Metroselskabet roder tingene sammen, når selskabet påstår, at Cityringens tre milliarder kroner store overpris er finansieret af lavere renteudgifter:

»Rentegevinsten er uden forbindelse til den opståede overpris på næsten samme beløb,« fastslår professor Bjarne Astrup Jensen, Institut for Finansiering på CBS.

I tirsdags indrømmede Metroselskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen, at prisen på Cityringen, der er budgetteret til 18 milliarder kroner, i stedet for kommer til at koste 21,3 milliarder kroner.

Overprisen er opstået, inden tunnelboremaskinerne overhovedet er bestilt, fordi buddene fra entreprenørkonsortier og leverandører af metromateriel oversteg bygherrens forventninger.

Men overprisen kommer ikke til at belaste skatteborgerne, fordi den finansieres ved, at selskabet har fået en fast, lav rentebetaling, så renteudgifterne bliver knapt tre milliarder kroner lavere, forklarede direktøren.

Den forklaring er Bjarne Astrup Jensen ikke enig i:

»Det er noget vrøvl. Hvis selskabet er i stand til at få et lån, som sparer selskabet for tre milliarder kroner, skulle det jo komme kunderne til gode i form af lavere billetpriser eller bidrage til, at der kunne laves bedre kvalitet og bedre vedligeholdelse,« siger han.

Besparelserne skal ikke komme som svar på en underbudgettering, mener professoren:

»At man kan opnå gunstige lånevilkår er ikke et argument for, at skatteborgerne eller brugerne ikke kommer til at betale. Det er jo logik,« siger Bjarne Astrup Jensen.

Cityringsprojektet er offentligt ejet, af staten og af Københavns og Frederiksberg kommuner. Det er staten, der garanterer for lånet, der siden skal betales tilbage af metroens brugere. Dermed er det skatteborgerne, der garanterer for lånet.

»Skatteyderne yder faktisk en garanti for lånet, og den er selvfølgelig noget værd, hvis man skal sammenligne med de vilkår, som låntagere uden en sådan garanti bliver stillet overfor,« forklarer Bjarne Astrup Jensen.

»Hvis der er en risiko, er der nogen, der skal bære den. Og i sidste instans er der kun enten skatteyderne eller brugerne, der kan blive afkrævet højere afgifter. Der er ikke andre steder at hente pengene,« fastslår Bjarne Astrup Jensen.