/it

Google-algoritme kårer verdens vigtigste film

Den danske it-forsker Thore Husfeldt har lavet sin egen FilmRank-algoritme på skuldrene af Googles PageRank. Algoritmen udvælger film efter, hvor citerede de er i film, der selv er meget citerede.

Af Niels Berg Olsen, mandag 15. nov 2010 kl. 13:55

Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København har lavet sin egen FilmRank-algoritme. Den bygger på Googles PageRank, der rangordner websider, men er skræddersyet til formålet: hvilke film er mest citerede i andre film - og vel at mærke, hvilke er mest citerede i film, der selv er meget citerede.

For eksempel er Star Wars den mest citerede, men Troldmanden fra Oz, med Judy Garland og Somewhere Over the Rainbow, fra 1939, blev alligevel nr. 1 i FilmRank.

Husfeldt fortæller om sin FilmRank, når han holder foredrag om, hvordan Google fungerer og giver langt mere relevante hits end søgemaskinerne, der gik forud for den.

Nøglen til succesen var, at Google ikke kun rangordner websiderne efter, hvor mange gange et søgeord optræder på siden, men også efter, hvor mange andre sider, der også indeholder søgeordet, og som har links hen til en given webside.

Hvis en person for eksempel har en webside, der handler om Star Wars-filmene, så kunne den få en høj rang, hvis personen havde sørget for, at der stod Star Wars ”utallige” gange på websiden. Men PageRank sørger for, at hits hos den berømte IMDB, Internet Movie DataBase, ville ryge meget højere op på ranglisten. For der er jo, mildt sagt, langt flere links fra sider om Star Wars hen til IMDB, end der vil være til en lille privat hjemmeside.

Husfeldt benyttede IMDB til at finde ud af, hvilke film, der indeholder citater fra andre film i databasen. For eksempel står Michael J. Fox i Back to the Future, i rollen som Marty McFly, på et tidspunkt foran spejlet og siger »Are you talkin' to me?«. Det er en henvisning til Martin Scorseses film Taxi Driver, hvor Robert De Niro brugte udtrykket.

Fra Troldmanden fra Oz er flere sætninger, bl.a. »I have a feeling we're not in Kansas anymore« blevet citeret i mange film, hvor man havde brug for at beskrive, at den virkelighed, vi synes, at vi lever i, måske ikke er helt normal, skriver forskning.no, der omtaler Husfeldts FilmRank meget rosende.

Husfeldt nævner, at De Niro i Taxi Driver har teksten ”The King Kong Company” på sin jakke. Det er klart nok en reference til filmklassikeren King Kong fra 1933. Taxi Driver citerer altså King Kong, og eftersom Taxi Driver selv bliver citeret i Back to the Future, så har referencen fra Taxi Driver særligt stor vægt. Derved bliver King Kong en vigtigere film.

Husfeldt har i sin algoritme indbygget såkaldte dæmpningsfaktorer, som også findes i Goggles PageRank. De korrigerer bl.a. for, at ældre film, som f.eks. Troldmanden fra Oz, har haft meget længere tid, og dermed langt flere film, at blive citerede i, end f.eks. Star Wars. Her er listen, som FilmRank genererer:

Husfeldts Top 50 film-liste

1. The Wizard of Oz (1939)
2. Shadow of a Doubt (1943)
3. King Kong (1933)
4. The Merry Widow (1934)
5. Psycho (1960)
6. Cabiria (1914)
7. Star Wars (1977)
8. Metropolis (1927)
9. Snow White and the Seven Dwarfs (1937)
10. Casablanca (1942)
11. 2001: A Space Odyssey (1968)
12. The Birth of a Nation (1915)
13. Snow White (1916/I)
14. Chang: A Drama of the Wilderness (1927)
15. Frankenstein (1931)
16. Vertigo (1958)
17. Jaws (1975)
18. The Godfather (1972)
19. Gone with the Wind (1939)
20. The Lost World (1925)
21. Dr. No (1962)
22. The Searchers (1956)
23. A Clockwork Orange (1971)
24. Citizen Kane (1941)
25. Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)
26. Rosemary’s Baby (1968)
27. Night of the Living Dead (1968)
28. Bronenosets Potyomkin (1925)
29. The Exorcist (1973)
30. The Terminator (1984)
31. La dolce vita (1960)
32. The Scarecrow (1920)
33. Un chien andalou (1929)
34. Tarzan the Ape Man (1932)
35. Taxi Driver (1976)
36. The Wizard of Oz (1925)
37. The Poor Little Rich Girl (1917)
38. The Battle at Elderbush Gulch (1913)
39. Dracula (1931)
40. Il buono, il brutto, il cattivo. (1966)
41. Shichinin no samurai (1954)
42. College (1927)
43. Apocalypse Now (1979)
44. His Majesty, the Scarecrow of Oz (1914)
45. La grande illusion (1937)
46. The General (1926)
47. The Lost Patrol (1934)
48. Singin’ in the Rain (1952)
49. E.T.: The Extra-Terrestrial (1982)
50. The Great Train Robbery (1903)



15. nov 2010 kl 14:38

avatar

Poul-Henning Kamp

Den Gyldne Standard

Ud over at det er en god film, er en af grundene til at The Wizard of Oz er så vigtig, er at det er en dybt politisk parafrase over det "frygtelige" i at USA opgav guldstandarden bag USD.

Poul-Henning


15. nov 2010 kl 14:54

Bjarne Astrup

The Secret of Oz

Sølvskoene der blev til rubinsko i filmen har sikkert også skabt en del debat, da denne ændring jo netop ødelægger en stor del er symbolikken fra bogen.
En lidt skæv vinkel på 'The Wizard of Oz' kan ses i filmen fra 2009, 'The Secret of Oz'.


15. nov 2010 kl 15:05

avatar

Flemming Rasmussen

Off topic

Nixon, Bush og Clinton drager af sted på en tur til Oz - vel fremme ytrer de hver især deres ønske til troldmanden:

Nixon: I would like to ask for a new heart
Bush: I would like to ask for a new brain
Clinton: Where the heck is Dorothy ?

On topic: Algoritmen vil i sagens natur favorisere gamle film (som har haft længere til at blive citeret) og dermed er listen næppe helt retfærdig (omendskønt det er rart at se gode gamle Casablanca på den) ;o)


15. nov 2010 kl 15:15

Karsten Nyblad

Re: Den Gyldne Standard

Ud over at det er en god film, er en af grundene til at The Wizard of Oz er så vigtig, er at det er en dybt politisk parafrase over det "frygtelige" i at USA opgav guldstandarden bag USD.

Ikke helt rigtigt. Det er den oprindelige roman, der kan læses på den måde. Filmene har vist aldrig været tænkt som andet end film for børn.


15. nov 2010 kl 15:20

Bent Bisballe Nyeng

Ingen vigtige film fra dette årtusinde?

Det kan man jo så tænke lidt over.

@Flemming Rasmussen: Algoritmen vil i sagens natur favorisere gamle film og dermed er listen næppe helt retfærdig
Mon ikke det er der hunden ligger begravet?


15. nov 2010 kl 15:37

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Ingen vigtige film fra dette årtusinde?

Det kan man jo så tænke lidt over.



@Flemming Rasmussen: Algoritmen vil i sagens natur favorisere gamle film og dermed er listen næppe helt retfærdig

Mon ikke det er der hunden ligger begravet?

Det var ligesom min pointe ;o)

mvh Flemming


15. nov 2010 kl 15:49

avatar

Tine Andersen

Algoritmen må være

Over de mest citerede film.
Terminator 2 er den bedste. :-) Den har jeg st 221 gange. Etteren er kedelig!

Cabiria?
Og så er den til- 1982.
Hvad med "Once upon a Time in the West"- og alle Monty Pyhtons film... (For ikke at tale om Marx Bros).

Og ham japaneren med "Porco Rosso" etc- jeg forstår dem ikke! Men det er smukke episke film.


15. nov 2010 kl 15:57

avatar

Tine Andersen

Ja ja PHK

Vi må have hørt det samme radioprogram om forfatteren og "The Wizard of OZ"- det må være dét. Ellers aner jeg bregne om mønt/guld i US i forbindelse med bogen.

HALLO! KAN VI SÅ få lukket P1! DEt er FARLIGT!

Folks hjerner kan begynde at TÆNKE.

Mvh
Tine


15. nov 2010 kl 17:32

avatar

Jesper Vingborg Andersen

En tendens?

Af disse 50 film er 12 lavet i min levetid (1967). Af disse 12 er de 10 enten science fiction eller horror.

Jeg ved ikke rigtigt ...


15. nov 2010 kl 18:53

Thomas Dybdahl Ahle

Det der med politiske fortolkninger

In 1964, Henry Littlefield claimed that the book contained an allegory of the late 19th-century debate regarding monetary policy According to this view, the "Yellow Brick Road" represents the gold standard, the silver slippers (ruby in the film version) represent the sixteen to one silver ratio (dancing down the road). The thesis achieved some popular interest and elaboration but is not taken seriously by literary historians.

http://en.wikipedia.org/wiki/P...f_Oz


15. nov 2010 kl 19:20

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: En tendens?

Af disse 50 film er 12 lavet i min levetid (1967). Af disse 12 er de 10 enten science fiction eller horror.

Jeg ved ikke hvad du går rundt og gør i, men du gavner tydeligvis ikke kvaliteten af filmproduktionen :-)

Poul-Henning


15. nov 2010 kl 22:59

John Schneider

Hits på ældre film

Ja det med at gamle film scorer højt er vel nøjagtig også Googles problematik. Google er svært til ny information . Søg f.eks. På java api og hit nummer et er version 1.4.2 (og nummer 2 er så Java 5 api).

Jeg ved ikke om det er en af pointerne med thors arbejde.

Googles pagerank kommer nok også til kort når de skal lave book search. Skønlitteratur henviser ikke meget til hinanden, og her vil page rank nok også vise sig mangelfuld.


15. nov 2010 kl 23:33

Silas Hansen

Gamle film er ikke favoriseret

@Flemming Rasmussen

I artiklen står der at algoritmen udregner en dæmpningsfaktor, netop for at stille nye og gamle film lige. Har du ikke læst det hele, eller misforstår jeg?


16. nov 2010 kl 01:12

Ole Jensen

Ret subjektivt, eller hvad?

Som jeg forstår denne algoritme kræver den også at du ser alle film igennem og finder alle henvisniger... Det må alt andet lige ikke kunne være helt let.

Men meget sjovt, omend unyttigt.


16. nov 2010 kl 18:08

Niels Berg Olsen

Re: Gamle film er ikke favoriseret

Dæmpningsfaktoren er også omtalt på Wikipedias side om PageRank:

http://en.wikipedia.org/wiki/P...Rank

Det oprindelige PageRank-patent ligger gratis på nettet, se fex:

http://www.google.com/patents?...5999

Ansøger er Lawrence Page, Stanford University
Patent nr er US 6.285.999

Google's historie er levende beskrevet i bogen "The Search: How Google and Its Rivals Rewrote the Rules of Business and Transformed Our Culture"

http://www.amazon.co.uk/Search...=8-1


18. nov 2010 kl 00:10

avatar

Troels Halken

Re: Ret subjektivt, eller hvad?

I artiklen står der at algoritmen udregner en dæmpningsfaktor, netop for at stille nye og gamle film lige. Har du ikke læst det hele, eller misforstår jeg?

Jeg tror at du har læst det rigtigt. Eller har vi begge læse det forkert :-)

Siden at den nyeste film er Terminator fra 1984 og at der sikkert bliver lavet flere films end nogen sinde før i historien (Lavere produktionsomkostninger pga. ny teknologi), vil jeg vove påstanden at dæmpningsfaktoren ser ud til at mangle lidt justering.


Som jeg forstår denne algoritme kræver den også at du ser alle film igennem og finder alle henvisniger... Det må alt andet lige ikke kunne være helt let.

Det er jo problem nummer to. Hvad er en henvisning? Et citat? En scene, en ting, en person, noget i baggrunden eller?

Vh Troels


18. nov 2010 kl 17:41

Jens Madsen

Sådan vurderes forskere også.

Forskere vurderes på næsten samme måde - efter henvisninger. Måske er det årsagen til, at de vigtigste, stadigt er Newton, Maxwell, Einstein, og Bohr. Og her kompenseres ikke - endnu. Kunstnere vurderes på samme måde: Kunstnere huskes først, efter deres død.

Om 20 år, vil vi sandsynligvis se mange af nutidens film på listen. Om det så bliver film som Titanic, eller Short Circuit, og Jonny number 5, vil fremtiden vise.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.