Kobber i grisefoder gør bakterier resistente over for antibiotika
Brugen af kobber i grises foder skaber superbakterier, der er resistente over for antibiotika. Kobberet spredes med gyllen og giver en høj koncentrationen af kobber i den danske landbrugsjord, som ikke forsvinder så let.
Læs også
-
Minister i angreb på forskere: Kamp mod svinebakterier er i fuld gang
-
Danske forskere: Vi frygter svinebakterien smitter gennem mad
Læs mere om
Superbakterier der er resistente over for antibiotika spreder sig i de danske svinestalde og marker, fordi landmændene putter kobber i grisenes foder.
Kobberet bliver brugt for at forebygge diarre blandt smågrisene. Det betyder, at dyrene vokser hurtigere, men når gyllen spredes ud over de danske marker, kommer en del af kobberet med.
Der er både dokumentation for, at koncentrationen af kobber er stigende i den danske landbrugsjord, og at det skaber bakterier, der er modstandsdygtige over for kobber. Det nye er, at forskere på Københavns Universitet kan vise sammenhængen mellem resistens over for kobber og resistens over for en række antibiotika.
Forskerne kom frem til resultaterne ved at bruge en ny metode, der måler DNA-dannelse i jordbakterier. Ved at sammenligne bakterier i normal jord med bakterier i kobberforurenet jord viste det sig, at sidstnævnte gruppe havde en større resistens mod antibiotika som vancomycin og tetracyklin. Især vancomycin spiller en vigtig rolle i behandling af bakterieinfektioner i mennesker.
Koncentrationen stiger
Forskerne ved endnu ikke, hvor meget kobber der skal til for at skabe de resistente bakterier.
»Foreløbig har vi testet jord med et indhold af kobber, der er højere end i almindelig landbrugsjord. Nu vil vi gennemføre forsøg ved lavere koncentration for at afklare, hvor meget kobber der skal være i jorden, før der begynder at opstå antibiotikaresistens. Det er relevant at få afklaret, da udbringning af gylle medfører, at koncentrationen af kobber i dansk landbrugsjord stiger omkring to procent om året,« siger lektor Ole Nybroe fra KU til Jyllands Posten.
Reglerne for hvor meget kobber, landmændene må blande i foderet, bliver fastsat af EU, men med de nye resultater mener professor Frank Møller Aastrup fra DTU, at der skal ses kritisk på brugen af kobber i landbruget.
Han har selv studeret konsekvenserne af brugen af kobber og andre metaller i foderet.
»Denne del af resistensproblemet kan imidlertid løses forholdsvist hurtigt, hvis man simpelthen holder op med at blande kobber i foderet. Anderledes forholder det sig med de modstandsdygtige bakterier, der spredes ude på markerne. Der er ingen dokumentation for, at de kan overføres fra landbrugsjord til mennesker. Omvendt vil disse modstandsdygtige bakterier blive ude i miljøet i mange, mange år, fordi kobber i jorden falder umådelig langsomt,« siger Frank Møller Aastrup til Jyllands Posten.
En pointe som lektor og projektleder Kristian Brandt fra KU er enig i:
»Modsat antibiotikarester bliver kobber ikke nedbrudt, men fjernes ekstremt langsomt fra jordmiljøet. Derfor kan spredning af kobber fra svineproduktionen og planteavlen have langvarige konsekvenser for forekomsten af antibiotika-resistente bakterier i naturen.«
