/transport

Notat: Nye helikoptere kan koste op mod 11,4 milliarder

Danmark har officielt adviseret USA om en ordre på op til 12 MH-60 helikoptere til Søværnets store skibe. Prisen kan blive helt op til 11,4 milliarder kroner, viser notat fra USA.

Klik for at se billedet i stort

USA har offentliggjort et potentiel salg på op til 12 Sikorsky M-60R Seahawk helikopteren til Danmark. Prisen kan løbe op i 11,4 milliarder for en samlet pakke med reservedele, integration, vedligehold etc. (Foto: US Navy) (Foto: PH2 Oscar Espinoza)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Erik Holm, torsdag 02. dec 2010 kl. 09:50

Den danske regering har officielt anmodet USA om lov til at købe op mod 12 nye helikoptere til Søværnet til en samlet værdi af to milliarder dollar svarende til 11,4 milliarder kroner.

Anmodningen fremgår af et dokument fra det amerikanske Defense Security Coorporation Agency, DSCA, der ifølge amerikansk lov skal anmelde potentielle udenlandske militærordrer til Kongressen.

Den primære leverandør af MH-60 helikopteren, Sikorsky oplyser til ing.dk, at meddelelsen fra DSCA er en del af den danske tilbudsproces, der er i gang i øjeblikket, der er med andre ord ikke tale om en egentlig dansk ordre.

»Den pris som Danmark eventuelt skal betale ved et valg af MH-60 Seahawk vil naturligvis afhænge af antal helikoptere, forsvarets til- og fravalg blandt optionerne samt forhandling. Derfor er den oplyste pris næppe endelig, men mere et udtryk for maksimum,« siger Martin Yde Jensen, der er dansk repræsentant for Sikorsky og Lockheed Martin.

Ifølge notatet, der er offentliggjort tirsdag, inkluderer den danske pris 12 helikoptere og 27 T-700 GE 401C motorer, hvoraf tre er noteret som reservemotorer. Derudover kommer kommunikationsudstyr, reservedele og forskellige logistiske og tekniske støttefunktioner.

Der er altså tale om den totale pakkepris for op til 12 helikoptere, inklusive optioner som support, reservedele, træning m.v. og dermed den samlede eksportpotentiale ved ordren for USA.

Søværnet skal have nye helikoptere som en del af Forsvarsforliget 2010-2014. De skal erstatte de Lynx-helikoptere, der begynder at nærme sig pensionen. Ifølge forliget skal helikopterne især bruges i Atlanten til transport, overvågning, eftersøgning og redning.



02. dec 2010 kl 11:04

Niels Petersen

Dejlig flyver, men..

...når forsvarsforliget nu engang ér indgået, så skal pengene også bruges. Og det bliver de jo som altid så rigeligt!
En ti års levetidsforlængelse til LYNX er vel ikke ureallistisk.


02. dec 2010 kl 11:08

Simon Studinski

Leveringstid

Hvad vil leveringstiden være, hvis Folketinget vedtager købet?


02. dec 2010 kl 11:12

torben christensen

Misforhold ?

Hvor ofte er det lige at søværnet deltager i transport, overvågning, eftersøgning og redning i Atlanten ?
Det virker helt ude af proportioner med 12-15 mia.


02. dec 2010 kl 11:29

Allan Astrup Jensen

Det har vi ikke råd til

I disse sparetider, hvor der skæres ned overalt inkl. på de svage i samfundet, vil det være utilstedeligt at ofre så mange penge på helikoptere. Om nødvendigt må forsvarsforliget justeres i lys af krisen.


02. dec 2010 kl 12:19

Peter Sommer

Re: Misforhold ?

Det gør de vel relativt ofte... Mig bekendt hører grønland og færøerne under flådens ansvarsområde mht. overvågning eftersøgning og redning... Dertil kommer områderne hvor vi bore efter olie, samt vores stigende aktivitet omkring Island (britterne skred jo da pengekasse var tom - og island har ingen flåde selv) og strædet mellem canada og grønland. Lidt uden i fremtiden bliver det også aktuelt med øget aktivitet op mod polen, da en afgørelse omkring delingen heraf er nært forstående - Det er sikkert og vist at man ikke kan holde sådan et territorie, uden at være massivt tilstæde...


02. dec 2010 kl 12:44

Kasper Jensen

Spild af penge

Jeg forstår ikke at hæren kan spilde så mange penge på nye helikoptere, når der hele tiden skæres ned overalt. Velfærden er belastet og det er altså ikke smart at kaste pengene ud af vinduet, brug hellere pengene på at forbedre eller stabilisere velfærden.


02. dec 2010 kl 12:47

Hans Henrik Hansen

Re: Misforhold ?


Det er sikkert og vist at man ikke kan holde sådan et territorie, uden at være massivt tilstæde...

- og så er der jo lige Aden-bugten; som sikkert får nogle 'afløsere', når en gang déns tid er omme!?


02. dec 2010 kl 16:27

Martin Nielsen

Re: Det har vi ikke råd til

I disse sparetider, hvor der skæres ned overalt inkl. på de svage i samfundet, vil det være utilstedeligt at ofre så mange penge på helikoptere. Om nødvendigt må forsvarsforliget justeres i lys af krisen.

Man skal måske lige have med I overvejelserne at der ifbm. forsvarsindkøb normalt er en modkøbsaftale, så amerikanerne skal købe militært isenkram i DK for en tilsvarende sum penge (en vigtig undtagelse er Joint Strike fighter såfremt vi engang vælger den, men det er en helt anden debat). Derfor kunne det potentielt være godt for firmaer som Terma, at vi foretager sådan nogle indkøb. Men det er da bestemt mange penge, som sikkert kunne være investeret bedre (levetidsforlængelse på Lynx helikopterne f.eks.).


02. dec 2010 kl 16:31

Lars Pedersen

Skrot forsvaret

Fortæl NATO, at vi skal bruge alle pengene på noget der hedder "velfærd", og som vi ikke kan klare os uden.

Det vil de sikkert godt kunne forstå.


03. dec 2010 kl 19:46

avatar

Claus Rasmussen

Merlin vs. MH-60

Det er lidt mærkeligt at hæren og SAR beredskabet vælger èn type, og flåden "måske" en anden!
Det kan kun være billigere hvis man holdt sig til èn type, som på alle måder må give stordriftsfordele mht. reservedele, pilotuddannelse, man kan trække på hinandens piloter, manualer, ja kort sagt alt!
MH-60 er helt sikkert en kompetent helikopter, men spændende bliver det med nyt grej.
http://www.youtube.com/watch?v...V3iU


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.