En stribe indicier peger på, at det iranske program for berigelse af uran har været mål for den ekstremt avancerede computerorm Stuxnet.

Blandt andet har både den iranske præsident selv og den tidligere chef for Det Internationale Atomenergiagentur koblet Stuxnet med et antal fejl i forbindelse med det iranske projekt til uran-berigelse. Måden, ormen virker på, indikerer dog, at målet næppe har været at sabotere selve berigelsesprocessen, men snarere at ødelægge mekanikken i centrifugerne, som bliver brugt til berigelsen.

Ormen er lavet til at ramme de såkaldte systemer til processtyring SCADA. Hvis den finder det rigtige system, så forsøger den at omprogrammere de såkaldte PLC’ere, som er tilknyttet SCADA-systemet.

PLC'erne i det konkrete setup, som Stuxnet går efter, bliver brugt til at styre frekvenskonvertere, som igen bliver brugt til at justere hastigheden, hvormed eksempelvis en motor i centrifugen til uran-berigelse roterer.

Frekvenskonverterne, som er målet for Stuxnet, opererer ifølge it-sikkerhedsvirksomheden Symantec i en frekvensrækkevidde fra 807 Hz til 1210 Hz. Disse forholdsvise høje frekvenser indikerer, at målet kan være motoren i en centrifuge til uran-berigelse, som netop skal rotere ved en ganske høj hastighed, for at berigelsen kan lykkes.

Uranberigelse foregår ved at adskille uran-235 fra det tungere uran-238. Og det er her centrifugen og ikke mindst centrifugalkraften kommer ind. I forbindelse med centrifugerings-processen bliver det 1 pct. tungere uran-238 nemlig presset ud til siderne, hvor det synker nedad, hvorefter det kan lade sig gøre at opsamle det eftertragtede uran-235 i toppen af centrifugen, forklarer Programleder Bent Lauritzen ved Risø DTU.

»Populært sagt stikker man en snabel ned i og suger det op. Det er uran-235 man er interesseret - både til a-kraftværker og til a-bomber,« forklarer han.

Bent Lauritzen fortæller, at da berigningen af uran i en enkelt centrifuge er meget begrænset, er centrifugerne arrangeret i kaskader, hvor berigningen af uran-gassen gradvist øges fra den ene centrifuge til den næste.

Forskellen på, om uran-235 kan bruges til det ene eller det andet afgøres af, hvor længe centrifugeprocessen kører. Hvis det radioaktive grundstof skal bruges til en a-bombe, så skal det beriges væsentlig mere, end hvis det skal bruges i et kraftværk, men det er samme teknologi, der anvendes, forklarer Bent Lauritzen

Stuxnet forsøger at ændre hastigheden hvormed, centrifugerne bevæger sig, i korte intervaller. Først til 1410 Hz, så til 2 Hz og så til 1064 Hz. Men som udgangspunkt er der imidlertid ikke noget problem at ændre hastigheden, som centrifugen roterer ved, i forhold til uran-berigelse, forklarer Bent Lauritzen.

»Berigningsprocessen påvirkes, men det betyder formentlig bare, at berigningen bliver mindre effektiv og tager længere tid. Der er som sådan ikke noget problem ved at skrue op og ned for hastigheden,« siger han og tilføjer, at ændringerne i frekvenserne måske snarere kan tænkes at slide på motorerne i centrifugerne frem for at hæmme berigelsesprocessen.

Bent Lauritzen forklarer, at der i forbindelse med uran-berigelse typisk er behov for flere tusinde centrifuger, da de hver især - med en radius på 10-20 cm - kun har en lille effekt.