Er elefanter virkelig bange for mus?


Spørg Scientariet

I 'Spørg Scientariet' kan du stille spørgsmål om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare.

Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz "Så ka' du lære det!".
Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.


Dokumentation

Af Julian Henlov, lørdag 27. nov 2010 kl. 09:03

Vi har modtaget følgende spørgsmål til scientariet: Er elefanter virkelig bange for mus?

Hans J. Baagøe, professor på zoologisk museum, svarer:

Nej, naturligvis er elefanter ikke specielt bange for mus.

Som de fleste dyr, også de store pattedyr, kan elefanter blive forskrækkede over lyde og bevægelser, de ikke er vant til at opleve omkring sig. Det gælder også lyde og bevægelser fra mindre dyr eller fra raslende blade eller lignende. Måske er det her, at skrønen om elefanten og musen har sit udspring, eller måske er det bare en af de mange sejlivede historier, som vi mennesker har opfundet som ”model” til at beskrive visse menneskelige situationer.

Ude i naturen vil de vilde elefanter næsten hver nat støde på mus eller andre småpattedyr, der færdes helt tæt på dem. Det er de vant til, og det kan ikke nytte, hvis de skulle blive skræmte hver gang.

I zoologiske haver og cirkus er der ofte mus og rotter i det hø, som elefanterne fodres med, og selvom man forsøger at bekæmpe dem, vil der tit i disse staldmiljøer være mus og rotter, der æder af det foder, som er lagt ud til elefanterne. Fra sådanne steder er der masser af observationer af, at elefanterne tager det helt roligt med, at der piler mus rundt omkring dem, ja selv oppe på de liggende elefanter om natten.

På nettet kan man se en filmstump med to mediefolk (MythBusters) der laver et ”forsøg” ude i naturen, hvor de gemmer en levende hvid laboratoriemus under en stor elefantlort. Da en elefant nærmer sig udløses lorten med et sindrigt snoretræk. der slipper musen ud, hvorefter elefanten bliver synligt forskrækket og trækker sig tilbage. Men det er en meget kunstig forsøgsopstilling og en komplet uvant situation for elefanten. Så det viser vist ikke andet, end at elefanter er forsigtige over for mærkelige, nye situationer.



27. nov 2010 kl 11:44

Christian Andersen

Mythbusters

De "to mediefolk" var Adam og Jamie fra Mythbusters:

http://www.youtube.com/watch?v...5wGE


27. nov 2010 kl 12:20

avatar

Peter Andersen

Re: Mythbusters

De "to mediefolk" var Adam og Jamie fra Mythbusters:



http://www.youtube.com/watch?v...5wGE

At elefanten ser noget mistænksom ud er fordi den er i en situation den aldrig har været i før


27. nov 2010 kl 15:36

Lasse Reinholt

Re: Mythbusters

"At elefanten ser noget mistænksom ud er fordi den er i en situation den aldrig har været i før"

Uanset hvad, ser det i hvert fald ud til, at det er selve musen, de er bange for, og ikke bevægelserne, da de jo prøver samme eksperiment både med og uden mus.


27. nov 2010 kl 16:15

avatar

Lars Helbro

Supermus ?

jeg ville da også studse lidt, hvis jeg så en lille mus smide sådan en kæmpe bæ fra sig.
Måske er farven også noget elefanten ikke har set før.


27. nov 2010 kl 17:39

Per L. Grunth

Opmärksomhed og ro

Tillad mig at bidrage med fölgende;

Jeg var ombord paa en elefant paa vej ud i Junglen i den sydlige del af Nepal.

Et stykke foran os gik en anden elefant, ogsaa med passagerer paa.

Pludselig stopper vores elefant med et voldsomt ryk. Havde der ikke väret et solidt räkvärk, var vi röget overbord! Elefanten blev staaende tilsyneladende stärkt interesseret i et eller andet i grässet lige neden foran den. Föreren, der sad foran paa nakken af elefanten forsögte at läne sig först til den ene side og saa til den anden, for at se hvad det var som paadrog sig elefantens opmärksomhed, men kunne intet se. Og da stien var meget smal og med bevoksning fra siderne, kunne han ikke dirigere elefanten saa han kunne se det.

Saa raabte han en ordre til elefanten, om at samle op! Elefanten stak snablen ned i grässet og samlede op og rakte op til föreren - en kuglepen!

Et par af os troede paa den videre tur at det var et arrangeret nummer, for at demonstrere hvad elefanten kunne prästere.

Men nej, da vi kom hjem viste det sig at kuglepennen var tabt af en kvindelig turist paa den forreste elefant!

Og netop senere paa samme tur fik vi tydeligt demonstreret at elefanter absolut ikke er frygtsomme. I en lysning, hvor det andet selskab ikke var i närheden, blev vi angrebet af et indisk pansernäsehorn, som kom farende ud fra skovkanten.

Föreren rabte til os at vi ikke skulle väre bange. Elefanten gjorde naturligvis straks front mod näsehornet, men tog det absolut roligt. Föreren lod näsehornet foretage flere skinangreb, for at give os lejlighed til at tage billeder. Kom näsehornet altfor när spredte elefanten örerne ud og löftede snablen, men tog det ellers roligt.

Bagefter sagde föreren, at han havde kunnet märke paa elefanten för vi saa näsehornet, at den havde märket at det var noget usädvanligt i närheden.,

Saa nej en mus vil näppe kunne skrämme en elefant, men det er yderst opmärksomme dyr.


28. nov 2010 kl 10:24

Carsten Thomsen

God proprioception

De "to mediefolk" var Adam og Jamie fra Mythbusters:

http://www.youtube.com/watch?v...5wGE

Tak for linket.
Ved andet forsøg i slutningen af videoen ser det ud som om at elefanten stopper op og går i en bue udenom musen, ganske enkelt for at undgå at komme til at træde på den.
Videoen viser tydeligt, at elefanten gennem hele sin adfærd og sine meget kontrollerede bevægelser viser tegn på en højt udviklet proprioceptiv sans, og at elefanten i det hele taget er et (i den grad) tænkende væsen.


29. nov 2010 kl 11:13

Karsten Andersen

Elefanter går oppe på tæerne !

Hvis man ser et røntgen billed at en elefant fod vil man se at den har knogler som vi har, de sidder sådan at de faktisk gør oppe på finger spidserene, man kan endda se neglene rundt om den fod !
En elefant vil aldrig lægge vægten over på en fod før den ved om det kan holde, derfor høre man aldrig om elefanter der falder eller rutsjer ned af våde skrænter osv.
Man brugte også elefante til tiger jagt, de var ikke bange for tigerene når de var flere sammen.
Jeg ser elefante dagligt, de er prægtige dyr, de kan huske hele livet, så der er sommetider nogle der bliver slagtet, det kan også blive for meget for en elefant, men elefanterene bliver aldrig straffet for det, for man ved at personen selv har været ude om det !
Men desværre kan de ikke føle en personel mine før den går af, så der er et par elefanter i Thailand som mangler en fod eller dele af den, de er dog under god behandling på elefant hospitaler og i parker !


30. nov 2010 kl 10:12

avatar

Julian Henlov

Re: Mythbusters

Tak!

Jeg har embeddet videoen i artiklen.

Med venlig hilsen
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk


30. jan 2011 kl 08:11

Lars Nielsen

Videnskabelig metode

Burde de så ikke havde prøvet med et stykke hvidt papir omkring en sten også?

Så kunne de påvise at elefanter er varsomme over for pludseligt fremkommende hvide ting..


30. jan 2011 kl 14:16

avatar

Tine Andersen

Musen og elefanten

Er lavet som forsøg i en tysk Zoo for mange år siden, og der var elefanterne stærkt opskræmte over musene, men- det var hvide mus.
En lille tøjpuddel, der blev trukket gennem elefantgården (den var sort), blev derimod trampet flad.

Konklusionen blev (fejlagtig) at elefanter ER bange for mus og små objekter, der kommer uventet.

Enhver, der har været i en stald med hø og halm og foder ved, det er en mus/rottemagnet, så de tyske elefanter har givet oplevet mus- bare ikke hvide og under et plastiktelt, som forsøgsopstillingen var.
---
Heste går på deres langfingernegl, og de kan altså godt falde/glide- især med sko. Ferale heste (uden sko) er derimod meget sikre på benene, men delsafhænger hovkvaliteten meget af miljøet, og dels er tilpasningen til miljøet bestemt af, hvad hesten oplever som føl/ung hest.

Jeg har redet islændere (heste) og de er meget sikre i terrænnet, men tøsne klamper i deres hove, hvis de går med sko...
---

Mvh
Tine


Ny i debatten? Opret en brugerkonto