Mobilselskaber i ulige kamp mod datavækst
Teleoperatørernes våben i kampen mod væksten i mængden af mobil datatrafik hedder wifi, LTE og femtoceller - og forretningsmodellen bliver formentlig flatrate-baseret.
Wifi og femtoceller
Femtoceller bliver stadigt billigere og kan som wifi bruges til at lede brugernes mobile datatrafik via en eksisterende internetopkobling. I modsætning til wifi fungerer en femtocelle som en del af mobilnettet og kan derfor bedre håndtere handover. For operatørerne kan det dog være problematisk, at de ikke ved, hvor en celle befinder sig.
Kilde: IT- og Telestyrelsen
Læs også
-
Electronica: Snart slut med fast betaling for datatrafik på mobilen
Læs mere om
Smartphones, 3G-dongles og snart også iPads stiller nye krav til de danske teleoperatørers mobilnet, som aldrig har skullet flytte større mængder data end tilfældet er i dag. Og mængderne ser kun ud til at vokse de kommende år i takt med, at folk får flere datakrævende smartphones og snart også multimediekonsumerende enheder som iPad.
Alle fire operatører arbejder da også konstant på at udbygge nettene for at sikre, at det ikke er deres selskab, som bliver oplevet som sløvt på datatrafikken, når kunderne i stigende grad går online med eksempelvis deres iPhone.
Det kommende LTE-net, der skulle være køreklart til den brede befolkning i løbet af et år til halvandet, kan ganske vist flytte flere bit billigere end det nuværende 3G-net. Det kommer utvivlsomt til at give net-kapaciteten et gevaldigt løft, men der er formentlig tale om en stakket frist set i lyset af den generelle udvikling i det mobile bredbåndsforbrug.
Det betyder, at operatørerne kan få om ikke andet så økonomisk gavn af at se sig om efter andre måder at overføre mobile data på som f.eks. wifi og femtoceller - en slags mobilmast til dagligstuen.
»Kapaciteten i de mobilnet, vi kender til i dag, er slet ikke indrettet til at håndtere data i de mængder, vi ser her,« siger teleekspert Torben Rune, direktør i Netplan.
Hovedproblemet med kapaciteten i mobilnettet er, at når brugerne kobler på internettet via en mobilmast, så er der tale om en delt ressource, hvor den samlede båndbredde samtidig kan være noget lavere end ved en fast forbindelse. Det vil sige, at hvis 50 brugere i et tænkt regnestykke er koblet på den samme 100 MBit/s LTE-mast, så vil hver bruger - såfremt de bruger data samtidig - kun få en maksimal (og teoretisk) båndbrede på 2 Mbit/s, til trods for den samlede kapacitet på 100 Mbit/s.
For at øge den enkelte brugers hastighed til nettet kunne en løsning være at sætte flere mobilsites op for derved at øge den tilgængelige kapacitet ved den enkelte mast - fordi der i sagens natur bliver færre brugere pr. mast. Så i stedet for en enkelt mast er der nu to 100 MBit/s LTE-master til deling mellem 50 brugere, hvilket giver 4 MBit/s til hver bruger. Og sådan kunne operatørerne blive ved, hvis de vel at mærke kan få lov at sætte masterne op.
Men i kølvandet på den taktik opstår der imidlertid en ny udfordring for operatørerne, da det bestemt ikke er gratis at udbygge og vedligeholde et mobilnet, eller for den sags skyld at anskaffe de radiolicenser, der skal til for at kunne benytte frekvensrummet. Eksempelvis kostede 3G-licenserne de fire operatører i Danmark omkring 1 mia. kr. stykket, mens Telia, TDC, 3 og Telenor sammenlagt har betalt lige over 1 mia. kr. for licenser i 2,5 GHz-båndet, der forventes at blive brugt til LTE-dækning i byområderne.
LTE-nettet giver på den ene side en større kapacitet pr. mast, fordi teknologien er nyere og dermed mere effektiv end det nuværende 3G-net. Men samtidig ligger der også en øget udgift i LTE, fordi operatørerne er nødt til at opgradere det eksisterende net og nogle steder opsætte flere mobil-sites for at sikre LTE-dækning ved 2,5 GHz-båndet. Det skyldes udbredelsesforholdene for radiobølgerne i frekvensområdet, hvor en tættere mastestruktur er nødvendig for at sikre dækning. Alt sammen koster det penge, som der i sidste ende kun er de datahungrende forbrugere til at betale.
En oplagt løsning kunne her være, at forbrugerne betalte et beløb for hver megabyte, der blev hentet via den mobile enhed. På den måde ville der være en direkte sammenhæng mellem belastning af nettet og forbruget, men den form for takststrukturer er forbrugerne ganske enkelt ikke interesserede i, påpeger Torben Rune.
Han mener tværtimod, at udviklingen går mod flatrate, altså en fast pris om måneden for frit forbrug, som forbrugerne kender i forvejen fra deres ADSL-opkoblinger og lignende.
»Det vil give sig selv, når vi kommer op i de lidt højere hastigheder med LTE-teknologien i løbet af et år til halvandet. Der vil kunderne selvfølgelig have en flatrate, de løber jo en risiko for at blive ruinerede, hvis de ikke får det,« siger han.
Hvis den prognose holder, og priskonkurrencen på de mobile bredbåndstjenester fortsætter, så kan teleselskaberne imidlertid vise sig at stå over for lidt af en økonomisk udfordring i forhold til at få betalt udbygningen af de forskellige mobilnet.
Teleekspert og professor ved Aalborg Universitet, Knud Erik Skouby, tror heller ikke, at forbrugerne vil være specielt interesserede i andet end flatrate-ordninger i forhold til datatrafikken.
»Teknologisk kan man godt følge med og dække det her - det er ikke et teknisk problem, det er et økonomisk problem,« siger han.
Direktør i TDC Operations Jess Julin Ibsen lægger ikke skjul på, at det foreløbigt har været en dyr omgang for operatørerne at investere i 3G-nettet, men han forventer, at LTE-nettet, der sammenlagt er en billigere nettype for operatørerne, vil være lettere at finansiere end det nuværende 3G-net - også selvom indtjeningen bliver baseret på flatrate-abonnementer.
»Der er en tendens i øjeblikket til, at det er flatrate-abonnementer, næsten alt hvad vi gør. Men man kan definere de flatrates på forskellige måder,« siger han.
En af måderne, som abonnementerne kan justeres på, er eksempelvis ved at sætte et loft på dataforbruget i løbet af en måned eller ved at skrue ned for hastigheden, hvis en bruger kommer over et vist antal gigabyte, forklarer Jess Julin Ibsen.
»Der er en meget stor andel af vores forbrugere, der vælger at købe til, når de rammer loftet. Så jeg vil sige, at basisabonnementerne i fremtiden givetvis bliver flatrate i en eller anden sammenhæng,« siger han.
Sideløbende med udbygningen af mobilnettet arbejder TDC også med løsninger, så brugeren bliver skiftet over på et wifi access point, når der bliver surfet fra mobilen inden for hjemmets fire vægge. Dermed bliver den mobile datatrafik ikke længere ledt over mobilmasterne med de delte ressourcer, men gennem en kablet forbindelse, hvor kapaciteten nærmest er uendeligt meget større.
»I og med at vi er store på fastnettet, så har vi jo en interesse i at bruge fastnettet til at aflaste med. Vi ser wifi som det primære for os,« siger Jess Julin Ibsen og tilføjer, at den primære grund til, at TDC arbejder med wifi-løsninger i øjeblikket, er at sikre, at brugerens terminal altid kobler sig på den bedst mulige forbindelse.
Men selvom wifi lige nu er noget, der bliver brugt for at sikre brugeren mest mulig båndbredde, så kan den trådløse teknologi om ikke så mange år vise sig at være en nødvendighed, hvis mobilnettene ellers skal fungere.
Teknisk direktør ved Telenor Lars Rude Andersen ser også wifi som oplagt til aflastning af den mobile datatrafiik.
Han fortæller, at Telenor har lavet en prognose, der viser, at selv LTE-net i løbet af en årrække ikke længere vil kunne understøtte mængden af mobil datatrafik. Telenor har regnet på den gennemsnitlige vækst i størrelsen af en hjemmeside og taget højde for, at de store internationale hjemmesider forsøger at tilpasse sig størrelsesmæssigt, så de stadig kan tilgås fra lande, hvor båndbredderne endnu ikke er så store.
»Så vil vi se, at vi løber tør for kapacitet på et tidspunkt i løbet af 7-12 år alt afhængig af, hvordan man regner. Og der vil man være afhængig af en anden måde at lave forbindelsen på, enten med wifi eller femtoceller,« siger han og understreger, at den præcise tidshorisont forskyder selv ved ganske små afvigelser i input-parametrene, så derfor er usikkerheden stor.
Femtoceller er en slags mobilmaster til indendørs brug, som flere af de danske teleoperatører eksperimenterer med til brug ved arbejdspladser og institutioner. I første omgang har det som sådan ikke noget at gøre med netaflastning, men derimod skal cellerne sikre bedre indendørsdækning i forhold til blandt andet LTE, som ved en frekvens på 2,5 GHz vil have svært ved at trænge ind i bygninger.
Teknologien er dog stadig relativt ny og ingen af de tre danske operatører, som Ingeniøren har været i kontakt med, har planer om femtoceller i private hjem lige foreløbig. Cellerne ville ellers på samme måde som wifi access points kunne aflaste mobilnettet og route kald og data over en kablet dataforbindelse.
»Vi tror ikke på en forretningsmodel, hvor private er interesserede i at betale ekstra for at få en femtocelle med hjem,« siger Jess Julin Ibsen med henvisning til, at flere forbrugere jo allerede har et wifi access point.






