Det er jo fint

Hvilke kvinder vil så føde og opdrage børn i den blikdåse?
Der er nok nogen, så spørgsmålet skal nok lyde: hvilke bedstemødre vil med i blikdåsen?
Kultur er noget man lærer som barn.

Så hvilke bedstefædre vil med?

Mvh
Tine

Vores kultur.

Vi skal huske at hvis mennesker skal sprede sig så er det ikke nok at videresende vor DNA og få det til at overleve turen.
Forskellen på mennesker og dyr er 'kultur' altså software som videregives fra dem der skaber kulturen til deres børn. Går den tabt undervejs så bliver det en flok 'primater' der når frem, hvis teknikken vedbliver med at fungere.

Sci.Fi. utopi

Bortset fra det urealistiske i forehavendet, hvad skal 'vi' så derude, når 'vi' er mange hunderede eller tusinde generationer ude i fremtiden? Nemlig det antal år der går før disse planer (måske) kan realiseres (dog sandsynligvis aldrig).
Find dog noget fornuftigt at beskæftige dig med.

Kolonialisering

Måske det er værd at overveje hvem der skal rejse derud? Sci-fi forstiller sig gerne pragteksemplarer at den menneskelige race, men måske man skulle kikke på historien og se hvem der kolonialisedere de nye kontinenter for 3-400 år siden: straffefanger, fattiglemmer, ideologiske og religiøse fanatikere og folk på flugt fra dette og hint.

Hvorfor skulle det blive anderledes næste gang? Og er det værd at satse på denne slags individer til at repræsentere os?

Kan ingeniører tænke ud af boxen?

Kommentarerne her bekræfter mig desværre i fordommen om at ingeniører er nogle komforme, konservative og bagstræberiske væsener :-)
Al fremskridt er kommet af at nogen har tænkt en umulig tanke og forfulgt ideen.
Så istedet for at skyde fantastiske tanker ned med indlysende argumenter der vedrører den teknologi vi besidder idag, burde man her på bloggen hoppe med på ideen og bidrage med nogle innovative tanker.
Det vil gøre den en del sjovere at følge.

Hvis det er for vanskelig en øvelse for en træt ingeniørhjerne, kan man jo i mellemtiden stille sig et par spørgsmål omkring vores klode og den hast hvormed vi er i færd med at gøre den ubeboelig.

Hvordan vil det være at bo på jorden om 500-1000 år?
Vil man kunne forestille sig at der ville fremkomme nogle teknologiske landvindinger hvis man satsede på at erobre rummet?
Hvad er alternativet til at bebo andre planeter - uddøen?

'rum-feber',

Kære Steen,
Idag er en artikel i avisen.dk.
'Forskere vil lade astronauter dø i rummet',
egentlig noget Vi alle gør, når Vi smider overfrakken el. 'rumdragten'.
Der er faktisk mere at sige om dette, det er dog et helt andet perspektiv end raketbyggere opererer med. Men det vil Jeg vente med at komme nærmere ind på.
De bedste hilsner

Terraforming

Uanset hvor nemt det bliver at kolonisere fjerne planeter, det vil aldrig blive lige så nemt som at vedligeholde vores egen...

Re: Kan ingeniører tænke ud af boxen?

Til Steen:
Bliv endelig ved med at blogge om disse tanker og drømme. Det er dejligt befriende, men trist med de mange negative kommentarer.

Kommentarerne her bekræfter mig desværre i fordommen om at ingeniører er nogle komforme, konservative og bagstræberiske væsener :-)
Al fremskridt er kommet af at nogen har tænkt en umulig tanke og forfulgt ideen.
Så istedet for at skyde fantastiske tanker ned med indlysende argumenter der vedrører den teknologi vi besidder idag, burde man her på bloggen hoppe med på ideen og bidrage med nogle innovative tanker.
Det vil gøre den en del sjovere at følge.

Sc.Fi. utopi 2

Jesper Bruuns kommentar, at jeg burde finde andre blogs at læse hvis jeg ikke er enig med Steen Ejler Jørgensen, taler for sig selv.

Jeg er helt med på at fx USA´s måneprogram i 60'erne gav et stort afkast mht udvikling af ny teknik, ikke mindst computerteknologien. Og også med på at vi skal drømme og opfinde og tænke nyt.
Men er der nogen her der kan se for sig at vi kan komme til at flytte os gennem rummet med (næsten) lysets hastighed?
Ja, man skal aldrig sige aldrig, ved det godt, derfor skriver jeg også:
"...det antal år der går før disse planer (måske) kan realiseres (dog sandsynligvis aldrig)".
Derfor mener jeg at det er spild af tid at prøve at gøre en utopi til virkelighed ved at prøve at tale utopien frem.

Re: Sc.Fi. utopi 2

Ja, man skal aldrig sige aldrig, ved det godt, derfor skriver jeg også:
"...det antal år der går før disse planer (måske) kan realiseres (dog sandsynligvis aldrig)".
Derfor mener jeg at det er spild af tid at prøve at gøre en utopi til virkelighed ved at prøve at tale utopien frem.

Re: Sc.Fi. utopi 2

Jeg vil bakke Jørgen Esping op. Lige nu har verdens førende rummagt, USA, problemer med at sende folk til LEO. Og så tales der om at sende rumskibe på størrelse med Langeland til Alpha Centauri. Hva'ba?

To ting mere:
Hvem siger i øvrigt at vi bliver bedre og bedre til at rejse i rummet? I de sidste 40 år er der jo ikke sket meget. Prøv at gense "2001: A space Odessey" for at mærke stemningen fra dengang. Det kan være at det er blevet for dyrt og vi har glemt hvordan man gør?

Essensen af at være ingeniør synes jeg er at man kan udvikle noget der er på kanten af det mulige, måske endda skabe noget andre tror er umuligt. Men opgaven skal være indenfor det rimelige - hvis man stiller en ingeniør en umulig opgave, bruger han tiden til at surfe på internettet.

Og det er netop hvad jeg vil gøre. Adios.

Re: Kan ingeniører tænke ud af boxen?

@Jesper Bruun:

Bliv endelig ved med at blogge om disse tanker og drømme.

Det er dejligt befriende, men trist med de mange negative kommentarer.

Re: Sc.Fi. utopi 2

@Jørgen Esping:

Men er der nogen her der kan se for sig at vi kan komme til at flytte os gennem rummet med (næsten) lysets hastighed?

Derfor mener jeg at det er spild af tid at prøve at gøre en utopi til virkelighed ved at prøve at tale utopien frem.

Re: Sc.Fi. utopi 2

@Peter Lykke:

Og så tales der om at sende rumskibe på størrelse med Langeland til Alpha Centauri. Hva'ba?

Men opgaven skal være indenfor det rimelige - hvis man stiller en ingeniør en umulig opgave, bruger han tiden til at surfe på internettet.

......

et spørgsmål fra en klejnsmed .. hvis man tager et rumskib/hylster , og istedetfor alm traditionel motor der skubber på ydersiden , har en motor der skubber på indersiden af rumskibet , er det så stadig umuligt at få op nær lyshastighed ? jeg tænker på en anordning som "the govenor" sikkerhedsventil på gamle dampmaskiner , istedet for faste svingarme kunne de være flexible med lodder i enderne .. ville der ikk kunne dannes et konstant tryk i en positiv vinklet bue ? når rumskibet så har fået et lille skub , standser man anordningen og starter den , igen og igen .

det er et spørgsmål til de fysik kloge herinde :-)

Re: Sc.Fi. utopi 2

Vi er da heldigvis mange, der gerne vil drømme om det (tilsyneladende) umulige, medens vi lever i den nuværende hverdag.

Er ion-motorerne ikke det første mikroskopiske skridt frem mod nye muligheder?
Eller fotonsejl?
Osv.

Sc.Fi. utopi 3

Jo, jeg så godt illustrationen med et rumfartøj udstyret med blomstrende haver. Det er også hvad jeg vil kalde utopi.
Ok. De skal så rejse med hvad? Fotonsejl og ion-motor? I hvor mange år? 100.000? Hvor mange skal være med ombord? Hvor meget radioaktivt materiale skal de have med?
Noas Ark fremskrevet til fremtiden. Der er bare ingen duer der kan vise vej.
Det er sc. fi. Indrøm det. Sjovt? Ja! Men meget andet end det? Nej.

DNA kanon

Det er måske ikke usandsynligt, at man kan lave en DNA kanon, der accellererer og sender simple stykker DNA ud med enorm fart. Men det er sandsynligvis ikke nok, til at sætte liv på andre planeter.

Kræves små sattelitter, der er så store, at de har en radiosender der kan nå jorden, er væsentligt sværre. Mest realistisk, er måske kommunikation med laserlys, som rettes mod en sattelit tæt på jorden, hvorfra radiobølger bruges til jorden - og på samme måde, kan laserlys sendes mod sattelitten fra en sattelit i rummet. Spørgsmålet er, hvor små at sattelitterne kan gøres. At sende en rumfærge af sted, med en eller flere mennesker, til at rejse 4 lysår, tror jeg er usandsynligt. Det er måske også uinteressant, hvis der allerede findes liv på planeten. Er der intelligent liv, er mere interessant, at sende udstyr til dem, f.eks. kommunikationsudstyr, således vi kan kommunikere med dem, og hjælpe dem.

Re: Sc.Fi. utopi 3

Jo, jeg så godt illustrationen med et rumfartøj udstyret med blomstrende haver. Det er også hvad jeg vil kalde utopi.

Ok. De skal så rejse med hvad? Fotonsejl og ion-motor? I hvor mange år? 100.000? Hvor mange skal være med ombord? Hvor meget radioaktivt materiale skal de have med?

Noas Ark fremskrevet til fremtiden. Der er bare ingen duer der kan vise vej.

Det er sc. fi. Indrøm det. Sjovt? Ja! Men meget andet end det? Nej.

Re: Sc.Fi. utopi 3

Det er osse sådan jeg læser det.
Men har du prøvet at regne på det? Med en hastighed på 100.000km/t vil det tage ca. 50.000 år at nå til Alfa Centaurti, den stjerne der er nærmest os.

Re: Vores kultur.

Forskellen på mennesker og dyr er 'kultur' altså software som videregives fra dem der skaber kulturen til deres børn. Går den tabt undervejs så bliver det en flok 'primater' der når frem, hvis teknikken vedbliver med at fungere.

Re: Sc.Fi. utopi 3

Det er osse sådan jeg læser det.
Men har du prøvet at regne på det? Med en hastighed på 100.000km/t vil det tage ca. 50.000 år at nå til Alfa Centaurti, den stjerne der er nærmest os.

Re: Terraforming

Uanset hvor nemt det bliver at kolonisere fjerne planeter, det vil aldrig blive lige så nemt som at vedligeholde vores egen...

Re: Det er jo fint

Så hvilke bedstefædre vil med?

Red / Green / Blue Mars

Læs Red Mars trilogien af Kim Stanley Robinson. Den beskæftiger sig med både videnskab, sociologi og politik. Og det er helt sikkert god underholdning.

tanker ud af boxen

Extern fremdrift har slet ikke været berørt her.
Hvis man i L1 har en laserkanon drevet af atomkraft der belyser et foton sejl vil det være muligt at mangedoble accelerationen og dermed mindske rejse tiden.
Et habiat skib vil have en størrelse på mange gange Langeland.
Befolknings tallet skal være så stort at genepuljen ikke bliver ødelagt af indavl så vi skal måske op omkring 250.000 personer.
ud fra det tal der skal være det minimale antal kan der beregnes et areal der skal bruges, ikke kun til "opbevaring" men også til "aktivering" af befolkningen.
Skal der være gammeldags landbrug for at beskæftige befolkningen?
hvad skal tiden bruges til i de multimange år rejsen tager?
Læs evt:Rendezvous with Rama 40 km langt og 16km i diameter

Re: tanker ud af boxen

Du skal også ned i fart igen - det nytter ikke at nå frem hvis man fiser forbi med 0.1*lysets hastighed

Re: tanker ud af boxen

Opbremsningen kan vel foretages ved hjælp af planeternes tyngdefelter.
Måden brugtes til at øge hastigheden på mariner 9 sonden som lavede 2 eller 3 sol omløb inden den forlod vores solsystem. hvis man kan øge hastigheden på den måde kan man vel også sænke den.

......

et spørgsmål fra en klejnsmed .. hvis man tager et rumskib/hylster , og istedetfor alm traditionel motor der skubber på ydersiden , har en motor der skubber på indersiden af rumskibet , er det så stadig umuligt at få op nær lyshastighed ? jeg tænker på en anordning som "the govenor" sikkerhedsventil på gamle dampmaskiner , istedet for faste svingarme kunne de være flexible med lodder i enderne .. ville der ikk kunne dannes et konstant tryk i en positiv vinklet bue ? når rumskibet så har fået et lille skub , standser man anordningen og starter den , igen og igen .

det er et spørgsmål til de fysik kloge herinde :-)

Re: Vores kultur.

Forskellen på mennesker og dyr er 'kultur' altså software som videregives fra dem der skaber kulturen til deres børn. Går den tabt undervejs så bliver det en flok 'primater' der når frem, hvis teknikken vedbliver med at fungere.

Det er måske et at de meste interessante aspekter. Jeg tror ikke der er nogen grund til bekymring, nærmere tværtimod. Det vil være spændende at se hvordan kulturen vil udvikle i et sådant lukket miljø. Kulturen vil helt sikkert blive påvirket og udviklet, men ikke uddø. Det kan vi kun blive rigere af, og helt ærligt hvor godt syntes du vores nuværende kultur passer til at leve 6milliarder mennesker på den her planet? Hvad så i fremtiden når vi bliver 10miliarder?

Netop den høje koncentration af mennesker på et forholdsvis lille område vil frembringe Sociale, kulturelle og tekniske udvikling som vi helt sikkert kan lære meget af.

Re: ......

For mig at se er der én altoverskyggende grund til at begynde med en eller anden form for rumkolonialisering: Menneskehedes overlevelse.
Bare én større komet eller asteroide der rammer plet og så er det godnat for meneskeheden og alt hvad menneskelig kreativitet har fostret. Det synes jeg bare ville være enormt ærgerligt. Problemet med vores solsystem er vel at finde velegnede opholdssteder.


@Michael Ebbesen
Indre kræfter på systemet vil aldrig kunne bringe et rumskib fremad. Man skal skyde noget bagud for at komme fremad.
http://en.wikipedia.org/wiki/M...ntum

@Tommy Johansson
Mennesket har været nede på ca. 10k individer. En del mindre vil sandsynligvis kunne gøre det hvis man forhindre "uheldige" genetiske matches.
http://en.wikipedia.org/wiki/P...mans

Re: Vores kultur.

Det er måske et at de meste interessante aspekter. Jeg tror ikke der er nogen grund til bekymring, nærmere tværtimod. Det vil være spændende at se hvordan kulturen vil udvikle i et sådant lukket miljø

Ved Jorden at blive eller .....?

Det mest fornuftige er jo nok at blive her ved Jorden og lade os udvikle os sådan som vi vil komme til at gøre det i de næste mange tusind år.

Skulle det ske, at vi fik teknologi til at føre os frem til de nærmeste stjerner og om muligt en ny Jord, så kan jeg ikke se meningen i at søge efter en Jord 2.

Når mennesket har været lang tid undervejs i en art rumfartøj, hvor livet leves på måder vi kan have svært ved at fantasere os til, så vil det nok være utænkeligt, at menneskerne vil bosætte sig på en ny Jord, efter at have levet et liv i fredelige og trygge omgivelser og i fordragelighed, i et rumfartøj.

Det kan da godt være det ville være rart at komme ud og få strakt benene efter en rumtur, men ligefrem at skulle sige den trygge verden i rumfartøjet farvel, det tror jeg ikke noget rummenneske vil gøre.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Re: Det er jo fint

Svaret på hvordan vi kommer til andre stjerners planeter er måske her:

http://da.wikipedia.org/wiki/A...rive

Alcubierres ide fra forrige årtusind er endnu ikke tilbagevist. Men der er et par praktiske problemer, der lige skal løses. ;-)

Re: Ved Jorden at blive eller .....?

Et gennemgående spørgsmål i mange indlæg i denne tråd er "Hvorfor?". Her skulle man måske prøve at kaste et kort blik på historien. Hvorfor tog de første menesker til Amerika eller Australien - rejser der tog flere år, og hvor sandsynligheden for ikke at komme hjem igen var betydelig. Hvorfor bestige bjerge? Hvorfor dykke ned i Marianergraven? Hvorfor rejse til sydpolen? Hvorfor tage til månen?

Svaret er at mennesker er nysgerrige - det ligger meget dybt i os - det er denne kvalitet der mere end noget andet har bragt os dertil hvor vi er i dag. Så hvis det en dag bliver muligt at rejse til stjernerne, så vil nogen givetvis også gøre det (selv hvis der ikke kan tjenes nogen penge på det) - og det uanset om det så kan gøres på kort tid i rumskibe med "warpdrive", eller om det kræver multi-generationsskibe.

At det ikke er muligt at rejse til stjernerne i dag, betyder ikke at det så heller ikke vil være muligt i fremtiden. Naturligvs kan ingen garantere at det nogenside vil blive muligt - men HVIS det er muligt så opdager vi det i hvert tilfælde aldrig, hvis ikke nogen i det mindste leder efter en måde at gøre det på.

Endelig - som nævnt i et enkelt indlæg eller to herover - så er der ingen tvivl om at jorden på et tidspunkt vil blive ramt af en meteor eller komet som den der udslettede dinosauerne. Så ønsker vi at overleve på sigt, så bør vi alene af den grund sprede os til mere end en planet - om ikke andet så i hvert tilfælde i vores eget solsystem.

Kolonisering

Der er mange analogier til hvordan mennesket har bredt sig ud over kloden og til hvordan vi vi brede os ud i universet. Jeg hører til dem som mener at det vil være en logisk fortsættelse af vores tilstedeværelse på Jorden at forsøge at "kolonisere" rummet. Men at det skulle ske som en naturlig fortsættelse på at "mestre" solsystemet og "gå af sig selv - ganske gradvist" - som Steen Eiler skriver, synes mig at være en lam floskel som ikke forklarer noget som helst.

Vi kom på månen i 1969. Flot. Dengang troede de fleste nok at nu begyndte et større rejseri i solsystemet. Fakta er at det var en enlig svale og det kan tage lang tid før vi fortsætter, uanset fablen om at rejse til Mars.

Hvad motiverede måneturene? Politik? Økonomi? Forskning? Andet?

I mellemtiden har fokus været på ubemandede rejser - med stor succes. Motivet har været forskning. Et godt motiv. Det er selvfølgelig muligt at vi kommer til Mars, men spørgsmålet er om det har et fornuftigt formål - udover politik. Hvad kan man opnå ved at sende mennesker til Mars som man ikke kunne opnå vha ubemandede ture - til 1% af prisen? Næppe ret meget - og stadig mindre efterhånden som instrumentteknologien udvikles til stadig større kapacitet.

Men lad os springe og antage at vi ender med at "mestre" solsystemet og eventuelt anlægger nogle permanente baser hist og pist. Så skal vi videre til stjernerne. Handler det om kolonisering skal vi finde egnede levesteder. Ikke noget med at bo i trykkabiner - nu skal vi finde eller lave planeter med en biosfære hvor vi kan leve som på Jorden. Ellers er det da helt interessant. I første omgang er vi nødt til at rekognoscere vha ubemandede sonder. (man kan nok lave en grovsortering gennem studier af extrasolare planeter vha rumbaserede kæmpeteleskoper). Sonderne må være i stand til at operere helt selvstændigt idet hurtig kommunikation med Jorden vil være udelukket. Det kan kun lade sig gøre hvis sonderne er intelligente. De skal så finde planeter som enten kan gøres beboelige gennem podning med liv (ref terraforming af Venus gennem podning med alger) - eller alternativt - allerede har en biosfære som ligner vores så meget at vi uden videre kan flytte ind.

Under alle omstændighder er det er helt uoverskuelig langsommelig proces, man skal undersøge et rum med radius 10-50 lysår, hvor mange sonder skal man sende af sted, skal de af sted på engang eller vil man afvente resulatet af den første før man sender den næste, hvornår kan planeterne bebos osv. Der er ingen som helst grund til at tro at en fremtidig civilisation vil gide investere i den slags i når det tidligst vil kunne komme deres børne-børne-børne-børne-børne....børn til gode - hvis overhovedet.

Derfor - Van Neumann maskiner er løsningen. Transport af arvemasse (alle arter samt et bibliotek med al viden fra hjemplaneten) med intelligente selvreproducerende maskiner som opererer uafhængigt af Jorden, formerer sig (reproducerer sig selv) og gradvis spreder sig i hele galaksen og herfra videre. Og det passer fint med at uanset strategien for kolonisering kræves der kunstig intelligens. Det er nøglen til kolonisering. Spørgsmålet er om kunstig intelligens også er enden på mennesket som vi kender det.

Mvh Søren

Re: Kolonisering

Mit argument er at 'mennesket' er kultur/software. Noget som skal indlæres medens man vokser op. Mister vi dét, er der kun primaten Homo Sapiens tilbage og den er bare en abe.
Derfor må disse Van Neumann maskiner kunne opdrage kommende generationer i vores kultur. Man kan ikke bare skrotte vores kultur og regne med at noget andet er ligeså godt, stærkt og velfungerende.

Re: Kolonisering

Derfor må disse Van Neumann maskiner kunne opdrage kommende generationer i vores kultur.

Re: Kolonisering

...
Og et stjerneskib som ankommer med rigtige mennesker som har opholdt sig 10.000 - 100.000 tusind år i rummet er næppe specielt egnet til at videreføre den gamle kultur. Formentlig har de ikke engang overlevet - fysisk eller med forstanden i behold.

Mvh Søren

Re: Kolonisering

Ikke x tusing år, hvis Alcubierre drivet bliver muligt:

Bygning af generations skibe

Bygning af en struktur 30-40 km lang med en diameter på 10-20 km vil kræve et kvante spring i udviklingen af rumfart og materialer.
En rumelevator er nødvendig for at bringe de millioner af tons biologisk materiale op fra jorden til det indre af skibet.
Materialerne til skroget og fremdrifts enheden skal høstes i rummet , formodentlig i astroide bæltet, så et sådanne projekt kræver hele klodens samlede kræfter i en lang periode.

Re: Kolonisering

Og et stjerneskib som ankommer med rigtige mennesker som har opholdt sig 10.000 - 100.000 tusind år i rummet er næppe specielt egnet til at videreføre den gamle kultur. Formentlig har de ikke engang overlevet - fysisk eller med forstanden i behold.

Materialerne til skroget og fremdrifts enheden skal høstes i rummet , formodentlig i astroide bæltet, så et sådanne projekt kræver hele klodens samlede kræfter i en lang periode.

Re: Kolonisering

Så er det vel ikke meget anderledes end her på Jorden? Og hvorfor dog hige sig fast i at vi skal "bevare den gamle kultur"?

. . . bevare den gamle kultur !

Det fører nok for vidt i denne diskussion, men vi kan ikke bare smide vores kultur overbord. Tværtimod er vi nødt til at stå stærkere sammen om den.

Tanken om "vi er alle i samme båd" som motor for større fællesprojekter holder desværre ikke.
Begrebet "vi er alle i samme båd" fører snarere til noget der ligner "Cage-fighting".
Vi mennesker konkurrerer og man kan diskutere formålet med det (der er mange bud). Faktum er bare at vi konkurrerer helt indtil vores egen overlevelse.

Dannelsen af forbund ser ud til at være det relativt mest fredsskabende der findes. Ihvertfald indtil 1 forbund har vundet totalt (eller næsten totalt) så bryder systemet sammen igen med dannelsen af mange mindre forbund, som igen medfører relativt fred (relativt fred i forhold til 'ingen forbund').

Det korte og det lange er at jeg mener at Stjerneskibe muligtvis må have en form for 'computerstyret hukommelse' som regulerer menneskers adfærd i sådan et begrænset system. Vi kan sikkert ikke leve sammen i sådan en begrænset verden i flere generationer. Det er desværre også noget farligt noget at rode med . . . jeg ville nødigt styres af sådan éen!

Hovsa!

Nu endte I vist i Science Fiction igen...

:))

Re: Hovsa!

Nu endte I vist i Science Fiction igen...



:))

Re: Kolonisering

Ikke x tusing år, hvis Alcubierre drivet bliver muligt:

Det er da en mulighed, men yderst spekulativt (mere herom på: http://en.wikipedia.org/wiki/A...e.). I det hele taget må man forvente at der kan ske radikale teknologiske udviklinger - som f.eks. kunstig intelligens - som vil forårsage diskontinuiteter i menneskets udvikling. Og uden dem vil vi helt sikkert ikke befolke universet.

Mvh Søren

Re: Hovsa!

Nu endte I vist i Science Fiction igen...

:))

Re: Hovsa!

Selvom om der kan frigøres store mængder energi og impuls med stof+antistof:
http://da.wikipedia.org/wiki/A...k%29

vil et Alcubierre drive være mange størrelsesordener mere effektiv end en stof+antistof raketmotor !

Re: Hovsa!

Mennesker skal være så kort tid som muligt udenfor en egnet planet atmosfære grundet farlig stråling i det interplanetariske rum.

June 11 2003, Super spaceships not far out:
http://www.iol.co.za/scitech/t...7808
Citat: "...
Meteoroids aren't the only hazard; space is filled with radiation, too. Spaceships in low-Earth orbit are substantially protected by our planet's magnetic field, which forms a safe bubble about 50 000km wide centred on Earth.
Beyond that distance, however, solar flares and cosmic rays pose a threat to space travellers.
...
"It turns out that the worst materials you can use for shielding against GCR [Galactic Cosmic Ray] are metals," Bushnell notes. When a galactic cosmic ray hits a metallic atom, it can shatter the atom's nucleus -a process akin to the fission that occurs in nuclear power plants. The secondary radiation produced by these collisions can be worse than the GCR the metal was meant to shield.
...
Earth's surface is mostly safe from cosmic radiation, but other planets are not so lucky.
..."

Re: Hovsa!

Da metal ikke er godt, vil man lave rumskibe af plast i stedet:

NASA, Plastic Spaceships.
A "designer material" derived from plastic could help protect astronauts on their way to Mars:
http://science.nasa.gov/scienc...ips/
Citat: "...
August 25, 2005: After reading this article, you might never look at trash bags the same way again.
...
Most household trash bags are made of a polymer called polyethylene. Variants of that molecule turn out to be excellent at shielding the most dangerous forms of space radiation.
[ Læs: polyætylen gør ikke strålingen værre, men beskytter ikke mod strålingen ! ]
...
Protecting astronauts from deep-space radiation is a major unsolved problem.
..."

Visse mikrober klarer sig fint i rummet:
http://da.wikipedia.org/wiki/U...mdyr

f.eks.:

Mikrober kan overleve rumtur:
http://ing.dk/artikel/34569

Glenn

Tak for de fine links, men nogle gange, for din egen skyld, er det altså en bedre idé at give et resume, istedet for blot at copy-paste teksten ind. Man orker ikke at læse dine poster, idet de virker alt for rodede.
Blot et lille hint, nu skal jeg nok holde mund igen :)

Re: Kolonisering

Einstein relativitetsteori har også været spekulativ.

Jord DNA-eksport

Einstein relativitetsteori har også været spekulativ.

Og...?

Jeg afviser ikke dit Alcubierre drive - det har jeg slet ikke forudsætninger for. I denne diskussion må vi kunne overveje forskellige muligheder og blandt dem er måske dit drive. OK. Men hvis vi med vor nuværende viden skal bedømme de bedste muligheder for at kolonisere rummet, så ligger det en del mere ligefor at kigge på Van neumann konceptet (transport af genetiske koder i stedet for levende væsener kombineret med kunstig intelligens og selvreplikerende maskiner) - som ikke involverer udvikling af YDERST SPEKULATIVE TEKNOLOGIER men sandsynligvis kan realiseres på grundlag af videreudvikling af eksisterende teknologi - måske om 100 år eller så.

Mvh Søren

Re: Jord DNA-eksport

...
Muligvis kan højerestående liv gensplejses ind i sejlivede rumdyr - og senere ved "en fejl" popper det højerestående liv frem. Se "Junk-dna" kilderne. Læs også Biota-siden.
...

Gravity-assist-historie

I øvrigt var konservatisme i datidens NASA JPL, lige ved at forhindre Gravity-assist-anvendelsen!:

gravityassist.com: The Creation of a new Theory of Space Travel -- Gravity Propelled Space Travel:
http://www.gravityassist.com/#...9951
Citat: "...
When Minovitch presented it to JPL in the form of 47 page technical paper dated August 23, 1961, it was dismissed by the head of JPL’s Trajectory Group as impossible
...
How could a young graduate student in mathematics and physics who never studied the problem of space propulsion, space travel or astrodynamics before the summer of 1961 ever invent a completely new theory of space travel
..."

Og Gravity assist bliver og er blevet brugt!

( fra http://da.wikipedia.org/wiki/G...sist )

NASA: JPL:
http://da.wikipedia.org/wiki/J...tory

Re: Jord DNA-eksport

...
Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv. Med rumsonder sendes diverse mikrober og andre sejlivede organismer ud til de yderste småplaneter - også kaldet asteroider - i Kuiperbæltet.
...

Himmellegemer på gennemrejse

Formentlig er Oortskyen kun en lille del af den mælkevejens interstellare losseplads, hvor affaldet (småplaneter, kometer, små sorte huller og neutronstjerner) kan tomle den (Gravity assist) mellem solsystemerne.

http://da.wikipedia.org/wiki/N...erne
Citat: "...
[Et eksempel på en Neutronstjerne på interstellar gennemrejse "tæt på jorden": ]
Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden.
..."

Re: Jord DNA-eksport

Glemte disse links:

Sejlivede rumdyr:
http://da.wikipedia.org/wiki/U...mdyr

F.eks. kilder:

The Swedish Research Council (2009, November 12). New Explanation For Nature's Hardiest Life Form. ScienceDaily. Retrieved November 15, 2009:
http://www.sciencedaily.com/re....htm
Citat: "...
In this form the bacteria can survive for hundreds, perhaps millions, of years in a dormant state and, what's more, endure drought, extreme temperatures, radiation, and toxins that would quickly knock out unprotected bacteria
...
[mikrobe] spores can survive temperatures up to 150 degrees centigrade
..."


30. oktober 2000, Ing.dk: Mikrober kan overleve rumtur
Liv har muligvis bredt sig fra planet til planet via meteorer.
http://ing.dk/artikel/34569
Citat: "...
indersiden af meteoren ikke har været opvarmet til mere end højst 40 grader. Det betyder, at det godt kan lade sig gøre for mikrober at overleve en rejse gennem rummet
...
Iagttagelser af satellitter viser for eksempel, at bakterier og svampe godt kan leve i rummet i mindst fem år
..."

Magnet felts beskyttelse

Hvorfor ikke lave et magnetfelt som beskytter et koloniskib?
En metalcylinder der gøres magnetisk vil danne et felt!! spørgsmålet er blot hvor stærkt skal feltet være
Hvis der skal udtænkes løsninger er vi nød til at udføre eksperimenter i stor skala over flere generationer her på jorden. både hvad angår habiatet levedygtighed og energi forbrug samt for at finde den kulturelle og sociale bedste sammensætning af både landskab, befolknings sammensætning og uddannelse

Re: Jord DNA-eksport

Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv.

Re: Jord DNA-eksport

Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv.

Du vil lave interstellar transport af bakterier? Hvorfor dog?

Mvh Søren

Re: Jord DNA-eksport

Måske inklusiv menneske-DNA? Med lidt hjælp fra "Darwin" dukker mennesker frem af DNAet?

Men kan vel formode at fremtidens mennesker kun vil investere tid og kræfter i at bygge interstellare rumskibe hvis de på en eller måde kan få noget ud af det. Med dit forslag får de jo intet ud af det - ikke engang feed back fra "kolonisterne".

mvh Søren

Scifi igår virkelighed idag.

Det er da en spøjs tilgang mange har her til tanken...
Først skal månen og evt Mars/Venus have kolonier og fabrikker til råvare udvinding.
Derefter større (prototyper) rum kolonier i kredsløb om jorden.
I dette scenarie VIL de nødvendige teknologier blive udviklet/rafineret.
Og hvem ved hvilke nye ting der kommer, fryse teknologi så kun et lille hold besætningsmedlemmer, på skift, skal være på vagt adgangen, eller andre spændende ting.
TÆNK POSITIVT

Fremskridt

Selvfølgelig kommer vi til at rejse til de nærmeste stjerner indenfor de næste 1.000 år. Mennesket er (heldigivs) alt for nysgerrigt til at det ikke vil se hvad der er på den anden side af bakken. Den svære del var at tage det første skridt til månen. Derfra kommer det til at gå slag i slag de næste årtier/århundreder efterhånden som organisationer/virksomheder ser en ide i at udvikle/udnytte de nærmeste planeter.

Jeg er ligeledes helt enig i at man ikke vil satse på at opbygge kolonier bare ved at skyde noget DNA ud og lade det klare sig selv. Der skal være en gevinst i det for dem som er på jorden. Det med at skyde noget DNA er det jo lige før man allerede har gjort med Voyager-sonderne.

Fantaster

Til Søren Fosberg og andre 'realister' (mig selv inklusive):
Det er ved at gå op for mig at denne tråd ikke drejer som om andet, end at Star Treck-nørder og andre sci. fi.-drømmere kan have et chat-rum hvor de kan fantasere sammen.
Det skal de have lov til at have - selvfølgelig.
Men er Ing.dk det rette forum?

Re: Fremskridt

Mennesket er (heldigivs) alt for nysgerrigt til at det ikke vil se hvad der er på den anden side af bakken. Den svære del var at tage det første skridt til månen.

Re: Fantaster

Ja og nej.
Det kunne jo være at der dukkede et guldkorn op som ikke har været set før.
Hvis der ikke er mennesker der tør og vil tænke ud af boxen havde vi stadig siddet i hulen og frosset.
Dette fora er da trods alt læst og kommenteret af mennesker uden sølvpapirshatte 8))

Re: Fantaster

Det kunne jo være at der dukkede et guldkorn op som ikke har været set før.

Re: Hovsa!

...
Protecting astronauts from deep-space radiation is a major unsolved problem.
..."

Re: Hovsa!

a major unsolved problem

Rumtur

En rumtur til fjerne egne byder på et utal af udfordringer.
Der er vist enighed om at det vil tage lang tid, men teoretikerne snakker om ormehuller (accelerativ tidsdilation) og speciel relativitetsteori. Om disse vil fungere som forudsagt, er bestemt ikke sikkert. Men lang tid vil det tage, og mange generationer vil skulle fødes undervejs og ikke have anden bestemmelse end at være et led i rejsen (hvad bliver de psykologiske forhold ombord - ingen kan sige det, kun gætte). Sygdomme/kriminalitet/konflikter m.m.m. En præst (fra Esbjerg) sagde engang: "Man kan dø af ensomhed".
Lægger vi alle udfordringerne sammen, bliver det en sikker selvmordsmission.
Det er ikke mere end 50 år siden at nogle sagde at man ikke kunne rejse til månen, men sammenligningen dur ikke - månen er ikke lændere væk end at man kunne se detaljer og næsten "røre" den, sådan syntes det at være ved at se i kikkerten. At se 4 lysår ud i rummet, ses kun en prik - og sige at vi måske kan have jordlignende planeter, er på et yderst tyndt grundlag. I vort eget solsystem byder planeter og måner stadig på endog meget store overraskelser - solsystemet er stadig ganske ukendt, ligesom havet er ganske uudforsket. Netop derfor er der plads til umådeholden fantaseren.

'sex i rummet',

I en frisk artikel i JP 'Forsker vil undersøge sex i rummet', fantaseres om evt. rejse til mars, 6-8 astronauter på 30 mdr's rejse t/r,
'good luck mr Probovski',

Bl.a forestiller En navngiven i art. at under de betingelser vil der opstå en helt ny art, ifm evt. fødsel, ak ja, sikken et fantasi-foster,

Re: Rumtur

..
men teoretikerne snakker om ormehuller (accelerativ tidsdilation) og speciel relativitetsteori.
[]
Men lang tid vil det tage
...

Re: Fremskridt

Mennesket er (heldigivs) alt for nysgerrigt til at det ikke vil se hvad der er på den anden side af bakken. Den svære del var at tage det første skridt til månen.

Så hvordan komme vi videre fra Månen. Noget tyder på at det nærmest går af sig selv - bare ved hjælp af lidt nysgerrighed? Hvorfor ikke bare nøjes med at dagdrømme?



Jeg siger med Jørgen at denne potentielt interessante debat ingen vegne kommer når man ikke gider overveje afstands- og tidsproblemerne og de teknologiske muligheder vi har indenfor rammerne af vort fysiske verdensbillede.



Jeg kunne iøvrigt godt tænke mig at få nogle kvalificerede bud på begrebet "kunstig intelligens".



Mvh Søren

ALLE arter har en overlevelsesstrategi

De som ikke har vil forsvinde og de med dårligste overlevelsesstragier er allerede forsvundet.

Det synes uafvendeligt at på et tidspunkt vil vor sol ødelægge alt liv på jorden. Menneskeheden har derfor 2 muligheder. Enten finde en teknik der kan hindre solen i at gøre dette, eller finde ud af hvordan menneskene emigrerer fra vort solsystem.

Så nemt er det, og begge dele vil kræve enormt lang tid at gennemføre, så det er et spørgsmål om rettidig omhu at forske i mulighederne allerede nu.

Re: Fremskridt

Selvfølgelig kommer vi til at rejse til de nærmeste stjerner indenfor de næste 1.000 år. Mennesket er (heldigivs) alt for nysgerrigt til at det ikke vil se hvad der er på den anden side af bakken. Den svære del var at tage det første skridt til månen. Derfra kommer det til at gå slag i slag de næste årtier/århundreder efterhånden som organisationer/virksomheder ser en ide i at udvikle/udnytte de nærmeste planeter.


.

Om det er Fremskridt

I mange tilfælde ved man ikke at der er gjort en stor opdagelse før mange år senere.
Det kan derfor heller ikke vides om "The Large Hadron Collider" giver store fremskridt, men vi er i et område vi ikke kender, og derfor heller ikke kan afgøre hvad betydningen kan blive.

Håbene er mange, heriblandt uendelig energi, og fremkommelige veje eller metoder til at rejse blandt stjernerne.

Så uanset hvad jeg mener om omkostningerne, så er der nok ikke anden vej til at udvise rettidig omhu, medmindre selvfølgeligt der kommer en ny Einstein der kan påvise nogle ukendte naturlove eller sammenhænge som kan muliggøre den risikospredning der vil være i at mennesket også bosætter sig i andre solsystemer.

Re: Fremskridt

Selvfølgelig kommer vi til at rejse til de nærmeste stjerner indenfor de næste 1.000 år. Mennesket er (heldigivs) alt for nysgerrigt til at det ikke vil se hvad der er på den anden side af bakken. Den svære del var at tage det første skridt til månen. Derfra kommer det til at gå slag i slag de næste årtier/århundreder efterhånden som organisationer/virksomheder ser en ide i at udvikle/udnytte de nærmeste planeter.




.

Helt åbenlyst var turen til månen IKKE det svære skridt ;o) - det løste vi allerede 66 år efter, at vi overhovedet lettede fra jorden for første gang ved egen kraft - siden er er stort set intet sket på det felt, der hedder transport af mennesker væk fra jordens overflade. Vi er IKKE kommet længere end til månen - faktisk er vi ikke en gang kommet tilbage dertil - verdens mest udbredte langdistancefly er stadig en 747'er (som også er fra slut 60'erne)



Så indtil nogle RADIKALT andre transportformer (som ikke er kompatible med naturlovene, som vi kender dem nu) kommer på banen, kommer vi ikke ud af solsystemet - MÅSKE kan en ekspedition til Mars realiseres med nuværende teknologier (og naturlove), men der stopper festen.



Jeg er overbevist om, at alle "optimisterne" ikke kan (eller vil) sætte sig ind i de afstande, der er til til de nærmeste nabostjerner.



Afstand til månen ~ 350.000 km ~ 1.2 lys sekund

Afstand til Alpha Centauri ~ 4.36 lysår ~ 115 millioner ture til månen ! ! !



-og så mangler vi lige at lande og opbygge en raketbase, så vi kan sende "svar" hjem" - og så er der vist ikke en gang en eneste potentiel landingsplads i det system - - -



mvh Flemming

Re: Fremskridt

Klaus Kristensen

Det tog os 5.000 år fra vi opfandt hjulet at komme til månen. Så ja, det var ret svært at komme derop og ikke nemt som du skriver.



Mit postulat er at der kommer til at gå under 5.000 år fra vi var på månen til vi er på Alpha Centauri. Her er fx et projekt hvor det vil tage 100 år at rejse til Alpha Centauri: http://en.wikipedia.org/wiki/P...shot . Med en eller anden form for dvale for de deltagende atronauter samt lidt yderligere teknologisk udvikling, så turen måske tager 50 år er vi ikke helt ved siden af at det er en mulighed. Og her et projekt der skulle gå til Bernards Stjerne på 50 år: http://en.wikipedia.org/wiki/P...alus



Grunden til at vi ikke er kommet længere teknologisk er ikke fordi det er umuligt, men fordi man ikke har ønsket at ofre midlerne på det.



Muligheder frem for begrænsninger.

Christopher Columbus

Han havde håbet om at kunne vende hjem, men han risikerede også at sejle ud over jordens kant og styrte i fortabelse.

Realisme

Ja, som teknologien var da projekterne blev udviklet er det selvmordsmissioner. Det var også mest for at demonstrere at teknologien til at flyve derud måske ikke er så langt fra hvad vi næsten kan i dag. Det er trods alt "kun" en faktor 5 hastigheden skal op med før det begynder at se realistisk ud. Udvikling af en eller anden form for hypersøvn vil nok også hjælpe gevaldigt.

Og ja, der skal selvfølgelig være en eller anden plan for at overleve på den planet man lander på (hvis der er en planet omkring Alpha Centauri). Man kunne forestille sig at man sendte nogle raketter i forvejen med noget udstyr, der forberedte ankomsten af atronauterne, så det hele ikke skal være i samme raket.

Ja selvfølgelig ligger det ud over hvad vi kan i dag, men det ligger ikke fuldstændig uden for hvad man kunne forestille sig. Tidsrejser, bevis på Guds eksistens, at mænd forstår kvinder og lignende ligger noget længere fra hvad jeg kan forestille mig bliver løst i min tid.

Fjeder

Expander hed den, og gav gode muskler. I den ene ende var den fastgjort til væg, og så var det bare med at trække løs: For stort træk og fjederen gik agurg og var ødelagt.
En lang rumrejse byder på store udfordringer, disse kan være så store at de ikke kan løses - at de overskrider grænsen for hvad der kan løses. Denne grænse er langt fra nået, når det gælder en lille tur til månen.
Man kunne lave en matematisk model for hvor langt vi kan rejse i rummet, inden vi når "fjedergrænsen", men modellen er ikke interessant fordi de variable vi taster ind i modellen er yderst usikre og vil give et misvisende resultat. Med udviklingen vil man som i længdespring, kunne forvente at rejse længere ud - men siden 1969 er vi ikke blevet vanvittig meget bedre til månerejser, så rejseudviklingen vil efterhånden minimere sig - ligesom længdespringeren ikke vil kunne forvente drømmespring som Bemanns spring i 68 (8,90 m), men må nøjes med rekorder på få cm eller måske mindre. Men eksakt hvor "den endelige" rekord lander kan vi ikke sige, lige så lidt som hvad rekordrejsen i rummet vil blive. Nok er det tidligt at spå, men 4,3 lysår bliver det ikke, lige så lidt som det længste spring med garanti vil lille under 1000 m. Her hjælper det ikke at vente på en udvikling, 1000 m er for meget, fjedergrænsen er overskredet. Men drømme kan vi jo altid, og forestille os et spring over 1000 m - eller kvad med et spring på 4,3 lysår.

Rekorder

Hvad er rekorden for største antal kørte km for en bil i løbet af bilens levetid? Er der en øvre grænse for det?

Der har været et utal af forudsigelser

EN meget klog EDB mand - ledeer af IBM - påstod omkring 1957 at hele verdens computerbehov ville være dækket med 5 styk af den store computer som IBM havde udviklet.

Et hveilket som helst skolebarn har i dag computere med en betydelig større kapacitet end nævnte IB computer, og de skal ikke bruge al Niagaras elektricitetsproduktion til hver computer.

Jeg vil postulere, at computerudviklingen fortsat er i den spæde begyndelse.

Havde man bruger tilsvarende "energi" på et hvilket som helst andet projekt, så vil verden se anderledes ud. Bedre eller ringere tør jeg ikke spå om.

Men IBM's direktør er bestemt ikke den eneste der er kommet med spådomme som vi griner af i dag. Selv Microsofts stifter og leder, Bill Gates, kunne ønske at holde kæft med tilbagevirkende kraft.

Bill Gates far mente at sønnen, Bill Gates, ville være bedre tjent med at læse jura og blive Højesteretssagfører som sin far. Jeg ved ikke om han blev glad over at sønnen ikke gjorde.

Vi er jo stadig i kravlegården

Teknologi er meget ny på jorden, særlig avanceret teknologi.
Fortsat udvikling vil afsløre nye måder at gøre tingene på.
Ser man f.eks. på Einstein-Rossen broen (hvor man bygger et kunstigt ormehul) er det måske vejen eller noget af den. På et eller andet tidspunkt vil den, eller andre teknologier vi ikke engang har tænkt over endnu, måske kunne reducere rejsetiden, til hvor som helst, til ingenting.
Den sure metode med at rejse 1 milliard lysår via gammeldags teknologi, er selvfølgelig værdiløs.

Re: Fremskridt

Afstands og tidsproblematikken er ikke noget alvorligt problem de første 50 år hvor vi kun er i stand til at bevæge os mellem de indre planeter. Ja, det er en lang rejse til Mars, men ikke uoverkommeligt.

Re: Vi er jo stadig i kravlegården

På et eller andet tidspunkt vil den, eller andre teknologier vi ikke engang har tænkt over endnu, måske kunne reducere rejsetiden, til hvor som helst, til ingenting.

Afstand og tid

- er ikke de eneste problemer i forsøget på at realisere et fantasiprojekt som at rejse til stjernerne.
Vel på alle fysikkens emner er der vanskeligheder: varme/el/accelerationer/bevægelser/tyngde m.m.m. og på alle områder må vi ty til fantasifulde løsninger eller løse påstande og bønner til Gud om "godt vejr". Og de fysiske teorier - holder de når det brænder på og det virkelig gælder?
De psysiske problemer unævnt, men, på ganske små opdagelses ekspeditioner på jorden har de spillet en alt for stor og sørgelig rolle.
Men man siger at hvad der er fantasi idag er virkelighed i morgen. Den holder bare ikke - strækkes fjederen for meget duer den ikke mere.
Det er virkeligheden. For længdespringeren når han aldrig de 1000 m, det bliver aldrig til virkelighed - fjederen er forlængst itu.

Radio, TV, Computere, Rumfart i år 1800

Hvem som helst der ville tro noget sådant var muligt, ville blive dømt som fantast.
Tilsvarende i dag hvor vi udelukker muligheder der måske, måske ikke, kan komme fordi vi med vore hidtidige teknik ikke kan,

INGEN kan garantere at der ikke opstår nye muligheder. Spørgsmålet er hvilke.

Selv den dygtigste spåmand kan ikke med sikkerhed forudsige fremtidige muligheder. Alligevel er der foranstående en flok debattører der postulerer at noget ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan de vide det.

Re: Radio, TV, Computere, Rumfart i år 1800

Alligevel er der foranstående en flok debattører der postulerer at noget ikke kan lade sig gøre. Hvordan kan de vide det.

Som "Fanden læser Bibel"

Det er alligevel tåbeligt på forhånd at udelukke fremtidige muligheder.

Hvis man på forhånd skal udelukke fremtidige muligheder fordi man med nuværende viden og teknik ikke magter problemet, så er alverdens forskningslaboratorier ganske overflødige.

Som eksempler vil jeg blot nævne dansk forskning i bioethanol og medicinske produkter, katalysatorer, forbedring af strukturen i solcellepaneler, vindmøller.

Altsammen ting og forhold som for få år siden ville blive anset for umulige.

Re: Vi er jo stadig i kravlegården

På et eller andet tidspunkt vil den, eller andre teknologier vi ikke engang har tænkt over endnu, måske kunne reducere rejsetiden, til hvor som helst, til ingenting.

Jo, men på den måde kan man jo eliminere alle problemer. Hvad med syvmilestøvler.

Man kan ikke løse problemerne ved at drømme dem væk. Det er også dybt uinteressant. Spørgsmålet er hvordan vi, på basis og udvikling af eksisterende viden, kan kolonisere rummet. Min påstand - som jeg ikke selv har fundet på men som forekommer mig at være en oplagt metode - er udbredelse af vore genetiske koder ved hjælp af selvreplikerende intelligente maskiner/rumskibe som poder egnede planeter med det genetiske materiale - inklusive mennesker.

Spørgsmålet er så om samme maskiner overhovedet ser en pointe i at opbygge biosfærer eller snarere vil bruge deres energi til at bygge mere maskinintelligens. Der er sågar nogen som forestiller sig at denne process (van Neumann maskiner) vil føre til at alt materiale i universet ultimativt vil blive brugt til at skabe intelligens.

Mvh Søren

Re: Som "Fanden læser Bibel"

Det er alligevel tåbeligt på forhånd at udelukke fremtidige muligheder.

Jeg kunne ønske mig 100 år

Min far sagde, at han var født 25 år for tidligt. Han ville nemlig gerne have oplevet udviklingen de kommende 25 år.

Ihukommende udviklingen de sidste 100 år, så kunne jeg ønske mig 100 år mere.

Re: Jeg kunne ønske mig 100 år

Min far sagde, at han var født 25 år for tidligt. Han ville nemlig gerne have oplevet udviklingen de kommende 25 år.



Ihukommende udviklingen de sidste 100 år, så kunne jeg ønske mig 100 år mere.

Hvem eller hvad er gået i stå

Kig selv og vurder mulighederne:
http://www.virgingalactic.com/...com/

Re: Hvem eller hvad er gået i stå

Kig selv og vurder mulighederne:

http://www.virgingalactic.com/...com/

Umulig

I sin historie har mennesket forestillet sig meget. Kun en ganske lille del af disse tanker er eller kan realiseres, resten kan ikke realiseres men firbliver drømme. Det er ofte ganske meget vanskeligt at omtætte en tanke til virkelighed.
Men er denne store rest ikke bare et spørgsmål om tid før det er realiseret?
Er det ikke bare et spørgsmål om tid før nogen i længdespring når ud på 1000 m? Eller et 100m løb afvikles i 0,0000001 sekund? Hvad der er umuligt i dag er muligt i morgen siger man jo.
Her må man skelne mellem muligheder og ikke-muligheder, men det er svært at se hvor de to skiller!

Mange ting var umulige

Da jeg var barn og ungt menneske stødte jeg på begrebet Science Fiction.

Det meste var fantasier og rent vrøvl. Andet var simpelthen umuligt. Det var derfor man kaldte det science fiction.

Blandt forfatterne var Isac Asimow og Arthur C. Clarke.

Der var mange andre, men disse to skrev om ting der var umulige, og alligevel har det vist sig at de var rimeligt realistiske. Det kunne vi bare ikke se dengang.

Kort sagt: Det var drømmerier

I dag er jeg ikke længere så skråsikker på hvad der er muligt og hvad der er umuligt.

Columbus' fodspor

Hundreder vil i Columbus' fodspor:
http://jp.dk/nyviden/article23....ece

500 har skrevet sig op til en envejsbillet til Mars.

Re: Mange ting var umulige

Blandt forfatterne var Isac Asimow og Arthur C. Clarke.

Re: Hovsa!

Selvom om der kan frigøres store mængder energi og impuls med stof+antistof:
http://da.wikipedia.org/wiki/A...k%29

vil et Alcubierre drive være mange størrelsesordener mere effektiv end en stof+antistof raketmotor !

For 50 år siden

Ville meget af det vi laver og omgiver os med i dag være den rene science fiction.
Dagens computere ville slet ikke kunne laves uden computere. Det gælder også meget andet af dagens teknik.

Jeg kan derfor ikke spå om hvad der faktisk er muligt om 20-30 år eller mere. I dag vil vi mene det er science fiction.

Dernæst er det en hver levende organismes hensigt, bevidst eller ej, at sørge for artens videreførsel. Selv orm og snegle har den trang, så hvorfor ikke mennesker. Forskellen er alene at mennesket ved at jordens levetid ikke er uendelig, og der kan være mange farer undervejs.

Så rent instinktivt vil mennesket søge mod rummet som den eneste mulighed - og alene ved at forsøge vil vi lære mere.

Jeg vil ikke påstå at mennesket udvandrer til rumjmet, men logisk synes det

Re: Jord DNA-eksport

Einstein relativitetsteori har også været spekulativ.

Og...?

Jeg afviser ikke dit Alcubierre drive - det har jeg slet ikke forudsætninger for. I denne diskussion må vi kunne overveje forskellige muligheder og blandt dem er måske dit drive. OK. Men hvis vi med vor nuværende viden skal bedømme de bedste muligheder for at kolonisere rummet, så ligger det en del mere ligefor at kigge på Van neumann konceptet (transport af genetiske koder i stedet for levende væsener kombineret med kunstig intelligens og selvreplikerende maskiner) - som ikke involverer udvikling af YDERST SPEKULATIVE TEKNOLOGIER men sandsynligvis kan realiseres på grundlag af videreudvikling af eksisterende teknologi - måske om 100 år eller så.

Mvh Søren

Hej Søren

Godt nytår.

Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv. Med rumsonder sendes diverse mikrober og andre sejlivede organismer ud til de yderste småplaneter - også kaldet asteroider - i Kuiperbæltet.

Muligvis kan højerestående liv gensplejses ind i sejlivede rumdyr - og senere ved "en fejl" popper det højerestående liv frem. Se "Junk-dna" kilderne. Læs også Biota-siden.

Der bores nogle (Svalbard Global Seed Vault)-huller i egnede småplaneter; så fyldes det frosne liv i - med startpakke (proteiner og diverse andre essentielle startstoffer).

Herefter sendes organismefrostposten i forskellige retninger med en påspændt ion-motor via gravity assist (interstellare og intergalaktiske Lagrange-punkter) til et bestemmelsessted.

Lidt ligesom en gigantisk flipperautomat/flipperspil. Men man har kun ét stød per organismefrostpost.

Bemærk vores solsystem er i udkanten af vores hjemgalakse Mælkevejen, så intergalaktisk gravity assist er nok realistisk?

Evt. kunne småplaneterne udstyres med solceller og senderbeacons, som kan findes af højerestående liv andre steder - hvis det findes.

Voyager 1 og Voyager 2 er udstyret med kobbergrammofonplader. Voyager 1 og Voyager 2 er begge på vej eller i det interstellare rum. Det er vel lidt optimistisk at sende kobbergrammofonplader?

Links:

* http://da.wikipedia.org/wiki/K...ltet

* http://da.wikipedia.org/wiki/B...i%29

* http://da.wikipedia.org/wiki/J...-dna Citat: "...Amoeba dubia mængdemæssigt indeholder mere end 200 gange så meget dna som menneskets genom"[3] [4]...."
** University of Rochester (2007, August 31). One Species' Entire Genome Discovered Inside Another's. ScienceDaily. Retrieved November 10, 2007: http://www.sciencedaily.com/re....htm Citat: "..."This study establishes the widespread occurrence and high frequency of a process that we would have dismissed as science fiction until just a few years ago," says W. Ford Doolittle, Canada Research Chair in Comparative Microbial Genomics at Dalhousie University, who is not connected to the study. "This is stunning evidence for increased frequency of gene transfer."..."This parasite has implanted itself inside the cells of 70 percent of the world's invertebrates, coevolving with them. And now, we've found at least one species where the parasite's entire or nearly entire genome has been absorbed and integrated into the host's. The host's genes actually hold the coding information for a completely separate species."..."

* http://da.wikipedia.org/wiki/S...ault

* http://da.wikipedia.org/wiki/G...sist

* http://da.wikipedia.org/wiki/L...unkt

* http://da.wikipedia.org/wiki/V...er_1

* http://da.wikipedia.org/wiki/V...er_2

* flipperautomat, flipperspil: http://en.wikipedia.org/wiki/P...ball

Re: Jord DNA-eksport

Når planeter kan futte rundt, kan småplaneter(=asteroider) og kometer også.

-

Vi må håbe at vi ikke generes af f.eks. en neutronstjerne:

Neutronstjerne:
http://da.wikipedia.org/wiki/N...erne
Citat: "...Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden..."

Re: Fantaster

Selvfølgelig skal indlæg af denne art findes i Ingeniøren.
Helt i stil med 'Danskernes Akademi' i fjernsyn skal der være steder, hvor de knap så højtuddannede i landet kan se/høre, hvad der foregår i de videnskabelige/knap så videnskabelige cirkler - og Ing.dk er dejlig lettilgængelig for menigmand.
Må ingeniører ikke være lidt fantaster engang imellem?
Var O'Neill ikke højtuddannet (jo!).
Jeg er selv en halvstuderet røver med hang til megen sci.fi læsning.

Re: Jord DNA-eksport

Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv. Med rumsonder sendes diverse mikrober og andre sejlivede organismer ud til de yderste småplaneter - også kaldet asteroider - i Kuiperbæltet.

Hvad skal vi derude ?

Svaret er: Artens overlevelse

Re: Jord DNA-eksport

Nu skal du høre min realistiske vision for udbredelse af jordisk liv. Med rumsonder sendes diverse mikrober og andre sejlivede organismer ud til de yderste småplaneter - også kaldet asteroider - i Kuiperbæltet.

Det er jo en version af pan-spermia teorien som du lægger frem. se http://www.panspermia.org/ eller:http://en.wikipedia.org/wiki/P...rmia

...
Noget i den stil ikke sandt?

Jeg synes ikke det er spor realistisk.
...

Re: Jord DNA-eksport

Nogen har sendt en voyager rumsonde afsted med en grammofonplade ;-)

Voyager Golden Record:
http://en.wikipedia.org/wiki/V...cord

Hvor stor er sandsynligheden lige for at den opdages - og afspilles af en anden intelligent art?

Re: Jord DNA-eksport

Hej Glenn, jeg har netop ikke skrevet at livs, livskim eller andet der kan initiere en udvikling af liv under de rette omstændigheder, ikke er mulig. Det er jo dette som er antagelsen i panspermia teorien - som vist på ingen måde er tilbagevist. Tværtimod synes visse former for liv at være i stand til at klare det tomme rum uden større problemer i længere tidsrum.

Men som sagt synes jeg ikke at kunne se fidusen i at sende den generiske kode for Jordens biosfære på må og få ud i rummet. Og under alle omstændigheder skulle vi da nok først finde ud af hvordan livet er opstået.

Re: Jord DNA-eksport

Hej Glenn - du vil sikkert finde dette interview interessant. Du vil bl.a. finde overvejelser om hvorvidt panspemia har sin årsag i bevidst - intelligent - spredning af liv i universet.

http://www.perceptions.couk.co...html

DNA er ikke godt nok

Det vil ikke hjælpe meget at vi bare sender noget DNA et eller andet sted hen. Der skal meget mere til, for eksempel al den viden vi har skulle gerne være en del af det at sende nogen eller noget meget langt væk, på en eller anden måde ville det vil også være rart at vide, hvis man selv var den der blev "sendt væk", at man kunne komme tilbage ved et tryk på en knap.

Bortset fra det, jeg er ret overbevist om at det kan lade sig gøre inden for nogle få hundrede år. Hvorfor? Tja, når forskerne engang finder ud af nogle få regler i fysikken, som for eksempel hvorfor er lysets hastighed lige det den er og ikke en anden - og ja det er der en helt konkret grund til, smuk og simpel og alligevel utilnærmelig for de fleste.