Vejret udenfor i disse dage minder mig om nogle indvendinger mod koloniseringen af rummet, som jeg af og til støder på. Med jævne mellemrum hører jeg folk komme med argumenter som ”vi er jo ikke skabt til at leve i rummet”, ”vi hører til her på jorden” og ”hvem har lyst til at leve i en konservesdåse?”

Både min "lanceringsartikel" (som ing.dk kalder det) og mit første blogindlæg har da også affødt reaktioner i netop denne boldgade.

Selvfølgelig er det rigtigt, at rummet ikke lader sig indtage lige så nemt som det vilde vesten eller for den sags skyld Antarktis. Selv i jordens polare egne er der en atmosfære, man kan indånde, masser af vand, ja endog føde, hvis man forstår at udnytte de lokale ressourcer. Set i forhold til f.eks. Mars er jordens sydpol ren bøgeskov i maj.

Men er det rigtigt dermed at sige: ”Skomager, bliv ved din læst! Vi hører ikke til i rummet”?


Mennesker udviser en kolossal opfindsomhed, når de kommer under pres. Vi lærte at det var nødvendigt med teknologi for at bosætte os udenfor Afrika. På samme måde vil vi udvikle den nødvendige teknologi, når vi bosætter os udenfor jorden.

Det vil kræve teknologi at overleve på Mars – masser af teknologi. Et Life Support System (Livsunderstøttelsessystem? Livsopretholdelsessystem? Hvad skal vi kalde det på dansk?) er et absolut must. Du skal selv have atmosfære med. Du skal selv have mad med. Men er der da ingen lokale ressourcer, vi kan udnytte?

Jo. På Mars er der vand – rigeligt endda, selvom der er meget mindre end på jorden. Det vand kan vi udvinde og drikke. Vi kan dyrke planter i det. Og har vi energi nok, kan vi elektrolysere vandet til brint og ilt, gemme ilten i en beholder (f.eks. til indånding), og lade brinten reagere med kuldioxid fra Mars’ atmosfære, jf. Sabatier-reaktionen:



Voilà – metan! Og vand, som vi kan køre igennem processen en gang til. Til sidst har vi en masse ilt og metan, som tilsammen udgør et fremragende raketbrændstof. Vi behøver altså ikke en gang have benzin med til hjemturen.

Men det var et sidespring – mit budskab er, at vi ikke skal være så bange for at være afhængige af teknologi – det er vi jo allerede.

Lige nu ligger der 40 cm sne udenfor mit vindue, og det er –4°C. Ikke umiddelbart noget rart miljø for et individ af arten Homo Sapiens. Men vi har jo udviklet teknologi – tøj, huse og centralvarme – som gør, at det danske klima som regel ikke giver os anledning til at bekymre os om overlevelse. Vores eksistens her i Nordeuropa er fuldstændig afhængig af denne teknologi. Forsvandt alt tøj og alle huse natten over, så det sort ud. Men det sker jo næppe.

Situationen vil være omtrent den samme for de første mennesker på Mars. Men det rigtigt interessante i denne sammenhæng er, hvorfor vi mennesker opfandt tøj og huse i første omgang. For det gjorde vi jo ikke, før vi kom ”herop” – det gjorde vi efter.

Omstændighederne tvang os til at være opfindsomme.

Hvilken opfindsomhed vil vi ikke blive tvunget til at udvise på Mars? Der er givetvis store opdagelser og opfindelser der ligger og venter på os, men som vi ikke kan se, før vi bliver tvunget til det.