Når Dansk Sprognævn svigter sproget
Af Overingeniør Petersen,
lørdag 13. nov 2010 kl. 22:00
Hallo, du gamle, vi taler heller ikke oldnordisk mere vel? Ja-ja, jeg ved det godt: Sproget udvikler sig. Låneord kommer til, talemåder slides ned, ord og begreber ændrer betydning eller forældes og glider ud. Slap bare helt af, du kan alligevel ikke dæmme op for 'udviklingen'!
Desværre – selv om jeg prøver på at opretholde en vis tolerance overfor sprogets naturlige udvikling, kan jeg allerede nu forudse, at jeg – hvis jeg engang ad åre bliver pensioneret – vil sidde som en gammel sur mand og skumme af raseri over ungdommens og Dansk Sprognævns alt for slappe holdning til bevarelse af danske ords betydning samt befolkningens respekt for vort sprogs oprindelse og dets grammatiske stringens. Det er bare for dårligt!
Det værste er naturligvis, når Sprognævnet godkender, at velkendte ord som ’bjørnetjeneste’ og ’forfordele’ kommer til at betyde det modsatte af oprindeligt. Blot fordi nogle åbenbart kulturløse unge og deres skolelærere ikke magter selv at tænke sig til betydningen, endsige gider at sætte sig ind i ordenes etymologi. Som om der ikke er generationskløfter nok at sætte over, uden at vi behøver at tilføje sådanne sproglige forståelsesfælder.
Når jeg netop nu bliver inspireret til at genoptage dette emne her i klummen (selv om man nok kunne mene, at mere presserende politiske problemer trænger sig på i disse for vort land så alvorlige tider), skyldes det især en kommentar i Berlingske fra i onsdags (10. november). Her klager tre erhvervsoversættere over Dansk Sprognævns alt for store følgagtighed med at godkende alle mulige idiotiske sproglige misforståelser og rene fejlskrivninger.
Når Sprognævnet så at sige automatisk godkender fejlagtig sprogbrug, hvis blot der er ignoranter nok, der fremturer med fejlene, er man alvorligt på vej ned ad et sprogligt skråplan og somme tider ud i det rene vrøvl.
F.eks. mener Sprognævnet nu, at det er lige godt at sige eller skrive, at man dufter til en blomst, som at man lugter til den (hvorved man ophæver skellet mellem transitivt og intransitivt, altså mellem at ’dufte af’ og ’lugte til’). Så er der ikke ret langt til, at man kan ’springe en bombe’ eller ’ligge mærke til noget’... Fejl, der allerede florerer i radio og tv.
Denne afslappede sprogpolitik, eller mangel på samme, signalerer til unge mennesker, at retstavning og grammatik blot er vejledende – i øvrigt ganske som færdselsloven opfattes af især yngre cyklister i Københavnsområdet. Måske hænger de to fænomener sammen? Når slaphed og principløshed breder sig på ét punkt, smitter det nok af.
Sprognævnets godkendelse af valgfrihed i ordenes stavemåder og betydning er efterhånden helt utålelig både for os almindelige sprogbrugere og for de stakkels erhvervsoversættere. De kan snart ikke vide, hvad meningen er på dansk, når de skal oversætte til udenlandsk.
Forleden fik vi i øvrigt et brev fra en yngre advokat, og hun skrev såmænd det personlige stedord 'I' med lille i, selv om hun dog har en universitetsuddannelse. Men måske er fejlen I = i allerede godkendt af Sprognævnet, uden at jeg har lagt mærke til det?
Erhvervsoversætterne mener i øvrigt, at det især er folkeskolens mangelfulde danskundervisning, der er skyld i , at sprogbrugerne skejer ud i en sådan grad, at Sprognævnet åbenbart har givet op og bare godkender alt vrøvlet. Skolens nuværende generelle faglige niveau på danskområdet kender jeg ikke meget til – min egen dansklærer lærte os i sin tid at vise respekt for både stavning og grammatik, så jeg i dag gør mit bedste (sammen med min stavekontrol), også selv om mine læsere muligvis ikke påskønner det. Men jeg kan jo i mine daglige aviser se, at journalisterne og korrekturlæserne, hvis man stadig har sidstnævnte fagpersoner ansat sådanne steder, ikke ligefrem er sproglige forbilleder for den opvoksende slægt.
Nå, men de unge læser jo alligevel ikke aviser, så det er ligegyldigt, kan man mene. De læser tekster på nettet og på mobilen, hvor specifikke krav til ensartet stavning og grammatik vist helt er bortfaldet. Måske er budskaberne oftest så ligegyldige, at det sådan set kan være lige meget med, om nogen forstår dem.
Nej, jeg synes ikke længere, vi skal finde os i al det officielt godkendte sprogsjuskeri. Jeg er faktisk helt enig med erhvervsoversætterne i Berlingske: Vi har brug for, at Dansk Sprognævn tager aktivt stilling til sprogets udvikling i stedet for at lade det gå sin egen skæve gang!
Rrrrr!
Petersen, Overingeniør
1
