Binære loddeklatter i GIER

Af Poul-Henning Kamp,  fredag 19. nov 2010 kl. 11:18

Af mange ting man kan sige om Regnecentralens tidlige computere, er "service-venlighed" ikke iblandt.

Toyota og Hondas ideer om design der kunne produceres og serviceres effektivt lå stadig mange år ud i fremtiden.

F.eks har en GIER adskellige og forskellige varianter af kort der bruger den samme plade, f.eks findes der 0200-1, -2, -4, -5, -6, -7, -8, -9, -10, -14, -16 osv. osv.

Kobbermønsteret var det samme på alle 0200, så hvorledes kan man kende forskel på dem ?

Læg mærke til "RC0200" teksten til venstre nedenfor, nogle af tegnene er loddt til med tin: Det er variant-nummeret i binært.


0200-8


0200-14


0200-12

Det lille trick lærte vi af Knud, der var service-mand på GIER computere i forgangne tider, jeg har ikke set det nævnt nogen steder i manualerner.

phk



19. nov 2010 kl 11:53

avatar

Esben Bjerregaard

Meget Brugervenligt

Hej PHK,

Hvad er den funktionsmæssig forskel på hvilken variant af kortet man anvender? -jah, jeg ved intet om GIER! :-)

Go' Weekend

Esben


19. nov 2010 kl 12:56

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Meget Brugervenligt


Hvad er den funktionsmæssig forskel på hvilken variant af kortet man anvender? -jah, jeg ved intet om GIER! :-)

Der er enorm forskel på hvilket diagram der er loddet på kortene. Printpladerne er tydeligvis bare blevet brugt som en slags specialiseret vero-board og når man har designet et korts diagram har man kigget på hvilket print det var nemmest at lodde de stumper i.

Poul-Henning


19. nov 2010 kl 15:04

avatar

Lars Lundin

Hvad lavede et kort typisk?


Hvad lavede et enkelt GIER-kort (typisk) ?


19. nov 2010 kl 15:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Hvad lavede et kort typisk?


Hvad lavede et enkelt GIER-kort (typisk) ?

Rigtig mange kort indeholde register bits, GIER har en sand hob af registre og typisk indeholder et kort 3-4 bits, enten forskellige bits i samme register, eller samme bit i forskellige registre.

Andre kort er forstærkere eller drivere til mikrokodelagerets syede feritkernelager, andre igen drivere til I/O enheder.

De første fire ringbind i GIERs dokumentation er scannet ind her:

http://datamuseum.dk/site_dk/r...doc/

Bind to indeholder diagrammer for alle kortene.

Poul-Henning

ligger de første


19. nov 2010 kl 18:20

Jens Madsen

Næsten en FPGA...

Programmerbart med komponenter. Det er da genialt.

Er det så sandshedstabellen for komponenten, der "trådes op", med kondensatorer?


19. nov 2010 kl 18:44

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Næsten en FPGA...

Programmerbart med komponenter. Det er da genialt.

Nu har du lige tabt mig...

GIER's mikrokode lager virker ved at lodrette tråde enten går igennem eller uden om ferritkerner, således at man ved at sænde en puls igennem tråden kan aktivere føleviklingen på de kerner den render igennem.

(Kig til venstre på anden side heri: http://datamuseum.dk/site_dk/r....pdf Jeg kan ikke lige lokalisere et bedre billede)

Det der gør mikrokodelageret lidt sjovt at forstå, er at det elektrisk/logisk set er fler-dimensionalt: to-tre dimensioner ind og en ud.

Poul-Henning


19. nov 2010 kl 20:29

Jens Madsen

Endnu mere genialt!

Det der gør mikrokodelageret lidt sjovt at forstå, er at det elektrisk/logisk set er fler-dimensionalt: to-tre dimensioner ind og en ud.

Det gør det jo ikke mindre genialt - tværtimod. Flerdimmensionelt, programmerbar FPGA, der indeholder mikrokoden, og programmerer funktionen. Det er jo over vore dages standard. Måske bliver det sådan, at vi laver fremtidens CPU'er?


22. nov 2010 kl 12:16

Carsten Nielsen

Re: Næsten en FPGA...

Programmerbart med komponenter. Det er da genialt.


Nu har du lige tabt mig...



GIER's mikrokode lager virker ved at lodrette tråde enten går igennem eller uden om ferritkerner, således at man ved at sænde en puls igennem tråden kan aktivere føleviklingen på de kerner den render igennem.



(Kig til venstre på anden side heri: http://datamuseum.dk/site_dk/r....pdf Jeg kan ikke lige lokalisere et bedre billede)



Det der gør mikrokodelageret lidt sjovt at forstå, er at det elektrisk/logisk set er fler-dimensionalt: to-tre dimensioner ind og en ud.



Poul-Henning

Var det ikke sådan de så ud ?
http://www.dansdata.com/images....jpg


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.