I denne uge flytter den første familie i den lille pakistanske landsby Jallabella ind i en hytte opført med støtte fra Ingeniører uden Grænser (IUG).

Jallabella, der ligger mellem de tre floder Kabul, Swat og Sindh i den nordvestlige provins Khyber Pakhtunkhwa, blev udslettet under oversvømmelserne i august, der gjorde 11 millioner pakistanere hjemløse. Det svarer til, at alle i Danmark og Norge blev hjemløse på få dage.

»Landsbyen blev oversvømmet af tre til seks meter vand. Man kan stadig se, at bladene på træerne er beskidte. Og i dag ligger der mere end en meter dynd og mudder, hvor landsbyen tidligere var,« fortæller bygningsingeniør Asger Nøhr Ahmed.

Til daglig er han projektleder i boligforeningen AAB, men i september var han den første repræsentant fra IUG, der ankom til Pakistan. Hans opgave var at finde ud af, hvor IUG bedst kunne hjælpe med de 500 midlertidige boliger, som de planlagde at bygge.

»Først kiggede vi i distriktet Nowshera, der ligger lige øst for Charsada, hvor vi endte med at bygge. Men behovet dér var så stort i forhold til, hvad vi kunne levere, at der begyndte at opstå intern tumult om nødhjælpen. Så vi måtte finde et andet sted.«

Imens de ledte efter det endelige sted, fik Asger Nøhr Ahmed opført 20 testhytter i byen Balakot.

»Vi byggede de første 20 hytter der, for at se, om designet var holdbart. Vi ville være sikre på, at det virkede, før vi gik i gang for alvor.«

Testboligerne viste, at det var dyrt og unødvendigt at bygge med træ til de bærende konstruktioner. I stedet har IUG valgt at bruge bambus i de 'rigtige' hytter. Testen viste også, at de kommende beboere skal vejledes i, hvordan man laver holdbare lerklinede vægge.

»Folk har ikke den fornødne kundskab til at blande leret op med sand eller silt og vand i det rigtige blandingsforhold, så det får den fornødne styrke. Så det skal vi hjælpe dem med.«

IUG endte med at vælge landsbyen Jallabella som deres område. De godt 300 familier i Jallabella var allerede før oversvømmelserne fattige og udsatte. Og efter vandets hærgen havde de mistet alt det, som de ikke havde kunnet slæbe ud.

»Vi var slet ikke i tvivl om, at det var dem, vi skulle hjælpe. De bor 20 minutters kørsel fra hovedvejen, og efter oversvømmelserne er jorden blevet så blød og dækket af mudder, at man ikke kan køre derud med lastbiler. Derfor fik de ingen nødhjælp.«

Men selv med designet på plads, var det ikke let at komme i gang med byggeriet.

»Den største udfordring er, at alt går så langsomt her. Man kommer med erfaring fra danske byggepladser, hvor man overholder aftaler og milepæle, og sådan fungerer det bare ikke her. Det kræver meget tilvænning, hvis man ikke skal blive irriteret. Men de er jo i modsætning til os heller ikke presset af, at man skal hjem på en bestemt dato.«

Priserne er eksploderet

En anden udfordring er, at handelssystemet heller ikke fungerer som i Danmark. Selv ikke for en mand, der taler urdu.

»De kan sagtens høre, at jeg ikke er pakistaner, så de forventer, at vi har masser af penge, og så sætter de prisen efter det. Så vi har været afhængige af familier og netværk for at få materialerne til de rigtige priser.«

Prisen på byggematerialer som træ, bambus og blikplader, der bruges til tage, er eksploderet. Det samme er prisen for transport.

»Der er nogen, der spekulerer i nødhjælpen. De har købt store lagre af bambus, så det gælder virkelig om at kende nogen, der kender nogen. Men vi er faktisk endt med at få rigtig gode priser.«

Asger Nøhr Ahmed vendte tilbage til Danmark i oktober og nu har arkitekten Caroline Meyer White, der også er udsendt af IUG, taget over.

Andre danske organisationer som Danish Muslim Aid, Support Pakistan og Viden om Islam har boret brønde og leveret mad, medicin, tøj, legetøj og lægehjælp til Jallabella.

Hvis IUG kan få samlet endnu flere penge vil de vende tilbage for at bygge latriner og forbedre husene, så de kan udbygges til egentlige permanente boliger.

I stedet for at give julegaver til kunderne har Ingeniøren i år har valgt at støtte IUG med 20.000 kr.