Det er svært at spå..
Noget er gået langsommere - andet hurtigere.
Man skal vist være mere end almindelig jubeloptimist for at tro at menneskeheden indenfor andet end geologisk tidsregning vil forlade jorden i større skarer.
Mvh Morten
De første egentlige forestillinger om permanent bemandede bosættelser udenfor jorden, som ikke var skønlitterære, kan vel tilskrives Hermann Oberth, der i 1923 skrev bogen Die Rakete zu den Planetenräumen. Ideerne videreudvikledes især i 50’erne, og kulminerede vel med Wernher von Brauns Das Marsprojekt. Vi har næppe siden set magen til ”ud-af-kassen”-tænkning indenfor rumfarten.
Fremtidstroen var på sit højeste i 60’erne, mens vi ventede på månelandingerne. Siden da har rumfarten været genstand for et besynderligt fænomen: troen på, at ting sker helt automatisk.
Illustration fra magasinet Collier's, som i første halvdel af 50'erne bragte en artikelserie under ledelse af Wernher von Braun, om menneskets fremtid i rummet. En fremtid som her, mere end 50 år senere, stadig ikke er blevet til noget. (Grafik: Chesley Bonestell)
Alle synes at have været enige om, at efter Apollo-programmet var det kun et spørgsmål om ganske få år, før vi havde permanent bemandede baser på månens overflade. I løbet af 80’erne ville vi have den første bemandede rejse til Mars, og udbredt menneskelig tilstedeværelse i solsystemet omkring år 2000.
Sådan gik det som bekendt ikke. Men teknologioptimismen lod sig ikke sådan kue. I 80’erne hed det sig, at vi nok ville have en bemandet rejse til Mars i 90’erne. I 90’erne regnede man med, at det nok skete omkring 2010. I dag hører man stadig journalister oplyse, at det nok sker omkring 2050.
Har folk ikke opdaget, at ting ikke sker af sig selv? At hvis vi vil have bestemte ting til at ske i fremtiden, bliver vi nødt til at gøre noget i nutiden, der muliggør den udvikling? Åbenbart ikke.
I dag ser fremtiden for den bemandede rumfart mere utydelig ud end nogensinde siden 60’erne. Hvad er det, vi vil? Hvor skal vi hen?
Nogle gange kan jeg godt blive bange for, at nødvendigheden af at kolonisere rummet ikke går op for os, før det er for sent.
02. dec 2010 kl 20:09
Noget er gået langsommere - andet hurtigere.
Man skal vist være mere end almindelig jubeloptimist for at tro at menneskeheden indenfor andet end geologisk tidsregning vil forlade jorden i større skarer.
Mvh Morten
02. dec 2010 kl 20:09
Noget er gået langsommere - andet hurtigere.
Man skal vist være mere end almindelig jubeloptimist for at tro at menneskeheden indenfor andet end geologisk tidsregning vil forlade jorden i større skarer.
Mvh Morten
02. dec 2010 kl 21:51
Vi har vel 200 mio. år før jorden bliver slugt af den ekspanderende sol, så vi har vel en chance for at udvikle den fornødne teknologi inden... men det er vel tvivlsomt om vi kan kaldes homo sapiens til den tid.
Jeg foreslår homo stellaris.
I øvrigt velkommen til Sten. Jeg vil sige lidt forsinket tak for din kommentering under raketaffyringsforsøget i sommers. I gjorde et godt job der.
Jeg ser frem til at læse bloggen.
03. dec 2010 kl 00:05
Nogle gange kan jeg godt blive bange for, at nødvendigheden af at kolonisere rummet ikke går op for os, før det er for sent.
Steen, Jeg er selvfølgelig lige så ked af den lave fart som dig - og regarer som du ved ved at bygge raketter alt det jeg kan ude i en garage på Refshaleøen.
Jeg kan ikke se hvad der ellers er at gøre.
Derudover sætter jeg min lid til Space X, for jeg venter også stadigvæk på Hermes, der jo snart må blive færdig ( opgivet esa rumfærge )
Peter Madsen
03. dec 2010 kl 11:08
Altså nu lægger nogen herinde jo meget vægt på, at vi flyver meget langsom i dag. nu er en af grundende jo til det at vi ikke brugt nok penge på at udvikle hastigheden. Der har jo længe ikke rigtig være nogen grund til det... ingen vil jo betale for bemændet rumfart... selv om en bemændet rumfart vil give meget mere....vi har jo være meget fokuseret på mars... og ja vi har 1 måske to rover der oppe nu som har virke i flere år.... men hvad har de lave i den tid ? kørt et par kilo og tage nogen prøve.... folke har det med at glemme at disse rover jo ikke kan arbejde særlig længe ....plus at men ikke kan køre lang af gange før man må vente og se til man får billede tilbage ... før man kan bestemme sig til hvor man nu vl køre hen.... man kan jo have op til 22 minutter forsinkelse på ... og hvis man køre fast ... kan man jo ikke være gå hen og skubbe bag på .... sandheden er jo nok at selvom det er meget dyre at sende mennesker på mars ... så ville man nok kunne få meget mere ud af det....per $ i videnskab.....og hvis man så også fandt ud at at få de fleste af de ting kan havde bruge for fra mars... ja så kommer der jo en dag for det ikke koster meget mere end at have en videnskabsmand på jorden
03. dec 2010 kl 11:11
Derudover er der faktsik sket en del på hastighed siden ...især hvis man skal længere væk...ion motor kan jo flyve noget stærker... og der skal snart også¨teste en ny motor på ISS som man mener med tiden kan få os til mars på 7 uger i stedet for måneder
03. dec 2010 kl 17:27
Du tænker på VASIMR, der ganske rigtigt kan accelerere i lang tid og dermed få et fartøj op i høj fart.
Men du glemmer at det kræver en temmelig stor energikilde, og det er vist lige så svært at udvikle som motoren selv.
@Morten: Mit budskab er jo netop, at vi skal holde op med at tro, og begynde at foretage os noget aktivt, som f.eks. Copenhagen Suborbitals gør det.
@Peter Lykke: Tak for de pæne ord!
@Søren: Jeg mener, at vi i første omgang skal koncentrere os om solsystemet. Men også, at når først vi har koloniseret solsystemet, så kommer resten af galaksen nok af sig selv. Og det vil jeg gerne uddybe i et senere blogindlæg :-)
Jeg kan forstå at du vil slå et slag for bemandede rumflyvninger, men jeg håber du vil levne plads til en analyse af nytten ved at sende mennesker i stedet for instrumenter ud i rummet.
05. dec 2010 kl 12:49
Første indlæg i bloggen, og vi er allerede fremme ved kernen. Imponerende.
For mig at se skal man først finde brugelige svar på hv- ordene:
Hvad?
Hvorfor?
Hvordan?
Hvornår?
..osv.
Og som alle teknisk interesserede er du startet med "hvordan" og "hvornår". Det er meget forståeligt.
Må jeg foreslå at du starter med "hvorfor"? Hvorfor skal vi foretage bemandet rumflyvning? Og med "vi" mener jeg ikke Musk eller Madsen og von B, der mere eller mindre klarer sig selv og har deres egne grunde. "Vi" er naturligvis det offentlige, staten, almennyttige fonde og aktieselskaber. Kort sagt alle med adgang til midler, men som samtidig skal forsvare årsagerne til at de bruger samme midler på et bestemt formål.
Hvorfor skal der bruges penge som ellers kunne bruges på jorden?
Hvis der ikke er et ordentligt svar på "hvorfor", kan man efter min mening glemme alt om at besvare de øvrige hv - ord. Og et i øvrigt dårligt citat af Benjamin Franklin er simpelthen ikke nok til at overbevise et bestyrelsesmedlem eller en folketingsmand.
Så ud af busken. Hvad er dit "hvorfor"?
06. dec 2010 kl 18:41
Først vil jeg gerne sige tak for en spændende ny blog, for de af os, som ved at science fiction skal opsættes til science facts før det bliver rigtig sjovt.
Hvis man betragter den teknologiske udvikling generelt, må den siges at udvikle sig med en hastighed, hvor rumfarten slet ikke kan følge med, selv om den nyeste teknologi også skyldes rumstationen.
Og det skyldes ganske enkelt kun en ting. Den umiddelbart eneste profit der er at tjene ligger i turisme og det er ganske enkelt for lidt endnu.
06. dec 2010 kl 22:23
Jamen det er jo netop min pointe. Der er ingen penge at hente i bemandet rumfart. I det mindste ikke endnu. Et amerikansk mundheld siger, at hvis du skal opbygge en lille formue i rumfart, skal du starte med en stor...
Og når jeg spørger om "hvorfor", så er det selvfølgelig fordi det hele koster penge. Nogen skal have en god grund til at punge ud. Og hvem skal så betale? Regeringer? Rigmænd? Lotto- penge?
Det ser ikke for godt ud med regeringsmidler i øjeblikket. Amerikanerne er f.eks ved at finde ud af, at de rent faktisk ikke har råd til NASA. ESA og Japan har nok at gøre med forsyningsflyvningerne til ISS - ESA var nok bukket under hvis ikke den franske regering så noget "gloire" i rumfart. Kina (og til dels Indien) har et rumprogram fordi det har store lande jo, og ikke fordi de har ambitioner. Så er der Rusland tilbage.
Rigmænd som "Lord Musk" er måske en mulighed. I USA var der omkring år 1900 en uformel kappestrid blandt millionærer om at donere den største kikkert til forskellige universiteter. Det var ret store beløb der kom i spil der. Der er faktisk mange dot-com'ere i branchen i dag.
Det eneste sted, hvor rumfart trives, har det godt og kan se en lys fremtid, er satellitbranchen. Ubemandet, selvfølgelig.
06. dec 2010 kl 23:28
Jeg mener, at vi i første omgang skal koncentrere os om solsystemet. Men også, at når først vi har koloniseret solsystemet, så kommer resten af galaksen nok af sig selv. Og det vil jeg gerne uddybe i et senere blogindlæg :-)
07. dec 2010 kl 11:24
Hvorfor skal der bruges penge som ellers kunne bruges på jorden?
08. dec 2010 kl 12:48
Jeg synes godt om science fiction og vil da prøve at kigge på Mars trilogien på et tidspunkt, tak for anbefalingen. Det besvarer bare ikke spørgsmålet. Vi skal igennem en "investeringsfase", hvor vi afskriver en masse penge på et mål vi ikke rigtig kan beskrive, og så.. tadaa.. så finder vi et eller andet der får processen til at løbe af sig selv.
Og bemærk venligst, at det ikke er mig der skal overbevises, for jeg kan da sagtens se det fascinerende ved rumfart i al almindelighed. Nej, dem der skal overbevises, er dem med penge. Og hvordan gør vi så det?
Det du skal tænke på er, hvad der skal få pengemændene til at vælge at bruge pengene på rumfart frem for mere jordnærd "grundforskning" som fusionsenergi, CO2 begrænsning eller lignende.
Og der illustrerer din pointe med krig og rumfart som incitamenter for at udvikle. Et simpelt spørgsmål: Hvilke nye ting er kommet fra alle investeringerne i bemandet rumfart? Selv NASA har betydelige vanskeligheder ved at besvare dette spørgsmål, men forhåbentligt kommer der noget godt id af ISS.