Heliospausen er kanten af heliosfæren, der er den boble, som dannes af solvinden i rummet og grænsen mellem Solsystemet og det interstellare rum. Grænsen til det interstellare rum anslås at ligge på den anden side af omkring 75 til 90 astronomiske enheder fra Solen, men grænsen varierer afhængig af mængden af soludbrud. Voyager-1 forventes at forlade Solsystemet om fire år. (grafik: Nasa)
Rumsonden Voyager-1 når solsystemets yderste grænse
Efter 33 års rejse er Voyager-1 rumsonden tæt på at være ude af solsystemet. Den befinder sig nu der, hvor solvindens hastighed er faldet til nul.
Læs også
Læs mere om
I en afstand af ufattelige 17,4 milliarder kilometer fra Solen, er den aldrende rumsondesonde Voyager-1 ved at være på vej det sidste stykke ud af solsystemet.
Voyager-1 befinder sig nu i det ydre område af solsystemet, hvor hastigheden af den varme ioniserede gas eller plasma fra Solen er faldet til nul – det der kaldes solvinden.
Den er en strøm af elektrisk ladet gas, som konstant bliver blæst væk fra Solen, og udgør heliosfæren.
Det betyder, at Voyager-1, der blev opsendt den 5. september 1977, er meget tæt på at komme ud i det interstellare rum.
Hastigheden faldt siden 2007
Det er data fra Voyager-1's instrument til måling af ladede lavenergi-partikler, som har overbevist forskerne om, at solvindens hastighed ved Voyager-1 nu er nul.
Da hastigheden af de partikler, der ramte siden af Voyager-1, der vender væk fra Solen, faldt til nul, vidste forskerne, at solvindens hastighed væk fra Solen var faldet til nul.
Det skete tilbage i juni måned, men på grund af variationer forsatte man observationerne endnu nogle måneder, for at være sikker på, at hastigheden virkelig var nul.
Analyse af dataene har vist, at solvindens hastighed konstant er faldet med 72.400 kilometer i timen om året siden august 2007 - på det tidspunkt var hastigheden 209.000 kilometer i timen
Når det interstellare rum om fire år
Søsterrumsonden Voyager-2 blev opsendt den 20. august 1977 og befinder sig 14,1 milliarder kilometer fra Solen, men bevæger sig med 'blot' 56.000 kilometer i timen, mod Voyager-1's 61.000 kilometer i timen.
I løbet af de kommende år forventer forskerne at Voyager-2 vil begynde at møde de samme fænomener som Voyager-1 går i øjeblikket.
Voyager-sonderne var kun designet til at fungere i fire år, men deres missioner er blevet forlænget talrige gange for at udnytte deres unikke egenskaber og position i rummet.
De er hver udrustet med fem videnskabelige instrumenter, som undersøger solvinden, energirige partikler, magnetfelter og radiobølger undervejs.
Nasa regner med, at Voyager-1 og -2 med deres termonukleare generatorer har strøm nok til at fortsætte til omkring år 2020.
Så længe de fungerer, og Nasa for forholdsvis små midler kan opretholde kontakten, forsætter de med at levere videnskabelige data om de absolut yderste egne af vort solsystem.
De nye resultater blev præsenteret på den amerikanske Geologisk forenings årsmøde i San Francisco i denne uge.
