Eksperter: Grænseværdien for kviksølv er sat for højt
Grænseværdierne for kviksølv bør strammes, lyder det fra to professorer, der har fulgt et færøsk forskningsprojekt. Selv i små koncentrationer skader miljøgiften mennesker.
Læs også
-
Enorm mængde livsfarligt kviksølv hober sig op i Filippinerne
-
Millioner af sparepærer fyldt med kviksølv ryger lige i forbrændingen
Læs mere om
Dokumentation
Selv i koncentrationen under de danske grænseværdier, gør kviksølv stor skade.
Det er hovedkonklusionen på et forskningsprojekt, som har fulgt færøske unge og deres kviksølv koncentrationer i blodet, skriver Videnskab.dk.
Forsøget, der startede på opfordring fra WHO helt tilbage i 1984, viser, at forsøgspersonerne med mest kviksølv i blodet klarede en række opgaver, der fx krævede koncentration, hurtighed og ordforråd langsommere end dem med mindst kviksølv i blodet.
Philippe Grandjean ved Afdeling for Miljømedicin på Syddansk Universitet og overlæge Pál Weihe, afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkesundhed i Færøerneses sygehusvæsen har gennemført studierne, og de viser ifølge de to, at de nuværende grænseværdier er for høje.
I dag ligger grænseværdien for indtagelse af kviksølv på 0,1 mikrogram per kilo kropsvægt om dagen.
»Vores data tyder desværre på, at man finder en negativ effekt på hjernens udvikling ved betydeligt lavere kviksølvkoncentrationer, end den, som den nuværende grænseværdi er fastsat efter,« siger overlæge Pál Weihe til Videnskab.dk
Færøerne, og Arktisk generelt, er specielt hårdt ramt af kviksølv-forurening, fordi kosten typisk består af rovfisk som grindehvaler og sæler, der opkoncentrerer miljøgiften i kroppen, når de spiser mindre fisk.
Og fordi ’fisk er sundt’, vil verdenssundhedsorganisation under FN ikke stramme grænseværdierne – som Danmark følger - lyder det fra professor Philippe Grandjean.
»WHO har ikke ønsket at gå længere ned for ikke at skræmme folk fra at spise fisk med det argument, at fisk også er kilde til mange livsnødvendige næringsstoffer,« siger han til Videnskab.dk og fortsætter:
»Det er tilsyneladende første gang, at dette argument er brugt i en risikovurdering. Skulle man så også acceptere pesticider i frugt, fordi det er så vigtigt for os at spise frugt?«






