Gabende huller i boligregister spænder ben for grøn energiindsats
Der er store huller i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Det gør det blandt andet svært at lægge en energiplan i kommunerne og for de 2,5 millioner danske boliger. Af en prøve på 1.872 boliger, der ifølge BBR har oliefyr, var der fejl i de 872.
Læs også
-
Ny undersøgelse: Oliefyrejere overvejer at skifte til varmepumper
Læs mere om
Der er store fejl i datagrundlaget, når den danske varmeforsyning skal kortlægges. I hvert fald, hvis man bruger BBR-registeret (Bygnings- og Boligregisteret).
Således interviewede Epinion 1.872 boligejere, der ifølge det landsdækkende bygningsregister stod til at have et oliefyr.
Her blev det afsløret, at kun 1.000 af de 1.872 boligejere rent faktisk havde et oliefyr.
Undersøgelsen blev foretaget for Dansk Energi, der ville undersøge, hvor mange boligejere, der ville skifte oliefyret ud med en varmepumpe. Hos Dansk Energi undrer man sig over, at der er så mange fejl i de data, der ligger i BBR-registeret.
»Hvis vi går rundt og tror, der er nogle oliefyr, der ikke findes, så er det svært at sige, hvor mange, der skal skiftes til varmepumper. Så jagter vi noget, der ikke er der. Det bliver jo svært at lave en målrettet markedsføring,« siger Richard Schalburg, der er chefkonsulent for Dansk Energi.
Boligejerne har ansvaret
Fejlen opstår formentligt, fordi det er boligejerne, der har ansvaret for at rapportere ændringer til BBR-registeret. Selvom det i princippet kan give en bøde på 5.000 kroner, så tænker langt fra alle over det, når de skifter oliefyret ud med en anden varmekilde.
På Aalborg Universitet er det gammelkendt viden, at der er disse huller i bygningsregisteret.
Her har lektor Bernd Möller arbejdet med at kortlægge varmeforsyningen på institut for samfundsudvikling og planlægning.
Når han bruger data fra BBR-registeret, så tjekker han dem med andre data. For eksempel, hvor mange fjernvarmekunder, som energiselskaberne har registreret i et område.
Bernd Möller ville ønske, at der var mere detaljerede og troværdige data i BBR-registeret. Fejlene giver nemlig ikke problemer i forhold til de store energiplaner. Men det giver problemer i forhold til de enkelte kommuner og boligejere, der gerne vil gøre noget for miljøet. Eller når man skal konkretisere, hvordan 2,5 millioner boliger bliver mere energivenlige, vil et troværdigt register være en stor hjælp.
»Her har du millioner af beslutningstagere, og det er sværere at komme igennem med en politik. Så der skal man have et beslutningsgrundlag, der kan vurdere præcist, hvor stort potentialet er for energibesparelser, og hvor de ligger henne,« siger Bernd Möller.
Han nævner blandt andet den nordjyske by Kliim, hvor 20 procent har fjernvarme ifølge BBR. I virkeligheden er det snarere 80 procent.
Boligstørrelserne passer heller ikke
Samtidig har Erhvervs- og Byggestyrelsen selv undersøgt fejlkilderne ved BBR-registeret i 2007. Ejendomsskatterne fastsættes nemlig ud fra BBR-registeret, så myndighederne ville undersøge, om der var fejl i forhold til antallet af kvadratmeter.
Her fandt man ud af, at 23 procent af landets enfamiliehuse var mindst fem kvadratmeter større eller mindre end det, der var opgivet i BBR. Fire procent af husene havde endda en difference på hele 25 kvadratmeter.
Ikke desto mindre afholder Bernd Möller sig fra at kritisere byggeregisteret direkte. Sammenlignet med andre lande er det helt unikt, at Danmark har landsdækkende register.
»Man må jo huske, at det, vi har, er meget bedre end i andre lande. Hellere tage BBR med forbehold end at undvære det,« siger Bernd Möller fra Aalborg.






