Spray vejen med dansk vejklister og få has på partikelforurening
To af Londons mest forurenede veje skal sprayes med et dansk-udviklet partikelklister for at mindske partikelforureningen
Læs også
-
Ultrafine partikler giver københavnerne blodpropper i hjernen
Læs mere om
Dokumentation
Frygten for milliardbøder får nu Londons transportmyndigheder til at sætte gang i en storstilet test af et dansk-udviklet partikelklister, som holder vejen fugtig og binder de sundhedsskadelige partikler.
Partikelforureningen på flere af byens veje overskrider nemlig EU’s krav, og briterne risikerer bøder på op til 300 mio. £ (2,6 mia. kr), hvis forureningen ikke bliver bragt ned.
Derfor er de nu gået i gang med at sprede kalciummagnesiumacetat (CMA) fra den danske virksomhed Nordisk Aluminat ud på to vejstrækninger, A3211 og A501. Målet er at mindske partikelforureningen med 10 procent.
»Vi har ledt over hele verden efter nye måder at klare forurening og har fundet denne vidunderlige opfindelse, der klarer luftkvaliteten med det samme ved at klistre partiklerne til vejens overflade og forhindrer deres lumpne tilbagevenden til den luft, vi indånder,« siger Londons konservative borgmester Boris Johnson i en pressemeddelelse.
Briterne vil teste CMA i et halvt år.
Hos Nordisk Aluminat er salgsansvarlig Tina Klarskov meget glad for forsøget.
»Det er helt sikkert god reklame. Der kører også forsøg med CMA i Stuttgart, så vi er inde i de store byer nu.«
Udviklet til Storebælt
Nordisk Aluminat udviklede oprindeligt CMA til brug som tø-middel på Storebæltsbroen. Sund og Bælt ville have et tø-middel, der ikke var så hårdt ved beton og stål som salt, og Nordisk Aluminat vandt konkurrencen.
Senere gik Storebæltsforbindelsen væk fra CMA igen, fordi de erkendte, at saltpåvirkningen fra snebekæmpelsen var forholdsvis meget mindre end saltpåvirkningen fra havgus. Derfor kunne det ikke betale sig at bruge CMA, der er meget dyrere end salt.
Men CMA kan også bruges til støvbinding, fordi kalcium og magnesium holder godt på fugt, og derfor holder vejens overflade fugtig. Det betyder, at partikler bliver liggende på vejoverfladen i stedet for at blive hvirvlet op i luften af bilerne. Og når det så regner - eller isen smelter - bliver partiklerne skyllet ned i kloakken.
»Faktisk så er 25 procent af de partikler, man måler i luften, blevet hvirvlet op af bilerne, så hvis man kan få dem til at blive på vejen, så betyder det en del,« forklarer Tina Klarskov.
Det er særligt i storbyer og bjergbyer i Centraleuropa, at der er problemer med at overholde EU's partikelkrav.
»I Danmark kan vi klare os med at lave miljøzoner, sætte filtre på bilerne og udskifte asfalten. Men luftudskiftningen i byerne i alperne kan være meget lav i perioder, hvis de ligger i dale. Derfor kan de ikke overholde kravene,« siger Tina Klarskov.
Derfor har interessen for at bruge CMA også været i stor i Centraleuropa, og Nordisk Aluminat har deltaget i et EU-projekt med tre byer i Tyrol, hvor man har målt, hvor effektivt CMA egentlig er over for partikler. Med CMA kunne partikelforureningen reduceres med op til 40 procent. Men virkningen holder kun i 2-3 dage, så skal der sprayes igen.
Selv om det er dyrt, forudser Tina Klarskov, at deres salg af CMA til støvbinding vil stige kraftigt i de kommende år.
»Hidtil har der ikke været meget litteratur på effekten af CMA i forhold til støvbinding, og det har nok holdt nogen tilbage. Men der er resultater nu, og der er flere, der bliver opmærksomme på det, så i storbyer og i Centraleuropa ser vi et stort potentielt marked.«
