Hvordan ved alkolåsen, hvem der puster?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Læs mere om
Dokumentation
Her i julefrokostsæsonen stiller Thomas Petersen det meget relevante spørgsmål, om man kan narre en alkolås:
"Hvordan finder en alkolås i f.eks. en bil ud af, at det er et menneske, der puster, og ikke en abe eller en kompressor eller noget helt tredje?"
Leif Nielsen, sikkerhedsekspert hos FDM/Motor gennem 50 år, svarer:
"Stort set alle regler kan omgås, og alkolås er ingen undtagelse. Nogle muligheder må anses for at være ligegyldige, f. eks. en abe, der er dresseret til at puste. Eller en lyserød elefant!
En kompressor kunne være en mulighed, ligeledes en ballon med ædrueligt indhold. Den mest relevante omgåelse vil nok være, at man får en anden person til at puste, men med mindre, at vedkommende er medpassager (god tur!) vil turen kun blive kortvarig, og i nogle systemer vil alene tilstedeværelsen af spiritusånde i bilen være nok til at forhindre en start.
Arriva og Carlsberg har begge fået installeret 300 tyske alkolåse af mærket Dräger Interlock. Den har 100 forskellige afkrydsningsmuligheder i opsætningen, heriblandt blokeringer mod omgåelse. Højeste niveau er beregnet til folk, der har en tidligere dom for spirituskørsel.
Denne indstilling forlanger pust med ikke forudsigelige mellemrum. Overstiges den af firmaet valgte promillegrænse, vil bilens katastrofeblink og evt. hornet blive aktiveret.
Som standard er det ikke nok at puste ved kørslens begyndelse. Der skal genblæses på et eller andet tidspunkt. Dog er der en fristart-funktion, således at man kan stoppe kortvarigt for tankning ligesom man heller ikke behøver puste i alkolåsen, fordi man har kikset en tilkobling og går i stå i trafikken.
På f. eks. Volvo Alcoguard lagres åndedrætsanalysen 30 minutter efter at motoren er slukket, og inden for dette tidsrum behøver føreren ikke genpuste.
Som standard har både Dräger Interlock og Volvo Alcoguard en elektrokemisk sensor (brændselscelle), der analyserer udåndingsluftens temperatur og tryk, hvilket vil skille både aber, balloner og kompressorer fra, ligesom den kun reagerer på ethanol. Det er samme teknik, som findes i politiets udstyr de fleste steder i Europa."
Opgørelse fra Ingeniøren afslører: Hver tiende nye bolig er utæt
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





