Fremtidens europæiske bilpark bliver elbiler i tre forskellige varianter: Batteridrevne elbiler, brændselscelledrevne elbiler og endelig plugin-hybridbiler. Og nogenlunde lige mange af hver slags.

Den traditionelle forbrændingsmotor er derimod næsten væk i 2050, som i denne sammenhæng er 'fremtiden'.

Det fremgår af en ny rapport, der også sætter prisskilt på den infrastruktur, der skal til for at holde de tre typer af biler kørende. Det vender vi tilbage til.

30 selskaber – der spænder fra 11 af verdens største bilproducenter over raffinaderier og energiselskaber til elektrolyse-producenter og en enkelt NGO – har bedt konsulentfirmaet McKinsey om at udarbejde en såkaldt fakta-baseret analyse af de bilteknologier, der kan være med til opfylde EU's mål om at reducere CO2-udslippet fra transportsektoren i 2050 med 95 procent.

Rapporten har analyseret flere scenarier og fundet frem til, at de tre nævnte teknologier både er miljøvenlige nok og teknologisk tilstrækkeligt udviklede til at kunne levere de 273 millioner biler, som man regner med skal køre rundt i EU i 2050. Rapporten konkluderer også, at ingen af teknologierne kan klare opgaven alene.

Batteribil til korte ture
Mens batteri-elbilerne primært skal bruges i mindre køretøjer og til korte køreture – 120-150 kilometer, der er batteripakkens ydeevne og fordi batterierne er langsomme at lade op - så har brændselscelle-elbilen sin styrke og sin plads i større køretøjer, der skal køre længere ture – op til 600 kilometer. En optankning med brint tager så kun cirka fem minutter.

Plugin-hybridbilen har i princippet de samme fordele, men er afhængig af biobrændstoffer for at kunne nå ud over elbilens grænser. Og netop biomasse til biobrændstoffer kan der blive hård konkurrence om i 2050.

I det danske Partnerskab for Brint og Brændselsceller – som blandt andet tæller Topsøe Fuel Cells, Serenergy, IRD, Danfoss, Dantherm, H2Logic, Grundfos og Risø DTU - er man begejstret for rapporten:

»Vi er glade for, at så saglig en rapport som den her viser, at brændselsceller og brint skal spille en vigtig rolle i fremtidens transportsektor. Samtidig hæfter vi os ved, at rapporten peger på, at der ikke er nogen tekniske problemer forbundet med teknologien. Nu handler det primært om at kommercialisere og komme op i styktal,« siger direktør i Partnerskabet, Aksel Mortensgaard.

Bilfabrikker som Toyota, Nissan, Kia, Daimler GM har alle stor fokus på at færdigudvikle køretøjer til markedet

Gør op med myte
Aksel Mortensgaard forklarer, at rapporten er udarbejdet på den måde, at McKinsey – efter at have indsamlet data – har lukket for input og indblanding fra de 30 virksomheder, der har betalt for analysen.

Det er på den baggrund, at han vurderer, at rapporten både er nuanceret og neutral, når den beskriver de forskellige såkaldte drive-trains fremtid.

I rapporten har man også regnet på omkostningerne ved den nødvendige infrastruktur til forskellige teknologier, og her finder man, at en brint-infrastruktur er den billigste. Pris pr. bil i køretøjets levetid er 7.500–15.000 kroner – eller fem procent af den relativt dyre bils totale pris.

For en batteri-elbil regner man med en højere pris: Mellem 11.250 og 18.750 kroner pr. bil over hele bilens levetid. Det kaldes TCO, som står for 'total costs of ownership'.

Netop at få sat pris på infrastrukturen glæder Aksel Mortensgaard:

»Det har længe været en myte, at opbygning af en brint-infrastruktur er både dyrt og vanskeligt, og den myte punkterer analysen her,« siger han.

Milliardinvesteringer forude
Rapporten lægger ikke skjul på, at der er milliardstore start-investeringer forbundet med både udbredelse af køretøjerne og med at få etableret både lade- og brint-infrastruktur - næsten 800 milliarder kroner frem til 2020.

Ligeledes det er nødvendigt, at udbredelse af batteri- og brændselscelle-bilerne bliver støttet med skattemæssige incitamenter – som for eksempel afgiftsfritagelse – frem til 2030. Fra 2030 regner rapporten nemlig med, at de to slags elbiler så vil være konkurrencedygtige uden afgifter.

Konkret anbefaler rapporten, at EU begynder med at udforme en udrulningsplan for de tre slags elbiler og deres tilhørende infrastruktur i ét land, så man kan minimere risikoen for investorerne og får testet hele systemet igennem. Arbejdet skal begynde i 2015 og suppleres af demonstrationsprojekter i andre lande.

Næste skridt bliver så udbredelse til alle EU-lande – indledt med trinvis markedsintroduktion af de nye bilteknologier som opfølgning på demonstrationsprojekterne.

Ifølge Aksel Mortensgaard kunne Tyskland meget vel blive det land i verden og EU, hvor den første brint-infrastruktur i stor skala skal udrulles. En forretningsplan for en sådan udrulning er for tiden under udarbejdelse i Tyskland.