Planten Gåsemad kan måske løse plasticmangel i industrien
Amerikanske forskere har fundet en metode til at øge produktionen af Omega-7-fedtsyrer i planten Gåsemad. Omega-7 kan bruges i industrien til at fremstille blandt andet plastic og kan derfor vise sig som en løsning på materialemangel.
Genmodificeret Gåsemad med større indhold af Omega-7 kan måske danne basis for nye plastmaterialer. Foto: Wikipedia.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
I fremtiden kan den gamle talemåde 'tror du, det hænger på træerne?' miste sin betydning. I hvert fald når det gælder brugen af produkter som plastic og petroleum.
Amerikanske forskere har nemlig fremavlet planter, der producerer Omega-7-fedtsyrer i store mængder. Ifølge forskerne kan den ualmindelige fedtsyre bruges som byggeklodser i kemiske forbindelser som for eksempel polyethylen, som bruges til plastic.
»Råmaterialerne til byggestenene kommer i dag fra petroleum og syntetiske kulbaserede gasser. Vores måde at få forsyning fra fedtsyre i plantefrø er vedvarende og ubegrænset,« siger biokemiker John Shanklin i en artikel på hjemmesiden for det anerkendte Brookhaven National Laboratory.
Brookhaven har blandt andet leveret to ud af de sidste ti års vindere af Nobels kemipris.
John Shanklin understreger, at hans resultater kun omhandler selve produktionen af fedtsyrerne. Der mangler stadig teknologi, der effektivt kan omdanne planternes fedtsyre til de kemiske byggeklodser i plastic.
Ikke desto mindre har John Shanklin og hans kolleger øget koncentrationen af fedtsyre i frøene fra planten Gåsemad med 71 procent.
Behov for hurtig plante
I dag findes der allerede planter, der har en tilstrækkelig høj koncentration af fedtsyrerne. Men det er planter, som vokser for langsomt til at kunne møde industriens krav.
Derfor satte John Shanklin sig for at modellere en hurtigere voksende plante, så frøene indeholder flere af fedtsyrerne.
Først lokaliserede han det enzym, der står bag den særlige fedtsyre Omega-7. Men da enzymet blev introduceret i planten Gåsemad var mængden af Omega-7 i frøene ikke rigtigt steget.
Så der skulle mere drastiske midler til, og forskerne kiggede på hele stofskiftet. Konkurrende enzymer blev hæmmet, så der var mindre kamp om fedtet, og nye enzymer blev introduceret, som kunne omdanne det fedt, der ikke blev omdannet af de oprindelige enzymer.
Desuden droppede de at bruge det naturlige enzym, der laver Omega-7. I stedet konstruerede de en laboratorieudgave af enzymet, som arbejder hurtigere i planten. Det resulterede i en koncentration på 71 procent mere Omega-7 i plantefrøene, selvom plantens vækst og udvikling ikke blev påvirket på andre måder.
»Dette proof-of-principle-eksperiment er en succesfuld demonstration af ingeniørarbejde med stofskiftet, der giver en vedvarende produktion af råmaterialer til industrien,« siger John Shanklin på Brookhavens hjemmeside.
Han ser muligheder for at bruge den samme metode til at fremavle høje koncentrationer af andre fedtstoffer, der også er ualmindelige.
Forskningen er offentliggjort på hjemmesiden for det videnskabelige tidsskrift Plant Physiology og vil optræde i den trykte udgave i december.
