Leder: Nul cafépenge og nyt stavnsbånd skygger for efterlønsdebat

Af Arne R. Steinmark, fredag 26. nov 2010 kl. 07:00

I eftertanken ligner det en genistreg af regeringen at slå til mod de hjemmeboende studerendes uddannelsesstøtte; de hånligt omtalte 'cafépenge'. For pludselig er fokus væk fra den igennem flere år mest omtalte offentlige ydelse - efterlønnen, som erhvervsorganisationer og økonomer længe har haft det samme forhold til som Cato den Ældre havde til Karthago.

At fjerne babyboomernes frynsegode i form af tidligt otium er en politisk død sild tekstet for hørehæmmede, selv om man skulle synes det muligt at lave en reform, der tilgodeså de nedslidte uden at tilbyde borgerløn til hele gruppen. Ordningen koster trods alt årligt i omegnen af 22 mia. kr. mod blot det halve til de studerende.

Men de studerende er der fri jagt på, fordi de ikke for alvor har været en politisk faktor siden '68. Herregud, hvis de demonstrerer lidt eller boykotter et par forelæsninger, rammer det kun dem selv. Stemmer bliver der ikke flyttet ved, for alle ved, hvor de fleste unge er at finde politisk i forvejen.

Om det har været baggrunden for, at regeringen blev overtrumfet af socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, er svært at vurdere. Men forslaget, om at en dimittend skal tilbagebetale modtaget SU ved at tage arbejde i udlandet, demonstrerer, hvordan voksne politikere betragter studerende som en gruppe løsrevet fra det øvrige samfund, måske ovenikøbet som selvoptagede og forkælede. Tænk hvis de i stedet kunne ses som det råstof, det er nødvendigt at udvikle og forædle til fælles bedste og succes på længere sigt.

Statens uddannelsesstøtte blev indført i 1970: De unge skulle have lige sociale muligheder. Ingen dygtige elever skulle fravælge studier af økonomiske grunde, og det skulle ikke være nødvendigt for de studerende at arbejde så meget ved siden af, at det ville gå ud over lærdommen.

Naturligvis er SU'en ikke urørlig og skal kunne underkastes reformer, når forudsætninger ændrer sig - som alle velfærdsordninger. Og selvfølgelig skal modtagere af verdens dyreste SU kunne mødes med krav og forventninger, så støtten er en reel investering i fremtiden. Men det er ærgerligt, når politikere forfalder til banal taknemmeligheds-logik à la Peter Belli-sangen 'Ingen regning': Nu har samfundet bekostet en fin uddannelse til dig, så nu skylder du...

Danmark har brug for, at endnu flere unge tager en videregående uddannelse og deltager aktivt i globaliseringen - herunder arbejder i udlandet, som vil blive tilfældet for mange ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede. De er, i modsætning til efterlønnere, garanten for fremtidig vækst.

At leve af SU gør ingen til herremand, og mange unge i tvivl om en levevej vil være fristet af forudsætningsløse lavtlønsjob, der hurtigt sikrer en langt højere levestandard, end studiet kan tilbyde. De hjemmeboende unge fra mindre velstillede familier bidrager til husholdningen og forsvinder SU'en til dem, vil der være lagt pres på for at få dem ud på boligmarkedet og give dem økonomiske argumenter til at afbryde studiet.

Danmark har ikke råd til, at vi stækker muligheden for, at studerende kan leve et økonomisk tåleligt voksenliv. Og vi har ingen gavn af at straffe dimittender, der søger job i udlandet, når der er arbejdsløshed herhjemme. Brug i stedet kræfterne på at belønne ønsket studieadfærd.



26. nov 2010 kl 07:32

Tommy Johansson

Til bagebetaling kun for de fattige

Denne reform vil stavnsbinde de fattige og frigøre de rige studenter.
Hvis forældrene har mulighed for det vil de lade deres unge mennesker have adresse hjemme og så give dem lommepenge. De skal så ikke betale noget tilbage når de flytter til udlandet.De familier der ikke har råd til at forsørge den hjemmeboende student vil nu være tvunget til at lave fusk med adressen for at den unge kan få SU,hvis vedkommende skal bo hjemme,ellers skal studenten arbejde mere for at kunne betale sin andel af familiens regninger.


26. nov 2010 kl 08:53

Morten Andersen

Nu må IDA mere på banen

De fagforeninger som skal varetage akademikere og halvstuderede røvere (=ingeniører) må mere på banen for at markere hvor vigtigt det er fortsat at have SU! Selvom det er en del år siden jeg fik den sidste udbetaling husker jeg stadig hvor vigtig en del af min økonomi det var i 5 år. At lave indviklede systemer som skal administreres nidkært er vist ikke vejen frem.

Mvh Morten

PS: Det kan godt være at IDA m.fl. er på banen - jeg har bare ikke bemærket det.


26. nov 2010 kl 09:02

Jens Christensen

Administration?

Hvordan har man tænkt sig at adminstrere tilbagebetalingen?
Hvad hvis man bliver udstationeret af en dansk arbejdsgiver? Hvad hvis man finder et job i udlandet og ikke vender tilbage? Hvad hvis...
...og hvordan skulle denne sabelraslen stimulere til mere uddannelse af de unge, som vi så meget ønsker?

Det er i mine ører ikke andet end endnu en omgang forkvaklet og uigennemtænkt signalpolitik.


26. nov 2010 kl 09:40

Jørgen Hansen

Grundregel

Lederskribenten har overset en af grundreglerne i de seneste tyve års offentlig forvaltning - nemlig at:
Enhver ændring i velfærdsstaten skal medføre øget administration og flere offentligt ansatte.


26. nov 2010 kl 11:06

Mogens Nørgaard

Det bliver superpositivt!


Det rykker.

Først "Se! Dér er en blå ballon!"-tricket med det fjollede pointsystem for indvandrerer, og nu dette halløj med tilbagebetaling af SU - alt sammen så vi ikke kigger på de egentlige problemer, som ingen tør røre ved, fordi alle er på offentlig støtte nu:

Politikerne (hvoraf 141 MF'ere aldrig har haft arbejde i en privat virksomhed) og de lidt over tre millioner andre, der får hele eller det meste af deres indkomst fra Staten. Hvilket gør, at man aldrig kan blive valgt, hvis man foreslår virkelige reformer (dvs. de voldsomme nedskæringer af de offentligt ansatte og det offentlige budget), som er nødvendigt.

En gammel idé gik ud på, at når en meget stor del af vælgerskaren får deres penge fra det offentlige, så skal de fratages deres stemmeret så det bliver muligt at gennemføre reformer :-)).

Men jeg ser store muligheder i den seneste galskab med tilbagebetaling, hvis man drager ud i Verden for at erobre og gøre en forskel...

Thi det vil jo gøre, at endnu færre iværksættertyper tager en videregående uddannelse, hvormed de undgår at spilde tid og kræfter på dét (de dropper jo alle sammen ud for at starte noget op alligevel) og kan gå til opgaven med at starte deres egen fedtbiks op med det samme uden unødig tøven.


26. nov 2010 kl 11:15

Lars Juul

Re: Det bliver superpositivt!

@Mogens: Din sidste pointe er vel at det netop kun bliver en serviceorienteret fedtbiks, der opererer i lokalområdet, med færre chancer for at blive eksportorienteret og bidrage positivt til betalingsbalancen?

I så fald, enig.


26. nov 2010 kl 11:43

Peter Nielsen

Efterlønnen skal der være råd til

"Statens uddannelsesstøtte blev indført i 1970"

Ja sjovt at se som alle de gode ordninger blev indført da 68-generationen havde brug for dem.
SU, nærmest gratis børneinstitutioner, favorabelt boligmarked "køb et hus, og lad inflationen betale" favorable pensionsordninger "betal skat eller spar i stedet op til din egen pension", efterløn, indefrysning af ejendomsskat…

For så at blive nedlagt når generationen har passeret forbi. Vent bare at se med de to sidste også!

Satsningen på fremtiden rækker kun til at hygge sig.
68-generationen har på trods af alle sociale holdninger vist sig at være en umådelig egoistisk generation. - Nej det var ikke dem der knoklede for det samfund vi har i dag. De har misforvaltet det de overtog.
Og efterhånden som formuen rejses væk og de begynder at få brug for plejeboliger. Mon så ikke disse boliger skal have et ordentligt løft i luksusretningen?


26. nov 2010 kl 11:45

avatar

Per Erik Rønne

Rammer slet ikke de studerende

Forslaget om at ophæve de såkaldte cafépenge vil modsat hvad skribenten tror, ikke ramme en eneste studerende. Studerende får nemlig helt almindelig SU, uanset om de bor hjemme eller på kollegium.

Det er kun de store skolebørn på 18-19 år der rammes. Dem der stadig er skoleelever og normalt går i 10. klasse til 3. gymnasieklasse.

Og denne gruppe har naturligvis slet ingen forelæsninger at boykotte da man endnu ikke er så tåbelige at bruge forelæsningsformen i skolen. Hvor de i øvrigt har mødepligt.

Derimod synes kandidater, der vælger at bruge deres uddannelse udenlands, at blive straffet i og med at de nu skal betale deres SU tilbage, dog kun den de har modtaget på 2. del af uddannelsen. Det kan ærligt talt ikke få mig op i det røde hjørne, og i og for sig komme de jo blot til at betale lidt skat til fædrelandet, nu de søger i skattely.


26. nov 2010 kl 11:56

Boe Jørgensen

Jeg savner fakta om efterlønnen

Forestil jer at efterlønnen blev totalt udfaset pr. 1. januar.
Med de arbejdsløshedstal vi har, så vil det efter min opfattelse ville det betyde at stort set samtlige personer på efterløn ville
havde i køerne som arbejdsløse , på sygedagpenge eller på kontanthjælp.

Så det der med en gevinst for statskassen på 18. M arder tror jeg ikke på.
Boe Jørgensen


26. nov 2010 kl 12:33

avatar

Troels Halken

Danmarks fremtid

At leve af SU gør ingen til herremand, og mange unge i tvivl om en levevej vil være fristet af forudsætningsløse lavtlønsjob, der hurtigt sikrer en langt højere levestandard, end studiet kan tilbyde.

Arne, du misser en vigtig ting her, nemlig at mængden af lavtlønsjob i industrien går ned, så det er ikke sikkert at der er andet job at få for den gruppe end at blive bleskifter for efterlønnerne.

Samtidig har samfundet mere og mere brug for højtuddannede, så det er også i samfundets interesse at få så mange ind på og igennem studierne så muligt.

Vh Troels


26. nov 2010 kl 13:41

Vagn Rydeng

Interessant dilemma

for den nyuddannede

1) skal jeg blive i Dk og gå på dagpenge (da jeg som mange andre ikke kan få job) eller

2) skaffe mig erhvervserfaring udenlands og skulle betale SU'en tilbage.

Mon ikke de fleste vælger 1) og gradvis mister deres faglige kompetencer, indtil de finder et ufaglært job?


26. nov 2010 kl 15:12

Lars Pedersen

Re: Jeg savner fakta om efterlønnen

Forestil jer at efterlønnen blev totalt udfaset pr. 1. januar.
Med de arbejdsløshedstal vi har, så vil det efter min opfattelse ville det betyde at stort set samtlige personer på efterløn ville
havde i køerne som arbejdsløse , på sygedagpenge eller på kontanthjælp.

Så det der med en gevinst for statskassen på 18. M arder tror jeg ikke på.

Nu er det jo ikke ligefrem penge efterlønsmodtagerne mangler (de bor i store huse og har store pensionsopsparinger), og det er også kun et fåtal der fejler noget, så jeg kan ikke se hvordan der skulle komme mange flere modtagere af kontanthjælp eller sygedagpenge.

Om de så vil kunne få dagpenge i stedet - det tvivler jeg på, da der er et optjeningsprincip for denne ydelse i form af at man skal have haft arbejde og indbetalt a-kasse bidrag i et vist tidsrum, men jeg kunne tage fejl.

Så der vil helt sikkert ske en stor forbedring af finanserne, men der er dog stadig et underskud på 80-90 mia, så det er langt fra nok.


26. nov 2010 kl 16:23

Vagn Rydeng

Re: Jeg savner fakta om efterlønnen

Som det kan ses her

http://www.ae.dk/files/AE_hvem....pdf

har kun ca 2% af efterlønnerne en lang videregående uddannelse, mens ca 85% er ufaglærte eller faglærte.

Er det de 85% du mener, når du skriver "Nu er det jo ikke ligefrem penge efterlønsmodtagerne mangler (de bor i store huse og har store pensionsopsparinger)"?

Man kunne selvfølgelig også overveje at checke lidt op på fakta, inden man skriver, ik!


26. nov 2010 kl 16:41

Lars Pedersen

Re: Jeg savner fakta om efterlønnen

Som det kan ses her

http://www.ae.dk/files/AE_hvem....pdf

har kun ca 2% af efterlønnerne en lang videregående uddannelse, mens ca 85% er ufaglærte eller faglærte.

Er det de 85% du mener, når du skriver "Nu er det jo ikke ligefrem penge efterlønsmodtagerne mangler (de bor i store huse og har store pensionsopsparinger)"?

Man kunne selvfølgelig også overveje at checke lidt op på fakta, inden man skriver, ik!

Jeg har lige læst rapporten, og der står kun noget om efterlønsmodtagernes uddannelsesniveau, intet om deres bolig- og formueforhold, så den er vel egentlig irrelevant.
Ufaglærte i Danmark har ofte større livstidsindkomster end mange med videregående uddannelser.

Jeg vil tro, at langt de fleste efterlønsmodtagere bor i eget hus og har en vis opsparing. Det gør at de ikke bare overgår til at modtage kontanthjælp i stedet hvis man fjerner efterlønsordningen.


26. nov 2010 kl 16:55

avatar

Jesper Ørsted

Re: Jeg savner fakta om efterlønnen


Som det kan ses her

http://www.ae.dk/files/AE_hvem....pdf

har kun ca 2% af efterlønnerne en lang videregående uddannelse, mens ca 85% er ufaglærte eller faglærte.

Er det de 85% du mener, når du skriver "Nu er det jo ikke ligefrem penge efterlønsmodtagerne mangler (de bor i store huse og har store pensionsopsparinger)"?

Man kunne selvfølgelig også overveje at checke lidt op på fakta, inden man skriver, ik!

Der er flere måder at læse den rapport på.
Kun 38,2% af dem der går på efterløn er ufaglærte.
Resten, 61,8% er faglærte, har kort, mellemlang eller lang uddannelse.
Vi sender utroligt mange faglærte og veluddannede mennesker på efterløn. Det er kun blandt dem med en lange uddannelser efterlønnen ikke er udbredt.
Og blandt de mange ufaglærte er der masser der har stor erfaring, har taget kurser mv. og de burde reelt ikke figurere som ufaglærte.


26. nov 2010 kl 17:06

Boe Jørgensen

Jeg savner stadigvæk viden om efterløn

Kære Jesper Ørsted og Lars Pedersen.
Jeg pørger igen :
Hvis efterlønnen forsvandt, hvor mange flere arbejdspladser vil der så blive skabt i Danmark.
Alt for mange politikere rider på den bølge , at såfremt E. L blev afskaffet så ville statskassen spare 18 M arder pr. år.

Efter min opfattelse er det en skrøne.
Husk at de højtlønnede efterlønnere har jo store fradrag io efterlønnen.

Selv gik jeg på efterløn da jeg var 61,5 år . Jeg havde valget mellem envalidepension eller efteløn. efter efter 49 år på arbejdsmarkedet.
Boe


26. nov 2010 kl 17:07

Vagn Rydeng

Re: Jeg savner fakta om efterlønnen

Ja, uden fakta kan man gætte på meget, men at tro at ufaglærte og faglærte normalt har "store pensionsopsparinger" er decideret naivt.

Akademikere har i mange år haft pensionsopsparinger på 15% af lønnen, ofte over det, arbejdernes pensionsopsparinger begyndte for ca 20 år siden, dengang med helt små procentsatser (som jeg husker det 6% i alt), og selv i dag ligger de kun på ca.10%, det bliver simpelthen ikke til "store pensionsopsparinger" og næppe heller til ""store huse".

http://forsiden.3f.dk/article/...2691

Og som det kan ses her, er det meget langt fra det gennemsnitlige, at ufaglærte har større livsløn end højtuddannede

http://www.ugebreveta4.dk/da/2...aspx

et klik på 4. grafik viser, at den ufaglærte har under det halve af de fleste akademikeres livsløn, 9,3 mio mod fx civilingeniørens 20,4 mio.


26. nov 2010 kl 18:17

avatar

Jesper Ørsted

Re: Jeg savner stadigvæk viden om efterløn


Kære Jesper Ørsted og Lars Pedersen.
Jeg pørger igen :
Hvis efterlønnen forsvandt, hvor mange flere arbejdspladser vil der så blive skabt i Danmark.
Alt for mange politikere rider på den bølge , at såfremt E. L blev afskaffet så ville statskassen spare 18 M arder pr. år.

Efter min opfattelse er det en skrøne.
Husk at de højtlønnede efterlønnere har jo store fradrag io efterlønnen.

Selv gik jeg på efterløn da jeg var 61,5 år . Jeg havde valget mellem envalidepension eller efteløn. efter efter 49 år på arbejdsmarkedet.
Boe


Kære Boe Jørgensen,
Du er atypisk. Kun 7% af efterlønnerne betegnede deres helbred som dårligt i en par år gl undersøgelse.
Der går mange mennesker på pension i de kommende år og med mindre lavkonjukturen fortsætter i årevis, så vil konjukturene vende og så skriger industrien igen på arbejdspladser. Husk på hvor få ledige der var før finanskrisen satte ind.
Hvis industrien kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, så vil den enten ikke kunne vokse eller må flytte aktiviteter til udlandet. Begge dele til skade for Danmark.
Og så husk på: Jo færre der er til at betale overførselsindkomster, jo ringere overførselsindkomster bliver der råd til.


26. nov 2010 kl 19:08

Morten Dalgaard

Tænk dog tilbage!

Jeg tror det er lidt for mange år siden mange af debatørerne har gået i skole! Har i helt glemt hvordan det var at læse for næsten ingen penge? Tror i det bliver bedre af slet ingen penge at få?
Jeg er fuldstændig enig i pointerne nævnt i artiklen! Man vil miste mange unge på ungdomsuddannelserne til fordel for en læreplads med løn.
Jeg er kun halvandet år ude af min uddannelse og har en bekendt der er i gang med en gymnasial uddannelse - havde det ikke været for SU havde hun ikke valgt en gymnasial uddannelse med havde enten fundet ufaglært arbejde eller en læreplads.

De såkaldte "cafepenge" er det der gør at mange hjemmeboende trods alt vælger en ungdomsuddannelse. Så dette harmonerer slet ikke med regeringens ønske om at flere skal tage en ungdomsuddannelse der trods alt er den eneste vej til langt de fleste videregående uddannelser.

Det vil kun blive børn af velhavende forældre der vil tage en gymnasial uddannelse. Vi vil blive banket 200 år tilbage hvis man gennemfører det her.

Efterlønnen er mindet på et andet samfund end det vi har i dag - et samfund hvor man bliver slidt ned af arbejde. Det er der ikke specielt mange der gør i vores moderne samfund som man gjorde for 30 år siden. Og de personer der er slidt ned må jo så tildeles en invalidepension eller på anden måde hjælpes. Jeg er både harm og uforstående overfor at jeg skal betale for at kompetente og veluddannede personer skal have lov til at droppe ud af arbejdsmarkedet når de fylder 60 bare fordi de kan! Til gengæld ved man at de unge er en relativt svag gruppe, rent politisk! Der er mange vælgere over 50, men der er sjovt nok ikke mange 16-17 årige der har indflydelse på hvordan den politiske sammensætning er. Så det er nærmest gratis for regeringen at stjæle penge fra unge der står overfor at skulle vælge en uddannelse efter folkeskolen.

Men det er jo et socialt selvmål af episke dimensioner at fjerne støtten til de unge på ungdomsuddannelser! Det vil komme til at betyde at vi mister dygtige hjerner der vælger at blive tømre eller frisører (ikke et ondt ord om dem) frem for at blive ingeniører eller arkitekter fordi de kunne få en læreplads der gav mere end et eftermiddagsjob i Fakta. I stedet for at se det som en udgift for staten, så skal SU til de unge ses som en investering i fremtiden. Så var det bedre at indføre hårdere regler for hvem der kan få SU så børn af rige forældre ingen SU får. Men det vil selvfølgelig gå ekstra hårdt ud over de konservative da det jo er netop deres vælgergruppe.

I stedet for at tage fat i de helt store centrale problemer i vores samfund fokuserer man på de ting man kan slippe af sted med at spare på uden at det skal koste stemmer fordi det er blevet mere om at gøre det der er bedst for ens eget folketingsmedlemskab end hvad der er bedst for samfundet på lang sigt.


27. nov 2010 kl 06:23

Tommy Johansson

Manglene fakta

Som Boe Jørgensen skriver:Hvor mange job vil blive skabt????
At fjerne E.L. vil blot flytte folk fra en kasse til en anden. Nøjagtig det samme som sker når det offentlige fyre medarbejdere, de går fra at være produktive modtagere af en offentlig ydelse(løn) til at være passive modtagere af en offentlig ydelse (understøttelse).
Når der ikke er ledige job i det private hjælper det ikke at skære ned i det offentlige.
Nedlæg i stedet alle de tåbelige aktiverings kurser og andre mærkværdig kurser /aktiveringer/management aktiviteter.
Det er kun jobskabelse i det private der skaber vækst, men forringelse af vores offentlige service gør det sværere for det private at tjene penge.
Indfør 35% bruttoskat for alle, også virksomheder, og fjern så alle de tåbelige regler og undtagelser samt fradrag så vi vil få et system som alle kan gennemskue og ingen snyde.
Hvis man ikke er under uddannelse,I job,syg,under 18 eller over 65 skal man bare møde op hver morgen på den offentlige a-kasse og få at vide hvad man skal udføre af service for borgerne/virksomhederne den dag,
møder man ikke op får man ingen penge.


27. nov 2010 kl 11:10

Hans Ellegaard

Manglende viden om efterløn.

Hver gang efterlønnen diskuteres, er der en åbenlys mangel på viden. Myter og følelser er sammen med visse politikeres demagogiske udtalelser alt for ofte det drivende. Men lidt fakta må være på sin plads.
Der er for 2010 afsat 21,7 mia. kr. som således er bruttoudgiften. (Det endelige beløb kan afvige).
Herfra skal trækkes skat retur til Staten, ca. 8 mia. kr.
Der er egenbetaling, 4-5 mia. kr. efter skat.
Nu er vi "nede" på ca. 8 mia. kr., som er det beløb der max. kan spares og bruges til andre formål, såfremt ordningen ophæves her og nu, hvilket i sig selv ikke er muligt.
Der er et opsparet beløb på ca. 57 mia. kr. fra egenbetalingen, som forfalder til udbetaling, hvis ordningen ophæves. Et beløb, som ikke står på en spærret konto, men som skal hentes direkte i Statskassen. I øjeblikket en noget vanskelig øvelse.
Så er der 50.000 nuværende efterlønnere, der er kommet direkte fra ledighed. De vil have et ukendt behov for anden støtte, idet deres eksistensgrundlag jo er væk. Ikke alle har gode pensionsordninger, idet det overvejende er "folk fra gulvet".
Den endelige besparelse ved at fjerne efterlønnen kan således nemt ende i ingenting.

Når det er sagt, er der da en del, som ikke har behov for efterløn. Der må derfor snarest tages fat i sanering af alle overførselsindkomster (SU, børnecheck, førtidspension etc.), således at alle disse ydelser tildeles efter BEHOV!
Det haster!


27. nov 2010 kl 13:07

avatar

Per Erik Rønne

Re: Manglende viden om efterløn.

Hans Ellegaard,

Du skriver som om du tror at en ophævelse af efterlønnen vil kunne ske uden en overgangsperiode. Det vil naturligvis ikke kunne ske, og dem der allerede er kommet på efterløn vil fortsætte, indtil de kommer på alderspension, hvilket i dag vil sige, når de fylder 65.

Yderligere en overgangsperiode ligger i seniorjobordningen. Er man fyldt 55 og har man når man fylder 60 ret til efterløn, ryger man ikke ud af a-kasse systemet efter nu to års ledighed. Næh, man skal tilbydes job til overenskomstmæssig løn, job man kan fyres fra, og så er det kommunen der betaler ens dagpenge. Man fortsætter altså i systemet fem år ekstra - hvilket nok er værd at tage i betragtning hvis man fyres når man er knap 53 år gammel [man kan strække det 2-årige a-kasse forløb ved ferie [feriepenge] og ved fravalg af enkeltuger. Det 2-årige forløb kan i alt trækkes til tre år, ved fravalg af enkelte uger. Især relevant hvis man har formue.

Meen. Det gør det klart at en ophævelse af efterlønsordningen, med tilgang af nye medlemmer, må vente til at der ikke er flere i seniorjobordningen, så med et valg til næste år vil man kunne ændre ordningen med en slags virkning fra 1. januar 2012. Tilgangen til seniorjobordningen. Men selve tilgangen til efterlønsordningen kan man først ændre fra og med 1. januar 2017. Medmindre man gjorde tilgangen betinget af forudgående langvarig arbejdsløshed, så langvarig at man er i seniorjob.

Efter velfærdsforliget sker der noget kun et år senere. Her begynder man at hæve folkepensionsalderen med et halvt år om året, i hvert fald indtil den er tilbage på 67 [regn nok med at den ender på 70 eller 72]. Efterlønnen bibeholdes på fem år, så også alderen for at få denne ydelse hæves. I første omgang til 62, men på sigt skal den nok nå op på 65 eller 67 år ...


27. nov 2010 kl 14:42

Boe Jørgensen

MAnglende viden om E.L:

Da jeg startede denne tråd var det på grund af at en del politikere, gang på gang, uimodsagt står frem i medierne med den påstand at hvis efterlønnen blev fjernet så var der ca. 18 M.arder at gøre godt med.

Det er efter min overbevisning ikke rigtigt.
Da de fleste E. L ere blot ville havde i andre" Kasser"
Men når vi om en årrække på grund af ændringer i fødselstallet , måske får mangel på arbejdskraft . ja så er det en helt anden sag.
Boe Jørgensen


27. nov 2010 kl 15:03

avatar

Jesper Ørsted

Re: MAnglende viden om E.L:


Da jeg startede denne tråd var det på grund af at en del politikere, gang på gang, uimodsagt står frem i medierne med den påstand at hvis efterlønnen blev fjernet så var der ca. 18 M.arder at gøre godt med.

Det er efter min overbevisning ikke rigtigt.
Da de fleste E. L ere blot ville havde i andre" Kasser"
Men når vi om en årrække på grund af ændringer i fødselstallet , måske får mangel på arbejdskraft . ja så er det en helt anden sag.
Boe Jørgensen

Boe, Danmark har den suverænt laveste beskæftigelsesgrad blandt 60-65 årige i Norden. Og det er pga efterlønnen!
Andre undersøgelser viser, at de ældre ikke har sværere ved at finde arbejde end de unge og da heller ikke har nogen øget ledighed ift de unge.
De 18 mia er alene udgiften til efterlønsbetaling. Der er en række afledte omkostninger i form af manglende skatteindtægter og manglende kvalificeret arbejdskraft i det private erhvervsliv og dermed falder selskabsskatteindtægterne. Et kvalificeret gæt må går på at de reele omkostninger ved efterlønsordningen er mindst det dobbelte!


27. nov 2010 kl 16:30

Boe Jørgensen

KORREKT VIDEN OM EFTERLØN

Jesper Ørsted
Gang på gang har jeg oplevet at når der var nedskæringer på min arbejdsplads så var det dem der kunne gå på efterløn der blev fyret.
Adskillige af min gamle venner gik frivilligt fordi de syntes det var både flovt og nedværdigende at blive fyret.
Og når der skulle ansættes nye så skulle det helst være en på 35 med 30 års erfaring.
Læs venligtst:
http://www.ae.dk/files/AE_hvem....pdf
Den er ret så god .
Boe


27. nov 2010 kl 16:31

Bjarke Mønnike

Det vigtigste indlæg i årevis :o)

Kære alle unge venner

I skal selvfølgelig ikke finde jer i at blive trukket rundt i manegen, fordi I ikke kan gennemskue spillets regler. Jeg har bestemt også svært ved det ind imellem.

Jeg håber på at blive tilgivet for det efterfølgende, når I får tænkt jer om, eventuelt Googlet jer frem til fakta.

I kan netop ikke gennemskue, problemerne fordi jeres skolegang ikke har haft til opgave at proppe viden ind i hovedet på jer, men at socialicere jer og opbevare jer mens begge Jeres forældre var på arbejde ( jeg har en pædagogisk uddannelse også).

Det var en del af kvindens frigørelse til at være sig selv, tjene sine egne penge, frem for kun at være fru cigarhandler Hansen.

Jeg så en udsendelse igår med Lisbeth Dahl som kaptajn i holdkonkurrence, om viden om vort land. Der var ingen af deltagerne der ville være rykket op i anden klasse i min skoletid. Mage til mangel på viden havde jeg ikke troet mulig, Det var slemt.

I 1953 fik vi en ny grundlov der afskaffede Landstinget og prins Knud, men der var også en anden detalje der blev afskaffet. Faktisk den vigtigste. Før da, havde kun de som tjente til deres eget ophold stemmeret. Alle der var på offentlig forsørgelse havde ikke stemmeret.

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915
"§ 30. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:
a). ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have fået Æresoprejsning,
b). nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
c). er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse."
"§ 34. Valgret til Landstinget har enhver Folketingsvælger, som har fyldt sit 35te Aar og har fast Bopæl i vedkommende Landstingskreds."
Grundloven af 5. juni 1915 er trykt i
Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1915. Afdeling A. S. 611-624

http://sekr.uvm.dk/historie/te...html

Hvad er så problemet idag. Det er at ALLE ned til de 18.år har stemmeret og det betyder så igen, at kommer en politiker til at genere en motagergruppe...som her SU modtagere..så mister han stemmer til en anden opportunist, der lover guld og grønne skove.

Det er bagdelen idag, at der er flere modtagere af offentlige ydelser en dem der yder.

Det vil igen sige at det vil være umuligt at vende tilbage til det der gjorde Danmark til et foregangsland før 1960, for modtagerne af offentlige ydelser vil være i overtal og de vil have mere velfærd, uden at de selv præstere en indsats for at det sker.

Som Hausgaard synger det ....om de fleste er de klogeste eller bare de fleste!

Derfor er det heller ikke rart, at høre vore politikeres forsøg på at tale sig væk fra problemerne.

Venstre og konservative siges at være på magten på DF´s nåde, som SF og Sosserne hyler højt om, her ved det nye pointsystem.

Hvis de konservative er utilfredse med DF, så kan de da bare forlade regeringen og så ophører DF´s indflydelse på dansk politik overnigth......så skurken er ikke DF men Venstre der kan udskrive nyvalg og De konservative der klamrer sig til taburetterne.

Helle Thorning Smidth er ikke et hår bedre. Hun siger at deres pointsystem er mere fair og at de Radikale bare har at acceptere det, for således bliver det.

Jeg tror at hvis Helle Thorning skal blive statsminister så kommer den nye Pia Kjærsgård til at hedde Margrethe Vestager.

For Margrethe Vestager har udbasuneret, at også sossernes pointsystem er uspiseligt for de radikale.

Så alle de tosser der tror at de får en socialistisk regering,der er handlekraftig, hvis Helle skulle være så heldig, at de dumme er i overtal på valgdagen, bliver slemt skuffet. Vi får ikke mere velfærd.

For det må efter hånden være klart for enhver, der kan tælle til to, at velfærd er ikke skatte forhøjelse og gældsætning .....der er et TV program, Luxuxfælden, der beskriver hvad der sker når man vedblivende ikke vil indse at man ikke har råd....de implicerede kunne bruges som stand in for Helle, når hun taler.

PS. Jeg bliver 67 og har ikke været på efterløn og arbejder stadig og jeg har betalt min egne uddannelser for jeg kunne ikke modtage legater og SU fordi jeg havde en håndværkeruddannelse og min nærige far, der var gift påny dengang, tjente for meget ,uden at interessere sig for hvorledes mine brødre og jeg klarede os. Det gav en betragtelig studiegæld for os alle. Så når man skal høre på skrålhasene idag, bliver man let deprimeret .

Som Jesper siger det, er det ikke vanskeligere for ældre der vil, at finde arbejde, end det er det for andre aldersgrupper. Det er en myte.


27. nov 2010 kl 16:53

avatar

Per Erik Rønne

Re: KORREKT VIDEN OM EFTERLØN

Jesper Ørsted
Gang på gang har jeg oplevet at når der var nedskæringer på min arbejdsplads så var det dem der kunne gå på efterløn der blev fyret.
Adskillige af min gamle venner gik frivilligt fordi de syntes det var både flovt og nedværdigende at blive fyret.
Og når der skulle ansættes nye så skulle det helst være en på 35 med 30 års erfaring.
Læs venligtst:
http://www.ae.dk/files/AE_hvem....pdf
Den er ret så god .
Boe


Jeg kan så tilføje, at når man fyrer en medarbejder på cirka 53, som man har haft ansat siden han gik ud af skolen, så er det nok fordi man antager at hun er medlem af a-kasse, med ret til efterløn.

Er hun ikke det er det jo så bare ærgerligt. Så hedder det kontanthjælp i de næste 12 år, med aktivering som opsamler af cigaretskod i perkerne, til kontanthjælpen. Medmindre, naturligvis, hun har en formue, måske i form af pensionsopsparing, måske i form af ejerbolig. Så må disse midler bruges først ...


27. nov 2010 kl 17:10

Erik Christensen


27. nov 2010 kl 17:10

Bjarke Mønnike

Re: KORREKT VIDEN OM EFTERLØN

Betingelsen for at få efterløn er korrekt et medlemskab af en akasse og er man ikke det. så er man ret dum. Men om de nuværende 35 årige kan gå på efterløn når de bliver 60 tvivler jeg på

Efterløn kan udbetales i perioden mellem 60. år og folkepensionsalderen.

Muligheden for efterløn forudsætter, at man opfylder anciennitetskravene. Dels til medlemsperiodens længde (25 års medlemskab af en a-kasse) dels til perioden hvor man har betalt efterlønsbidrag (25 år).

Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Man skal have ret til dagpenge. Hvis man har et efterlønsbevis er det dog ikke en betingelse, at man er rask på overgangstidspunktet.

Man skal være medlem af en dansk a-kasse (dvs. betale kontingent i efterlønsperioden) og have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

Der er særlige regler, hvis man har arbejdet eller været forsikret i udlandet.
Hvis man har en selvstændig bibeskæftigelse, man ønsker at føre videre, når man er på efterløn, skal man søge AAK om tilladelse til at føre virksomheden videre i efterlønsperioden.
Alt hvad der kan give en indtægt kaldes arbejde, er man for fin til at tage de tilbud der byder sig, så må man også acceptere konsekvenserne.
Sådan har det været for min generation og således skal det også fremover være......at man bestemmer selv....og accepterer resultatet


27. nov 2010 kl 17:18

Boe Jørgensen

Efterlønnen

Bjarke Mønnike
Jeg er en af dem du kalder unge venner.
født i 1930 . mine forældre oplevede krisen under Venstres Madsen- Mygdal. Det var virkligt en krise der kradsede og som den nuværende krise, med en Venstre statsminister så startede det hele i USA på grund af begærlighed ( GREED).
Sammenlagt 5 års skolegang fra 1945 sømand i udenlandske skibe .fra Messedreng op til matros.Synsproblemer. Forfra i maskinrummet.
Hjem til DK som 20 årig maskinarbejder og senere Maskinmester.
jeg har aldrig fået så meget som e en krone i Su eller understøttelse..
Jeg har faktisk arbejde på samtlige kontinenter og sejlet på alle kontinenter.Min sidste arbejdsplads, 20 år som eksport manager far east.-

Arbejdet sammen med over 20 forskellige nationaliteter og det har aldrig voldt mig problemer overhovedet..
Nu sidder jeg som 80 årig multimilionær og glæder mig ov er et fantastisk liv i et fantastisk land bor jeg fik alle muligheder . Med kun 5 års skolegang.
Jeg går ind i en debat om efterløn.
Og så kommer du farende og slår os oven i hovedet med grundloven og samtlige politikeres uduelighed, og noget du kalder det vigtigste indlæg i årevis.
Du må være et menneske med fantastisk kapacitet.
boe




27. nov 2010 kl 17:19

Hans Ellegaard

Re: Manglende viden om efterløn.

Per Erik Rønne

Naturligvis kan man ikke fjerne efterlønnen "over night", hvad jeg da også skriver i mit indlæg. Jeg har valgt denne måde for at illustrere, hvad efterlønnen rent faktisk koster holdt op mod de gener, det medfører at fjerne den
.
De nye ordninger, du nævner, kender jeg ikke, men de er altså også påkrævet.

Det må ikke komme dertil, at ens arbejdsliv skal ende på kontanthjælp, blot fordi nogen ikke kan lide ordningen. Og arbejdsgiverne svigter altså.

Prøv at søge arbejde som 58-årig, så kan vi tale sammen igen.
Jeg har prøvet det.


27. nov 2010 kl 18:37

Erik Christensen

Re: Det vigtigste indlæg i årevis :o)

Det vil igen sige at det vil være umuligt at vende tilbage til det der gjorde Danmark til et foregangsland før 1960, for modtagerne af offentlige ydelser vil være i overtal og de vil have mere velfærd, uden at de selv præstere en indsats for at det sker.

"vi er nu i den mærkværdige situation at folk uden for arbejdsmarkedet kan stemme sig til penge der retteligen tilhører folk på arbejdsmarkedet"

Hvor galt det kan gå kan ses i programmet her:
"Britain's Trillion Pound Horror Story", delt i 5 afsnit, ved ikke om programmet har været vist i Dansk fjernsyn, har ikke noget

http://www.youtube.com/watch?v...eeaM
http://www.youtube.com/watch?v...i8zA
http://www.youtube.com/watch?v...bFdE
http://www.youtube.com/watch?v...meVM
http://www.youtube.com/watch?v...HoCY


27. nov 2010 kl 19:01

avatar

Per Erik Rønne

Re: Manglende viden om efterløn.

Per Erik Rønne

Naturligvis kan man ikke fjerne efterlønnen "over night", hvad jeg da også skriver i mit indlæg. Jeg har valgt denne måde for at illustrere, hvad efterlønnen rent faktisk koster holdt op mod de gener, det medfører at fjerne den
.
De nye ordninger, du nævner, kender jeg ikke, men de er altså også påkrævet.

Det må ikke komme dertil, at ens arbejdsliv skal ende på kontanthjælp, blot fordi nogen ikke kan lide ordningen. Og arbejdsgiverne svigter altså.

Prøv at søge arbejde som 58-årig, så kan vi tale sammen igen.
Jeg har prøvet det.

Tale sammen igen? Jamen, vi er jo enige.

I øvrigt kommer jeg aldrig til at »søge arbejde som 58-årig« ...


27. nov 2010 kl 21:42

Peter Madsen

Misundelse vigtigere end økonomisk fornu

Det startede vist med SU.
Først minimumsbeløb til 18 årige hjemmeboende: Nogle forældre har helt sikkert råd til at underholde de unge med både kost, logi og lommepenge, men nogle unge har 4 timers daglig transport og dermed svært ved at få plads til et job - hvis det kan skaffes. Alternativt flytter de hjemmefra - optager en ungdomsbolig. Dem er der mangel på og de koster samfundet både til opførelse og i løbende støtte. Og den unge skal have den høje SU. Samfundet er ret godt tjent med at betale en skilling til de, der bor hjemme, hvis det får blot lidt flere til at blive der lidt længere.
Og så til dem, der rejser ud: Det skal bestemt ikke straffes - det er bl. a. dem, der rejser ud og sælger vores varer. Det er nogle, der henter ny viden og inspiration og vender dygtigere hjem efter typisk 3 - 6 år - ofte med en udenlandsk AC'er i hånden. En ren win-win situation.
NB Hvorfor kun betale SU tilbage? Vi koster alle samfundet penge de første 20 år: Fødeklinik, Mors og fars barselsorlov, vuggestue, børnehave, folkeskole ... DDR holdt på deres unge - nogle kunne betale sig fri og de gamle fik ofte lov at rejse.


27. nov 2010 kl 22:21

Jens Arne Hansen

Valgkamp om efterløn i Ingeniøren?


Efterlønnen er helt sikkert ikke den optimale løsning på ældres tilbagetrækningsmuligheder fra arbejdsmarkedet, men på den anden side kommer vi nok ikke udenom at sådanne muligheder er nødvendige i et moderne samfund hvis det skal udvikle sig i det tempo vi gerne vil have.

Det generelle problem hedder nok rettighedssamfundet og som vi lige har set i Frankrig kan det være svært at hæve en pensionsalder fra 60 til 62 for visse grupper!

Så hvorfor ikke diskutere nogle mere flexible løsninger for hvordan man slutter med at arbejde?

I stedet begiver redaktøren sig så ud i noget der mest minder om valgkamp for 3 småpartiers simple løsning, nemlig bare at afskaffe ordningen.
For ligesom man kan sige at diskussionen om cafepenge skygger for noget andet så kan nøjagtig det samme siges om efterlønnen:
Den kommer nemt til at skygge for en diskussion om hvordan vi forholder os til globaliseringen - vil vi forstå at udnytte globaliseringen positivt eller vil vi naivt lade den føre til vor egen undergang?
Begge muligheder eksisterer og den sidste er nok den mest sandsynlige for øjeblikket!

På den ene side gør det offentliges forbrug og ineffektivitet det efterhånden umuligt for privat virksomhed at overleve her og hvis vort demokrati er kommet på afveje så ser fremtiden sort ud:
http://www.berlingske.dk/kroni...abet

På den anden side synes det ufatteligt svært for visse politikere at stoppe med at være socialkontor for den del af deres vælgere som de har fået hertil fra fjerne steder, og oven i købet ser man nu at en del af disse nærmest opfatter vort samfund som et Mekka for socialbedrageri:
http://vidadk.blogspot.com/201...html

Så jeg synes det er en langt mere interessant diskussion om vi som samfund gider overleve globaliseringen, end småpartierne LA, R og K's irritation over efterlønnen!



27. nov 2010 kl 23:11

avatar

Per Erik Rønne

Re: Valgkamp om efterløn i Ingeniøren?


På den ene side gør det offentliges forbrug og ineffektivitet det efterhånden umuligt for privat virksomhed at overleve her og hvis vort demokrati er kommet på afveje så ser fremtiden sort ud:
http://www.berlingske.dk/kroni...abet

Jeg gad nu nok vide hvordan den private sektor skulle overleve uden lærere i grund- og gymnasieskolen, og på universiteterne. Og er læger og sygeplejersker ansat på offentlige hospitaler pludselig blevet til snyltere, mens de på privathospitalerne tilhører det produktive segment af befolkningen?

I lyset af udviklingen i gymnasieskolen, som jeg kender så ganske udmærket, må jeg dog indrømme at der i dag undervises alt, alt for lidt. Men det er ikke lærernes fejl, men snarere politikerne, for når halvdelen af tiden i dag går med unødvendige møder, som teammøder for at tilrettelægge undervisningen tværfaglig i stedet for faglig, så er der tale om en politisk beslutning, som irriterer især matematik- og fysiklærererne så grueligt.

Derudover bliver den offentlige sektor stadig mindre effektiv; se blot på universiteterne hvor man fyrer videnskabsfolk for at få råd til flere bureaukrater. Kontrol kan også overdrives, og detailkontrollen i den offentlige sektor er i dag så politisk bestemt stor at det går ud over produktiviteten.

Og ja, min kommentar går især på dit link til en kronik i Berlingske Tidende ...


28. nov 2010 kl 10:31

Jens Arne Hansen

Re: Valgkamp om efterløn i Ingeniøren?


Jeg gad nu nok vide hvordan den private sektor skulle overleve uden lærere i grund- og gymnasieskolen, og på universiteterne. Og er læger og sygeplejersker ansat på offentlige hospitaler pludselig blevet til snyltere, mens de på privathospitalerne tilhører det produktive segment af befolkningen?
...
Og ja, min kommentar går især på dit link til en kronik i Berlingske Tidende ...

Det handler vel ikke om at afskaffe den offentlige sektor, nærmere at overveje hvad den ideelle størrelse af den offentlige sektor kunne tænkes at være?

Det har jeg ikke noget bud på, men måske et par tips:
Den nye regering i London har forsøgt en reduktion og det kan man jo så følge hvordan det kommer til at virke?

For ca. 15 år siden da vi for alvor begyndte at se de private jobs forsvinde til udlandet, gennemførte Australien eller New Zealand nogle omfattende reformer i liberal retning, Lykketoft tog på studietur derned og svor at det skulle aldrig ske her i landet og det har han jo foreløbig haft held med.

Men måske havde alting set en del bedre ud i Europa i dag hvis vi havde haft mod til at gøre noget lignende dengang?

For lige nu er det svært at se lys for enden af tunnelen, en del af de senere års reformer synes nærmest at have virket mod hensigten og krisen og frygten for fremtiden synes at have fået mange til at overveje at stemme rødt næste gang selv om det vil være som at pisse i bukserne for at holde varmen!


28. nov 2010 kl 11:08

Boe Jørgensen

Valgkamp i Ingeniøren

Jens Arne hansen skriver:
For lige nu er det svært at se lys for enden af tunnelen, en del af de senere års reformer synes nærmest at have virket mod hensigten og krisen og frygten for fremtiden synes at have fået mange til at overveje at stemme rødt næste gang selv om det vil være som at pisse i bukserne for at holde varmen!
Jeg syntes at Ingeniører burde have styr på talene.
Her er nogle:
Chefanalytiker Jonas Schytz Juul | Chefanalytiker Martin Madsen | 15. juni 2010
Hent analysen her (67kb)
Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia kr, svarende til 5,1 pct af BNP - sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

Ifølge DK statistik 50 års oversigt 194 -2005
Socialdemokraterne har haft regeringsansvaret i 35 nominelle år i perioden 1945 – 2005.
Og haft ansvaret for 38% af skattestigningerne. Lig med 1,09 % pr. år De borgerlige har haft ansvaret i de 25 år .Og stået for 61% af skattestigningerne. Lig med 2,44 %
Boe Jørgensen





28. nov 2010 kl 12:21

Jens Arne Hansen

Re: Valgkamp i Ingeniøren


Jeg syntes at Ingeniører burde have styr på talene.

Boe Jørgensen

Historisk må man anerkende at socialdemokraterne havde kompetente og ansvarlige politikere frem til ca. 1970, og at VKR med Baunsgaard var en svipser.
Så går næsten alt galt i 70erne, så naturligvis er der en regning for de borgerlige at betale efter Anker Jørgensen, ligesom der er nu efter Nyrups og Jelveds kapitulation overfor indvandringen der spolerede en iøvrigt fornuftig økonomisk politik i de år.
Derfor kan din statistik ikke bruges til ret meget fordi fortiden og omverdenens indflydelse spiller ind.
Dertil kommer at en borgerlig regering har alle odds imod sig, når hele dens magtapparat er gennemsyret socialdemokratisk og det ser jeg som den egentlige årsag til at den offentlige sektor bare vokser og vokser på trods af at al fornuft siger at den burde beskæres hvis man ikke snart skal kvæle al privat aktivitet!



28. nov 2010 kl 13:46

Jens Haugaard

Løse påstande og anden volaplyk

Som det fremgår ovenfor, kan man jo så se, at selv om den blå fløj statistisk har været mest tilbøjelig til at hæve skatten, vil hver fløj blot påstå, at det skyldes nødvendigheden for "oprydning" efter overdragelse af magten fra den forrige osv.

Det er i min opfattelse ikke udgangspunktet for en videre begavet diskussion!

At argumentere ud fra påstanden om at embedsværket skulle være særlig gennemsyret af socialdemokratiske vælgere, hører ærlig talt ikke hjemme i et debatforum for forhåbentlig dannede mennesker (og siger mere om Jens Arne Hansens mangel på samme).

Blandt historikere er Ankers regeringstid i øvrigt for tiden ved at blive revurderet - især hvad angår den førte økonomiske politik.

Midt i al mudderkastningen er det ligeledes synd at se, at ingen af de herrer debattører ser lidt på samfundets gevinst (eller mangel på samme?) ved adgangen til frie/gratis uddannelser af (måske?) høj kvalitet.

Det lader der jo til at blive lukket for i UK?

Virkningen af det, er da langt mere interessant at diskuttere, end at skændes om den samfundsøkonomiske effekt af efterløn. (Se fx her: http://politiken.dk/debat/kron...nen/ )


28. nov 2010 kl 14:38

Boe Jørgensen

Årsag og virkning

Kære Jenser
Det er på tide at Anker Jørgensens regeringstid bliver revurderet.
Hvorfor gik det grueligt galt med økonomien den gang? Jens Otto Kragh
havde jo efterladt et gældfrit Danmark.
Fordi Araberne lige pludselig fandt ud af at de jo ikke fik ret meget for deres olie.
Priserne pr. tønde råolie steg fra 5 USD til 30 USD . Denne seksdobling betød at økonomien i alle lande i den vestlige verden gik i sort.
Det var formentlig ikke Ankers skyld.
Danmark fik først overskud p betalingsbalancen igen da der blev fundet olie i Norsøen.
Og så er der lige den der med " Den åbne ladeport" for indvandring i halvfemserne.
Årsagen til den store flygtningestrøm i europa skyldes Borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, Hvor de kristne Serbere pludselig begyndte at myrde løs på deres muslimske naboer,
Retssagerne kører stadigvæk.


28. nov 2010 kl 16:35

Bjarke Mønnike

Re: Årsag og virkning

Jamen så må du gå lidt dybere Boe

Hvad skete der d 2 oktober 1972 .....valg om EF
Hvad sket der d 3 oktober 1972.....Krag gik af
Hvad skete der i Damark i 1973......vi blev medlem af EU
Hvad skete der i Damark i 1973......Katastrofevalget CD Z og K kom i folketinget
Hvad skete der i mellemøsten i 1973..... Araberne tabte endnu en krig mod Israel og for at rasle lidt med sablen fordi man nærmest ignorede arabernes invendinger i vesten hævede de prisen og der var stemning for at hæve den til de højder vi kender idag, Kun takket Sheik Yamani gik det knap så galt dengang.

Grunden for de store flygninge strømme skyldte konflikter allevegne ikke bare på Balkan. Sri lanka, Uganda, Sudan Tjetenien og somalia har været gode leverandører.

Men det er ikke flygtninge der er vort store problem, bevares de koster også penge i begyndelsen, men kan de og når de optages i samfundet plejer de fleste af at blive nyttige borgere.

Jeg arbejder med og for flygtninge og har ingen problemer med personer nogen steder fra. Folk kan have personligheder man ikke bryder sig om, men det gælder kun for den enkelte person og ikke for den befolkningsgruppe han er en del af.

Problemet for vort samfund er kædeindvandringen, hjulpet af familiesammeføringen og tvangsægteskaber der er sat i system fra de muslimske områder. Man er her i landet, til man har fået en eller anden social ydelse, hvorefter man returnerer til hjemlandet, hvor man så lever af denne ydelse....i sidste uge blev der afsløret et ret stort kontigent af sociale bedragere der var på vej til deres oprindelige hjemlande


28. nov 2010 kl 17:55

Boe Jørgensen

Årsager og Virkninger

Ja da . Sheik Yamani var faktisk ret fornuftig. men olieprisen er jo hoppet op og ned . for få år siden var den oppe på 170 USD.
Den såkaldte kædeinvandring er da et problem som endnu ikke er løst.
Men det er jo ikke årsagen til den financielle krise.
Krisen skyldes den omfattende gældsætning baseret på spekulation i fast ejendom. Præcis som i Japan i 1992 hvor boblen brast.
I Danmark blev det særlig slemt fordi vi har enb regering som præmierede gældsætning.
Stop for indbetalinger til SP pension.
Afdragsfrie lån .
Skattestop.
Dette gjorde danske familier til de mest gældsatte i den vestlige verden
Selv har jeg aldrig haft et kreditforeningslån med betalte mit byggeån
på godt en halv snes år.'Boe


28. nov 2010 kl 18:36

Hans Henrik Hansen

Re: Valgkamp i Ingeniøren


- sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

- til gengæld ville arbejdsløsheden utvivlsomt have været et par nøk højere og nogle flere danske aktiviteter var blevet 'udflaget'!


28. nov 2010 kl 20:20

Jens Haugaard

Re: Valgkamp i Ingeniøren


- sideløbende er der i 2010 delt over 50 mia kr ud i skattelettelser - hvis skattelettelserne ikke var givet, havde Danmark ikke fået en henstilling fra EU, da underskuddet i så fald ville være på den rigtige side af EU’s minimumskrav.

- til gengæld ville arbejdsløsheden utvivlsomt have været et par nøk højere og nogle flere danske aktiviteter var blevet 'udflaget'!

Æh, ville den?

Var der ikke noget med en undersøgelse, der for ikke så længe siden slog fast, at de fleste lønmodtagere havde formøblet skattelettelserne på mere forbrug a la rejser til syden osv, og kun marginalt på konsum "af dansk oprindelse"??? Nogen der har et link?

PS! Jeg tror Bjarke M er "uden for pædagogisk rækkevidde, når det kommer til det med soss'erne i almindelighed og Anker i særdeleshed ;-)

Men ikke desto mindre er der altså ved at blive rørt noget ved den sædvanlige antagelse om, at han kørte økonomien i sænk - mener det var Weekend Avisen, der for en del måneder siden havde en ret interessant analyse af dette (sat lidt på spidsen, så efter samme formel, som britta schall holberg, der uretmæssigt af masserne blev tillagt ansvaret for at bløderne blev smittet med HIV).


28. nov 2010 kl 20:59

Vagn Rydeng

Re: Valgkamp i Ingeniøren, forbrug

Link her, og de meget svage forbrugsudvikling i 2010 syntes at støtte, at skattelettelser til de rigeste ikke har hjulpet samfundsøkonomien, men givetvis manges privatøkonomi

http://www.ae.dk/analyse/skatt...nomi


28. nov 2010 kl 22:41

Jens Arne Hansen

Re: Løse påstande og anden volaplyk


At argumentere ud fra påstanden om at embedsværket skulle være særlig gennemsyret af socialdemokratiske vælgere, hører ærlig talt ikke hjemme i et debatforum for forhåbentlig dannede mennesker (og siger mere om Jens Arne Hansens mangel på samme).

Den havde jeg ikke lige set komme:
At blive mindet om dannelse efterfulgt at et link til Politiken, der er som bekendt skrevet bøger om Politikens mangel på samme i nyere tid!

Nu har jeg ikke kigget efter detaljeret statistik for hvor folk i forskellige dele af samfundet stemmer, men de findes givetvis.

Men for at tage et frisk eksempel hvor alle har et ansvar:
Region hovedstadens fyring af sundhedspersonale: Året før ansætter man dobbelt så mange som der er råd til, bagefter fyrer man halvdelen som aldrig skulle have været ansat under stor jammer om nedskæringer!

Regeringen har naturligvis et vist ansvar for at skabe regioner hvor uduelige socialdemokrater kan husere, men først og fremmest har de pågældende socialdemokrater et ansvar overfor borgernes penge som de har påtaget sig at forvalte, og den historie lover ikke godt for hvad vi kan forvente hvis de engang skulle få regeringsmagten?

I øvrigt ved jeg ikke hvorfor nogen gør disse diskussioner til et spørgsmål om alt eller intet, jeg har forståelse for de der vil reformere efterlønnen og for at vi har brug for en offentlig sektor af en passende størrelse, og som borger er jeg naturligvis indstillet på af leve med de regeringer vi går hen og vælger, også selv om jeg som privatansat ikke er i tvivl om hvilken jeg foretrækker!


28. nov 2010 kl 22:57

Jens Haugaard

ventede blot på det kom...

At skabe sig over Politiken.
Må jeg så gøre opmærksom på, at det er en kronik. Godtnok redaktionelt udvalgt, og skrevet af en SF'er (tror jeg han er), så sikkert ræverød ;-)

Og de røde lejesvende findes HELT sikkert også i centraladministrationen. Vel mindst i samme omfang som i det øvrige samfund, hvis de da ikke er særlig tiltrukket af magtens tinder i almindelighed og kommende studenter i særdeleshed!!!!

Jens Arne Hansen: Din opfattelse af regionernes forvaltning af vores sygehuse halter en hel del. En væsentlig årsag til budgetoverskridelserne finder du i styringen af sygehusene på nationalt og regionalt plan, hvor meraktivitet aflønnes med 50% af takstværdien; uagtet at den "ekstra patient" sjældent lader sig betragte som en marginal størrelse. Det giver nogle gevaldige sving - også når sygehusene reelt først har deres endelige aktivitetsbudgetter når året lakker mod enden.

Det system kan du takke Lykke for.


28. nov 2010 kl 23:33

Jens Arne Hansen

Jens Haugaard:


Hvad er det egentlig vi er uenige om?

Ud over forskelle i alder og temperament og det lidt paradoksale i at jeg som ældre foretrækker de nye socialdemokrater frem for de gamle som jeg ærlig talt synes virker lidt udbrændte og ideforladte overfor nutidens udfordringer?



29. nov 2010 kl 15:35

Jens Haugaard

Uenige - måske ikke i så meget, men


Dertil kommer at en borgerlig regering har alle odds imod sig, når hele dens magtapparat er gennemsyret socialdemokratisk og det ser jeg som den egentlige årsag til at den offentlige sektor bare vokser og vokser på trods af at al fornuft siger at den burde beskæres hvis man ikke snart skal kvæle al privat aktivitet!

Det var egentlig blot ovenstående passus om magtapparatet, der faldt mig for brystet. For du antager dermed, at en betydende del af embedsværket handler illoyalt, og det er da noget af en påstand.


29. nov 2010 kl 15:49

Lars Iver Meulengracht

SU - "Café-penge" ctr. efterløn

Jeg nærmer mig efterlønsalderen, men ville da gerne arbejde nogle år mere - hvis så ellers nogen har et job, men det er der jo nok ikke? Efterlønsordningenkunne man med rimelighed have ændret for 3 -5 år siden til en art "førtidspension "light"" for de reelt nedslidte - dengang var der jo arbejde til alle, som gad og kunne. I dag er der ikke arbejde til alle, så spørgsmålet er kun, hvem der skal på overførselsindkomst - ikke hvor mange!
Og så SU-en: Heldigvis vier div. opinionsundersøgelser, at ca 80% af alle spurgte dankere mener, at vi bør "smøre godt forat køre godt" fremover -dvs. gøre det rimelig fornuftigt økonomisk at tage en uddannelse.
De såkaldte "Café-penge" er en ganske fornuftigt lokkemad - og i øvrigt er der faktisk en del unge, som af den grund ikke får penge til tøj og fester.
Kort sagt: Invester i uddannelse for unge som ældre - og ikke i uønskede skolekøkkener
Lars Meu----------- 5146 4639

P.s. Har nogen et job ledig: taler engelsk, tysk og dansk (siden 1954). Kan regne, skrive og læse. Kender til kontor, planlægning, LEAN m.m.m.


30. nov 2010 kl 21:10

Jens Arne Hansen

Re: Uenige - måske ikke i så meget, men


For du antager dermed, at en betydende del af embedsværket handler illoyalt, og det er da noget af en påstand.

Jamen jeg tror at du har fat i noget væsentligt her og som er den virkelige skillelinje mellem os:

For mens loyalitet overfor samfundet tidligere var en selvfølge for det store flertal, så er denne loyalitet nok hos mange blevet lidt flakkende!
Det er en selvfølge at de soldater vi sender i krig er afklarede om dette, mens man i resten af samfundet ikke har taget det så nøje i mange år.
Der kan være loyalitet overfor de særinteresser og de grupper man tilhører eller overfor egne holdninger som hos mange skubber loyaliteten overfor samfundet lidt til side.
Det får vi naturligvis et ringere samfund af som helhed og den meget snak om sammenhængskraft, eller solidaritet som det hed i gamle dage, er vel det første tegn på at den er stærkt svindende.

Jeg tror at det er her skellet er mellem vore 2 socialdemokratiske partier der tørnede sammen i debatter i sidste uge, det nye vil genskabe en loyalitet overfor det danske samfund som vi alle vil få fordel af, det andet vil fortsat kæmpe for særinteresser med al den splittelse som det medfører.
Sprogbrugen er tydelig, den ene siger at hvis I kommer til magten så må vi finde ud af at komme videre sammen, den anden taler om at slå statsministeren og har ikke rigtig noget at byde på derudover.

Så kort og godt og for at vende tilbage til emnet:
Hvis der var en mere udbredt loyalitet overfor vort samfund og mindre overfor egoistiske særinteresser og abstrakte holdninger, så ville vi måske have et sundere samfund som bedre kunne fastholde virksomheder og arbejdspladser så vi både fik råd til efterløn og cafepenge og turde stole på at de bedste af vore unge ikke stak af til udlandet så snart de havde modtaget deres uddannelse.
Et eksempel: http://ekstrabladet.dk/natione....ece


01. dec 2010 kl 07:29

Jens Arne Hansen

En tilføjelse!


Det var egentlig blot ovenstående passus om magtapparatet, der faldt mig for brystet. For du antager dermed, at en betydende del af embedsværket handler illoyalt, og det er da noget af en påstand.

Nu er "illoyalt" et stærkt ord som jeg ikke anvendte og som antyder bevidst og systematisk obstruktion.
Jeg forestiller mig derimod at loyaliteten overfor samfundet er blevet lidt udvandet og slap, konturerne er blevet noget udviskede og blødere.
For eksempel ville en partileder simpelthen være blevet skudt hvis han var vendt hjem i 44 efter at have stået på podiet i Berlin sammen med partitoppen, 45 år senere tog vi os ikke rigtig af det og vi risikerer endda at få ham som minister hvis vi ikke vågner op!
Afskaffelsen af tjenestemandssystemet og den tilknyttede stærke loyalitet overfor samfundet er et andet eksempel.

Pointen er at hvis man som den politiske venstrefløj ikke føler nogen videre loyalitet overfor sit land så har de også svært ved at kræve en sådan loyalitet af de der kommer udefra og slår sig ned her og derfor vil de vel aldrig kunne præsentere en troværdig indvandrerpolitik.

Jeg tror at der er et ønske blandt folk om at samfundets top og magtapparat udviser en noget større loyalitet overfor sit samfund end man har oplevet, og mon ikke man blandt andet skal se det nylige svenske valgresultat og det svenske socialdemokratis efterfølgende totale kollaps i det lys?


01. dec 2010 kl 11:23

Jens Haugaard

tja.

Jeg gentager lige igen det du skrev - og som var det jeg kommenterede på:


... Dertil kommer at en borgerlig regering har alle odds imod sig, når hele dens magtapparat er gennemsyret socialdemokratisk og det ser jeg som den egentlige årsag til at den offentlige sektor bare vokser og vokser på trods af at al fornuft siger at den burde beskæres hvis man ikke snart skal kvæle al privat aktivitet!

Jeg har set flere dele af det offentlige bureaukrati på tæt hold, og det er min helt klare overbevisning, at embedsmænd generelt set er loyale over for det fag, de virker inden for. Dernæst at de fungerer loyalt over for det system, de arbejder inden for - med det in mente, at de ikke handler ukritisk ud fra et sæt moralske værdier.

Det er naturligvis ikke udtryk for at det er de forhold, du finder alle steder - og at der ikke er problemer (fx har den nuværende regering reduceret åbenheden i forvaltningen). Og at det er noget, man kan tage for givet.

Men at hævde at den nuværende regering har alle odds imod sig qua et gennemsyret socialdemokratisk magtapparat tolker jeg i bedste fald som værende ude af trit med virkeligheden - og i værste fald som udtryk for noget anløbne autoritære ønsker!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.