Danmark med professionel bestyrelse

Af Poul-Henning Kamp,  mandag 22. nov 2010 kl. 22:37

Dengang Folketinget solgte TDC til en kapitalfond var argumenterne blandt andet at der skulle tages "nogle ubehagelige beslutninger" og det ville kapitalfondene være bedre til.

I butikken Danmark skal der også tages nogle ubehagelige beslutninger og derfor burde man måske overlade styringen til en udefrakommende professionel ledelse uden "emotionelle attachments" som det hedder på nudansk.

Faktisk er det helt præcist "emotionelle attachments" der står i vejen for alle former for fremdrift i landet for tiden og for at gøre det helt barokt er det en drømmehistorie der aldrig har existeret udenfor Nordisk Films studier man ikke kan give slip på.

Når man ser hvilke behov der fra alle sider råbes om og hvad landets styrelse gør som svar, minder det mere og mere om dengang man bad TDC sende et tilbud på en 64k linie til Internettet og modtog et tilbud på v22bis dial-up til Teledata "Fordi det var det produkt man anbefalede kunder med den slags behov."

Det tragiske af det hele var, at når man talte med den enkelte medarbejder i TDC dengang, kunne de allesammen godt se at det her holdt overhovedet ikke, men "firmaet havde taget den beslutning" og så blev det sådan.

Hvis det lyder logisk og rationelt, vil jeg også gerne sælge jer et stykke motorvej ovre i Vestjylland.

TDC understregede at Teledata sandelig også kunne tilgås med høj hastighed, "Helt op til 14.400 baud på faste firetrådskredsløb (APL)" og med samme foragt for realiteter er der folk i Vestjylland der tror at motorvejen vil styrke deres del af udkantsdanmark.

"Styrkelsen" bliver at børn og børnebørn kan køre på søndagskaffebesøg på alderdomshjemmet og være hjemme i Århus i god tid inden aftensmaden.

Og bygger vi en Kattegatforbindelse bliver Århus til en forstad til København: Hvorfor have et Århuskontor når man kan køre derover på en times tid fra hovedkontoret.

Men Uha, samtidig skal vi støtte og styrke "udkantsdanmark" for det er det der ligner Morten Korch filmene mest.

Når kapitalfondene har fået TDC solgt profitabelt på børsen, burde vi tilbyde dem det åndelige fallitbo Danmark til at billig pris, for der er "nogle ubehagelige beslutninger" der skal tages og den nuværende ledelse og de nuværende ejere magter det ikke.

phk



23. nov 2010 kl 00:40

Torben Nielsen

Bankerne

Bankpakke 1, bankpakke 2, Amagerbanken etc.

Professional bestyrelse?

/Torben.


23. nov 2010 kl 08:36

Niels B. Henriksen

Bestyrelsesvalg

Hvem skal udpege den professionelle bestyrelse.
Samfundsmæssige problemer kan jo ofte løses på flere måder, alt efter hvilke "bivirkninger" man er villig til at accepterer, så det er ikke ligegyldigt hvilke holdninger bestyrlesesmedlemmerne sidder med.

Selv tekniske løsninger på samme problem er ikke ens, hvis de foreslås af to forskellig firmaer.

Eller skal der være et bestyrelsesvalg ! og hvor er vi så.


23. nov 2010 kl 09:15

Lars Christoffersen

Udkants danmark?

Helt rigtigt. I det her lille land, hvor der ingen steder er over et par timers rejse tid til hovedstaden, kan man da ikke tale om "udkants Danmark" Hvad skulle de sige i Australien? Minder mig om en dag, hvor jeg sad i kø på vej til arbejde og kørte 10 km/timen. For at fordrive tiden hørte jeg P1, hvor der var interview med formanden for Fælleslisten. Han brokkede sig over at han, på vej til interviewet i Århus, var helt nede på 70 km i timen af og til, så der var et stort behov for en ny motorvej!
Så lang tid den slags klaphatte får indflydelse, er der ikke meget håb! Hele bundet skulle ha tages deres efterløn væk, så har de squ ikke tid til at gå og komme på den slags tåbeligheder!!!


23. nov 2010 kl 09:16

Eivind Triel

2 spor ... i én retning

Hej Poul-Henning

"Hvis det lyder logisk og rationelt, vil jeg også gerne sælge jer et stykke motorvej ovre i Vestjylland"

Sådan - kan vi få den helt til Thyborøn?

Egenligt kunne man gøre en hel del for langt mindre midler på vejstrækningen mellem Holstebro og Herning. Hvis man fjernede de 3 rundkørsler og lavede nogle mere hensigtsmæssige til- og afkørselsforhold på vejen, dels ved rundkørslerne og del andre steder, så kunne man hæve gennemsnitshastigheden betydeligt.

""Styrkelsen" bliver at børn og børnebørn kan køre på søndagskaffebesøg på alderdomshjemmet og være hjemme i Århus i god tid inden aftensmaden."

Dette er den primære grund til at placeringen af superhospitalet i Gødstrup er en fiasko. Med åbning af motorvejen gennem Silkeborg kan der pendles frem og tilbage fra Århus. Gad vide hvor meget af det lavere uddannede parsonale der også kommer til at pendle?

Med nogle veludstyrede lægeambulancer og fastsatte kriterier/evelueringer på ventetid fra 1. opkalde bliver det nok ikke de ekstra km fra Holstebro til Herning som tager livet af os.

-Eivind


23. nov 2010 kl 09:49

avatar

Torben Mogensen

Medievælde

Problemet i Danmark er, at vi ikke har demokrati, vi har medievælde. Vælgernes stemmer bliver stort set udelukkende bestemt af, hvilke sager, medierne tager op. Og det er oftest enkeltsager, så politikerne bruger alt for meget tid på enkeltsager i stedet for egentlig politik. Endvidere kan medierne godt lide vinklen "det er synd for ...", så uanset hvilket politisk forslag, der kommer op, så finder medierne nogen som det (måske) bliver synd for. De positive effekter af forslag bliver som regel mere diffuse ("det gavner Danmarks økonomi") og noget, som ikke påvirker enkeltpersoner drastisk.


23. nov 2010 kl 10:08

john jørgensen

Re: Medievælde

Problemet i Danmark er, at vi ikke har demokrati, vi har medievælde

Enig. Ret tragisk når medierne (de fleste) i bedste italienske spagettiwestern stil sidder i lommen på de politiske partier.

Hvor blev moral og faglig stolthed af, hos medier og politikere/embedsmænd.
Og hvor blir en vågen, ansvarlig og kritisk befolkning af?

Der er sgu da masser af muligheder for at finde en anden vinkel på tingene.
Gå på nettet, der er kloge hoveder, endda erhvervsledere og enkelte politikere der står selv. Sluk det forbandede TV, og fordyb dig.
Hvad er det for en fremtid, herunder en natur, vi er ved at levere til børnebørnene?


23. nov 2010 kl 10:20

Claus Andersen

P'ere

Jeg har længe haft en drøm om et korps af P-ingeniører - eller måske en ny og knap så omfattende uddannelse, der blev sat ind på konsulentbasis på alle mulige offentlige funktioner. De skulle selvfølgelig kunne 'overrule' ledelsen i en given afdeling, hvis disse begyndte at beskytte deres behagelige sovepude, eller havde personligt profillerende projekter som ikke har andet end symbolsk værdi.
Det er så utroligt hvad en omgang LEAN eller bare folk uden '"emotionelle attachments" kan udrette i det offentlige. Synes jeg har hørt flere historier om eks. sygehuse hvor bare P-skoleprojekter har udrettet store ting.
Jeg er selv M'er men jeg har stor respekt for P'ere og hvad de kan udrette.


23. nov 2010 kl 11:11

Christian Andersen

Re: Medievælde

Torben og John - Kan kun give Jer ret, , , Desværre. . . Samtidig vil nogle bare heller ikke indse den dystre fremtid vi går i møde. . .

Vi mangler kompetente politikkere og medier der ikke konstant hænger sig i pediteser og det i store hele "uinteressante" sager. . .

Claus - Er glad for at høre, du mener os P-ere skal overtage magten, hehe. . . Men du har ret, der er mange områder der kunne nyde godt af en optimeringsrunde og få nogle afdelinger skåret ind til benet. .


23. nov 2010 kl 11:20

avatar

Michael Deichmann

Estrup og provisorie tiden

P-H, det du efterlyser er en gentagelse af provisorie tiden!
Estrup og Højre vidste at der var nogle ubehagelige beslutninger at træffe og Venstre ville ikke være med.
Det handlede om forstærkningen af landets forsvar og Venstre ville udbygge forsvaret så hele landets areal kunne forsvares ordentligt (herunder altså også udkantsdanmark) mens Højre var klar over at det var ikke økonomisk muligt. Det ville kræve uoverstigelige investeringer i forsvarsanlæg og militært isenkram.
Da det "at the end of the day" handlede om at rigets hovedstad ikke måtte kunne erobres, satte Estrup Rigsdagen ud af spillet og indførte provisoriske finanslove, der finansierede opførelsen af Vestvolden og hele forsvarsværket omkring København. Det var Danmarkhistoriens største anlægsarbejde indtil Storebæltsbroen og blev gennemført nogenlunde efter tidsplanen - men ikke demokratisk besluttet.
De lærde diskuterer om det virkede - men man havde inviteret de europæiske hærledelser op at bese anlægget da det var færdigt, og man kan ikke afvise at grunden til at Danmark gik fri af 1. verdenskrig var, at tyskerne havde respekt for Vestvolden.


23. nov 2010 kl 11:29

Lars Juul

Åndeligt fallitbo

Når kapitalfondene har fået TDC solgt profitabelt på børsen, burde vi tilbyde dem det åndelige fallitbo Danmark til at billig pris

In other news: DF vil modregne SUen hvis nyuddannede formaster sig til at arbejde i udlandet indenfor de første 5 år siden eksamensbeviset. Win-win, så har de jo også bedre mulighed for at finde sig en raceren ægtefælle.

Man græmmes.

Hvorfor med fandens vold og magt holde på de uerfarne, når det i grunden først er *efter* de første 5 års erhvervserfaring at de fleste vidensarbejdere virkelig bidrager optimalt?

Danskere er jo i øvrigt hjemmefødninge i en sådan grad, at jeg har svært ved at tro hjemveen ikke indfinder sig efter nogle år....hvis DK ikke til den tid er blevet forkrøblet af at gå i de alt for små DF-sko


23. nov 2010 kl 11:36

Jakob Hull Havgaard

Re: P'ere

Nu ved jeg ikke lige hvad en P'er er, men burde det ikke være DJØFer der overtog alt styring her hjemme. De er jo trods alt uddannet til at planlægge, administrere og styre. De kunne evt få hjælp af konsulenter fra Kina, Burma og ligende steder. De er vant til at ignorere pøblen og dens uvaskede børn når der skal tages beslutninger.


23. nov 2010 kl 11:42

Ebbe Tranberg

Pointsystem

Hvorfor gå så langt som til Kina, når vi har en ekspert i værdiansættelse af mennesker siddende i Slagelse?

Se billedet øverst til venstre på siden.


23. nov 2010 kl 12:58

Hans Henrik Hansen

Solgte folketinget?


Dengang Folketinget solgte TDC til en kapitalfond var argumenterne...

- som jeg husker det, var det 'Ameritech/SBC/AT&T', der gennnem aktiesalg banede vejen for 'Nordic Telephone Company ApS'!??

http://om.tdc.dk/publish.php?d...hist

Der var da ovenikøbet noget med, at ATP førte en retssag om lovmedholdeligheden:

http://politiken.dk/erhverv/EC...dom/


23. nov 2010 kl 13:13

Michael Coene

Rigsrevisionen

Vi har rigsrevisionen som uafhængig organ. De forhindrer politikerne fra at blive alt for kreativ i deres tal-fifleri. Man kunne godt forestille sig et lignende organ som skal tjekke de tekniske konsekvenser af deres beslutninger.


23. nov 2010 kl 13:46

Bjarke Mønnike

Hvad er en proffesionel ledelse ?

Den ledelse vi har er da i højete grad professionel i ordets rette betydning.
Og i et folkedemokrati som vort kan man mene at den nuværende stab er alt for professionelle.


23. nov 2010 kl 13:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: 2 spor ... i én retning


"Hvis det lyder logisk og rationelt, vil jeg også gerne sælge jer et stykke motorvej ovre i Vestjylland"

Sådan - kan vi få den helt til Thyborøn?

Jeg ville bygge den fra grænsen og hele vejen op langs vestkysten, så de tyske turister fik nemmere ved at komme i sommerhus, så ville den i det mindste bidrage positivt i regnskabet og ikke bare være en udgiftspost.

Poul-Henning


23. nov 2010 kl 14:16

Bjarke Mønnike

Re: 2 spor ... i én retning

Der tager du fejl PHK. Jo længere de tyske billister skal køre, jo mere fylder brændstofafgifterne i statskassen. Det er også en indikation på, at vi har en professionel ledelse der optimerer indtjeningen ved irrationelle motorvejsinvesteringer i no mans land :o)

Hvis man gjorde det let at komme ind og ud af København, ved at lave de nødvendige investeringer der, ville det også formindske indtægterne og hvorfor skulle man please socialdemokraterne i KBH :o)


23. nov 2010 kl 15:07

Karsten Nyblad

Re: Estrup og provisorie tiden

Det er en tvivlsom udlægning af Danmarks sikkerhedssituation i det sene 1800tal. I realiten kunne Danmark ikke forsvare sig mod et angreb fra Tyskland, og Danmarks hoved interesse var derfor at aggere, således at Tyskland ikke skulle se det som sin interesse at besætte os. Tysklands største bekymring mht. Danmark var, at England kunne landsætte tropper i Jylland og angribe Tyskland nordfra. Vores største interesse var derfor at beskytte Jylland mod et engelsk angreb. Vestvolden gjorde naturligvis intet for at løse dette problem.

Også Nato har været mest interesseret i at forsvare Jylland, og med stort set samme begrundelse: Man ønskede ikke, at de røde kunne angrebe Natos tropper nord fra.

Denne her diskussion viser hvor svært det kan være at nå til enighed, om hvad der skal til. Her 100 år efter kan vi stadig diskutere nytteværdien af en invenstering.


23. nov 2010 kl 15:55

Allan Clifford

hmmmmm

Hvad med Folketinget??

;o(


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.