Ud gennem cockpittets forrude ser jeg det fjendtlige fly komme lige imod mig. Med stor fart stryger han forbi på min venstre side, og i næste sekund lægger jeg rorpinden hårdt til venstre. Efter ham.
Han er allerede gået ind i et skarpt drej for at få mig på skudhold.

Ingeniøren er taget på lynkursus i luftduel med rigtig militærfly, hvor man får lov at styre, mens en instruktør holder øje. Det foregår fra Vamdrup Flyveplads, hvor event-firmaet Aircombat Europe holder til. Altså ikke noget med computersimuleringer, men rigtig flyvning og luftkamp med fly, der bruger benzin og olie. Det er en storslået oplevelse fra en ellers lukket verden, som normalt kun kendes af flyvevåbnets jagerpiloter. Et kik på noget, der skete under både 1. og 2. Verdenskrig. I dag kan enhver købe den oplevelse med næsten fuld realisme. Det eneste, der mangler, er de rigtige projektiler. Alt andet er ægte, og kunderne får selv lov til at styre de hurtige fly - i den udstrækning, de tør og kan.

Jeg trækker rorpinden bagud og drejer opad midt i svinget for at få en højdefordel, samtidig med, at jeg lægger nakken tilbage for at holde øje med, hvor det fjendtlige fly er. Marchettiens kraftige motor brummer regelmæssigt, men i de næste sekunder begynder rorpinden at vibrere, et signal om, at vingerne er lige på kanten af et stall, trods hastigheden på over 150 knob. Flyet skal ikke presses mere, for hvis jeg staller nu, ryger jeg ud af svinget. Så jeg letter grebet om roret en millimeter.

En dramatiseret virkelighed
Firmaet Aircombat Europe er tidens seneste bud på den såkaldte oplevelsesøkonomi, som de fleste museer har taget til sig. Frem for at vise døde ting frem i glasmontrer på et støvet museum, trækkes museumsgæsterne ind i en dramatiseret virkelighed, hvor sanseoplevelser afløser fortidens læretekster. Forskere kalder tendensen "begivenhedskultur", hvor virkelighedsnære oplevelser bliver til museumsprodukter med gæsterne i centrum. Luftdueller er et ekstremt eksempel.

Manøvren, der sendte mig op i den blå himmel, virker efter hensigten. Flyet drejer hurtigere end fjendens. Højdegevinsten får hastigheden til at falde lidt, og vinkelhastigheden vokser. Den kolde vintersol sender kortvarigt sine skarpe stråler ind gennem cockpittet, mens flyet roterer om sine akser og vender på hovedet i jagten på banditten.

Med et hurtigt kik gennem det gennemsigtige cockpit-loft ser jeg nu ned på Lillebælts glitren i solskinnet, og hvis jeg sad på en badevægt, ville den nu vise noget i retning af 320 kg, takket være g-påvirkningen. Men jeg sidder på en hårdtpakket faldskærm, og mit hovede vender nedad.

Italiensk fuldblod
Marchetti'en, som skal give illusionen af englændernes Spitfire og amerikanernes P-51 Mustang, er et italiensk bygget træningsfly. Det er udviklet til træning af militærpiloter. Og det har rigeligt med motorkraft, er fuldt kunstflyvedygtigt og kan udstyres med våben. Ligesom hos de gamle forbilleder skal der kun en let bevægelse af rorene til at få dem til at rulle rundt i luften. Italiensk fuldblod.

Sigtekrydset på forruden lister sig gradvist hen imod det fjendtlige fly, mens jeg ruller ud af svinget og dykker ned mod ham. Farten vokser, og jeg er næsten på skudhold. Nu er det kun et spørgsmål om tid, og han prøver på at undvige - først til højre, så til venstre.

Dykket afløses af en rulning og endnu en, mens jeg kæmper med tyngdekraften og g-påvirkningerne. Jeg prøver at forudse hans bevægelser, og pludselig er han inde i sigtefeltet. Jeg klemmer hårdt om aftrækkeren og hører kanonerne gjalde en hidsig fanfare i flyverhjelmen. Dø, din bandit!

Røg kommer ud fra undersiden af det fjendtlige fly. Han er færdig.

Dogfight-proceduren gentages
»Jeg har den,« siger instruktøren i det højre flysæde og ryster rorpinden lidt, så jeg kan mærke det i min rorpind, joy-sticken. Han giver en kort kommando over radioen, og begge fly drejer nu vandret til højre med cirka 100 meters mellemrum, så de flyver parallelt.

En radiokommando mere, og flyene drejer 45 grader væk fra hinanden. Efter få sekunder er der nu cirka en kilometers afstand mellem flyene, og begge fly ses tydeligt af modparten lige på horisontlinien. Den sidste kommando lyder, og nu drejer flyene direkte ind mod hinanden. Der holdes lidt afstand til siden, så de kan flyve højre om hinanden uden risiko.

Hastigheden i retning mod hinanden er sammenlagt 300 knob, svarende til 550 km/t. Og idet flyene passerer, kikker vi hinanden i øjnene, og så er duellen i gang igen.

Efter flere runder med anstrengende luftdueller, flyver de to fly ud til hvert sit område og laver kunstflyvning, stadig med udsigt til Kolding og Lillebæltsbroerne i det klare vejr.

Loop, split-S, Immelman, aileron-rulning og tønderulning, cubanske otte-taller (et væltet otte-tal, der ligger på siden, red.). Kunstflyvnings-øvelserne fortsætter i den udstrækning, museumsgæsten har lyst og kunnen til det. For det er et flyvende museum, der er i gang.

Oplevelser fra fortiden
Den begivenhed, som Aircombat Europe tilbyder sine kunder, er nu et levn fra fortiden. Luftdueller, som de allierede udkæmpede under 2. Verdenskrig over Tyskland, er blevet sjældne i moderne krigsførelse.

»De sidste dogfights blev udkæmpet under Vietnamkrigen,« siger den ene af dagens instruktører, Allan O. Jensen, som selv har krigsoplevelser fra Kosovo.

Alle firmaets flyinstruktører har solid erfaring, de fleste som kamppiloter og instruktører for professionelle piloter. Flere af dem har faste pilotjobs i flyrejsebranchen ved siden af.

Firmaet Aircombat Europe er stedet, hvor piloterne har det sjovt og bruger deres specielle ekspertise til glæde for andre. Det er i øvrigt det eneste firma af sin slags på kontinentet. Nærmeste konkurrent er i England, hvor der er en omfattende museumsaktivitet omkring 2. Verdenskrig, og der er tilsvarende firmaer i USA.

Flytypen Siai Marchetti er i dag i brug som militærfly i mange afrikanske og mellemamerikanske lande. Libyens præsident Gadaffi har for eksempel en lille flåde af dem. I James Bond-filmen Quantum of Solace optræder en Marchetti som fjendtligt fly, der angriber den hemmelig agent.

Sikre procedurer og erfarne piloter
Umiddelbart kan det undre, at en så grænseoverskridende oplevelse som en realistisk luftduel kan tillades i forbudslandet Danmark, hvor man skal myndighedstilladelse til at køre på knallert uden styrthjelm. Men det kan det.

For der gås ikke på kompromis med sikkerheden. Ud over piloternes lange erfaring og kvalifikationer består sikkerheden af en række gennemprøvede procedurer, som stadig bruges til træning af tusinder af piloter verden over. Og gæsterne får en grundig briefing om turen, før de bliver klædt på med flyverdragt, selvoppustelig svømmevest og faldskærm.

Briefingrummet er i øvrigt indrettet som et briefingrum i Flyvevåbnet. Der er rækker af stole med en skriveplade til højre hånd, metalskabe til omklædning og et glasskab til pokaler. Og for en dag kan man pynte flyverdragten med film-mytiske flyvernavne som Maverick eller Iceman fra filmen Top Gun. Der er pilot-romantik for alle pengene. Det klassiske silketørklæde må man dog selv medbringe, hvis man vil have det med på video og foto.

Rent juridisk er museumsgæsterne ikke passagerer, men flyveelever på et kursus med kun én lektion. Og hvis det sker, at en gæst får blod på tanden efter at have smagt adrenalinet i luften, så er Aircombat Europe klar med fortsættelseskurser, som fører til egentlige flyvecertifikater.

Firmaets målgruppe - museumsgæsterne - er alle, som har lyst til en flyve-nostalgisk oplevelse ud over det sædvanlige. Der kræves ingen forudsætninger, såsom tidligere flyvetræning. Programmet tilpasses løbende til gæsternes ambitioner. Typiske kunder er firmaer på teambuilding, grupper af lederkursister, lærlinge og andet godtfolk. Oplevelsen er også blevet givet som sølvbryllupsgave fra hustru til ægtemand.


Fakta om flytypen Siai Marchetti SF260:
Vingespænd: 8,35 meter
Længde: 7,10 meter
Højde: 2,68 meter
Vægt: 801 kg (tom), 1102 kg (med max. last)
G-begrænsninger: +6/-3
Stigeevne: 1.800 ft/min (cirka 600 meter/min)
Max. flyvehøjde: 20.000 fod (cirka 6,5 km)
Motor: Lycoming 8,8 liter, 260 HK
Stallhastighed: 59 knob med fulde flaps
Marchhastighed: 175 knob med 75 procent omdrejninger.
Max. hastighed: 220 knob (cirka 400 km/t)

Ekstraudstyr:
Tank med hvid olie til røgudvikling (pumpes ind i den varme udstødning)
En iPod Nano - til maskinkanonlyden (lyden er endeløs, men lukkes kun ind i headsettet, når piloten trykker på aftrækkeren)
Videokamera - til optagelse af flyvetur (overspilles til dvd som souvenir)