blogs kategori-billede

Uha uha uredelighed

Af Astrid Colding Sivertsen,  mandag 15. nov 2010 kl. 02:11

Så er den gal igen, en højt profileret professor ser ud til at have pyntet lidt på resultaterne, måske mere end pyntet. Det drejer sig om Milena Penkowa, hjerneforskeren der er kendt for at køre i rød sportsvogn, og som blandt andet har fået den fine EliteForsker-pris, og har publiceret over 100 videnskabelige artikler. Weekendavisen har fået fat i nogle saftige interne dokumenter fra Københavns Universitet, og skriver i denne uge om sagen, hvor Penkowa er mistænkt for uredelighed. Både hendes metoder og resultater klarer ikke et nærmere eftersyn, og studerende og samarbejdspartnere har efterhånden sagt fra og trukket deres navne fra artikler.

Det der altid undrer mig i disse sager er hvorfor disse tilsyneladende saglige, videnskabeligt tænkende personer lader sig friste til at snyde i stor stil. Deres faglige liv er jo slut, hvis de bliver afsløret. Gambler de bare? Er de psykopater, altså i klinisk forstand? Eller farer de vild i den gråzone, al forskning i virkeligheden foregår i? Tror de selv på komplekset af løgne efter et stykke tid?

Denne artikel svarer ikke på de spørgsmål, men stiller nogle flere og når frem til at alle der deltager i forskning sandsynligvis er skyldige i en vis grad af uredelighed. Den giver en liste af handlinger, og spørger om det er uredelighed, og hvor grov den i så fald er. Nogle eksempler:

- Undlade at reproducere forsøg/observationer
- Søge midler til forskning der allerede er udført
- Undlade at kontrollere at ansatte og samarbejdspartneres arbejde er korrekt og ikke opspind
- Skrive ikke-eksisterende artikler på sit CV
- Ikke kunne forstå den statistik man bruger på sine data
- Lave sjusket review af andres artikel
- Undlade at afsløre andres uredelighed.

Nogle af eksemplerne er efter min mening ret klare, andre ikke. Døm selv hvad der er hvad!

Selv vil jeg ikke frasige mig en lille grad af skyld. Jeg har prøvet at stå i en situation hvor min daværende chef havde en helt klar ide om hvilken historie vores resultater skulle fortælle, og ikke helt ville lade sig styre af hvad resultaterne faktisk fortalte – og ikke fortalte. Jeg havde et mægtigt slagsmål med hende over flere måneder, hvor kampen gik om enkeltsætninger i vores fælles manuskript. I sidste ende var visse ting i artiklen formuleret på måder der ikke var helt løgnagtige, men heller ikke helt sandfærdige. Artiklen fremførte påstande som data ikke talte imod – min indvending var at data heller ikke talte for. Jeg stod så stejlt jeg kunne, men kunne ikke ændre nævneværdigt i konklusionerne. Min eneste mulighed ville så have været at trække mit navn. Det gjorde jeg ikke, for artiklen indeholder trods alt data fra mine korrekt og samvittighedsfuldt udførte forsøg. Havde jeg trukket mit navn havde eneste konsekvens nok været endnu mere slagsmål, måske fyring, og at jeg ikke ville have nogen artikler at fremvise efter flere års arbejde.

Vi må lade den uskyldige kaste den første sten. Imens kan vi andre lade novemberregnen ruske udenfor og smide os på sofaen med Allegra Goodmans anbefalelsesværdige roman om uredelighedens vildveje, Intuition, mens vi venter på en afgørelse i Penkowa-sagen.



15. nov 2010 kl 09:41

Ebbe Holleris Petersen

Videnskabelig uredelighed...

Du oplister en række eksempler og spørger om det er uredeligt - her antager jeg at du mener videnskabeligt udredeligt. HVis det er tilfældet, så mener jeg kun at nogle få af dine eksempler falder i den kategori.

Generelt er min opfattelse at for at noget kan kaldes videnskabeligt uredeligt, så kræver det som minimum at pågældende forsker enten bevidst har snydt eller har udvist grov uagtsomhed. Ærlige fejltagelser, anvendelse af metoder man ikke nødvendigvis har forstået 100% (men som man mener man anvender korrekt), mangler (som man ikke forsøger at skjule), diskutable forudsætninger (som man angiver) mv. er derimod ikke videnskabeligt uredeligt. Således er det naturligvis helt i orden eksempelvis at undlade at reproducere forsøg, fx hvis der ikke inden for rammerne af projektet er penge til det, eller at man kun har adgang til det nødvendige forsøgsudstyr i en begrænset periode, eller at det tager flere år at udføre forsøgene og man derfor ikke har tid til at gentage dem. Derimod er det videnskabeligt uredeligt at påstå at man har reproduceret forsøg/observationer uden at man har gjort det.

I sidste ende er det væsentligste vel at det der publiceres er korrekt, og i denne forbindelse er det vel kun de to sidst punkter du nævner som er problematiske - review bør naturligvis altid laves så samvittighedsfuldt og grundigt som muligt (inden for de tidsmæssige og økonomiske rammer som der er til opgaven), og bliver man opmærksom på forskere som bevidst fusker, så bør man naturligvis forsøge at stoppe det - som minimum ved at konfrontere forskeren selv med det og hvis det er grelt også dennes overordnede, som så må drage de nødvendige konsekvenser.

Jeg har heldigvis ikke selv været i en situation hvor jeg har måtte publicere noget hvor jeg ikke syntes at jeg kunne stå inde for konklussionerne - men jeg har oplevet at private virksomheder forsøgte at påvirke hvad der blev publiceret. I takt med at der stilles større og større krav til forskningsverdenen om at skulle finde financiering på almindelige kommercielle vilkår - og i større og større grad hos erhvervslivet, så bliver det naturligvis også stadigt vanskeligere for forskere at bevare den videnskabelige objektivitet og uafhængighed. Enhver kan sige sig selv at hvis en forsker publicere resultater der skader en virksomhed, så skal han nok ikke forvente at kunne hente mange forskningsmidler hos den virksomhed mere. Så i det omfang der sker snyd i forskningsverdenen, så tror jeg at det i mange tilfælde er her man skal kigge efter årsagen.


15. nov 2010 kl 15:09

avatar

Torben Mogensen

Doping

Det kan i en vis grad sammenlignes med doping, når man pynter på sit CV eller sine resultater: Det er så svært at "vinde" (dvs. få professorstillinger eller store forskningsbevillinger), at nogle hellere vil snyde end at stå uden chancer. Ligesom i visse sportsgrene er konkurrencen benhård, og forskellen mellem en lukrativ karriere og en langsom gliden ind i glemslen kan være hårfin. Den slags snyd gælder ikke kun sport og forskning. Tænk bare på Anna Castberg og Stein Bagger.

Jeg tror ikke, at vi kan undgå, at det sker. Men hvis først det bliver betragtet som en legitim fremgangsmåde (som noget kan tyde på gælder i cykelsport), så er der først rigtig grund til bekymring. Vi er ikke her endnu i forskning, men hvis der bliver skruet op for performancemålinger og ranking (og de bliver afgørende for ansættelser og bevillinger), kan jeg frygte, at vi ender der.


23. nov 2010 kl 17:26

avatar

Georg Strøm

Den mest almindelig form for uredelighed

Det er nok den, hvor en forsker konkluderer noget som går ud over, hvad hans eller hendes resultater kan bære. Nogle gange er forskerens resultater er frembragt under nogle særlige omstændigheder, mens konklusionen lægger op til at de er generelt gyldige. Andre gange kommer en forsker med anbefalinger som går ud over, hvad hans eller hendes resultater alene kan begrunde.

Forskere kan overdrive gyldigheden af deres resultater i videnskabelige artikler, men det sker oftere i en populær formidling af resultaterne, hvor forskeren i følge de gældende regler ikke kan anklages for videnskabelig uredelighed.

Forskeren kan selv føle at der ikke er tale om noget snyd eller egentligt umoralsk. Reviewerne har jo accepteret konklusionen, og i den populære formidling er det jo nødvendigt at gøre resultaterne enkle og vedkommende.

I øvrigt tyder de sager der har været fremme på at det især er højt ansete forskere som begår videnskabelig uredelighed. Det kan være fordi der er mere fokus på deres resultater, så andre forskere letter slipper afsted med det.

Det kan også være fordi de højt ansete forskere har en stab og projekter som hele tiden er afhængige af økonomisk støtte og derfor er særligt presset til at levere nye og opsigtsvækkende resultater.


23. nov 2010 kl 18:05

Hans Henrik Hansen

'en højt profileret professor'?


Man får med tiden indtryk af, at der er gået (lidt) inflation i professor-titlen: Tilsyneladende bliver efterhånden næsten gud og hvermand 'professor'!?
Såvidt jeg kan se, er fr. Penkowa imidlertid 'associate professor', hvilket mig bekendt er en oversættelse af 'lektor'(?)


23. nov 2010 kl 23:30

Jens Arne Hansen

Re: Videnskabelig uredelighed...


Jeg skal ikke gå ind i diskussionen om videnskabelig uredelighed, det har jeg absolut ingen forudsætninger for, men jeg faldt over en historie som måske kunne interessere?

Der kan jo blandt meget andet også være politiske motiver til at fuske, og en tendens til at modtagerne måske ikke er så kritiske hvis de får serveret et budskab som de gerne vil høre.
Så eksemplet som jeg stødte på handler om samfundsforskere som nåede frem til en temmelig uventet konklusion i en rapport og en begavet person som tog sig for at pille historien fra hinanden:

http://ullanoertoftthomsen.blo...html


24. nov 2010 kl 08:25

Bent Løschenkohl

Videnskabelig uredelighed

Aarhus Universitet har en beskrivelse af god videnskabelig forskning på http://www.au.dk/om/administra...au9/ , det lyder godt, men når man kommer med et reelt, dokumenteret eksempel nægter man at forholde sig til det.
Er videnskabelig uredelighed så almindeligt, at man ikke tør tage hul på bylden?


24. nov 2010 kl 08:42

Niels Abildgaard

Re: Videnskabelig uredelighed


Er videnskabelig uredelighed så almindeligt, at man ikke tør tage hul på bylden?

Det er snarere at offentlig godkendt og financieret forskning idag er så ligegyldig og politisk korrekt at det ikke er umagen værd at prøve at holde kvaliteten


26. nov 2010 kl 05:46

avatar

Georg Strøm

Re: Videnskabelig uredelighed...

Til Jens Arne Hansen:

Det er desværre et dårligt eksempel du har fundet. Det virker som om forfatteren til blog indlægget ville finde noget hun kunne kritisere i Offerrapporten om kriminalitet i Danmark.

Hun giver indtryk af at tallene i rapporten er baseret på anmeldelser af forbrydelser, selvom det er penslet ud i rapporten, at den er baseret på interview med et repræsentativ udvalg af danskere, som er blevet spurgt hvilke forbrydelser de selv har været ofre for.

Hun kritiserer at rapporten hævder at kriminaliteten er faldet. Det står ikke i den. Den giver i indledningen en række tal for udviklingen i forskellige former for kriminalitet, og prøver ikke at sammenfatte det hele i et enkelt tal.

Hendes blog er en godt eksempel på, at selvom der findes videnskabelig uredelighed, så er niveauet når forskere diskuterer langt højere end det vi kan finde i den offentlige debat på blogs og i debatindlæg.


26. nov 2010 kl 08:23

Morten Jørgensen

Hurtig kvinde

Ifølge hendes egen hjemmeside: http://www.neuroprotection.dk/....dk/ har hun kun brugt 14 mdr. på at lave forskning og samtidig nå at skrive afhandlingen.

Forekommer mig lidt underligt, men det er måske meget normalt i lægeverdenen. Alle de Ph.D'ere jeg kender har ikke afleveret så hurtigt, faktisk er alle gået en måned over (de tre år) eller mere. Men det er heller ikke indenfor for den medicinske verden.


26. nov 2010 kl 21:48

Ulla Nørtoft Thomsen

Balvig og Kyvsgård

@ Georg Strøm: Offerrapporten anvender flere tilgange. Bla. indledes hvert kapitel med en graf, der viser antallet af anmeldte forbrydelser inden for den pågældende kategori (vold, tyveri, voldtægt osv). Efter gennemgangen af de enkelte kriminalitetsformer indledes også kapitel 8 om "Den samlede kriminalitetsudvikling" med en graf over udviklingen i den samlede anmeldte kriminalitet (http://www.dkr.dk/media(730,10....pdf, side 92). Det er den graf, jeg refererer til og herefter kigger lidt nærmere på.

Men i øvrigt mener jeg også, at ovennævnte rapport er noget mere forsigtig og fair end andre ting, de to forskere tidligere har lavet. Se evt her:

http://ullanoertoftthomsen.blo...html











27. nov 2010 kl 08:39

avatar

Georg Strøm

Re: Balvig og Kyvsgård

Rapporten bruger kun en tilgang. Indledningen beskriver tydeligt at rapportens resultater er baseret på interviews. Den eneste undtagelse er mord, hvor den gør opmærksom på at det er indlysende umuligt at afdække antallet ved interviews med ofrene.

Rapporten bringer oversigter over antallet af anmeldte forbrydelser, da den diskuterer sammenhængen mellem antallet af anmeldelser og det faktiske antal forbrydelser.

Du nøjes så med at diskutere figur 8.2 på side 92 som viser antallet af anmeldelser, og udelader blandt andet figur 8.3 på siden efter, som viser faktiske resultater fra undersøgelsen.

Derefter laver du på din blog den fejl, at du sætter lighedstegn mellem udviklingen i antallet af anmeldelser og udviklingen i mængden af kriminalitet. En fejl som rapportens forfattere bruger en del tid på at diskutere og forklare konsekvenserne af.


27. nov 2010 kl 11:45

Ulla Nørtoft Thomsen

Anmeldelser mm

Du mener nok, at deres undersøgelse anvender én tilgang,. Deres rapport anvender flere, bla. anmeldelsesstatistik. Vi sidder jo begge og kigger på den samme anmeldelsesgraf på side 92. Denne anvender de til at understøtte deres egne offerundersøgelsers resultater. Det er meget fornuftigt, da de to tilgange, på trods af deres forskelligheder og hver deres svagheder, ikke gerne skulle stå i strid og uforklarlig modsætning til hinanden. Jeg mener så, at det er en lidt billig støtte, de henter her, og jeg tænker nok, at de kunne gøre mere for at give deres resultater modspil.

Jeg forveksler ikke den anmeldte kriminalitet med den faktiske. Det er tvært imod netop pointen med mit indlæg, at en opgørelse over den samlede anmeldte kriminalitet ikke kan bruges til så meget, eftersom faldet her først og fremmest skyldes et meget stort fald i antal anmeldte cykeltyverier.


27. nov 2010 kl 12:49

Erik Christensen

Re: Uredelighed - et eksempel...

Jeg har forgæves prøvet at klare denne sag i stilhed

Dit eksempel ligner en "*gate" - en sag enhver rigtig journalist burde drømme om at finde og burde tage imod med kyshånd

Desværre har vi tilsyneladende kun sports, paparazzi -og post-normal-science journalister tilbage, journalister der blæser med vinden

Det er især vigtigt at samfundets beslutningstagere kan stole på forskningen - hvis vi ikke kan stole på kompasset ender vi let på herrens mark

Held og lykke fremover


27. nov 2010 kl 13:51

avatar

Georg Strøm

Re: Anmeldelser mm

Ulla Nørtoft Thomsen:

Rapporten anvender ikke anmeldelsesstatistik som et middel til at undersøge volden. Den beskriver tværtimod begrænsningerne i statistikken over anmeldelser, både i indledningen og på side 93, direkte efter den graf som du henviser til. Din pointe er altså ret overflødig, da du kritiserer forskerne for noget som de ikke gør, og desuden selv argumenterer imod.

I øvrigt viser rapportens egne tal, at din teori om cykeltyverier ikke kan passe. Det fremgår både af tallene i kapitlet om tyverier og af grafen på side 93 over det antal som fortæller, at de har oplevet forskellige former for kriminaltet. Det fald den viser, kan ikke skyldes et fald i antallet af anmeldelser.

Så betragter jeg diskussionen som afsluttet.


28. nov 2010 kl 12:00

Jens Arne Hansen

Re: Anmeldelser mm


2 bemærkninger til slut:

Dels var det nok en fejl af mig overhovedet at gå ind i en debat om et universitet og en specifik sag hvor der er stærke følelser og et universitets renomme på højkant!

Men dels kom jeg til at sætte 2 eksempler overfor hinanden fra 2 forskellige verdener og det afklarede nok min egen opfattelse af tingene:

Det ene handlede om en lidt brutal og ureglementeret fremfærd indenfor noget naturvidenskabelig forskning i privat regi, men hvor man bagefter kan se at der kom et produkt ud af det som har tjent nogle milliarder hjem til vort samfund.

Det andet handlede om samfundsforskning i offentligt regi som der synes at komme nogle holdningsprægede resultater ud af som kan koste samfundet milliarder hvis det leder vore beslutningstagere ud i en alt for alternativ virkelighedsopfattelse.

For når de 128 sider videnskabeligt volapyk er glemt så husker alle den kurve der fortæller at det går jo meget godt!
Så kan en politichef slippe afsted med at sige at problemer forsvinder blot man kalder dem noget andet.
Så siger betjenten ved skranken til mig "Noget nyt i sagen, har De fanget gerningsmanden" vi forstår hinanden, vi kan ikke lave samfundet om og derfor er den form for humor OK,
Men når man så kører ud midt om natten og henter en gammel mand i Gentofte og anklager for skyderi på et rygte og derved forplumrer opklaringen så er det alvor, både for manden og os andre som ved at den skydegale stadig er derude et eller andet sted!

Jeg har fuld forståelse for at forskningsresultater skal mødes åbent og fordomsfrit, så må vi bare håbe at samfundsforskningen samlet set ikke gør mere skade end gavn!


28. nov 2010 kl 15:42

Niels Abildgaard

Re: Anmeldelser mm



Det ene handlede om en lidt brutal og ureglementeret fremfærd indenfor noget naturvidenskabelig forskning i privat regi, men hvor man bagefter kan se at der kom et produkt ud af det som har tjent nogle milliarder hjem til vort samfund.


Kom nu med historien.Årh var?


28. nov 2010 kl 22:20

Jens Arne Hansen

Re: Anmeldelser mm


Kom nu med historien.Årh var?

Som jeg skrev ovenfor så var det en erindring fra en fjern fortid der dukkede op - min daværende samlevers studievejleder opgav at tage kampen op og vendte kort efter tilbage til USA. Og den pågældende forskning var naturligvis kun et skridt af mange på vejen til en stor kommerciel succes senere. Jeg kender kun hans version af sagen og har iøvrigt ingen kontakt til den verden idag, så jeg foretrækker at lade den forsvinde i glemslen igen.

Og så synes jeg også at jeg har fået ørerne tilstrækkeligt i maskinen idag:
http://ing.dk/artikel/114311-l...loen


18. maj 2011 kl 09:49

avatar

Julie M. Callesen

Indlæg fjernet

Vi har vurderet, at et enkelt indlæg i debatten var injurierende, og har derfor fjernet det sammen med de indlæg, der svarede herpå.

Bedste hilsner, Julie


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.