Det har personligt overrasket mig, hvor stor min egen entusiasme har været omkring Copenhagen Suborbitals (CS) og deres planer om at se stjerner tæt på.

For det første tiltaler ideen mig generelt. Mennesker i rummet har altid været spændende at følge med i. For det andet er ideen om, at to danske ingeniører sætter overlæggeren lige så højt som verdens mest magtfulde lande, noget der virker dejligt rebelsk. For det tredje blev min interesse kun større af, at jeg opdagede, at jeg ikke var den eneste, der syntes at det var et spændende projekt. Pludselig sad jeg sammen med tusindvis af andre læsere af Ingeniøren og håbede, at affyringen i august gik godt. Desværre var der tekniske og vejrmæssige problemer, og nogle ville måske have tænkt "Nå hva’, det var så det."

Heldigvis tog de fejl.

Netop denne drejning i CS-historien er, hvad der har fået mig til at gå og tænke en masse på det seneste. Pludselig blev der oprettet en støtteforening, hvor man kan betale et kontingent for at hjælpe til at holde projektet kørende,og pludselig fik foreningen medlemmer - mange endda.

Hvad nu hvis dette ikke blot er en døgnflue, men hvis ingeniører i Danmark faktisk synes, at det er spændende at følge med i andre Ingeniørers ideer, og bidrage til dem - både med viden og med økonomisk støtte? Hvorfor ikke prøve at tænke ideen lidt videre?

Hvad nu hvis Ingeniøren lavede en konkurrence om det næste store projekt "vi danskere" skal give os i kast med. Hvad ville der komme ind af forslag, hvad ville ingeniørerne og entusiasterne finde spændende og hvad ville de bidrage med? Peter Madsen og Kristian von Bengtson kan umuligt være de eneste, der sidder med ideer så skøre som at sende danskere i rummet.

Jeg har netop afsluttet et ophold på Innovation Center Denmark i Silicon Valley, hvor meget af min tid er gået med at forsøge at forstå processerne bag alt den kreativitet og iværksætterlyst, der udspringer fra dette unikke område på den amerikanske vestkyst. Specielt adgangen til venture kapital er noget af det, der adskiller dette område fra mange andre steder i verden.

Desværre kan Danmark ikke konkurrere med Silicon Valley på dette område, men måske er det heller ikke nødvendigt. Hvorfor ikke? Fordi venture kapital ikke bidrager til ideerne og kreativiteten, men i stedet hjælper til at realisere disse ideer efter at de er opstået. Behøver disse penge at komme fra store venture-kapitalfonde? Kan kapitalen i stedet komme fra en masse ingeniører og entusiaster der brænder for ideen? Eller måske som en kombination af ingeniører, entusiaster og venture-kapital. Og kan man måske gøre projekterne langt billigere ved at hjælpe hinanden?

Jeg kan snart ikke tælle hvor mange gange, jeg har budt danske forskere og forretningsfolk velkommen i Silicon Valley. De fleste stiller samme spørgsmål. Hvad er det der gør Silicon Valley så unikt? Pengene er vigtige, ja. Infrastrukturen til oprettelse af virksomheder er vigtig, ja. Gode universiteter med unge mennesker der kommer med nye skøre ideer er vigtige, ja. Vigtigst af alt er det dog kulturen, der gør Silicon Valley så unik. En kultur der baseres på videndeling og netværk, samt på at afprøve sine ideer foran en masse mennesker der har samme interesse.

Derfor er det også med stor fornøjelse, at jeg pludselig indser, at vores lille andedam kan videndele på en måde der gør folk i Silicon Valley misundelige, og bedst af alt - folk gør det fordi de finder det sjovt og spændende. Ikke fordi de ser store penge i det. Og så endda et projekt så vanvittigt som at sende folk ud i rummet. Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal lykkedes for CS at få sendt både Peter og Kristian på hæsblæsende ture ud, hvor kun verdens mest magtfulde lande ellers leger tagfat.

Måske er det på tide, at Danmark udvikler en alternativ måde at udvikle teknologi. Jo, vi har stadig vores store firmaer, som smider en masse penge i R&D. Er det så ensbetydende med, at der ikke sideløbende kan skabes et open source-miljø, hvor vi udvikler projekter, fordi vi brænder for dem, og fordi at vi får lov til at være med i hele processen - også de tekniske ting? Ting som jo netop ellers er virksomhedernes hellige gral - deres IPR's.

Hvorfor ikke byde folk velkommen og lave vores egen hellige gral af vilde ideer? I det mindste vil vi have det sjovt mens det står på.

Jeg har ikke svaret på, hvordan denne ide skal videreføres, og hvilken vej, der er den bedste at gå. Kunne man lave en markedsplads for nye skøre projekter, som ingeniører og entusiaster byder ind på, hvis de vil bidrage med viden eller økonomisk støtte? Kunne man i stedet lave konkurrencer om næste nye projekt som vi skal kaste os over? Eller skulle man måske bede det offentlige om hjælp til at skabe en infrastruktur, hvor nye projekter lettere kunne realiseres uden at støtten til disse projekter var forsynet med en masse krav om, hvordan og hvorledes disse projekter bliver ført ud i livet?

På baggrund af eksemplet med CS, mener jeg, at Ingeniøren står i en helt unik position til at videreudvikle dette koncept. Ingeniøren synes at være det forum, hvor danske ingeniører og teknologi-entusiaster mødes og diskuterer. Jeg ville ønske at Ingeniøren greb denne unikke chance for at afprøve en ny måde at udvikle ideer og teknologi på. Det er jo netop det, der gør internettet og Ingeniørens webside så unik. At alle os danske ingeniører kan sidde hjemme bag skrivebordet og pludselig blive en del af noget større - noget giver følelsen af en ægte indre motivation. En lyst til at se projektet realiseret - uafhængigt af penge.

Hvad er det værste der kan ske? Hvis dette blot er en døgnflue, så er vi tilbage til status quo og alle kan sidde i deres respektive små laboratorier og arbejde på deres gode ideer. Hvis det modsatte er tilfældet, så har Danmark pludselig noget, der er rigtig rigtig værdifuldt for os alle sammen i fremtiden – noget vi måske en dag kalder ”hobby-drevet forskning og udvikling”.

Mikkel Marfelt er master i økonomi og kommunitkation fra Copenhagen Business School