Leder: Danmark er ikke Titanic - men en skonnert med forældede søkort
Mismod og undergangsstemning synes at sætte sig stadigt dybere blandt mennesker, der er optaget af Danmarks fremtidige indkomstgrundlag. Hen ved 180.000 private arbejdspladser er tabt, og udflytning af produktion ser ud til at fortsætte. Videnarbejdspladser følger med ud af landet, og tidspunktet, hvor udviklerne også flages ud, rykker hurtigt nærmere. Derved bevidner vi nedbruddet i forestillingen om den særlige danske, innovative idérigdom: Kinesere kan også tænke selvstændigt. Indere kan fungere effektivt i teams. Malaysiere kan designe smart.
Problemstillingen er så fundamental og svaret på udfordringen så vanskelig, at den nu bliver komplet ignoreret politisk, som det til overmål pinagtigt er udstillet i de netop overståede finanslovsforhandlinger. Her er det mere gangbart at interessere sig for emner, der hurtigt kan bringe sind i kog og vække svulmende følelser.
Som samfund står vi over for den grufulde erkendelse, at vores topprioritering af uddannelse, uddannelse og atter uddannelse er nødvendig for vores fremtid, men ikke tilstrækkelig. Således besøgte 35 gymnasierektorer Kina i september og blev dybt rystede - de studerende var super ambitiøse, trænede med lærdommen, som var de olympiske atleter og, som Weekendavisen kunne rapportere, kineserne fokuserer nu på individet, personlig motivation og projektarbejde, som vi kender det.
Det bliver nemt til en kritik af den opvoksende generation for ikke at være seriøs nok og for at feste for meget. Men selv hvis de danske studerende bogede den med samme ildhu som i Kina, sprøjter landet 500.000 ingeniører årligt ud fra universiteterne. De vil arbejde for en helt anden og lavere løn end polske håndværkere - og det er vores grundlæggende udfordring. Nok så dygtige danske drømmestuderende (med valgfag i kinesisk) kan ikke hamle op med asiatiske størrelsesordner.
Landets virksomheder er dygtige til at manøvrere og udvikle sig internationalt - har været ferme til at udnytte globalisering i forhold til konkurrenter og vokser i udlandet. Men det kan, som Jens Maaløe, topchef i Terma, pointerer i Ingeniøren, ikke hjælpe vores velfærdssamfund. Af flere omgange har vi prøvet at opbygge teknologi-klynger omkring universiteter i samarbejde med stærke erhvervsaktører for at blive verdens bedste, men uden for alvor at have høstet gevinst.
Stemmer argumenterer for, at vi frem for alt er et handelsfolk og en søfartsnation rundet af vores rekordlange kystlinje, og at løsningen for vores langsigtede velfærd skal bygge videre på åbenhed og vores evne til at blive inspireret af andre, som vores færd i verden har ført med sig. Er vores teknologiske triumfer i 1900-tallet en tilfældig historisk undtagelse?
På denne plads føler vi ingen trang til at spille med på den sortsynede skæbnetro, som delte vi de sidste minutter om bord med Titanics orkester. Vi gennemruskes, men skal hurtigt genvinde fodfæstet og initiativet i en voldsom global forandring, der fordrer endnu skarpere regional specialisering. En mulig vej på nye betingelser kunne f.eks. være:
- Danmark er lille - elsk det store tyske marked og hjælp vores underleverandører.
- Sælg vores homogene og gennemregulerede samfund som globalt testmarked - f.eks. for elbiler
- Dyrk specialproduktion i lille skala, hvor løn er mindre kritisk.
- Find den væsentligste miljø-teknologi og saml forskningsstøtten her.





