Vognmandsmarken skole

Man kunne vel kalde ham matematiklærer; men dengang kaldte vi ham regnelærer. Året var 1964. Sjette klasse. Ved skoleårets start sagde han: ,,I skal ikke tage bøger med. I skal lære hovedregning. Og jeg skal love for, at vi lærte en bunke tricks om hovedregning. Han overlod ingen nede i hjørnet til sig selv. Desværre skiftede jeg skole, og jeg har aldrig oplevet noget lignende siden.

Hr. Jespersen

Min bedste (og eneste) matematiklærer hed Hr. Jespersen. Da han også var gymnastiklærer og havde en rund kuglemave mindede han lidt om gymnastiklæreren i gummitarzan (spillet af Ole Thestrup) dog i en mindre led udgave. Hvis ikke vi var stille så smadrede han pegepinden ned i katederet, en dag så hårdt at den flækkede. Jeg fik da lært hvad jeg skulle men ud over det så fik han ikke vækket en særlig interesse for matematik hos mig.

Skovly Skolen i Holte

Jeg havde en ung og ganske engageret matematiklærer i folkeskolen ('73 - '82).
Da vi havde reunion 22 år efter vi gik ud, viste det sig at der havde været
en konkurrence mellem de 3 matematiklærere på min årgang om hvis klasse kunne få de bedste karakterer. Min lærer vandt, for min klasse
fik landets bedste snit i færdighedregning det år :-)

Karrebæk Skole.

Jeg nåede i min folkeskole at have 6(!) forskellige matematiklærere.
De to sidste var dog de bedste i mine øjne. Deres "problem" var måske at de fokuserede mest på de af os, som faktisk kunne (lide) matematik. Desværre var der meget uro i klassen, så vi fik langt fra lært det de to lærere ellers kunne have lært os. Men begge fik fanget og fastholdt min begejstring for matematik, og jeg kan i den grad takke dem begge for mit valg af HTX og senere DTU som diplomingeniør.

FØR og FREM

Hvad tror folk adskiller det der før i tiden udgjorde den gode lærer, til hvad der i fremtiden udgør den gode lærer og hvad forener dem?
Hvordan har deres værktøjer ændret sig og hvorledes har målet med undervisningen ændret sig? Er det nogle andre kompetencer vi stræber efter at fremme fremadrettet end vi gjorde for 20-60 år siden?

Preben Bundgaard

Ingen over, ingen ved siden af.

Jeg husker tydeligt vores første time i gymnasiet med Preben. Det var vores første egentlige dag, og flere elever var i tvivl, om de var placeret i den rigtige klasse. Derfor valgte de fleste af lærerne, selv de mest seriøse, at snakke om løst og fast, gymnasiet og faget. Den første time med Preben var anderledes. Han kom ind i klassen og krævede straks alt vores opmærksomhed, idet han talte sagte. Ganske vist ikke _meget_ stille, men nystartede gymnasieelever generer en del støj og småsnak. Dette var der ikke plads til hos Preben. Helt stille blev der da også hurtigt, så stille, at alle hørte ham beklage sig over, at nogle overvejede at skifte klasse. Denne klasse (Mat A, Fys B, Kemi B) er skolens flagskib, skolens stolthed. I stedet for tvivl burde vi føle ære. Med disse ord delte han en prøve ud som varede resten af timen, en prøve der viste hvilket niveau, vi var på, og så startede undervisningen ellers næste time, og varede resten af gymnasietiden. Ingen timer blev spildt, og derfor kom det heller ikke som nogen stor overraskelse, da vi i midten af februar i 2.g fik 3.g-bogen udleveret. Klassen sluttede med et snit på over 10 i skriftligt matematik. Fagligheden var høj, ekstrem høj.

Preben underviste ved at gennemgå ny matematik i klassen, hvorefter man læste om det hjemme, og en elev blev udtaget til at gennemgå det ved tavlen næste time. I mine øjne derfor hele tre muligheder for at forstå det, og nogle gange endda hele tre forskellige måder at få forklaret tingene på. Han var åben for forslag med hensyn til ændringer af hans undervisning, men som han sagde, han havde en generations erfaring i at undervise i matematik bag sig.

Preben besad i øvrigt en humor som passede fantastisk til hans personlighed, en lidt kold og kynisk humor som flere gange i løbet af lektionerne fik folk til at grine ofte på bekostning af andre fag. Hans fantastiske kommentarer bevirkede da også, at vi begyndte at samle på dem og bruge dem andre steder som en form for livsfilosofi. Han var dog ikke kun morsom alene. Han spillede også godt sammen med flere af eleverne, når de var ved tavlen, og skabte en god stemning i stedet for frygt ved tavlen. Matematik blev både sjovt og interessant med Preben som lærer.

Her er nogle af hans kommentarer:
• Jeg ved godt der er nogle støttefag
• Det er ikke alle fag der tilbyder den ultimative lykke
• Der er masser af andre fag hvor man ikke behøver tænke
• Hvad er det en matematiker frygter værre end døden? (nævner = 0)
• I fysik er alt jo ens

Jeg var aldrig i tvivl da jeg så overskriften her.

Skåde Skole

Jeg havde i hele min folkeskoletid en fremragende matematiklærer, der formodede at få alle folk med. Indlæringen foregik rigtig meget ved hovedregning. Han var meget hjertevarm og utroligt hyggelig, og mindede mest af alt om en stor, varm bjørneonkel.

Ingeniører har vel atid en god mat-lærer

Som det også fremgår af afstemningen har man næsten pr. definition haft en en god mat-lærer i skolen - hvis man er blevet ingeniør.

Er det ikke korrekt?

Andersen

Da jeg for mange år siden startede på Teknikums adgangskursus, var vi en flok håbefulde unge mennesker, som den første dag mødte op i forventning om, at vi ville blive introduceret skånsomt til den nye tilværelse som ingeniørstuderende.

I stedet gik døren døren op, og lille rund mand kom stormende ind i lokalet, og sagde: Mit navn er Andersen vi skal have matematik, første mand op til tavlen.

Så blev vi heglet grundigt igennem, de fleste af os havde ikke set en matematikbog i flere år, for det var dengang mange studerende på teknikum kom direkte fra håndværksfagene, hvor der ikke var særlig fokus på boglig uddannelse.

Andersen var en god lærer og i løbet af det år på adgangskursus fik han genvakt min interesse for matematik, en interesse som desværre også led en knæk senere i studieforløbet, da en anden kropumulig matematiklærer fik kørt stort set en hel årgang i sænk.

Moralen er: Pas godt på de gode lærere.

Holdninger gør en forskel

Min matematiklærer i folkeskolen udtalte det aldrig, men jeg er overbevist om at hun for alvor ikke troede på, at der var nogen, der ikke kunne lide matematik!

Jeg gik på den anden årgang efter realskolen var afskaffet, men i en forsøgsklasse hvor vi startede med matematik i 1. klasse og gemte regning til lidt senere i skoleforløbet - Mængdelære og geometri kan enhver jo forholde sig til - den lille (og den store) tabel er straks lidt sværere...

Allerede fra de helt små klasser blev de dygtigste elever sat til at hjælpe mellemgruppen, så læreren selv kunne koncentrere sig om de svageste elever. Det virkede! For alle.

Ud af ca. 24 elever (nogle forlod klassen, andre kom til) er der mindst 5 civilingeniører, 1 statistiker, 1 arkitekt og 1 cand.scient. Nogle har jeg mistet kontakten til, så der kan sagtens være flere akademikere fra den klasse.

Jagtvejens skole

Vi fik mængdelære i 6-7 klasse før det var nyt. Læreren kunne skrive formler lynhurtigt med strakt arm og ryggen til tavlen så alle kunne se. Der var altid flere måder at lave matematiske beviser på, så der blev økonomiseret med pladsen, og det gik stærkt. Det var den gamle skole så hvis man ikke kunne sine tabeller blev man afhørt med mild pirken med en pegepind i maven. Hvis der f.eks. var tale om 17-tabellen, sagde læreren "7", og så var det med at få svaret i en fart. Det var fornøjeligt for alle parter og jeg var 100% opmærksom.

Inger Larsen DTU

Den bedste og mest motiverende lærer jeg har haft gennem al min studietid!

Hun formådede at skære kompleks matematik ud i pap på en sådan måde at den fes ind. Ud over at nævne hende her som homage vil jeg prøve at angive hvad det var jeg tror der gjorde/gør hende exeptionel:

* God til at komme med forskellige eksempler/analogier som hun gennemgik samlet på tavlen - der hvor eleverne spurgte. Hertil stor faglig baggrundsviden at drage på.

* Derefter at hjælpe de enkelte studerende under udregningerne - differentieret undervisning.

Dårligste matematik underviser!

I første og anden klasse havde vi en kanon dygtigt matematik lære, som underviste os i matematik på en god måde. Vores matematik lærer var en utålmodig person og underviste os i mat på 3-4 klasses niveau selvom at jeg gik på 2 klasse.

Da mine forældre flyttede til en anden by, måtte jeg desværre skifte skole. Mellem 3-10 klasse havde vi en forfærdelig mat underviser som var fraværende hele tiden. Vi fik hele tiden vikar underviser og mange gange havde vi fri i mat. Faktisk var undervisning i mat så dårlig at mine forældre overvejede at skifte mig over til en anden skole. Al matematik læredom foregik via bøger og ikke via underviseren, fordi at vi ikke havde mat underviser ved ca. 60 % af tiden.

Da jeg kommer ind på gymnasium, fik jeg en kanon dygtig matematik lærer. Han underviste mat så godt, at snittet hos klassen på A-niveau mat var ~9. Jeg fik selv topkarakter. Jeg fik indhentet en masse huller fra folkeskolens i selve gymnsie tiden. Stor tak til min mat lærer, uden ham ville jeg aldrig fået en uddannelse som ingeniør. Desværre kan jeg alligevel ikke bruge min uddannelse til noget som helst, fordi at man ikke kan komme ind på jobmarkedet.

Elbrønd

Jeg husker mine matematiklærere fra skoletiden, men jeg synes ikke at der var de store genier iblandt dem (bestemt heller ikke det modsatte). Jeg havde Ole Rindung i 1. G - ham husker jeg kun fordi han var medforfatter til lærebogen.
Min bedste oplevelse vil jeg tilskrive en anden lærebogsforfatter - jeg har ikke bøgerne længere, så jeg må hellere nøjes med mellemnavnet da jeg ikke er sikker på resten.
Det er såmænd Elbrønd, som havde forfattet bøgerne til matematisk analyse. Ham husker jeg som en inspirerende forelæser, som kunne knytte håndgribelige eksempler til et ellers abstrakt fag.
Og så var der naturligvis Rune Hartelius, men ham husker jeg mest for hans voldsomme tremor.

VUC i Hobro i 1992

Jeg har glemt navnet, men manden der i nogen få privattimer kunne se, jeg var talblind- og havde det været et normalt HF-kursus- ville jeg have fået 9!

Weee! Jeg gik med mit fra mat-nat idiotstempel- 5 højest!
Men du er talblind, du kan godt matematik, men du har problemer med at regne.

Hvorfor kunne ingen andre i mine 12-13 års skolegang opdage déet?

Det betød enormt meget for mit selvværd, fra at føle sig som idiot til, du har et handikap med tal, for jeg forstår udmærket matematik!

Med mit problem kan man sagtens løse ligninger efter et skema, men der, hvor man vender opgaven, vil man regne forkert, for man har ikke forstået.

Mvh
Tine

4 dimensioner - det hittede

Min lærer i 7. klasse forklarede os hvordan man kunne forholde sig til dimensioner. Det gjorde han på tavlen. Det begyndte med et punkt (1D), så tegnede han en linje (ikke overraskende 2D), så drejede han tavlen og tegnede videre (3D) og så gik han ellers amok med at forklare en 4. dimension... så var jeg solgt til denne retning af tankegangen. Jeg må dog undskylde mig at jeg ikke kan huske pointen - fremgangsmåden var så overbevisende at indholdet gik tabt -sorry...

Jan Agentoft Nielsen

er lige startet i første g. og har fået den nyuddannede ph.d. Jan Agentoft Nielsen. Utrolig spændende lærer og vi er allerede rigtig langt foran alle de andre klasse og samtidig har han forstået det der med at ikke alle laver lektier, så vi får ikke andet for end afleveringer. Han har desuden så stort overskud at han kan forklare alt på mindst ti måder, hvilket er fantastisk især for de svagere elever.

Han ph.d hedder morphisms between sofic shift spaces hvis det skulle interessere

Fagligt overskud

Min bedste matematiklærer var min lærer i gymnasiet. Han havde en Ph.d. i matematik (algebra). Han havde et fagligt overskud udover det sædvanlige. Han kunne lige meget hvor svært stoffet var altid forklare det ud fra flere vinkler og altid overskue hvor man havde fejl. Det gav hurtig og præcis fejlretning og hjalp mig meget.

Einstein

Einstein bør ikke anvendes som ikon i denne forbindelse. Skal man tro biografierne anså han matematik som et værktøj,

Tålmodighed

Da jeg gik på Teknisk Skole på Fredriksberg havde jeg en matemetiklærer som var streng, men uendelig tålmodig. Han havde den evne at kunne se hvem der havde forstået stoffet og hvem der havde problemer. Fattede man ikke hvad det handlede om så satte han sig ved siden af den pågældende og forklarede tingene på en anden måde. Hjalp det heller ikke så fandt han en ny angrebsvinkel og han blev ved til han var sikker på at man havde forstået og ikke til man sagde at nu havde man forstået det. Han holdt gerne ved til efter skoletid. En anden lærer jeg havde tidligere i samme pensum satte en ære i at gennemgå matematikbogen to gange i en rasende fart uanset om eleverne forstod stoffet eller ej. Det var også i hans klasser at ca.halvdelen eleverne der dumpede.

Sørensen - duede han at regne?

Han underviste i regning, matematik og geometri på "teknisk forberedelse" i Frederikshav i 1977 / 78. Når vi skulle løse en opgave, bad han en om at gå til tavlen og vise, hvordan den skulle løses. Hvis det kneb, spurgte Sørensen, om forslag fra klassen, og ved fælles hjælp kom vi frem til en løsning. Ofte spurgte han, om der var nogen, der havde alternative løsningsforslag. - Men det var aldrig Sørensen, der kom med løsningen! Tvært imod spurgte han ofte, om vi nu var helt sikre på, at løsningen var rigtig. "Tror I nu, den holder vand"? kunne han spørge, og forsøgte med forskellige forslag at rokke ved beviset. Også til eksamen prøvede han 3 gange at rokke ved mit bevis på et geometrisk problem, uden at jeg dog var til at rokke - det gav et 11-tal. Det store spørgsmål for os alle var: Duer Sørensen at regne? Et er sikkert: Han fik os til at regne og tænke selvstændigt. Og han er en af de lærere, jeg har størst respekt for.
Erik Møller

Skagens Skole 4' Mellem 1946-50

Hun var en skrap dame denne frk. Ida Nielsen, som vi havde stor respekt for, og måske også var lidt bange for. Alligevel vakte hun min interesse for matematik, og den interesse har jeg haft siden.
Den grundlæggende viden og interesse, som jeg fik dengang har jeg haft stor gavn af i uddannelse og job.
Efter at jeg forlod arbejdsmarkedet har jeg fortsat "matematikstudiet". Den nye viden bruger jeg i studie af cosmologi og kvantefysik, som jeg er meget fascineret af.
Alt dette skyldes måske min matematiklærer IN's undevisning tilbage i fyrrerne?, hvem ved.

Venlig hilsen
Carl Baltzer Carlsen

Lektor Norgil, Sortedam Gymn. 64 - 67

Også kaldet H.Adlers Fællesskole på Østerbro i København
(Landets første ikke-kønsopdelte skole! Dengang alle klasser fra grundskolen til gymnasium.)
Han var IKKE god! Underviste også på DTUs adgangskursus til ingeniørstudiet, og har sikkert været stærkt frustreret over alle de uvidene tumber han skulle slås med der. Og det skulle så gå ud over os!
Det var den gang Tom Lehrer sang om "New Math" - og det skulle så OGSÅ gå ud over os..
Nå, heldigvis havde vi en rigtig god fysiklærer. Hr Christensen, der i øvrigt også var matematiklærer, men Norgil vandt altså timerne! Så det matematik jeg endte med at få lidt glæde af, fik jeg så af Hr Christensen i forbindelse med fysikken. Så jeg slap da fra det med skindet på næsen, godt nok til at komme i "teknikerlære" i DR, hvor Ingeniør Søren Sørensen lige brugte en månedstid på at pille det der New Math ud af os nye elever- og SÅ kom vi i gang!
Nej, ingeniør blev jeg ikke - mindre kan gøre det -men jeg møder slagsen dagligt og kan da tale nogenlunde samme sprog!

Mvh
Marcel Buttrup.

Historie vigtigere end matematik!

Og ligesom det meste af min samtid dumpede jeg!

Mest pinligt for mig for jeg havde fået interessen indpodet: Fru Gråstøl stammede fra Norge, men havde set verden og kunne inspirere børnene i den lille skole på Falster omkring 1935. Fra et af dem arvede jeg denne abstrakte interesse for politik og historie, og i tilgift fik jeg en dansksindet sønderjyde som historielærer.

Alligevel læste jeg som mange andre naivt Politiken fra omkring 73 til 95 og troede på meget af det de skrev.
Først i starten af 90erne begyndte noget at dæmre, dels med tømmermændene efter Tamilsagen, dels da mine chefer begyndte at tale om at de fleste af vore arbejdspladser ville være væk om nogle år.

Sandt nok havde den kolde krig domineret vort verdensbillede så voldsomt i de år at det fjernede opmærksomheden fra de nye farer som truede os.
Krig handler meget om at skade modparten, og her har den kolde krig nok sat sine spor i dele af samfundet, ikke mindst i hele uddannelsessystemet.

I de holdninger som mange fik i de år ligger meget af årsagen til den faretruende situation vort samfund befinder sig i.
Dels lod man en indvandring af et stort nyt proletariat fra den tredie verden finde sted, belejligt for de partier der savnede et sådant, men en katastrofe for samfundet. Det er en del af skolernes katastrofe at en del af eleverne fra dette proletariat ikke har hverken sprog eller indlæringsevne til at der kan undervises rimeligt, og det har nok sin del af skylden for niveauforringelsen.

Dels glemte man at gøre noget ved samfundets konkurrenceevne som helhed, så vore arbejdspladser i private erhverv nu forsvinder i lyntempo til fjerne lande. Problemet er nok at det er svært for alle de der er priviligeret af en tryg ansættelse eller fast indkomst at forstå rækkevidden af dette for os alle i dette samfund, når man ikke daglig ser disse ting ske på nært hold. Eftertiden må dømme om det var politisk dumhed eller kynisme der førte til at man stort set afskaffede den gamle produktive arbejderklasse og erstattede den med folk på overførselsindkomst eller beskæftiget med anden mere eller mindre uproduktiv aktivitet.

Derfor er historien vigtig, ingeniører kunne have fokuseret på at bruge deres matematiske evner m.m. til at forbedre vor konkurrencesituation meget mere end det er sket, i stedet har man været optaget af at outsource viden og arbejdspladser fordi det politiske klima her ikke har været erhvervsvenligt.

Så uden fortællingen om at vort samfund stadig er at betragte som en helhed og burde kunne bringes til at fungere som sådan, nogenlunde ligesom enhver anden virksomhed, får vi ikke meget gavn af redskabsfag som matematik hvis ikke vi føler at der er et formål med at undervise i dem og senere at bruge disse redskaber.
Det handler naturligvis om at finde en balance mellem vor hidtidige totale fornægtelse af nationalitet og så den stålsatte nationalisme hos en modpart som med stor dygtighed har erobret vore produktionsjobs.

Re: Jan Agentoft Nielsen

Hej Victor, som skriver:

er lige startet i første g. og har fået den nyuddannede ph.d. Jan Agentoft Nielsen. Utrolig spændende lærer og vi er allerede rigtig langt foran alle de andre klasse og samtidig har han forstået det der med at ikke alle laver lektier, så vi får ikke andet for end afleveringer. Han har desuden så stort overskud at han kan forklare alt på mindst ti måder, hvilket er fantastisk især for de svagere elever.

Han ph.d hedder morphisms between sofic shift spaces hvis det skulle interessere

Gravs

I 1955 startede vi 18 elever i 1 G alfa i Rungsted Gymnasium. I første matematiktime trådte hr. Graversen ind, en lille skarp mand med en gusten ansigtskulør, han var et såkaldt blåt barn. Vi tog hurtigt kortnavnet Gravs til os, naturligvis kun i omtalte.

Han hørte os en efter en, hvad vi hed, hvor vi kom fra (de fleste kom langvejs fra, da Rungsted var en statslig kostskole), og hvilken karakter vi havde fået til mellemskoleprøven i matematik. Dengang tillod lærerne sig at gøre nar af eleverne. Da Henrik Nielsen præsenterede sig sagde Gravs, at Henrik mindede om en tidligere elev der hed Winter, så han ville kalde ham pseudo-Winter, og tilnavnet pseudo hang derefter på Henrik.

Efter præsentationen talte han kort om matematik og erklærede at det var hans mål at vi alle til studentereksamen om tre år skulle have ug (topkarakteren den gang). Det kunne vi jo ikke have noget imod, omend nogle nok tvivlede lidt på om det kunne lykkes.

Gravs trak os ved gentagelser gennem den eksakte matematiske metode. Jeg tror også han brugte den formulering, at hvis man ikke kan forstå noget med det samme, så må man starte med at lære udenad. Jeg ved godt at det lyder som et pust fra den sorte skole, men nogle gange må man lære ordene, før man kan forstå en sætning.

Udover standardpensum indførte Gravs også forsøgsundervisning i sandsynlighedsregning, som han så vidt jeg husker fik lov at inkludere i eksamenspensum. Det var baseret på duplikerede noter, og som alle i dag ved, er sandsynlighedsregning en meget nyttig, lumsk og spændende anvendelse af matematik, som man nu begynder på meget tidligt i grundskolen.

Gravs var en hård lærer uden megen humor, men matematikken er også hård, enten er noget rigtigt eller også er det forkert (når vi ser bort fra Gödel's grundskud mod teorien bag de hele tal).

Planen med at få os alle i top lykkedes næsten, der var masser af ug'er både mundtligt og skriftligt, og så vidt jeg husker var der slet ingen dårlige karakterer. De fleste af os blev civilingeniører.

Laila Holm og Jette Brøndsted

Laila fordi hun på Skt. Klemensskolen i Odense fik leget/terpet/konkurreret alle de elementære færdigheder ind i kroppen på os, så de bare sad fast, og så vi (de dygtige af os i hvert fald) ville have mere, end pensum bød på - hun var i øvrigt også en fremragende datalærer tilbage i starten af 1980erne.

Jette fordi hun insisterede på, at matematik på mat/fys plan i gymnasiet i midt 1980erne - Gladsaxe - rent faktisk var på højt plan. Hun lærte os at elske det smukke i et bevis :-)

Heegaard

Jeg blev forelsket i matematik og tallenes gåder fra 1. klasse. Bent Heegaard, min lærer bære en stor del af skylden.

Regningslærer i folkeskolen

Den matematiklærer jeg husker bedst fra folkeskolen hed Ole, han var flink og god til at motivere - men det kan næppe kaldes matematik det han lærte os - regning er nok ordet.

Lidt symptomatisk er det da også så vidt jeg kan se også en del andre end folkeskolelærere nævnt her :-)

Mvh Morten

Nordre Skole Hobro. Poul Randa Jensen

Jeg gik i folkeskolen på Nordre Skole i Hobro hvor jeg gik ud af skolen efter 10 klasse.

Jeg blev undervist af Poul Randa Jensen i 8 og 9 klasse på grundniveau og havde ham så til udvidet matematik i 10 klasse.

Han formåede at gøre matematik interessant og tog sig tid til at forklare tingene så de kunne forstås. Hvis man ikke forstod det i første forsøg blev der forsøgt med en anden indgangsvinkel.

Kan huske at grundniveau holdet var lille mener vi var 7-8 i klassen. Om fredagen startede vi med morgenbrød mens vi gennemgik de opgaver vi havde afleveret.

Randa var en god lærer, han forlangte ikke det umulige, men når han talte så skulle der være ro så skulle han nok gøre sit for at vi lærte vores matematik. Som en fodnote kan det nævnes at Randa hvis der blev småsnakket i klassen godt kunne finde på at vende sig om og smide kridtet efter den elev som havde talt. Der var respekt om Randa.

Niveau mæssigt gik jeg fra 7 taller til 10 taller så jeg er ikke i tvivl om at Randa at havde evnen til at lære fra sig.

Randa var /og er stadig en legende for os der har haft ham i folkeskolen. Vi var bange for ham i de små klasser men kom til at elske ham da vi fik ham som lærer.

Mine matematiske evner blev dog ikke yderligere motiveret, jeg kom på HTX hvor vores lærer til trods for at være flink ikke evnede at lære mig noget.

den gang jeg gik i skole

Da jeg havde matematik i skolen skulle vi lære den lille tabel uden ad og dividere med håndkraft o.s.v. - det var tider.....


m.v.h.

Martin S.

Re: den gang jeg gik i skole

Da jeg havde matematik i skolen skulle vi lære den lille tabel uden ad og dividere med håndkraft o.s.v. - det var tider.....
.

Muké Overgaard

Da jeg gik på EFG i Nuuk havde vi en lærer som samlede alle op. Der var elever fra 16-40 og vi startede med 1+1 og ligninger startede med et billede af en ko = et billede af en ko . Så løftede han hurtigt niveauet op hvor det hørte til. Før jeg kom på EFG hadede jeg matematik, men han kunne gøre det interessant. Midt i en sætning kunne han pege på en der så lidt døsig ud og stikke et gangestykke til hovedregning.

Steen Fedder og HC!

Det er sgu umuligt at vælge imellem Steen og H. C.!

Efter at min folkeskole(matematik)lærer Karen Marie på alle mulige måder havde forsøgt at få vendt min interesse for matematik til et decideret had istedet, kom jeg i kløerne på Steen på HTX.

Blandingen imellem hans egen fascination, formidlingsevne og praktiske anvendelse af matematikken gjorde, at jeg ELSKEDE at komme til hans undervisning. Der var ro i timerne, for folk hørte efter alt. Vi havde det sjovt, men jeg mener, at ALLE bestod eksaminerne. Tog en masse noter, som jeg efterfølgende kunne bruge på ingeniørstudiet.

Der mødte jeg så H.C. ( Hans Christian, vistnok ). En stor fyr med runde briller og halvlangt hår med en stemme som Axel Strøbye! Jeg tror ikke, at nogen glemmer hans gennemgang af "vektorer i rummet" - kort ridset op består det af :

1 stk koordinatsystem tegnet på væggen ( sorry, H.C. løb tør for arme )
2 stk borde, hvor H.C. stod på sit ene ben på det ene bord og holdt det andet i en skæv vinkel.
1 stk pegepind, som illuderede en vektor.
1 stk ben til simulering af vektor
1 stk arm ( den frie ), som simulerede en vektor.

Alt i alt arme og ben strittende i alle retninger - og vi fangede hurtigt idéen med 2 planer, som skærer hinanden og bliver gennemskåret af vektorer..

Kombineret med H.C.'s recitation af Olsen Banden "Det er ministeren..." er det en tid, jeg ikke kan andet at smile over, når jeg tænker tilbage på den.

Så vidt, jeg ved, arbejder Steen nu også på IKT, så de har godt nok fået 2 af de bedste matematiklærere, jeg har mødt. Kunne være, at man skulle kigge forbi ;-)

( skylder vist lige at sige, at det var i 90'erne, H.C. slog sine folder )

Dårligste matematik lærer.

I Løgstør Skole, som jeg gik i fra 1 til 10 kasse, var der en meget dårlig matematiklærer, som vi havde i mellemskolen. Han havde det med, at "udnævt" folk som han kunne lide (der var to eller tre af mine klassekamerater) og langt de fleste (der var jeg i mellem), som han overhovedet ikke kunne lide.

Det kunne da godt være, at han kunne matematik som sådan, men han kunne ikke formilde det. Det var bedre, at have en lidt dårligere matematiklærer og så have alle med. :-(

Jens Lindhard