Fremtidens sundhedssystem skal kunne give bedre behandling til flere patienter for færre midler. Sådan er den hårde virkelighed mange steder i verden - inklusive USA, Danmark, Sverige og Storbritannien. Der skal derfor skrues op for innovation og teknologi i sektoren.

Og i Storbritannien har de gode erfaringer med teknologitransfer-organisationer, der sikrer, at ideer fra medarbejdere i det offentlige sundhedssystem bliver til reelle løsninger og produkter. Den administrerende direktør for teknologitransfer i Østengland, der inkluderer universitetsbyen Cambridge, 17 hospitaler, 125.000 medarbejdere i sundhedssektoren og 5,5 mio. indbyggere, var derfor i Danmark i sidste uge for at inspirere de danske kolleger.

»Populationen bliver ældre og det lægger et stort pres på sundhedssystemet. Vi skal øge produktiviteten med 15-20 pct., øge kvaliteten og samtidig spare 20 mia. pund (175 mia. kr.) i sundhedssystemet i Storbritannien over de næste tre år svarende til 20 pct. af budgettet, for de offentlige udgifter skal sænkes. Derfor må vi gøre tingene på nye måder og vi kan ikke effektivisere uden innovation og teknologi,« fastslår britiske Anne Blackwood, der har 12 medarbejdere, der bl.a. er ingeniører og forretningsudviklere, til at sikre teknologitransfer i regionen.

»Innovation kommer fra frontlinjemedarbejdere, og vi er gode til at få ideer i Storbritannien, men vi er ikke så gode til at implementere dem. Der er derfor brug for arbejde som vores, og jeg tror på, at det kan give mindst ti pct. af de 20 mia. pund.«

Sundhedssektoren er for lavteknologisk, så der er et stort potentiale, mener Anne Blackwood. Men der er nogle konservative barrierer.

»Militæret er opdaterede, fordi de gamle bliver for langsomme og udskiftes med unge. I sundhedssektoren forbliver de gamle og dominerer beslutningerne. Jo ældre og mere erfaren du er, des mere har du at sige om, hvordan afdelingen bliver kørt, og de ønsker sjældent ændringer eller at nogen skal fortælle dem, at der er bedre måder at gøre tingene på. Så vi bliver nødt til at sikre, at de yngre, der er åbne for nye ideer og ny teknologi, bliver hørt og får indflydelse.«

Men først og fremmest er hendes job at finde ideer hos sundhedsmedarbejderne og hjælpe dem frem til at blive til reelle produkter og serviceydelser. I praksis bringer organisationen ideerne frem til et stadie, hvor de kan sælges til en virksomhed. Det kan f.eks. være, at der først skal laves en prototype, tages patent eller indsamles data på nytteværdien.

I Østengland har de nu vurderet flere end 1.100 ideer og over 70 er blevet kommercialiseret siden 2006. Ideerne, de arbejder med, udvælges bl.a. efter hvilke fordele, de vil medføre for sundhedssystemet, og om de er kosteeffektive. Lige nu har de mere end 50 projekter i porteføljen.

De bruger flere forskellige metoder til at indsamle ideer. En gang om året arrangerer de f.eks. en stor konkurrence, hvor der ved en festmiddag betalt af industrisponsorer uddeles priser i kategorier som software, patientsikkerhed og medicinal teknologi. Der kommer gerne 100 ideer ind.

»Der kommer mange forslag til medikoteknologi, it-systemer og ikke mindst serviceforbedringer, men det har også sine fordele, for de ideer kan sagtens give en effektivisering på ti pct. Vi jagter innovation over hele paletten, for skal vi spare så meget, skal alle bidrage,« siger Anne Blackwood.

Det er ofte sygeplejersker, der har forslag til serviceforbedringerne, mens teknologi kommer fra læger.

Organisationen har også lavet et netværk af frivillige spejdere af ansatte på hospitalerne, der bliver trænet og undervist i at finde innovation. De bruger et par dage om måneden på at opsøge gode ideer og fortælle kollegerne om mulighederne for at få deres ideer ført ud i virkeligheden. Antallet af ideer, der er kommet ind til kontoret, er steget med spejderne.

Organisationen reklamerer også for deres service samt afholder workshopper og informationsmøder med gratis frokost. Anne Blackwood mener, at de når 20 pct. af medarbejderne i regionen, og det er svært at nå flere, da megen information må gives over e-mail, men mange ikke sidder ved en computer i hverdagen.

En anden metode til at få større engagement fra lederne på hospitalerne og andre i sektoren viste sig at være at kræve et kontingent på mellem 22.000 og 88.000 kr. for adgangen til teknologitransferorganisationens ydelser, fortæller Anne Blackwood.

Mange af de produkter, som organisationen har fået på markedet, er software, møbler og instruktions-dvd'er, der kan laves på seks måneder. Andre mere højteknologiske medikoprodukter o. lign. tager flere år at få på markedet, men for det hele gælder, at ideerne ofte kan gøre en forskel for patienterne inden for få år.

Oprindeligt var målet med teknologitransferen også at sikre regional udvikling via spinoutvirksomheder o.lign., men det har ændret sig.

»Vi starter meget få spinoutselskaber. 95 pct. af ideerne bliver i stedet solgt som licenser til eksisterende virksomheder. For de fleste ideer til produkter har ikke potentiale til at være platformteknologier, som man kan danne en virksomhed omkring. Et andet problem er, at når du spinder en virksomhed ud fra universiteterne, har du ofte postdocs og studerende, der kan køre den, men når virksomheden spindes ud af sundhedssystemet er der sjældent nogen til at køre den. Det er desuden meget svært at rejse kapital.«

I modsætning til de danske teknologitransfer-organisationer rådgiver de britiske også industrien om, hvordan de får deres produkter solgt og udbredt i sundhedssystemet. Dette forventer direktøren, at de vil skrue op for i fremtiden i takt med, at der bliver skruet ned for de offentlige bevillinger, for de fungerer alligevel som en nødvendig bro mellem industrien og sundhedssystemet.

»De taler to forskellige sprog og har svært ved at kommunikere. Produktudviklerne spørger, hvilke produkter sundhedspersonalet vil have, men det kan de ikke svare på. Sundhedspersonalet kan kun komme på nogle overordnede behov og mål.«

Organisationen har derfor hjulpet hospitalerne med at lave en liste med 11 ønsker, som industrien kan arbejde ud fra. Punkterne er bl. a: 'Vores service skal være den sikreste i England', 'Vi vil skære antallet af rygere ned med 140.000', 'Vi vil reducere antallet af overvægtige børn' og 'Vi vil forbedre livet for kronisk syge'.

Hvor store effektiviseringer og besparelser, der opnås med organisationens arbejde, er endnu for tidligt at opgøre, mener Anne Blackwood. Hun påpeger desuden, at det er svært at opgøre værdien af f.eks. medikoprodukter og diagnoseudstyr, da det kan ændre hele patientens vej gennem systemet. Men hun er sikker på, at arbejdet giver gevinst og at andre kunne lære noget.

»Så vidt jeg ved, er der ikke andre sektorer, der gør noget lignende, men jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle kunne gøre det. Man kunne f.eks. gøre det i ingeniørfagene som energi, CO2 og transport,« siger hun.