/rumfart

Se julestjerneskud: Meteorsværmen Geminiderne topper natten til tirsdag

Hvis vejret ellers arter sig, vil der natten til tirsdag være mulighed for at se meteorsværmen Geminiderne på nattehimlen.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 13. dec 2010 kl. 10:34

Efter Månen er gået ned i nat kl. 00.36 i København og 00.53 i Vestjylland, skulle der gode muligheder for at se meteorsværmen Geminiderne. Meteorerne er resterne af halen fra asteroiden Phaethon som Jorden passerer igennem i sin bane om Solen.

Geminiderne er en af de bedste tilbagevenden meteorsværme og overgår ofte de mere berømte Perisider, som topper i august.

Geminiderne har fået deres navn efter stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), da meteorerne ser ud til at komme fra stjernerne Castor og Pollux i dette stjernebillede.

Denne meteorsværm har ry for at indeholde langsommere, mere klare og mange gule stjerneskud. Med en tæthed på cirka to gram pr. kubikcentimeter er Geminide-materialet tættere end det kometstøv, der forsyner de fleste andre meteorsværme. Samtidig er deres relative hastighed, hvormed de rammer Jorden omkring 35 kilometer i sekundet, hvilket er cirka det halve af Leonide-meteorsværmen.

Jorden bevæger sig hurtigt igennem Geminiderne og frekvensen af meteorer vokser i løbet af to til tre dage inden maksimum, hvorefter den aftager hurtigt, specielt i løbet af tirsdagen. I slutningen er meteorerne specielt kraftige.

120 stjerneskud pr. time
Hele perioden varer i år fra ca. den 7. til den 17. december, og hvis det ellers er klart vejr, vil forholdene være bedst, efter Månen er gået ned. De bedste betingelser for at se stjerneskuddene fra Geminiderne er langt fra byernes lys.

Når Geminiderne topper, forventes omkring 120 stjerneskud pr. time. Maksimum er ved middagstid mandag i Danmark, så derfor kan der om natten mellem mandag og tirsdag gå flere minutter mellem de enkelte stjerneskud.

Stammer fra Phaethon
De fleste meteorsværme opstår, når Jorden i sin bane svæver igennem skyen af partikler der er efterladt fra kometer. Geminiderne stammer fra et objekt, kaldet Phaethon. Dets bane krydser både Jordens, Mars’, Venus’ og Merkurs baner. 3200-Phaeton, som er dens fulde navn, er en Apollo-type asteroide med en diameter på cirka fem kilometer.

Astronomerne mener, at Phaethon kan være et stykke, der er brækket af asteroiden Pallas og at Geminiderne er rester fra dens gang Phaethon brækkede af.

Den 14.december 2093 vil Phaethon igen passere Jorden. Det vil ske i en afstand af 2,9 millioner kilometer



13. dec 2010 kl 12:24

avatar

Johnny Johansen

retning ?

Nu er jeg ikke den store astronom, så er der en speciel retning man skal kigge i eller kommer de lidt hist og pist ??


13. dec 2010 kl 12:46

Christian E. Lysel

Re: retning ?

... "Geminiderne har fået deres navn efter stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), da meteorerne ser ud til at komme fra stjernerne Castor og Pollux i dette stjernebillede. "


13. dec 2010 kl 13:31

Michael Dam

Re: retning ?

Fra: http://www.tycho.dk/article/vi.../32/

I løbet af aftenen og natten vil Tvillingerne vandre hen over den sydøstlige, sydlige og senere sydvestlige del af himlen. Forholdene vil dog først blive gode, når Månen er gået ned (kl. 00:36 i København, kl. 00:46 i Århus, kl. 00:53 i Esbjerg).


13. dec 2010 kl 18:38

Christian Vium

Re: retning ?


Med lidt formler og en nautisk almanak (plus et regneark) er jeg kommet frem til hvor du skal kigge henad. Stjernen Pollux er i følgende højder og retninger:

00:36 Højde 56º46' Retning 137º (Sydøst)
02:35 Højde 61º50' Retning 180º (Ret syd) Kulmination
06:00 Højde 44º08' Retning 254 (vestsydvest).

Beregningerne er lavet for Århus. Afvigelserne til andre danske byer er ubetydelige til dette formål.

God fornøjelse.

Chr.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.