Kun 30 år gammelt sort hul opdaget i en jordnær galakse
Astronomer har fundet et kun 30 år gammelt sort hul i galaksen M100 og giver en helt unik mulighed for at observere fænomenet fra dets tidlige år.
Et ungt - kun 30 år gammelt - sort hul i galaksen M100 50 millioner lysår fra Jorden er resterne af supernovaen SN-1979C.
Ved hjælp af data fra Nasas Chandra-teleskop, Swift-teleskopet, det tyske Rosat-observatorium og ESAs XMM-Newton-teleskop, har man været i stand til at afsløre den klare røntgenkilde.
Røntgenkilden har været forholdsvis konstant mellem 1997 og 2007, hvilket tyder på, at det sorte hul fødes af materiale, som opsluges fra supernovaen eller en binær ledsager.
»Hvis vores fortolkning er korrekt, er denne observation det nærmeste eksempel vi har set på fødslen af et sort hul« siger Daniel Patnaude fra Harvard-Smithsonian Center for astrofysik i en pressemeddelelse. Han er førsteforfatter på artiklen med resultaterne, som er blevet offentliggjort i tidsskriftet New Astronomy.
Supernovaen SN1979C blev opdaget af en amatørastronom i 1979. Astronomerne mener, at den blev dannet, da en stjerne med en masse på 20 gange Solens faldt sammen. Tidligere har man via gammaudbrud fundet mange andre nye sorte huller, men alle i det fjerne univers. Dette er første gang man har fundet en så tæt på.
SN1979C er anderledes, da den tilhører en klasse af supernovaer, som normalt ikke kædes sammen med gammaudbrud. Ifølge teorierne burde de fleste sorte huller i universet dannes, når kernen fra en stjerne falder sammen, og der ikke skabes gammaudbrud.
»Dette er måske første gang, at den meste almindelige måde et sort hul skabes på, er blevet observeret. Men det er meget vanskeligt at finde denne salgs sorte huller, da der skal årtiers røntgenobservationer til,« siger Abraham Loeb fra Harvard-Smithsonian Center for astrofysik i pressemeddelelsen.
Observationerne af det blot 30 år gamle sorte hul, stemmer med de seneste teorier. I 2005 blev der præsenteret en teori om, at det klare optiske lys fra denne supernova, SN1979C, blev drevet af en jetstrøm fra et sort hul. Jetstrømmen ville ikke være kraftig nok til at trænge igennem stjernens brintsky og danne et gammaudbrud.
Den nye viden om dette sorte hul kan hjælpe forskerne til bedre at forstå, hvordan kæmpestjerner eksploderer, hvilke som efterlader sorte huller eller neutronstjerner, samt antallet af sorte huller i Mælkevejen og andre galakser.
