/transport

Rygte: Maersk klar til at købe 20 gigantskibe

Det danske rederi vil ifølge Lloyds List investere over 20 mia. kr i 20 nye containerskibe. Skibene skal kunne laste 18.000 containere og det vil gøre dem til verdens største

Klik for at se billedet i stort

I sidste uge slog verdens største containerskib ’verdensrekord’ i containerlast. Det skete, da danskbyggede Ebba Mærsk (nummer fem i serien af otte enorme containerskibe, der er bygget på Lindøværftet) blev rapporteret med ’mega last’ til havnen i Tanger. Det betyder, at skibet – hold nu fast – kunne rumme 15.011 TEU, hvilket svarer til 15.011 20 fods containere. Det er godt 4.000 flere, end Mærsk tidligere har offentliggjort som maksimumlast. Mærsk ønsker hverken at be- eller afkræfte tallene. Foto: Privat


Læs også

Læs mere om

Af Ulrik Andersen, fredag 26. nov 2010 kl. 11:32

Size does matter.

Maersks dominans på containermarkedet skal sikres ved atter at overgå konkurrenternes skibe i størrelse.

Ifølge den britiske shippingavis Lloyds List er Maersk klar til at bestille 20 skibe med en kapacitet på 18.000 20-fodscontainere (TEU).

Det vil i givet fald blive verdens største containerskibe – og betragteligt større end Maersks nuværende sværvægtere Emma Maersk-klassen på 14.000 TEU.

Maersk vil ikke bekræfte, at et køb er på vej, men Maersk Line har tidligere fortalt, at de var i gang med at forberede et nybygningsprogram.

Rygterne om de nye skibe begyndte allerede i august – også i Lloyds List.

Den gang mente briterne at vide, at skibene ville kunne laste 16.000 TEU, og at der var tale om ti skibe.

Lloyds List mener at vide, at det er sydkoreanske Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering, der er udset til at bygge de nye skibe, og at en hensigtserklæring kan blive underskrevet før nytår.



26. nov 2010 kl 12:08

Dan Mortensen

Forurening...

Håber da at de lige tænker udledning af svovl og partikler ind i designet, noget i stil med at sende udstødningen ned i vandet istedet for op i luften


26. nov 2010 kl 12:14

Lars Pedersen

..

Det må være verdens mest ensformige arbejde at laste 18.000 containere.


26. nov 2010 kl 12:39

Kim Frank Jørgensen

Re: Forurening...

Utroligt at man snart ikke kan læse en artikel herinde uden at skulle støde på de hippie-kommentarer hele tiden.


26. nov 2010 kl 12:47

kim larsen

Det var

da godt de nåede at lukke Lindø!


26. nov 2010 kl 13:01

Morten Dalgaard

Re: ..

Det må være verdens mest ensformige arbejde at laste 18.000 containere.

Nej, verdens mest ensformige arbejde er at være styrmand på det skib der sejler dem hen over stillehavet! Jeg har prøvet - 13 dage hvor det eneste man skal foretage sig er at trykke på dødemandsknappen hver 12. minut.

Håber da at de lige tænker udledning af svovl og partikler ind i designet, noget i stil med at sende udstødningen ned i vandet istedet for op i luften

Hvad skulle det gøre det bedre at man prutter svovlen ned i vandet? Der kommer det i direkte kontakt med vand og bliver til lækker svovlsyre med det samme hvilket vil skabe enorm tæring på skroget. Desuden vil det betyde stor modtryk i udstødningen - ergo dårligere nyttevirkning af motor og specielt turboladere og deraf følgende større udledning af ikke alene SOx/NOx men også CO2. Det vil føre til forøgede udgifter til transport og derfor vil du skulle betale mere for dine varer i sidste ende.
Man arbejder som gale indenfor branchen for at udvikle scrubbere der kan fjerne ikke alene svovlgasser, men også NOx'er og partikler fra udstødningsgassen. Men at forsøge at skjule forureningen ved at proppe det ned i vandet er jo bare en nødløsning for at tilfredsstille de mest rabiate miljøtosser. Som det er i dag er der jo allerede igennem MARPOL indført restriktioner på hvilket brændstof man må sejle på indenfor de såkaldte SECA-områder og generelt skal alle skibe sejle på 0,5% LSFO inden 2020 (så vidt jeg husker).
Og allerede i dag er der krav om at man benytter 0,2% eller 0,1% gasolie ved sejlads nær kyster i Europa og USA. Så der bliver skam gjort en del for at begrænse udledningen.


26. nov 2010 kl 13:36

Benjamin Graff

Seawater Scrubber

Info fra Karle, Ida Maja & Turner, David: Seawater Scrubbing – reduction of SOx emissions from ship exhausts, Gøteborg 2007.

agschalmers.se/publications%20pdf/SeawaterScrubbing2007.pdf

"Sulphur oxides (SOX) released to the atmosphere are converted to sulphuric acid, and thus
contribute to the acidification of wet precipitation both on land and on the oceans. The fundamental
idea of SOX scrubbing is to prevent the sulphur oxides present in exhaust gases from entering
the atmosphere and contributing to acid rain, instead transferring the sulphur directly to the
oceans as dissolved sulphite and sulphate. The total acidification of the global environment is the
same whether or not scrubbing is applied, and depends on the total sulphur content of the fuel
oil used, but scrubbing avoids acidification of terrestrial rain, and enhanced production of cloud
condensation nuclei from sulphate aerosols"

Så man kan mindske syreregn ved at bruge søvandsscruppere og udlede svovl direkte i havet uden det "ekstra led" gennem atmosfære-nedbør-land-hav.


26. nov 2010 kl 13:38

Benjamin Graff

Tæring

Info fra Karle, Ida Maja & Turner, David: Seawater Scrubbing – reduction of SOx emissions from ship exhausts, Gøteborg 2007.

Acidic scrubbing water is not only highly
corrosive to any steel construction, but also poses
an environmental threat to both marine plants and
animals. To avoid negative environmental effects
the acidic seawater, prior to discharge, is mixed
with larger volumes of seawater that have been
used for engine cooling. If necessary, additional
water can be taken in to adjust the pH of the
discharge water and thus prevent environmental
effects due to acidic discharges [26]. Generally,
no environmental harm is considered to arise
from short-term exposure of seawater down to
pH 6.5 [27]. Hence, the discharge water from the
scrubbing process is not regarded to pose any
acute environmental threat due to pH-effects, if
diluted to pH 6.5 before discharge (Fig 6).


Så mon man kommer til at opleve "enorm tæring" når discharge water fra scrubberen fortyndes kraftigt?


26. nov 2010 kl 15:03

Morten Dalgaard

Scrubbere

Nu ved jeg ikke om jeg forbyder mig mod noget ved at linke til dette link, men nu gør jeg det alligevel. Teknologien findes og er i brug, men jeg tror simpelthen det er for dyrt og pladskrævende til at man vil investere i det på containerskibe der sejler international fart når det ikke er et krav:

http://www.mmf.dk/Maskinmester....pdf

Spring til side 10, der er en stor artikel om en DFDS-færge der har fået monteret en røggasscrubber.

Hvis man til det tilføjer urea-indsprøjtning, så har man en røggas der er næsten fri for skadelige stoffer.


26. nov 2010 kl 18:05

Jørgen Nicolaj Møller

Hvem siger oliedrift

Nu må skibene efterhånden have en størrelse, hvor en atomreaktor, som vi kender fra hangaskibe, må være lønsom til civilt brug. (Her kan vindmøllerne jo ikke hjælpe uanset hvor politisk korrekt det ville være). Det vil fjerne alle bekymringer om luft / vandforurening, muliggører højere hastigheder. Med en byggeserie på 20 skibe er der store muligheder for at få et lønsomt projekt op at stå??


26. nov 2010 kl 18:52

Lars Andersen

Re: Hvem siger oliedrift

Nu må skibene efterhånden have en størrelse, hvor en atomreaktor, som vi kender fra hangaskibe, må være lønsom til civilt brug.

Det er et kæmpeskridt at gå fra militært til civilt brug. Har du en reaktor om bord, så er der et helt andet krav til sikkerhed, vedligehold, beredskab osv. Det er et helt andet uddannelsesniveau og sikkerhedsclearing sådan en besætning skal opfylde. Teknikken skulle nok virke, men det er sikkert ikke nemt at gøre rentabelt.


26. nov 2010 kl 19:18

Morten Dalgaard

Re: Hvem siger oliedrift

Nu må skibene efterhånden have en størrelse, hvor en atomreaktor, som vi kender fra hangaskibe, må være lønsom til civilt brug.

Det er et kæmpeskridt at gå fra militært til civilt brug. Har du en reaktor om bord, så er der et helt andet krav til sikkerhed, vedligehold, beredskab osv. Det er et helt andet uddannelsesniveau og sikkerhedsclearing sådan en besætning skal opfylde. Teknikken skulle nok virke, men det er sikkert ikke nemt at gøre rentabelt.

Jeg tror også langt hen af vejen at det er en politisk beslutning - man ønsker ikke at civile skibe skal sejle rundt med våbenklart uran eller plutonium. Og i en privat virksomhed handler det jo om at tjene penge, så derfor kan man godt frygte at når disse skibe om ti år står for salg og bliver solgt til rederier med et mere tvivlsomt renome end eksempelvis APMM som vælger at spare lidt de forkerte steder. Man ser jo desværre stadigvæk skibe der knækker midt over eller synker uden åbenlys grund. Så hvis man har 1000 sejlende miniatomkraftværker til at sejle rundt vil det før eller siden blive en tikkende bombe under vores miljø - og hvad den dag de skal skrottes?
Hvis man syntes Exxon Valdez eller Prestige ulykkerne var slemme, så bare forestil sig et supercontainerskib der nedsmelter mens det ligger langs i Rotterdam - det vil forurene hele nordsøen og Rotterdam, Amsterdam - ja hele Holland, dele af Tyskland, Belgien, Frankrig og vores eget lille hjørne af kloden risikerer at blive ramt af radioaktivt affald.

Atomreaktorer bør forblive en statsforretning (mere eller mindre, jeg ved godt at der findes privatejede a-kraftværker) for at undgå at tvivlsomme spekulanter for fingrene i disse potentielle miljøbomber.

Potentialet for at bruge atomkraft er der da, men de potentielle ulemper opvejes slet ikke af fordelene - vil jeg mene.

Når det så er sagt, så kunne jeg som maskinmester personligt godt tænke mig at blive "omskolet" til atomreaktorer, men så bør jeg nok flytte til Sverige da man i Danmark ikke har det politiske mod til at indføre ren, stabil a-kraft.


26. nov 2010 kl 20:32

Karsten Lund Henneberg

Re: Hvem siger oliedrift

Nu må skibene efterhånden have en størrelse, hvor en atomreaktor, som vi kender fra hangaskibe, må være lønsom til civilt brug. (Her kan vindmøllerne jo ikke hjælpe uanset hvor politisk korrekt det ville være). Det vil fjerne alle bekymringer om luft / vandforurening, muliggører højere hastigheder. Med en byggeserie på 20 skibe er der store muligheder for at få et lønsomt projekt op at stå??

Har du brugt bare 2 min. på at tænke tanken til ende om forskellen mellem et hangarskibe, der anløber militære havne, som er meget vanskelige/ nytteløse at blokere til et civilt skib, der anløber normalle containerhavne

I 99,999% af hele verden må politiet/ militæret ikke skyde på den slags demonstranter

Ellers er jeg iøvrigt enig i fornuften i din påstand ;-)


27. nov 2010 kl 19:26

avatar

Gunnar Littmarck

Re: Hvem siger oliedrift

Du har helt rätt och Lloyd förbereder för det, liksom Kinas största rederi.
Redan vid strax under $40/fat för oljan är moderna reaktorer billigare då vi behöver mer än 50MW. Men reaktorerna sjunker mycket snabbt i pris. Thosibas 4s kommer vara helt plomberade och kräva bara bråkdelen så mycket underhåll som dagens oljedrivna maskiner. Vi kommer inom 10 år få se containerfartyg som tar 20.000 container och har en hastighet på 40knop (även att kunna öka farten har stor ekonomisk betydelse).

Ubåtsreaktorn SVbr-75 ska masstillverkas och få effekten 100MWe redan detta årtionde. Lloyd vet nog vad de gör nu då de förbereder sitt register.

Jag skrev och länkade en del på min blogg...

http://gunnarlittmarck.blogspo...html


28. nov 2010 kl 11:55

Jørgen Nicolaj Møller

Ændringer kræver store beslutninger

Al udvikling kræver nytænkning eller brud med gældende vaner. Historisk er ændringerne typisk sket ved mange små skridt på teknikkens område. Nogle vil kalde det snigende. Den store forudsætning for at udnytte det nye har altid været at overvinde den menneskelige modvilje. F.eks. red en rytter foran toget for at advare mod det ”frembrusende tog” i midten af 1800 tallet i England. Her hjemme har vi hele venstrefløjens succesfulde kamp mod udnyttelsen af atomenergien i anden halvdel af 1900 tallet. En kamp der blev finansielt og ideologisk støttet af vennerne i øst. Vi må så håbe at alle de lokale har afsvoret deres afhængighed af de gamle dogmer, således vi kan få en fornuftig udnyttelse af atomkraften sat i værk på teknologisk bæredygtigt niveau. Udsigten til stabil energi uafhængig af olieleverandører, vind og andre ikke styrbare leverandører må veje meget tungt samtidig med et forureningsfrit lufthav omkring os må være attraktivt uanset politisk sindelag.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.