Du glemte landbruget...
... der er den siddende regering glad for at løsne reglerne.
Bent.
Jeg er lige gået igang med en bog der hedder "The Collapse of Complex Societies" og det er sindsoprivende god læsning.
Alle kender til hudløshed analogierne til det romerske emperies fald, men indtil forfatteren af denne bog satte sig til skrivemaskinen var der aldrig nogen der havde undersøgt hvad et samfundskollaps virkelig handler om.
Ud over romerne arbejder han med et antal civilizationer som jeg dårlig nok har hørt om, fra asien over mellemøsten til mellemamerika.
Jeg skal endnu ikke gøre mig klog på hvad forfatterens konklusioner om emnet måtte være, men der er allerede nogle tendenser der stikker ud.
En af dem er at de sidste 10 år er det gået jævnt tilbage for Danmark og i de samme 10 år er der ikke en eneste ansvarlig minister der har sagt "jeg vil straks løsne reglerne," som man ville forvente det af en såkaldt liberal regering.
Til gengæld har vi stort set hver gang hørt "jeg vil straks stramme reglerne," som man ville forvente det under et facistisk diktatur.
Faktisk kan jeg ikke erindre et eneste lovforslag der kom i nærheden af at løsne reglerne i min levetid. Indrømmet, der har været en masse lovforslag jeg ikke har lagt mærke til, men man hvis den slags existerede burde man vel have noteret sig blot et enkelt ?
Lige nu er det folkeskolen der er i vridemaskinen.
Fordi alle de idelogisk baserede tiltag der er foretaget ikke virker, vil politikerne nu tilføje endnu flere ideologiske tiltag.
Jeg behøver ikke at henvise til Einsteins definition af sindsyge for at forudsige at det vil ikke hjælpe.
Her er et ikke-ideologisk forslag: Staten ud af folkeskolen.
Staten udstikker en eksamen hvert år, dem der kan bestå den kan forlade folkeskolen, dem der ikke kan må blive der og lære noget mere, så de kan bestå den næste år.
Arbejdsmiljølovens bestemmelser udstrækkes til skoleeleverne så deres indeklima og sundhed ikke sættes over styr.
Alt andet overlades til kommunerne.
Hvis en kommune vil ansætte ene phd'er til at undervise og spytte gymnasieklare superelever ud efter 6 klasse, er det en sag imellem dem og deres vælgere/forældre, ligesom det er det, hvis kommunen stuver 3000 elever sammen med en flok hash-vrag som undervisere.
Problem løst ?
phk
09. dec 2010 kl 10:38
... der er den siddende regering glad for at løsne reglerne.
Bent.
09. dec 2010 kl 10:55
opgaverne uden at udskrive ekstra skatter.....
... der er den siddende regering glad for at løsne reglerne.
Bent.
09. dec 2010 kl 11:20
Vi må vel trøste os med, at Danmark bliver kørt i sænk på en velordnet måde, og vi kan forholde os konkret til temaet, for vi har set et "emperium" - Sovjetunionen - kollapse for øjnene af os. Det mest interessante er at det gik så forbløffende hurtigt.
At reglerne ikke er løsnet men strammet er jeg ikke enig i.
Veterinærkontrollen på slagterierne er "løsnet" med de velkendte konsekvenser.
Skorstensfejernes OR kontrolordning for Oliefyr er "løsnet" - der er ingen kontrol i dag.
Kravene til rengøring på sygehuse er "løsnet" - Der er heller ikke rent allevegne på sygehusene.
Der er sikkert mange andre eksempler.
09. dec 2010 kl 11:38
...hvis der findes ægte alternativer til den lokale folkeskole. For det betyder en faglig konkurrence skolerne imellem.
Generelt er min erfaring med skoler, at skolen med et idegrundlag og en mission er meget bedre til at levere varen end "standard" fabrikken.
Det betyder nemligt at både eleverne (oftes deres forældre) og underviserne har en personlig årsag til valget af skole og jobbet. Dette giver et ægte drive, som er uvurderligt i en process, hvor motivation er det vigtigste.
Disse mekanismer ses tydeligt i politikernes valg af skoler til deres eget afkom. Kan stadig se Mette Frederiksen for mig.
Det er vel samme mekanisme som gør at nogle vælger at arbejde på BSD / OpenBSD mens andre vælger LINUX / Debian?
Hvordan skaber man skoler med en mission, hvor der ikke er nogen konkurrence? Der er kun en vej: Lokal patriotisme, og sammenholdet i vores skole.
Dit forslag om standardiserede eksaminer, er helt sikkert vejen frem i dit scenario, men man kunne yderligere lave tiltag som:
- Regionale og nationale fodbold turneringer, mellem skoler (sport samler interessen omkring en institution)
- Regionale og nationale matematik konkurrencer, mellem skoler (så kan de rigtige nørder også have noget)
- Regionale og nationale opfinder konkurrencer (så ved vi hvem der laver de bedste ingeniøre)
Fortsæt selv listen... [*]
En skole, som en virksomhed, skal kunne vise produktet og være stolt over det. Det skaber identifikation og det skaber motivation.
Det er ikke kun et spørgsmål om penge!
[*] Den sarkastiske fodnote: SF bliver ofte beskyldt for at være mere elitær i skolepolitikken end Socialdemokraterne. Tag f.eks. Ole Sohn, som tidligere har udtrykt stor sympati for DDR og hele samfundsopbygningen. De gamle DDR eliteskoler specielt indenfor teknik, naturvidenskab og musik findes stadig i dagens Tyskland, og bliver fremhævet i disse PISA-dage.
09. dec 2010 kl 11:48
@phk
Nu vi er ved bog-anbefalingerne er Merchants of Doubt af Naomi Oreskes meget spændende læsning. Den har været omtalt en del i "Science" og på sciencemag.org også.
Den har mine varmeste anbefalinger.
/Jens
09. dec 2010 kl 11:56
http://www.amazon.co.uk/Mercha...=8-1
How a Handful of Scientists Obscured the Truth on Issues from Tobacco Smoke to Global Warming
09. dec 2010 kl 12:27
Det er vist ikke helt rigtigt. Landbruget har fået lov til mere, men mængden af regler er vist ikke faldet. Politikerne har lempet mange regler, men de gør det normalt ved at indføre nye og som oftes flere regler.
Tag f.eks. lukkeloven. Der er kommet længere åbningstider, men er loven blevet simplere? Ikke så vidt jeg ved.
09. dec 2010 kl 12:45
opgaverne uden at udskrive ekstra skatter.....
09. dec 2010 kl 12:50
Egenkontrol må da siges at at en de facto slækkelse af regler, eller i hvert fald håndhævelse af dem.
09. dec 2010 kl 13:33
Noget i de foregående indlæg kunne tyde på, at at det ikke forholder sig således.:o(
Jeg er enig i dette PHK
<<<<Staten udstikker en eksamen hvert år, dem der kan bestå den kan forlade folkeskolen, dem der ikke kan må blive der og lære noget mere, så de kan bestå den næste år<<<<
Forudsat at der er foregående prøver der giver eleverne et forvarsel om hvad der venter.
Når man hører om de manglende præstationer de nye elever på Tietgenskolen præsenterer, så er det måske en ide at vende tilbage til deres respektive folkeskoler og få ændret på nogen af skolernes læreransættelser.
Og gå videre tilbage til de seminarier der har uddannet de pågældende lærere.
Mig bekendt findes der ikke undersøgelser deraf
09. dec 2010 kl 14:53
Det er tvivlsomt.
Et repræsentativt demokrati har vi ikke længere. Politikerne kommer alt for ofte lige fra universitetet ind i folketinget. De har næsten ingen livserfaring fra det pulserende erhvervsliv, og deres højeste prioritet er genvalg...
Har vi stadig en retsstat?
09. dec 2010 kl 15:28
Det er tvivlsomt.
Et repræsentativt demokrati har vi ikke længere. Politikerne kommer alt for ofte lige fra universitetet ind i folketinget. De har næsten ingen livserfaring fra det pulserende erhvervsliv, og deres højeste prioritet er genvalg...
09. dec 2010 kl 15:32
En af dem er at de sidste 10 år er det gået jævnt tilbage for Danmark og i de samme 10 år er der ikke en eneste ansvarlig minister der har sagt "jeg vil straks løsne reglerne," som man ville forvente det af en såkaldt liberal regering.
09. dec 2010 kl 15:39
Kravene til rengøring på sygehuse er "løsnet" - Der er heller ikke rent allevegne på sygehusene.
09. dec 2010 kl 15:42
.
Dit forslag om standardiserede eksaminer, er helt sikkert vejen frem i dit scenario, men man kunne yderligere lave tiltag som:
- Regionale og nationale fodbold turneringer, mellem skoler (sport samler interessen omkring en institution)
- Regionale og nationale matematik konkurrencer, mellem skoler (så kan de rigtige nørder også have noget)
- Regionale og nationale opfinder konkurrencer (så ved vi hvem der laver de bedste ingeniøre)
09. dec 2010 kl 16:02
@ Patrick
Du skriver
""Dette ændrer selvfølgelig ikke på at det i bedste fald altid tager tre år at få sin studentereksamen""
Jeg tog min studenter eksamen på 2 år og for at blive optaget på DTU kan man klare sig med den toårige adgangseksamen !
Så dem der i med, i bedste fald klarer studenter eksamen på tre år kan næppe anbefales et studie på DTU :o)
Jeg tog min studenter eksamen på 2 år og for at blive optaget på DTU kan man klare sig med den toårige adgangseksamen !
Så dem der i med, i bedste fald klarer studenter eksamen på tre år kan næppe anbefales et studie på DTU :o)
09. dec 2010 kl 16:22
Egenkontrol må da siges at at en de facto slækkelse af regler, eller i hvert fald håndhævelse af dem.
09. dec 2010 kl 16:38
Efter en hurtig 'googling' kan jeg da godt se du har ret. Min fejl :)
09. dec 2010 kl 17:42
Jeg tog studenter eks på kursus.
og nej, derfor anbefalingen om at tænke sig om :o)
09. dec 2010 kl 18:11
Jeg tog studenter eks på kursus.
og nej, derfor anbefalingen om at tænke sig om :o)
09. dec 2010 kl 18:14
Et af de store dagblade nævnte forleden at EU har 30.000 bindende - og 60.000 vejledende regler der gælder i alle medlemslande. Hertil kommer selvfølgelig de titusinder vores egen regelfabrik udspyder. Velbekomme.
09. dec 2010 kl 18:16
Glemte at nævne at tidligere kulturer kunne nøjes med ca. ti.
09. dec 2010 kl 18:57
Jeg tog studenter eks på kursus.
og nej, derfor anbefalingen om at tænke sig om :o)
den 2 årige HF kræver da 10. klasse (i dag), stx /hhx/htx kræver kun 9.
Så ryger lidt af fidusen for de fleste vel?
09. dec 2010 kl 19:08
@ patrik gadd
ja der kan man se, det var jeg ikke klar over.
dog står der:
"Du kan tidligst blive optaget på studenterkursus et år efter, at du har afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse. Det er studenterkursets leder, der vurderer dine kvalifikationer og afgør, om du kan optages."
09. dec 2010 kl 21:47
Hej Patrick
Mit svar om omtanke var ikke et svar til dig , men til PHK, som kom med et konkret spøgsmål. Man skal af og til læse de andre indlæg for at forstå hvad der foregår. En diskussion er ikke en borger service for den enkelte ,Dig, men replik og duplik, eller en fremaskridende process
10. dec 2010 kl 08:42
Samfundet styres af en kompleks reguleringssystem. Alle som har en praktisk erfaring med reguleringssytemer kan genkende de to scenariet: strammer du parametrene og gør systemet mere komplekse går styringen i stå; slapper du systemet så kan kvaliteten ikke opretholdes. Om reguleringssystemet i samfundet har vi ikke en ænelse, dvs. en matematisk greb om det, hvordan den fungerer, så den eneste måde for at få kontrollen til at virke er, at man justerer det løbende og se efter resultaterne. Det er dilemmaen af hvert politiske system: strammer du grebet om folkeskolen går selvstyringen i stå, slapper du den får du intet kvalitet.
Freakonomics af Stephen Dubner and Steven Levitt handler meget om hvilke politiske/økonomiske mekanismer, der virker, og hvilke, der ikke gør.