Astronomer finder den første planet fra en anden galakse
Teleskop i Chile har for første gang observeret en planet, der har sin oprindelse i en anden galakse end Mælkevejen. Planeten er ved at blive opslugt, og kan give viden om vores egen skæbne.
Den Jupiter-lignende planet, HIP-13044b, kredser omkring en stjerne som er kommet ind i Mælkevejen fra en anden galakse. (Grafik: ESO/L. Calçada)
Astronomer har fundet en planet, som ikke stammer fra vores galakse Mælkevejen. Hidtil er alle 500 planeter, som er fundet omkring fremmede stjerner, opdaget i vores egen galakse og stammer også herfra.
Planeten minder om Jupiter og er meget usædvanlig, da den kredser om en stjerne, der nærmer sig slutningen af sit liv, og måske snart bliver opslugt af den. Det giver indblik i vores eget planetsystems skæbne i en fjern fremtid.
Opdagelsen er gjort med et ESOs MPG/ESO 2,2 meter teleskopet på ESO’s La Silla-observatorium i Chile.
Den nye planet er mindst 1,25 gange tungere end Jupiter, og stjernen i nærheden er af ekstragalaktisk oprindelse. Stjernen befinder sig på kanten af Mælkevejen og er en del af den såkaldte Helmi-strøm – en gruppe stjerner, der oprindeligt tilhørte en dværggalakse, men som blev opslugt af Mælkevejen. Denne galaktiske kannibalisme fandt sted for omkring seks til ni milliarder år siden.
»Denne opdagelse er meget spændende. For første gang har astronomer opdaget et planetsystem i en stjernestrøm af ekstragalaktisk oprindelse. På grund af de store afstande er der ingen bekræftede registreringer af planeter i andre galakser. Men denne kosmiske sammensmeltning har bragt en ekstragalaktisk planet inden for vores rækkevidde,« siger Rainer Klement fra Max-Planck Instituttet for Astronomi i en pressemeddelelse.
Planet afslørede sig med rokkebevægelser
Stjernen er kendt som HIP-13044, og befinder sig omkring to tusinde lysår fra Jorden i det sydlige stjernebillede Ovnen.
Astronomerne opdagede planeten, kaldet HIP-13044b, ved at måle den meget lille, men afslørende rokkebevægelse af stjernen, der skyldes tiltrækningen fra en kredsende ledsager. Disse præcise observationer blev foretaget via højopløsnings-spektrografen FEROS på 2,2 meter MPG/ESO-teleskopet på ESO's La Silla-observatorium i Chile.
Som et ekstra bidrag til dens berømmelse er HIP-13044b også en af de få kendte planeter, der har overlevet den periode, hvor dens værtstjerne er svulmet voldsomt op efter at have opbrugt brint-brændstoffet i sin kerne – den fase i stjerners udvikling, hvor de kaldes røde kæmper. Stjernen har nu trukket sig sammen igen og forbrænder helium i sin kerne.
HIP-13044b er tæt på sin moderstjerne. På det nærmeste punkt i dens elliptiske bane er den mindre end én stjernediameter fra stjernens overflade (eller 0,055 gange afstanden mellem Solen og Jorden). Den gennemfører et omløb på kun 16,2 dage.
Astronomerne forestiller sig, at planetens bane oprindeligt har været meget større, men at den har bevæget sig indad, mens stjernen har været en rød kæmpe.
Planeter, der har ligget tættere på stjernen, har dog næppe været så heldige.
»Stjernen roterer forholdsvis hurtigt. En mulig forklaring er, at HIP-13044 har opslugt sine inderste planeter, mens den var en rød kæmpe, hvilket ville få stjernen til at rotere hurtigere,« siger Johny Setiawan, fra Max-Planck Instituttet for Astronomi i en pressemeddelelsen.
Selvom HIP-13044b indtil videre har undgået disse indre planeters skæbne, vil stjernen udvide sig igen i den næste fase af sin udvikling. HIP-13044b kan derfor være på vej til at blive opslugt af stjernen hvilket betyder, at den alligevel er dømt til undergang. Det kan også varsle undergangen af vores ydre planeter, såsom Jupiter, når Solen nærmer sig afslutningen af sit liv.
Stjerne kan give ny viden om kæmpeplaneter
Stjernen rejser også interessante spørgsmål om, hvordan kæmpeplaneter dannes, da den ser ud til at indeholde meget få grundstoffer tungere end brint og helium – færre end nogen anden kendt stjerne med planeter.
»Det er en udfordring for den almindeligt accepterede model for planetdannelse at forklare, hvordan en sådan stjerne, som næsten ikke indeholder nogen tunge grundstoffer, har kunnet danne en planet. Planeter omkring sådanne stjerner bliver sandsynligvis dannet på en anden måde,« siger Johny Setiawan.
Resultaterne er blevet offentliggjort i dag i Science Express.
