længe der er hydrazin på tanken, men ikke forfærdelig langt, selv med stor højde som i dette tilfælde.
»Vi plejer at sige, at glidetallet er omtrent som et flyvende piano,« siger han.
Piloten landede i tomgang
Motoren startede, og det var godt, for afstanden var for stor til at glideflyve ind til kysten. Piloten fløj mod Esbjerg Lufthavn, som har den nærmeste, egnede landingsbane. Her foretog han en sikkerhedslanding.
»For en sikkerheds skyld fløj han hen over landingsbanen i cirka 8000 fods højde og cirklede én gang ned til banen med motoren i tomgang. Det er en procedure, der ofte bliver trænet, netop for det tilfælde, at man skal lande uden motorkraft,« siger Klaus Bengtsson.
Og flyet landede uden yderligere dramatik. Nu skal motoren undersøges meget grundigt, så man kan finde årsagen.
»Sådan noget kan ske i den højde, hvor luften er tynd. Foreløbig kender vi pilotens forklaring, og den gav ikke anledning til at holde resten af F-16 flåden på jorden. Nu skal flyets og motorens systemer udlæses og undersøges.«
Skal der være én eller to motorer?
Motorstoppet åbner for en ældgammel diskussion om, hvorvidt jagerfly bør have én eller to motorer. Argumentet for to er, at det er sikrere, og man kan flyve flyet hjem med den resterende motor, hvis uheldet er ude. Modargumentet er, at man kan bygge dobbelt så meget sikkerhed og redundans ind i en enkelt motor og få samme resultat i længden.
I det amerikanske flyvevåben bestilte man i årtier næsten konsekvent to-motorede jagerfly, mens man i det amerikanske søværn lige så konsekvent bestilte én-motorede fly til hangarskibene. Siden er fronterne i den debat blødt lidt op, og både F-16 og F-35 er eksempler på, at flyvevåbnet ikke længere holder hårdt på sine argumenter.
Synes du, at F-16 hændelsen i går leverer et bidrag til den diskussion?
»Nej, jeg føler mig helt tryg med én motor. Motorerne har udviklet sig meget i de sidste mange år. Men hvis man skulle patruljere over Nordgrønland, så kunne det da godt være, det ville være rart med en motor mere. Det er noget, politikerne skal beslutte, alt efter hvad flyet skal bruges til,« siger Klaus Bengtsson.
Han fortæller, at Danmark har mistet ét fly på grund af motorproblemer. Man ved ikke præcis, hvad der gik galt, for piloten skød sig ud, og flyet gik tabt. Med hændelsen i går har der været to flameouts uden alvorlige konsekvenser.
Danmark står over for et stort indkøb af jagerfly. Det ene, F-35, har kun én motor, mens det andet, F-18, har to. F-35 har en meget kraftig motor, mens F-18's to motorer yder omtrent det samme i forening. Foruden sikkerhedsaspektet er der forskelle i pris på indkøb og vedligehold. Og så er der muligheden for at flyve videre i nogle år med de efterhånden lidt gamle F-16 fly.
»Vi er jo efterhånden det eneste land i verden, der bruger den motortype i F-16. Amerikanerne skiftede deres ud for nogen tid siden. Men vi har en god portion reservedele til dem, og de kan sagtens flyve længe endnu. Desuden kan vi købe restlagre i de andre europæiske lande, der har F-16,« siger han.
Den største forskel på de nye og de gamle motorer er brændstoftilførslen, som er blevet digitaliseret på de nye.
