Det er svært at spå..

Noget er gået langsommere - andet hurtigere.

Man skal vist være mere end almindelig jubeloptimist for at tro at menneskeheden indenfor andet end geologisk tidsregning vil forlade jorden i større skarer.

Mvh Morten

Det er svært at spå..

Noget er gået langsommere - andet hurtigere.

Man skal vist være mere end almindelig jubeloptimist for at tro at menneskeheden indenfor andet end geologisk tidsregning vil forlade jorden i større skarer.

Mvh Morten

Re: Det er svært at spå..

Vi har vel 200 mio. år før jorden bliver slugt af den ekspanderende sol, så vi har vel en chance for at udvikle den fornødne teknologi inden... men det er vel tvivlsomt om vi kan kaldes homo sapiens til den tid.

Jeg foreslår homo stellaris.

I øvrigt velkommen til Sten. Jeg vil sige lidt forsinket tak for din kommentering under raketaffyringsforsøget i sommers. I gjorde et godt job der.

Jeg ser frem til at læse bloggen.

Re: Det er svært at spå..

Nogle gange kan jeg godt blive bange for, at nødvendigheden af at kolonisere rummet ikke går op for os, før det er for sent.

En ting er at bruge bemandede ekspeditioner til rumforskning. Det kan med nød og næppe lade sig gøre i solsystemet i Jordens omegn - medmindre vi kan komme op på helt andre hastigheder. Men kolonisere rummet! Hvad mener du? Mener du solsystemet eller andre systemer. Galaksen?

Mennesket er ikke bygget til rumrejser - det er vist uafviseligt. Selv hvis man kan nedkøle de rejsende er det et håbløst projekt at sende folk til nærmeste beboelige planet uden for solsystemet for derpå at vække dem og forvente at de skaber en "koloni" på en "jord-planet".

Jeg kender kun en strategi som synes anvendelig - van Neumann maskiner - altså robotrumskibe som dels er intelligente, dels kan reproducere sig selv og dels kan medbringe de genetiske koder for mennesket og alle andre organismer man kunne tænke sig at befolke galaksen med. Ideen er indgående beskrevet og diskuteret i f.eks. The Anthropic Cosmological Principle af Barrow, Tipler og Wheeler og mange andre steder. ex: http://en.wikipedia.org/wiki/S...raft

Jeg kan forstå at du vil slå et slag for bemandede rumflyvninger, men jeg håber du vil levne plads til en analyse af nytten ved at sende mennesker i stedet for instrumenter ud i rummet. Det er ikke oplagt at det tjener os bedst med bemandede flyvninger. Månen og måske Mars, men længere når vi næppe i en meget lang fremtid. Og i mellemtiden har vi måske fået intelligente computere og robotter.

Mvh Søren

PS - hvis der er UFOer vil jeg vædde på at de er bemandede med robotter.

PPS: Jeg er enig i at vores fremtidige eksistens på måske ikke så lang sigt afhænger af at vi kan befolke/kolonisere rummet. Men hvordan gør vi?

Ikke noget svar...

Steen, Jeg er selvfølgelig lige så ked af den lave fart som dig - og regarer som du ved ved at bygge raketter alt det jeg kan ude i en garage på Refshaleøen.

Jeg kan ikke se hvad der ellers er at gøre.

Derudover sætter jeg min lid til Space X, for jeg venter også stadigvæk på Hermes, der jo snart må blive færdig ( opgivet esa rumfærge )

Peter Madsen

Hastigheden

Altså nu lægger nogen herinde jo meget vægt på, at vi flyver meget langsom i dag. nu er en af grundende jo til det at vi ikke brugt nok penge på at udvikle hastigheden. Der har jo længe ikke rigtig være nogen grund til det... ingen vil jo betale for bemændet rumfart... selv om en bemændet rumfart vil give meget mere....vi har jo være meget fokuseret på mars... og ja vi har 1 måske to rover der oppe nu som har virke i flere år.... men hvad har de lave i den tid ? kørt et par kilo og tage nogen prøve.... folke har det med at glemme at disse rover jo ikke kan arbejde særlig længe ....plus at men ikke kan køre lang af gange før man må vente og se til man får billede tilbage ... før man kan bestemme sig til hvor man nu vl køre hen.... man kan jo have op til 22 minutter forsinkelse på ... og hvis man køre fast ... kan man jo ikke være gå hen og skubbe bag på .... sandheden er jo nok at selvom det er meget dyre at sende mennesker på mars ... så ville man nok kunne få meget mere ud af det....per $ i videnskab.....og hvis man så også fandt ud at at få de fleste af de ting kan havde bruge for fra mars... ja så kommer der jo en dag for det ikke koster meget mere end at have en videnskabsmand på jorden

Hastigheden 2

Derudover er der faktsik sket en del på hastighed siden ...især hvis man skal længere væk...ion motor kan jo flyve noget stærker... og der skal snart også¨teste en ny motor på ISS som man mener med tiden kan få os til mars på 7 uger i stedet for måneder

Re: Hastigheden 2

Du tænker på VASIMR, der ganske rigtigt kan accelerere i lang tid og dermed få et fartøj op i høj fart.

Men du glemmer at det kræver en temmelig stor energikilde, og det er vist lige så svært at udvikle som motoren selv.

Re: Det er svært at spå..

@Morten: Mit budskab er jo netop, at vi skal holde op med at tro, og begynde at foretage os noget aktivt, som f.eks. Copenhagen Suborbitals gør det.

@Peter Lykke: Tak for de pæne ord!

@Søren: Jeg mener, at vi i første omgang skal koncentrere os om solsystemet. Men også, at når først vi har koloniseret solsystemet, så kommer resten af galaksen nok af sig selv. Og det vil jeg gerne uddybe i et senere blogindlæg :-)

Jeg kan forstå at du vil slå et slag for bemandede rumflyvninger, men jeg håber du vil levne plads til en analyse af nytten ved at sende mennesker i stedet for instrumenter ud i rummet.

Nytten? Som Benjamin Franklin svarede, da han blev spurgt til hvad nytte den nys opfundne varmluftballon var: "Til hvad nytte er en nyfødt baby?"

Hv - ord.

Første indlæg i bloggen, og vi er allerede fremme ved kernen. Imponerende.
For mig at se skal man først finde brugelige svar på hv- ordene:

Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?
..osv.

Og som alle teknisk interesserede er du startet med "hvordan" og "hvornår". Det er meget forståeligt.

Må jeg foreslå at du starter med "hvorfor"? Hvorfor skal vi foretage bemandet rumflyvning? Og med "vi" mener jeg ikke Musk eller Madsen og von B, der mere eller mindre klarer sig selv og har deres egne grunde. "Vi" er naturligvis det offentlige, staten, almennyttige fonde og aktieselskaber. Kort sagt alle med adgang til midler, men som samtidig skal forsvare årsagerne til at de bruger samme midler på et bestemt formål.

Hvorfor skal der bruges penge som ellers kunne bruges på jorden?

Hvis der ikke er et ordentligt svar på "hvorfor", kan man efter min mening glemme alt om at besvare de øvrige hv - ord. Og et i øvrigt dårligt citat af Benjamin Franklin er simpelthen ikke nok til at overbevise et bestyrelsesmedlem eller en folketingsmand.

Så ud af busken. Hvad er dit "hvorfor"?

Ingen profit - endnu

Først vil jeg gerne sige tak for en spændende ny blog, for de af os, som ved at science fiction skal opsættes til science facts før det bliver rigtig sjovt.

Hvis man betragter den teknologiske udvikling generelt, må den siges at udvikle sig med en hastighed, hvor rumfarten slet ikke kan følge med, selv om den nyeste teknologi også skyldes rumstationen.

Og det skyldes ganske enkelt kun en ting. Den umiddelbart eneste profit der er at tjene ligger i turisme og det er ganske enkelt for lidt endnu.

Re: Ingen profit - endnu

Jamen det er jo netop min pointe. Der er ingen penge at hente i bemandet rumfart. I det mindste ikke endnu. Et amerikansk mundheld siger, at hvis du skal opbygge en lille formue i rumfart, skal du starte med en stor...

Og når jeg spørger om "hvorfor", så er det selvfølgelig fordi det hele koster penge. Nogen skal have en god grund til at punge ud. Og hvem skal så betale? Regeringer? Rigmænd? Lotto- penge?

Det ser ikke for godt ud med regeringsmidler i øjeblikket. Amerikanerne er f.eks ved at finde ud af, at de rent faktisk ikke har råd til NASA. ESA og Japan har nok at gøre med forsyningsflyvningerne til ISS - ESA var nok bukket under hvis ikke den franske regering så noget "gloire" i rumfart. Kina (og til dels Indien) har et rumprogram fordi det har store lande jo, og ikke fordi de har ambitioner. Så er der Rusland tilbage.

Rigmænd som "Lord Musk" er måske en mulighed. I USA var der omkring år 1900 en uformel kappestrid blandt millionærer om at donere den største kikkert til forskellige universiteter. Det var ret store beløb der kom i spil der. Der er faktisk mange dot-com'ere i branchen i dag.

Det eneste sted, hvor rumfart trives, har det godt og kan se en lys fremtid, er satellitbranchen. Ubemandet, selvfølgelig.

Re: Det er svært at spå..

Jeg mener, at vi i første omgang skal koncentrere os om solsystemet. Men også, at når først vi har koloniseret solsystemet, så kommer resten af galaksen nok af sig selv. Og det vil jeg gerne uddybe i et senere blogindlæg :-)

Det ser jeg i høj grad frem til.

Mvh Søren

Re: Hv - ord.

Hvorfor skal der bruges penge som ellers kunne bruges på jorden?

Det kan vidst ikke besvares i et blog indlæg. Jeg vil anbefale Kim Stanley Robinson's triologi Red Mars, Green mars og Blue mars.

Hvis vi altid spurgte hvorfor inden vi gik i gang var der intet der hed grundforskining. Så havde vi ikke haft elektrisitet, biler, rindende vand eller moderne landbrug. Vi ville ikke være i stand til at brødføde en befolkning på 16 miliarder, men børnedødeligheden og sygdomsepedimier ville nok sikre at det heller ikke var nødvendigt.

To ting har været i stand til at hive forsknings midler op af lommerne på regeringer i tidens løb. Krige of rumfart. Jeg ved godt hvad jeg foretrækker.

Re: Hv - ord.

Jeg synes godt om science fiction og vil da prøve at kigge på Mars trilogien på et tidspunkt, tak for anbefalingen. Det besvarer bare ikke spørgsmålet. Vi skal igennem en "investeringsfase", hvor vi afskriver en masse penge på et mål vi ikke rigtig kan beskrive, og så.. tadaa.. så finder vi et eller andet der får processen til at løbe af sig selv.

Og bemærk venligst, at det ikke er mig der skal overbevises, for jeg kan da sagtens se det fascinerende ved rumfart i al almindelighed. Nej, dem der skal overbevises, er dem med penge. Og hvordan gør vi så det?

Det du skal tænke på er, hvad der skal få pengemændene til at vælge at bruge pengene på rumfart frem for mere jordnærd "grundforskning" som fusionsenergi, CO2 begrænsning eller lignende.

Og der illustrerer din pointe med krig og rumfart som incitamenter for at udvikle. Et simpelt spørgsmål: Hvilke nye ting er kommet fra alle investeringerne i bemandet rumfart? Selv NASA har betydelige vanskeligheder ved at besvare dette spørgsmål, men forhåbentligt kommer der noget godt id af ISS.