Øko-diesel sviner langt mere end gammeldags dieselolie
Drømmen om at kunne bruge rå, tyktflydende planteolie som ultra-grønt brændstof til sin dieselbil får sig et ordentligt skud for boven i ny undersøgelse. Udslippet af partikler, CO2 og kræftfremkaldende stoffer ligger langt over almindelig diesel, når dieselbilen kører på koldpresset rapsolie.
Læs også
Læs mere om
Det har været et skrækkeligt halvår for tilhængerne af koldpresset rapsolie som et af fremtidens vigtige, grønne drivmidler i transportsektoren.
I efteråret dokumenterede DTU-forskere, at de bilejere, der med gode hensigter forsøgte sig med koldpresset rapsolie i deres dieselbiler, har været ramt af det ene motorhavari efter det andet. Og nu viser oplysninger fra en endnu ikke offentliggjort rapport, forfattet af Center for Grøn Transport, at udslippet af partikler, CO2 og kræftfremkaldende stoffer ligger langt over almindelig diesel, når dieselbilen kører på koldpresset rapsolie.
»Det er nok ikke realistisk at tro, at koldpresset rapsolie i en umiddelbar fremtid kan udbredes i større målestok for personbiler og varevogne,« siger forsker Jesper Schramm fra Danmarks Tekniske Universitet. Jesper Schramm har været med i den forskergruppe, der har testet rapsolien som drivmiddel i dieselbiler for Center for Grøn Transport.
Koldpresset rapsolie er den rå, rene og tyktflydende planteolie fra rapsafgrøden. Et drivmiddel, hvor produktionen 'blot' kræver en god mølle og ikke et industrielt raffinaderi. Koldpresset rapsolie må imidlertid ikke forveksles med biodiesel, DME, som ganske vist også er produceret af rapsafgrøden, men hvor produktionen er lang og kompliceret og – i modsætning til den koldpressede rapsolie – kræver både kemikalier og energi.
Partikeludledningen stiger
De seneste resultater fra Center for Grøn Transport viser, at når man blander koldpresset rapsolie i dieseltanken stiger partikeludledningen med 20 pct. sammenlignet med partikeludledningen fra en motor, der kører på almindelig diesel.
Dette resultat stiller den koldpressede rapsolie helt i skyggen af biodiesel (baseret enten på raps eller slagteriaffald), hvor forskerne kunne konstatere et fald i partikeludledningen (målt som udledte gram pr. kilometer) på 20 pct.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen skyldes stigningen en mere ufuldstændig forbrænding i motoren, hvilket igen fører til kondensation af uforbrændt rapsolie i udstødningen. Dette skyldes blandt andet, at de eksisterende dyser i motoren er optimeret til diesel, og ikke til rapsolie, der har markant andre væskeegenskaber, selv når det er varmet op. Og selv om dieselmotoren bliver modificeret til at køre på koldpresset rapsolie er det altså ikke tilstrækkeligt til at sikre en forbrænding på niveau med den, der finder sted med klassisk dieselolie.
Kræftfremkaldende stoffer
DTU’s emissionsmålinger viste imidlertid også, at de dieselmotorer, som kørte på koldpresset rapsolie, også havde en forhøjet udledning af helt små og stærkt kræftfremkaldende partikler, PAH (polyaromatiske kulbrinter).
»I vores forsøg udledte motoren med koldpresset rapsolie flere kræftfremkaldende stoffer end den tilsvarende motor, som kører på konventionel dieselolie,« siger Jesper Schramm. Han understreger dog, at det fortsat er for tidligt at drage en generel konklusion om, at koldpresset rapsolie giver øget udledning af kræftfremkaldende stoffer, da forskellige undersøgelser sandsynligvis vil give lidt forskelligt resultat alt efter belastningsmønsteret på motoren i forsøget.
Samtidig viste de testforsøg, som DTU gennemførte i samarbejde med vognmænd og leverandører af koldpresset rapsolie, at der var store tekniske og praktiske problemer forbundet med at have en bil, der kører på ren planteolie.
»Projektet viste, at koldpresset rapsolie som brændstof er meget svært at have med at gøre for bilejeren. Vores testbiler havde tekniske nedbrud, og hvis man skal forebygge disse problemer, kræver det en langt større overvågning og vedligeholdelse af motoren, end man som almindelig bilejer er vant til,« siger Jesper Schramm.
Problemer med smøreolie
Et af de største problemer er, at den koldpressede rapsolie opløser sig i motorens smøreolie, så smøreolien skifter karakter og bliver mindre effektiv. Det betyder så, at smøreolien ikke smører turboladeren ordentligt, hvorefter turboladeren i flere tilfælde brændte sammen.
»Samtidig sker der det, at oliestanden stiger, fordi rapsolien opløser sig i motorolien. Når smøreolieniveauet stiger, betyder det, at stemplet i motoren til sidst kommer ned og rører væskeoverfladen i krumtaphuset, hvorefter tingene pludselig kan gå meget galt. For at forebygge dette problem er det derfor nødvendigt med langt hyppigere olieskift,« siger Jesper Schramm.
Jesper Schramm betegner det som det gennemgående problem, at en konventionel dieselmotor ikke er udviklet til et drivmiddel så tyktflydende som koldpresset planteolie.
»Selv om man modificerer motoren på baggrund af de bedst tilgængelige ombygningssæt, bliver indsprøjtningen ikke helt optimal. Det betyder en ringere forbrænding og deraf følgende højere emissionsniveau.
Betyder det, at koldpresset rapsolie ikke har nogen fremtid som drivmiddel i transportsektoren?
»På den korte bane ser det svært ud i forhold til person- og varebiler, men man kunne forestille sig en videre forarbejdning af rapsolien, som ganske vist ville være energikrævende, men til gengæld ville kunne give et brændstof som var mere identisk med den dieselolie, som motorerne er bygget til at håndtere. Det vil være lettere at implementere koldpresset rapsolie som brændstof til lastbiler, da disse har et mere ensartet kørselsmønster og hvor den øgede vedligeholdelse vil være lettere at løfte for en virksomhed, der er vant til at håndtere et stort antal køretøjer,« siger Jesper Schramm.
