Hvorfor bliver man køresyg?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Mie Stage undrer sig over, hvad transportsyge skyldes og hvorfor det kun er nogle, der bliver ramt:
"Jeg vil gerne spørge, hvorfor nogle mennesker bliver søsyge og køresyge, mens andre ikke gør. Hvad er det fx, der gør, at døve ikke kan blive søsyge (hvilket jeg har hørt, de ikke gør)?"
Søren Vesterhauge, speciallæge og leder af Privathospitalet Hamlets svimmelhedsklinik, svarer:
"Transportsyge er et helt specielt biologisk fænomen fordi tilstanden ikke rummer noget som helst i form af hensigtsmæssighed, en egenskab, der ellers karakteriserer de fleste biologiske processer. Transportsyge er en fællesbetegnelse for søsyge, køresyge, luftsyge og rumsyge.
Der har gennem historien været mange forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvorfor man bliver transportsyg. Den teori, der har vist den største levedygtighed i nyere tid, er "sensory mismatch"-teorien, der postulerer, at transportsyge opstår, når ens sanser, primært synet og balanceorganerne i det indre øre, påvirkes af impulser, der indbyrdes ikke er i overensstemmelse med ens umiddelbare erfaringsverden.
Eksempel 1: man kigger ud af sidevinduet på en bil gennem en kikkert og får dermed overdrevent visuelt indtryk af bilens fart, der ikke stemmer overens med ens erfaringer under de givne omstændigheder. Eksempel 2: man går under dæk på en båd og oplever visuel stabilitet, selv om alle ens andre sanser fortæller en, at båden både vipper og gynger. Eksempel 3: en astronaut bevæger hovedet i vægtløshed. Hovedbevægelsen afstedkommer en lineær acceleratorisk vektor, som er en kombination af de tangentielle og centripetale acceleratoriske påvirkninger, som rotationsbevægelsen medfører; men vektoren kombineres pga. vægtløsheden ikke med tyngdekraften og vægtløsheden medfører derfor en helt anden opfattelse af det lineære accelerationsmønster, end en tilsvarende hovedbevægelse ville medføre i et tyngdekraftfelt.
Mismatch-situationen er illustreret i stregkodeform i figuren, hvor det aktuelle visuelle signal ikke matcher de øvrige sanseinformationer.
Hvorfor giver en sådan usædvanlig kombination af sanseimpulser så anledning til følgende kaskade af symptomer: hovedpine, træthed (man gaber), lettere depression, rødmen, der afløses bleghed, klamsved, kvalme og i sidste ende opkastning? Det beskytter jo ikke personen mod den fysiske påvirkning, der er årsag til symptomerne; det virker nærmest som om organismen er forgiftet og prøver at skille sig af med giften ved at kaste den op. Der er ingen anden fornuftig forklaring på det, end at mismatchen giver anledning til et indtil videre ukendt mismatch-signal, der virker på hjernestammen ved at udløse de beskrevne symptomer.
Alle kan blive transportsyge (med den sjældne undtagelse, at personer, der er født uden indreøresanserne, er resistente). Alle hvirveldyr kan blive transportsyge, mere eller mindre. Det samme gælder mennesker: nogle er meget følsomme (typisk for migrænepatienter) og andre mindre følsomme. Nogle personer kan let trænes til at blive at blive søstærke, andre er mindre lærenemme. Man aner ikke hvorfor. Transportsygen rummer stadig mange uløste mysterier."
Opgørelse fra Ingeniøren afslører: Hver tiende nye bolig er utæt
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?
