Flere kemikere gør nu opmærksom på, at det er meget tvivlsomt om Nasas arsen-spisende bakterie nu også erstatter fosfor med arsen i sit DNA.

Er det ikke tilfældet, ryger hele sensationen på gulvet med et brag.

Professor Kurt V. Gothelf fra Aarhus Universitet erklærer over for Ingeniøren, at forskningsartiklen og eksperimenterne, der er offentliggjort i ScienceExpress - online udgaven af Science – på mange måder er tvivlsomme.

Felisa Wolfe-Simon fra Nasa Astrobiology Institute forklarede og viste ellers meget detaljeret på en pressekonference i sidste uge, at fosforatomer, der er med til at holde sammen på DNA-kæden, kan erstattes af arsen-atomer i bakterien GFAJ-1, der er fundet i Mono Lake i det østlige Californien.

Det er aldrig før set ved levende organismer.

Selv om der på forhånd var spekuleret i, at Nasa havde fundet liv uden for Jorden, og mange var noget skuffende over at blive spist af med en arsen-guffende bakterie, var det alligevel en sensation, der ville betyde, at lærebøgerne i biokemi skulle skrives om, forklarede Nasa.

Ikke alle var dog uden videre overbeviste.

Kemikeren Steven Benner fra Foudation for Applied Molecular Evolution i Florida udtrykte allerede moderat tvivl på Nasas pressekonference. Indgik nu virkelig arsen i bakteriens DNA.

Benner fremførte det accepterede synspunkt, at ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser – og han mente helt klar ikke, at Felisa Wolfe-Simon havde fremlagt ekstraordinære beviser for sin ekstraordinære påstand.

Der er intet bevis
Efter andre forskere nu har haft tid til at studere det nye forskningsresultat får Steven Benner opbakning.

Og kritikken bliver fremført meget hårdere, end den forsigtige tvivl, som Benner tillod sig at udtrykke i sidste uge. Professor Kurt Gothelf mener, at forskningsartiklen og eksperimenterne på mange måder er tvivlsomme.

»Der gives i artiklen ikke noget strukturelt bevis for, at der skulle være indbygget arsenat-diestere i bakteriernes DNA, hvilket er en væsentlig mangel. Ud fra et kemisk synspunkt er det nemlig meget tvivlsomt, om arsenat diestere i bakteriens DNA er tilstrækkeligt stabile til at bakterien kan opretholde sin evne til at udtrykke proteiner og formere sig og dermed overleve,« forklarer Kurt Gothelf.

Han henviser desuden til den kritik, som Rosie Redfield fra University of British Columbia i Canada fremfører på sin blog.

Hendes kritik er meget hård og kontant.

Dårlige forskere eller skruppelløs promovering
Efter at have fremført en lang række meget specifikke kritikpunkter, der angår målemetoder og fortolkning af data, konkluderer Rosie Redfield:

»Jeg ved ikke, om forfatterne blot er dårlige forskere, eller om de skruppelløst promoverer Nasas agenda: ‘There’s life in outer space’. Jeg tøver med at anklagere reviewerne, da deres modstand sandsynligvis er blevet overtrumfet af redaktørerne på Science i deres iver for at få fat på en publikation med en sådan gennemslagskraft,« skriver hun.

Kurt Gothelfs skepsis tager blandt andet udgangspunkt i et forhold som Steven Benner også har fremlagt. DNA-kæder med arsen er meget ustabile i forhold til kæder med fosfor.

»Arsenat diestere kløves (hydrolyseres) af vand i løbet af sekunder eller minutter, og hvis man kunne fremstille et stykke DNA indeholdende arsenat diestre ville det lynhurtigt nedbrydes i tilstedeværelsen af vand. Det lyder derfor meget usandsynligt, at DNA og RNA indeholdende arsenat diester bindinger skulle kunne være bærer af genetisk information,« siger han og tilføjer:

»Skulle det imidlertid vise sig, som det postuleres i artiklen, at bakterien har en mekanisme til at stabilisere DNA og RNA indeholdende arsenat diestere, og kan det påvises, at bakteriens DNA og eller RNA indeholder arsenat diester bindinger, så er der tale om en helt afgørende opdagelse, som vil ændre vores syn på, hvad der kræves for at opretholde liv. Men indtil dette er påvist, forbliver det formodninger.«

Nasa vil ikke besvare kritikken
Nasas talsmand Dwayne Brown forklarer til CBC News, at Felisa Wolfe-Simon ikke vil besvare kritik fremsat via medier og bloggere.

»Diskussionen hører hjemme i den videnskabelige litteratur«.

Desuden fremhæver han, at forskningen var peer-reviwed og offentliggjort i en verdens mest anerkendte videnskabelige publikationer.