Det sker ikke så tit, men det var ikke en enestående hændelse, da en Boeing 757 i fredags tabte en installationsluge over Sjælland. I gennemsnit sker det en gang om året, at der falder dele af fly.

Men hvad er egentlig sandsynligheden for at man bliver ramt af lugen? Det spørgsmål melder sig nok hos de fleste, når sådan en historie dukker op. Derfor har Ingeniøren bedt professor Henrik Spliid fra Institut for Informatik og Matematisk Modellering om at lave hurtig – 100 procent uvidenskabelig analyse af risikoen.

»Hvis du sidder i din bil, er der faktisk overraskende stor risiko for at en bil set over et år bliver ramt - alene på grund af bilens areal. Til gengæld vil jeg vurdere det som usandsynligt, at et "fritgående" menneske (og især én selv) bliver ramt,« siger han.

Henrik Spliid vurderer risikoen som, at én bil på Sjælland pr. 500 år vil blive ramt af en nedstyrtende luge fra et fly. Lidt bedre ser det ud for personer, som går frit omkring. Her er risikoen nærmest ikke-eksisterende, mener Henrik Spliid. Han kommer frem til at én person på Sjælland rammes ca. pr. 28.000 år.

»Der er relativt få mennesker, der går frit rundt. De fleste sidder indenfor på kontorer eller opholder sig i andre bygninger i løbet af en dag, og derfor er risikoen så lille. På den anden side er der lige sket måske lige så usandsynlige ting før,« siger Henrik Spliid med reference til mandagens skudulykke i Sverige.

Her blev en 71-årig langrendsløber dræbt af skud, efter at en jæger først havde skudt en elg. Kuglen dræbte elgen, men fortsatte igennem dyret og ramte efterfølgende skiløbere bag elgen, der også døde.

Tager man ikke alle sjællændere generelt, men den personlige risiko, altså risikoen for at du selv bliver ramt, er vi helt nede på, at det sker for dig én gang pr. ca. 56 milliarder år.

»Man behøver altså ikke ændre adfærd i væsentlig grad af frygt for at blive ramt af en luge fra et fly,« siger Henrik Spliid, der ikke selv virker bekymret over risikoen.

»Der er langt større risiko for at blive ramt af en istap, så det ville jeg nok holde mere øje med,« siger han.
 
Henriks Spliid regnestykke:
Forudsætninger: Én luge tabes pr. år på Sjælland, og lugen er så lille, at den kun kan ramme én bil og/eller én person ad gangen. Luges tabes over Sjælland, hvis areal er 7.100 km2. En bils areal sættes til gennemsnitligt 10 m2 (der er mange mindre og en del større eks. busser osv).

Der er måske 1,5 millioner biler, som befinder sig udendørs med eller uden nogen personer i (de fleste er vel parkerede).

Udstrækningen af en person, som kan rammes, svarer til måske til 0,5 m2, som er det areal, pladens midtpunkt skal ramme. Antal mennesker ude i det fri sættes til maks. 250.000. Hvis man medregner dem, der sidder i en bil (måske et tilsvarende antal), er det samlede antal udsatte personer måske (højt sat!) 250.000+250.000 = 0,5 millioner.

Areal: 7.100*1.000*1.000 = 7.100.000.000 m2. Bilareal 1.500.000*10 = 15.000.000 m2.
pBil=Bilareal/Areal = ca 0,002

Det svarer til omkring én bil pr. 500 år - følgevirkninger ikke medregnet.

Udsat personareal måske (250.000+250.000)*0,5 m2= 250.000 m2, og

Sandsynlighed for at en person på Sjælland rammes:
250.000 m2/7.100.000.000 m2 = 3,5*10^-5

Det svarer til en ventetid på: 1/3,5*10^-5 = ca. 28.000

pPers=Personareal/Areal = ca. 1/28.000,
eller gennemsnitligt én person pr. 28.000 år.

Din personlige risiko er ca. to millioner gange mindre, forudsat at du kører i bil og er ude som gennemsnittet af alle mennesker på Sjælland (måske to millioner personer i alt på Sjælland) eller (Personareal/Areal)/2.000.000, hvilket svarer til, at du rammes ca. én gang pr. ca. 56 milliarder år!